FOTOKONKURRENCE

 

FOTOKONKURRENCE – Vort fælles hav – vores legeplads

SKYD, VIND OG WALK

VI mangler billeder – fra både over og under Lillebælt. Primært til brug i vores markedsføring af Nordens bedste dykning.

banner-ide-2

Derfor har vi, i samarbejde med turistforeningen VisitMiddelfart, søsat en lille fotokonkurrence.

bridgewalkingUV fotografen med bedste foto, vinder en billet til en gang ”Bridge Walking” på den gamle Lillebæltsbro.

Skyd, hvad der tænder DIG ved Lillebælt. Indsend (i højest mulig opløsning) til info@diving2000.dk – senest mandag, den 10. oktober kl. 10:10

PS: Ved indsendelse af fotos giver du samtidig Diving2000 og VisitMiddelfart ret til frit at kunne benytte/offentliggøre billederne.

Vi GLÆDER OS TIL AT SE EN MASSSSSSSE FLOTTE BILLEDER..!!

 

Udgivet i Blandet, Fotokonkurrence, Undervands Foto | Skriv en kommentar

Værd at vide – INDEN du dykker med en tørdragt

 

Værd at vide, inden man kaster sig ud I dykning med tørdragt.

 

Hvorfor overhovedet begynde på det dér med tørdragt..??

 

Den mest åbenlyse fordel er, at en tørdragt holder dig tør – og vil, med det rigtige valg af inderbekædning, hjælpe dig med at holde dig varm. Der er dog lige et par ekstra overvejelser, inden du gearer op.

 

Din opdriftskontrol vil være anderledes.d7proiss_prebent_arms_small

Din tørdragt vil give dig yderligere mulighed for kontrol med opdriften. Du kan tilføre luft til dragten ved hjælp af en manuelt betjent inflator-ventil – og lukke luft ud af dragten gennem en kombineret automatisk og manuelt betjent udluftningsventil.

Tørdragtsdykning er en færdighed, der kræver øvelse, især fordi luften har langt mere plads at flytte sig rundt på, i forhold til en BCD. Det er også vigtigt at være korrekt afvejet for at forhindre en opstigning med fødderne først og/eller tab af kontrol.dry

Af sikkerhedshensyn bør du dog fortsat dykke med BCD, både som backup, og for at have ekstra opdrift, når du er i overfladen.

Du bør aldrig dykke i tørdragt uden et forudgående kursus – evt. PADI Dry Suit Specialty 


Eller, som minimum – af en PADI instruktør, i svømmehal – at have modtaget nødvendig indføring/instruktion i dykning med tørdragt.

 

Du vil kunne tilpasse graden af isolering.inderdragt

Tørdragter isolerer langt bedre end våddragter. Du vil typisk have en isolering bestående af tre lag. Det inderste, kropsnære samt et tykkere, isolerende lag – og selvfølgelig en vandtæt ydre “skal”. Du regulerer nemt din temperatur, ved valg af tykkelse på din inderdragt. Altså, tykkelsen af det isolerende lag.

Du skal også vælge de rigtige handsker til dit dyk. Jo større termisk beskyttelse, de giver – jo varmere de er – des tykkere vil de være, hvilket giver dig mindre bevægelighed og følelse i fingrene. Du skal altså sørge for at finde den rette balance.

handskerDine manchetter er vigtige.

Hals- og håndledsmanchetter skal være vandtætte – uden at begrænse blodgennemstrømningen. Håndledsmanchetter, der er for stramme kan give følelsesløshed, snurren eller tab af bevægelighed i fingre eller hænder. En for stram halsmanchet  kan gøre dig svimmel eller uklar og/eller give dig hovedpine. I ekstreme tilfælde kan du miste bevidstheden. Ved at være omhyggelig med tilpasning og strækning/blødgøring af latex manchetter før brug, kan du dog helt undgå disse problemer.

manchetter

At tisse er mere kompliceret.

Dykkere, som anvender tørdragter til længere dyk, vil ofte være interesserede i et “Pee-valve”- (tisseventil) -system, der indeholder en kønsspecifik “samle-enhed” plus et rør, der leder urinen ud i det omgivende vand. Tisse-ventiler lyder umiddelbart fristende og ligetil, men de KAN også forårsage komplikationer, herunder passage af luft ind i blæren, urogenitale infektioner eller en tilstand kendt som “genital squeeze”. For at minimere din risiko, så brug et balanceret tisse-ventil-system med én-vejs kontraventiler og huske at rense det grundigt efter hvert brug. På kortere dyk, vælger mange dykkere dog simpelthen at holde sig.

pee-valves

Din hud kan blive irriteret.

Manchetter (især dem lavet af latex) kan irritere din hud. Dårlige monterings-/tætningssæt kan give gnidemærker og mere sjældent, kan du få blå mærker grundet et problem kaldet “tørdragts-squeeze”, som forårsages af, at du ikke får fyldt luft i dragten under nedstigningen. Hvis du har følsom hud, kan du vælge at bruge manchetter eller forsejlinger af silikone eller neopren istedet.

/fk

Udgivet i Guide, Inderdragt, Tørdragt, Udstyr | Skriv en kommentar

Scubapro HYDROS PRO – BCD

 

 

Scubapro HYDROS PRO – BCDhydros-pro2

 

HYDROS PRO er et sandt gennembrud indenfor dykkekomfort og bekvemmelighed.

Den formbare Monprene®, den justerbare pasform samt ”multi-fastgørelsespunkter” er med til at gøre dette til den mest tilpasningsvenlige og behagelige BCD nogensinde.

 

UTROLIGT DESIGN, UOVERTRUFFEN YDEEVNE

Vær beredt – fremtiden er netop ankommet.hydros-pro7

SCUBAPRO er som de første i dykkerbranchen brudt igennem barriereren indenfor BCD-design og -fremstilling med introduktionen af ”Fluid-Form 3D Gel System”. Benyttet på den helt nye HYDROS PRO BCD. Traditionelle BCD-veste er fremstillet ved hjælp af en såkaldt ”CMT-proces” (Cut, Make, Trim), hvor flere lag stof, skum og afstivning er tilskåret, syet sammen og derefter monteret med kantbånd og forskellige former for detaljer.

SCUBAPRO’s eksklusive nye ”Fluid-Form 3D Gel System” erstatter CMT-processen vedhydros-pro1 at sprøjtestøbe sele-komponenter i blødt, meget elastisk ”Termoplastisk Elastomer” (TPE) og derefter montere det i en modulopbygget, mekanisk proces.

Endelig, giver den stof-fri konstruktion en fremragende modstandsdygtighed over for UV stråler og kemikalier. Og grundet opbygningen i moduler giver det dykkeren en ”BCD for livet” – nem at tilpasse og nem at reparere.

hydros-pro6

HYDROS PRO fås i to udgaver. Én designet til mænd, og én specielt designet til kvinder. Og så er den let at pakke sammen i den medfølgende rygsæk, der tilmed giver plads til al dit øvrige udstyr.

hydros-pro8HYDROS PRO. En premium, vægtintegreret BCD med ”back-inflation” – altså med luftblæren monteret på ryggen. Ulig nogen eksisterende BCD på dykke markedet. Bygget til at kunne holde. Den ultimative BCD til alle dykkere – fra tropernes varme vand, til det tempererede og kolde – i hele verden.

EGENSKABER:

  • Patenteret sprøjtestøbt ”Monprene® Gel Harness” absorberer mindre vand, hvilket reducerer BCD’ens vægt – efter dykket – og sikrer samtidig en ultra-hurtig tørretid plus en fremragende resistens mod UV-stråler, kemisk påvirkning og giver en ekstraordinær slidstyrke.
  • BCD-4-Life” Modulopbygget design gør BCD’en ekstremt nem at tilpasse og forenkler reparationer. Stort set alle komponenter, herunder også spænder, kan udskiftes uden syning.
  • TPE Gel” former sig efter din krop, hvilket giver en 3D ergonomisk pasform for maksimal komfort.
  • Stort set INGEN egen opdrift betyder mindre behov for bly, hvilket resulterer i en bedre opdriftskontrol og meget sjovere dykning.
  • Med en speciel teknik er den stive techno-polymer bagplade beklædt med blød TPE Gel. Bagpladen er samtidig fæstne for den enkelte ”Super Cinch” tankrem.  ”Torso Flex Zone” følger krumningen af din øvre ryg og auto-justerer til forskellige torso-længder.
  • Bløde, behagelige ”TPE-beklædte” remme med drejelige spænder, tillader stropperne at tilpasse sig den mest naturlige vinkel for din kropsform.
  • Brystremmen glider på et skinnesystem og kan justeres til længden på  din torso.
  • Den monterede skridtrem muliggør enten en 50mm rem, eller to 25mm remme til dykkere, der foretrækker den ekstra sikkerhed.
  • Tri-Bungee System” holder ”iQ Air Cell” strømlinet og giver mulighed for en bedre luftfordeling. Elastikken er let at udskifte, uden behov for syninger.
  • X-Grip System” har fem skrid-pads til at give tanken sikkerhed og stabilitet.
  • Cross-Flow Channel” designet lader luften passere på tværs, hvilket reducerer mængden af ”fanget” luft.
  • Tilbehørs-øjerne på lænd og ryg, samt ”Multi-Mount Points” på selen, giver masser af fastgørelsespunkter for fastgørelse af ekstra udstyr.
  • Swivel-spænder på skulderen har indbyggede D-ringe til at fastgøre octopus, instrument-konsoller mm. BCD’en pakkes nemt. Der medfølger rejsestropper og en rygsæk, som giver plads til al dit dykkerudstyr, hvilket gør rejser SÅ meget lettere.

Hvor du kan anskaffe din helt egen..??

TRYK LIGE HÉR

 

Udgivet i BCD, Nyheder, Udstyr | Skriv en kommentar

SCUBAPRO – Mantis II (M2)

Scubapro, Mantis II

Mantis II (M2) – En super avanceret dykkercomputer bl.a. med APNEA funktion. Primært til den erfarne dykker, nitrox dykkere, tekniske dykkere og CCR dykkere med fast oxygen-partialtryk.

En tæller af pulsslag, svømmetag eller banelængder i poolen.

mantisbanner

Teknisk information:

– Selve ur kassen er fremstillet i den bedste kvalitets 316L rustfrit stål med en to-tonet børstet finish, der både beskytter og ser godt ud.

– Magnetiske knapper/kontakter fjerner behovet for huller og sikrer computerens vandtæthed, ligesom de maksimerer den mekaniske pålidelighed.

– Mineralglas beskytter dykkercomputerens display.

– Data præsenteres med letlæselige alfanumeriske tegn og grafik i en intuitiv menu.

– Inkluderer fuld ur funktion og stopur m/omgangstider.

– Håndterer dykning med 3 gasser

– Fire dykker funktioner:

  • Scuba (almindelig dykning).
  • Gauge (her fungere computeren som en digital dybdemåler).
  • Apnea (speciel funktion til fridykning, hvor computeren læser dybden 4 gange i sekundet).
  • CCR (Closed Circuit Rebreather).

– Swim Mode (Specielt til svømning, med tidtagning og måling af både svømmetag og banelængder).

mantis-ii5

Tilpassende algoritme.

Fælles for alle dykker-computer-algoritmer er, at de medregner dybde, bundtid og gas-mix til at beregne deco tid. Men SCUBAPRO’s ZHL-8 ADT MB PMG er den eneste dykkercomputer-algoritme, der medregner dykkerens vejrtrækning, puls og hudtemperatur som en indikator for anstrengelsen under dykket – og justerer dekompressionstiderne, for at reducere risikofaktorerne.

Micro-boble indstillinger.

Ved hjælp af disse er det muligt for den ”tilpassende algoritme” at tage højde for den enkelte dykkers erfaringsniveau, alder og fysiske form. At vælge et mikroboble niveau mellem L0-L5 giver dig enten en hurtige optagelse, eller afgasning af nitrogen.

Pulsmåler.mantis-ii9a

Ved visuelt at overvåge din puls kan du bedre vurdere din belastning – ”real time” – og straks reagere på øget stress eller overanstrengelse. Samtidig indarbejder dykkercomputeren disse oplysninger i beregningen af din belastning og justerer algoritmen for at gøre dykket mere sikkert. På et mindre risikofyldt niveau, kan måling og monitorering af din puls hjælpe dig med at holde fokus på udholdenhedstræning, hvilket giver dig mulighed for at kombinere din passion for dykning med din fitnes-træning.

Måling af hudtemperatur.mantis-ii7

Denne patenterede funktion overvåger endnu et aspekt af din fysiologi, og indregnes i belastnings-algoritmen. Ekstrem kulde kan påvirke en dykkers evne til at udvaske/afgasse nitrogen. Disse yderligere oplysninger lader algoritmen opdatere og justere dekompressions-beregningerne for at forbedre den samlede dykkeroplevelse.

Profil afhængige deco-stop.mantis-ii8

PDIS (Profile Dependent Intermediate Stops) beregner deco-stop baseret på, hvor meget nitrogen kroppen har absorberet, under hensyntagen til det aktuelle dyk, tidligere dyk og gasblandinger.

Svømmetags-tæller.

Kan være en værdifuld hjælp ved motions- eller bane-svømning på lavere vand. Ved at holde styr på svømmetag kan du også beregne afstand.

Kalorieforbrænding.

Beregnes ved at kombinere puls og arbejdsbelastning. I nutidens fit-bevidste samfund er det svært at finde nogen, der ikke er interesseret i, hvor mange kalorier, der forbrændes i løbet af dagens dyk. (”Calorie Tracker” er tilgængelig, når du benytter ”LogTRAK” software).

UWATEC ZHL-8 Predictive Multi-Gas (PMG) algoritme giver dykkeren mulighed for at bruge andre gasser med høj ilt-koncentration (21-100%), foruden den primære luft.

– Batteriet (CR2032) har en levetid på ca. 2 år eller omkring 300 dyk.

– USB Data Interface (med dongle) er både PC og Mac-kompatibel ved hjælp af LogTRAK software. En Android LogTRAK app er også tilgængelig.

Se mere om SCUBAPRO Mantis II (M2) – LIGE HÉR

Udgivet i Blandet, Dykkercomputer, Nyheder, Tilbud, Udstyr | Skriv en kommentar

Det dér EVO førstetrin..?!

Scubapro MK25 EVO førstetrin

Fagudtryk, tekniske termer og fremmedartede begreber.

Lidt læsestof for nørder – og de, som bare gerne vil lidt mere i dybden med, hvad der fører et førstetrin fra fremragende til det helt sublime.

Herunder kan du finde oplysninger, der måske gør dig lidt klogere på, hvad der adskiller Scubapro’s hæderkronede førstetrin MK25 og MK25 EVO

Et virkelig “nice-to-know” for enhver koldtvandsdykker.

 

Tekniske data:

MK25-EVOx2

  • Luft-afbalanceret gennemstrømnings-stempel i et forkromet messinghus sikrer et konstant og ubesværet air-flow, upåvirket af både skiftende tank-tryk, omgivende tryk samt åndedrætsintensitet.
  • Patenteret XTIS (Extended Thermal Insulating System) isolerer fuldstændigt de mekaniske komponenter mod kulde, hvilket øger frysningsresistensen med 30 procent i forhold til MK25. Vel at mærke, uden at gå på kompromis med ydeevnen. Isoleringssystemets nøglekomponenter – i hvert fald de synlige dele – er klart blå.

MK25-EVO-inside

  • Ny isolerende ”coating” på fjeder, isolerende bøsninger i huset, anti-freeze hætte, større hus og cover-gevind. Det hele i perfekt samspil med XTIS for at forbedre ydeevne i selv meget koldt vand.
  • Anti-freeze beskyttelsen  øger markant åndings-pålideligheden, under dykning i selv de mest ekstreme vandtemperaturer.
  • To modstående højtryksporte tillader, at førstetrinet kan monteres både opad og nedad.
  • Fem højtydende lavtryksporte monteret på swivel/drejeligt tårn maksimerer mulighederne for optimal slangeføring.

 

MK25-EVO_YOKE-DIN

  • Ydre/udvendig regulering af mellemtryk gør det muligt – for teknikere – nemt og hurtigt at finjustere ydeevnen.
  • Fås med enten 232bar/3364psi YOKE- eller 300bar/4350psi DIN-konfiguration.
  • Vægt: YOKE 790g – DIN 572g.
  • Luftgennemstrømning ved 200bar/2900psi: (l/min/SCFM): >8500/301.
  • Mellemtryk (bar/psi): 9.0-9.8/130-142.

YOKE eller DIN – fordele/ulember. Det kan du se meget mere om HÉR: YOKE/DIN

 

/fk

Udgivet i billig dykkerudstyr sælges her, Regulatorer, Udstyr | Skriv en kommentar

4 specialer som alle dykkere burde overveje

The way the world learns to dive

Nu hvor du har en Open Water certificering, er du sandsynligvis top motiveret på at få mere erfaring – og gerne så hurtigt som muligt. Du er interesseret, du er indstillet på at lære endnu mere – og du er hooked på tanken om at deltage på Specialty kurser, fordi du hér vil få undervisning og vejledning af en professionel PADI Instruktør.

Hvis den lange liste af Specialty kurser  synes overvældende, og nærmest får din maske til at rotere, er hér en overskuelig liste over fire PADI Specialty kurser, som enhver ny dykker bør overveje.

 

peak

Peak Performance Buoyancy – opdriftskontrol

På dit Open Water kursus har du demonstreret hovering og fin-pivot. Men, kan du svømme gennem en hulahop-ring uden at røre siderne? Opdriftskontrol er nok den vigtigste færdighed for enhver dykker. På dette kursus, vil du i løbet af 1 teorilektion og 2 dyk, lære at finjustere din afvejning samt at mestre åndedrætskontrol. Færdighederne, du opnår på dette kursus, vil hjælpe dig til at forbedre dit luftforbrug, gøre dine dyk længere og LANGT behageligere.

MarketingBahamas09_3564_alt

 

 

 

 

 

 

blue-ribbon-divers-puertogalera-navigator

Underwater Navigator – undervandsnavigation

Noget af det bedste ved dykning er følelsen af vægtløshed. Du kan slå kolbøtter, stå på hovedet og svømme på ryggen, hvis du vil. Ulempen er dog, at ved at gøre dette, kan du hurtigt miste din fornemmelse for retning – altså orienteringen, i denne nye verden. At kunne finde vej tilbage til båden eller kysten er afgørende på et hvert dyk. Dette gør, at skarphed på navigation, er blandt de mest nødvendige færdigheder – og en god idé for enhver dykker.

PADI Navigation1two-divers-underwater

 

 

Deep Diver -dybdedyk

deep

Som ny dykker, er du certificeret – og rådet til – ikke at dykke dybere end 18 meter. Ønsker du at kunne gå dybere? Så er PADI Deep Diver kurset lige noget for dig. I løbet af kurset vil du opleve, hvad der sker, når du dykker på dybere vand. Som f.eks. ændringer i farverne og virkningerne af forøget tryk. På dette kursus vil du lære, hvordan du sikkert og trygt kan dykke til en dybde af max. 40 meter.

deep1

Waterproof 5

Night Diver – natdyknight

Hvorfor begrænse dine dyk til dagtimerne? Dykning i tusmørke og ved daggry giver dig mulighed for at opleve dyreadfærd, som du ikke får at se i løbet af dagen. Mange væsner komme ud af deres skjulesteder i ly af mørket. Før du giver dig i kast med natdyk, så tjek PADI Night Diver kurset. Du vil her lære, hvordan du kommunikerer med din lygte samt andre uundværlige teknikker til natdykning.

specialtykursusViften af PADI Specialty kurser er som cross-fit for dykkere. Specialty-programmet indeholder en lang række af forskellige typer af dykning. Hver især vil de klæde dig rigtig godt på til at kunne dykke trygt, behageligt og sikkert i forskellige situationer.

Waterproof 2

Hvis du gerne vil prøve et dyk fra hver af disse kurser, kan du til en begyndelse tage et PADI Advanced Open Water kursus (AOW). Læs mere om forskellene mellem dit Open Water kursus og AOW kurset, HER.

/fk

Udgivet i Blandet | Skriv en kommentar

MeshTEC 3D – Undergarment

banner

Helt ny generation af inderbeklædning fra svenske Waterproof.

Udviklet fra Waterproof’s patenterede 3D Mesh foring, som findes i D1 Hybrid tørdragten.

 

Waterproof 3D mesh1

Dette to-delte 3D MeshTec undertøj giver alle dykkere,

uanset mærke eller type af tørdragt, mulighed for at opleve den

fantastiske følelse af at dykke både varmt og tørt, som dette exceptionelle, patenterede materiale tilbyder.

Det todelte 3D MeshTec undertøj er konstrueret med et

elastisk 3mm ikke-komprimerbart net, som sidder tæt, og samtidig er let at tage på.

meshtec_DK-boble

Waterproof 3D mesh2Nettet presses ikke sammen, så luften i

din tørdragt vil bevæge sig frit, når du bevæger dig,

hvilket hjælper dig til at holde en ensartet

gennemsnitstemperatur omkring dig.

Da nettet altid vil holde en afstand mellem dig og

yderstoffet på din tørdragt, vil der ikke være nogle kolde

pletter eller områder, som normalt vil give ubehag.

 

Overdelen er ekstra lang i ryggen, for at forhindre ”bare pletter”.

Ligesom syningerne er designet til at undgå,

at de ”gnaver” på huden.WaterProofSwedenLogo

 

3D MeshTec undertøjet vil hjælpe dig til at holde dig varmere og mere komfortabel, end du nogensinde har oplevet.

 

/fk

Udgivet i Inderdragt, Nyheder, Udstyr | Skriv en kommentar

Regulator – Hvilken type kobling er bedst..??

 

Regulator med DIN eller YOKE..?

Ny regulator – Hvad er bedst?Flaskeventiler

 

Hvilken type kobling skal jeg vælge?

Fordele og ulemper.

 

Specielt for nyuddannede dykkere, der står for at skulle investere i udstyr til deres nye hobby, kan det virke som lidt af en jungle. Mulighederne er mange og forvirringen kan let blive total.

I denne artikel vil jeg prøve at løfte sløret – bare en lille smule. Så valget af regulator,  DIN-kobling eller YOKE-kobling, kan blive en lille tand lettere.

 

Hvorfor regulator med DIN-kobling?

I Tyskland har man primært valgt DIN, grundet muligheden for at kunne benytte et højere tryk. Hvilket kan være praktisk ved industriel anvendelse samt kommerciel dykning. Hvor YOKE-ventilen (den med bøjlekobling) kun er godkendt til et maksimalt arbejdstryk på 200 bar, kan en DIN ventil sættes op til at håndtere et tryk på op til 300 bar.

4-din-conversion-complete

De første rekreative dykkere (fritidsdykkere), der benyttede sig af DIN-koblingen var tekniske dykkere. Ikke kun på grund af det rent praktiske i den ekstra kapacitet på 300 bar, men også på grund af den øgede sikkerhed, der er forbundet med DIN systemet.
Spørgsmålet omkring sikkerhed har længe været genstand for diskussion blandt dykkere. Nogle hævder, at alt andet end DIN ligefrem er dødelig, mens andre hævder, at DIN faktisk ikke ER mere sikker, end YOKE systemet – overhovedet.

right-k-valve

Teoretisk set har DIN-systemet nogle sikkerhedsmæssige fordele. Den større tolerance, i forhold til højt tryk, kan reducere risikoen for brist i tilfælde af overfyldning, når tanken er forbundet til en kompressor – under opfyldning. Afgørende er det, at O-ringen på DIN-koblingen er INDEN i regulatoren, hvor den på YOKE-koblingen, er placeret på ydersiden af ventilen. DIN-koblingens O-ring er således mindre udsat for beskadigelse eller tab under transport.
Forsøg har også vist, at DIN er mere modstandsdygtig over for slag og stød i forhold til YOKE-koblingen, som KAN blive slået løs. – Et usandsynligt, men ikke umuligt, scenarie.

Hvorfor regulator med YOKE-kobling?

V30-YokeMen drag ingen forhastede konklusioner om YOKE-ventilen. Millioner af dyk er udført med YOKE-ventiler siden dykningen blev populær, og den har bevist at være rigelig sikker. Det kan minde om diskussionen om, hvorvidt den nye Airbus 380 er sikrere end den gamle Boeing 737. På papiret har 380 flere sikkerhedsfunktioner. Men 737 har millioner af flyvetimer bag sig, med et absolut minimum af uheld. Det er også værd at bemærke, at DAN og andre dykker-sikkerheds-organisationer ikke har nogle særlige politikker knyttet til brug af YOKE-ventiler.

TK-01

Teknisk dykning, som er en helt anden disciplin, kan kræve andre konfigurationer eller ”set-ups”. Tec-dykkere benytter ofte højere arbejdstryk i deres tanke – op til 300 bar. Ved dykning i vrag og huler, er den øgede beskyttelse mod slag og stød – hvor minimal denne risiko end er, dog værd at tage med.

 

Tankene du lejer på en ferie er typisk udstyret med YOKE-ventiler, så de fleste dykkere vælger ofte YOKE-koblinger til rejsebrug, for at sikre kompatibilitet. Hvis du foretrækker DIN, men stadig ønsker at leje tanke, er det normalt et spørgsmål om at fjerne en lille indsats (plug) fra flaskeventiler med YOKE-kobling – så du kan benytte en regulator med DIN-kobling. Hvis dette ikke er muligt, er en DIN/YOKE adapter også en mulighed, der kan løse problemet.

Kombi

 

Et personligt valg

Prismæssigt er forskellen jævnet ud, i løbet af de seneste år. Førhen var DIN kun tilgængelig for high-end, eller tec-specifikt dykkerudstyr. I dag kan de fleste, også ”basic” –regulatorer, leveres både med YOKE og DIN, alene afhængigt af  kundens personlige præference.

Så, hvis du først og fremmest er tec dykker, vil du sandsynligvis ønske at benytte DIN. Hvis du ikke er tec-dykker, er det mest af alt et spørgsmål om personlig smag. Prisen er stort set den samme, og du kan nemt komme ud over problemerne med at rejse og leje udstyr. I betragtning af DIN’s fortrin, selvom de er minimale, selv til rekreativ dykning, vil jeg selv foretrække DIN. Men igen, det er et rent personligt – og subjektivt valg.

 

/fk

Udgivet i Blandet, Guide, Udstyr | Skriv en kommentar

Ny dykker – 5 almindelige fejl

FEJL – Som helt ny dykker – undgå de 5 almindeligste.

5 almindelige fejl, som nye scuba dykkere begår

Som ny dykker er det meste ukendt. Alt er nyt og spændende, hvilket kan få nogle dykkere til at lave begynder-fejl. Kom godt i gang med din karriere som scuba dykker ved at undgå disse ofte forekommende fejltrin.

 

  1. Hastværk – FEJL

Hastværk er lastværk

Du må ikke presse dig selv til at ”følge med” – eller gøre tingene så hurtigt som de erfarne dykkere. Tag dig den nødvendige tid til at samle dit udstyr og husk ALLE punkterne i buddy-tjekket før HVERT dyk. Når du er i vandet, så stig langsomt ned og trykudlign for hver halve meter. Efterhånden som du kommer dybere, så sørg for at justere din opdrift.

RelaxedDiver-300x180HUSK: En god dykker er en afslappet dykker. Dykning ud over dine grænser/erfaring – eller forsøg på at holde trit med mere erfarne dykkere, er desværre årsag til mange ulykker. Så hold tempoet nede, og bevar kontrollen.

 

  1. Ikke at investere i dit eget, personlige udstyr – FEJL

Med dit eget udstyr er du sikker på at have noget, der passer – og som du er dus med. Der er mange fordele ved intuitivt at vide, hvor alt er placeret, især hvis det uventede sker. Tænk blot på, hvordan det er, når du låner en bil – kontra det at køre i din egen.

Er du usikker på, i hvilken rækkefølge du skal investere i dykkerudstyr?
En undersøgelse foretaget af PADI, blandt en stor gruppe erfarne dykkere, viser nedenstående top-5 på spørgsmålet: I hvilken rækkefølge ville du anskaffe dit eget dykkerudstyr?
Husk, at dette ikke er en facitliste, men blot et udtryk for, hvad netop denne gruppe af dykkere ville foretrække. Men, som med de fleste andre ting. Spørg dit lokale dykkercenter til råds. De vil – med baggrund i DINE ønsker og DINE behov – kunne vejlede dig optimalt

 

#1: Regulatorudstyr1
#2: Dykkercomputer
#3: Maske/snorkel
#4: Finner
#5: BCD

 

 

 

 

equipNår du har dit eget udstyr, er det vigtigt, at du vedligeholder det godt. Så kan du få glæde af det i årevis. PADI Equipment Specialist kurset er en fantastisk måde at lære om grundlæggende pleje og vedligeholdelse.

 

 

 

 

  1. thumps upHolde dig tilbage, hvis du har spørgsmål – FEJL

Alle dykkere har været nybegyndere på et tidspunkt. Og dykkere – ligesom alle andre – lærer ved at stille spørgsmål og høste erfaring. Der er ingen skam i at bede om en forklaring eller at søge vejledning. Som regel er du ikke den eneste, der har brug for mere info. Der er ganske givet andre, der tænker præcis som dig – og holder sig tilbage.

HUSK: De eneste dumme spørgsmål, er dem som ikke bliver stillet..!!


  1. Gøre for mange ting på én gang – FEJL

Det tager tid at blive fortrolig med det at opholde sig i et undersøisk miljø. Der er ting som opdrift, overvågning af din luftbeholdning, og at være opmærksom på din placering i forhold til bund/rev og andre dykkere. Som ny dykker, er det vigtigt at få noget dykkeerfaring, før du kaster dig over ekstra aktiviteter som f.eks. at tage billeder eller optage video. Forsøger du at gøre for mange nye ting på én gang, stresser du bare dig selv – og din hjerne.

Hvis du er interesseret i at få mere erfaring – under vejledning af en PADI instruktør, er PADI Advanced Open Water kursus en fantastisk måde at prøve forskellige typer af dykning (herunder også undervandsfotografering/videooptagelse) med en professionel dykker ved din side. Lad ikke navnet ”Advanced” narre dig. Du vil ikke blive bedt om at gøre skøre eller hasarderede ting. Opfat det mere som et kursus med en række ”smagsprøver” på forskellige specialer.

Se meget mere om myter og misforståelser, der knytter sig til Advanced-kurser hér: http://blog.diving2000.dk/avanceret-mythbuster/

 

specialtykursus– Og tjek endnu flere muligheder for at styrke dine dykke-kompetencer hér:
http://shop-diving2000.dk/category/dykkerkursus-88/

 

 

 

 

 

  1. Udsættelse af dykning efter certificering – FEJL

Den største fejl en ny dykker kan gøre, er at miste kontakten med sine nye færdigheder. Så det allerbedste, du kan gøre for dig selv – som dykker, er:

  • Hvis det er muligt, bør du planlægge et dyk umiddelbart efter din Open Water certificering
  • Meld dig ind i en lokal dykkerklub
  • Dyk mere end bare den ene gang om året, du er på ferie

diveclub1 - lille diveclub2OWD - fotos e

 

 

 

 

 

Din PADI certificering gælder for livet, men som med enhver anden færdighed. – Hvis ikke du bruger den – mister du den. Bliver du forhindret i at dykke i et stykke tid, kan du med fordel gennemgå de PADI materialer, du har modtaget i forbindelse med dit kursus – og på den måde, bevare vigtige procedurer i frisk erindring.

Hvis der er gået lang tid mellem dine dyk, kan du overveje et PADI Reactivate™ forløb (genopfriskning). Og på den måde hurtigt opdatere dine dykker-færdigheder og -viden. Du vil også få udstedt et PADI-kort, der dokumenterer, at din dykke færdigheder er blevet opdateret.

OWD - fotos f

 

 

 

 

 

 

Udgivet i billig dykkerudstyr sælges her, Dykkerkursus, Udstyr | Skriv en kommentar

Diving 2000
Kære læser
Vandtemperaturen er i stærk fremgang og det samme gælder den meget omtalte sigt. De seneste meldinger, fra weekedens AWARE, lyder på temperatur omkring 9-10 grader og en sigt på 6-8 meter. Vi er også startet op med kurser – både Open water, Advance og special kurser.
Turkalenderen er også blevet opdateret og i hele maj vil der være bro-tema om søndagen, hvor vi dykker omkring broerne omkring Fyn. Fra 1. maj vil vi igen starte op med fast mandags ture, så vi rigtigt kan komme ud og dykke igen.
Med venlig hilsen
Diving 2000
Kattegatcenteret

Bliv Advance dykker for 1299,-

Er du Open Water Diver og har du lyst til at videreudvikle dine dykkerfærdigheder, så har du muligheden. Med et Advance Open Water bevis i hånden er du godt rustet til fdykning i hele verden.
Som uddannet Advance dykker giver det dig mulighed for at detage på en lang række special kurser, som f.eks. Deep Diver, Night Diver og mange andre. Derudover give det også mulighed for at dykke til 30meter, så nu behøves du ikke længere blive på båden, når de andre dykker ned på et vrag.
Tilmelder dig Advance kursus med start den 27. april og dykkene foregår den 29. april til 1. maj og få kurset til 1299kr.
Kurset forudsætter personlig lygte, hvis dette ikke haves kan dette købes i butikken.
Tilmelding kan ske via vores internetshop eller ved at komme forbi butikken.

Apeks regulator og Black Jac BCD

Brug for nyt udstyr? Diving 2000 har nogle rigtige gode tilbud på et komplet regulatorsæt fra Apeks og kvalitets BCD fra Seemannsub – Blac Jac V8.
XTX50 + 40 plus Blac Jac V8 til utrolige 4999kr
XTX200 + 50 plus Blac Jac V8 til kun 5499kr
Tilbudet gælder kun fra mandag den 11. til og med lørdag den 16. april 2011 eller så længe lager haves.
PADI IDC

Instruktør kursus

Går du rundt med tanken om at videreudvikle dit Assistent Instruktør certifikat og blive PADI Instruktør, så har du muligheden her. Vi kører et instruktørkursus fra d. 12. maj, hvor du kan bygge Instruktør uddannelsen ovenpå din Assistent Instruktør.
Når du tager din instruktør uddannelse hos Diving 2000, får du med garanti succes på dit kursus. Vores IDC er af høj kvalitet. Vi bruger meget tid på gennemgang af teori samt praktisk træning. Efter endt IDC hos Diving 2000 vil du være godt klædt på til din IE eksamen. Det eneste krav er, at du forbereder dig efter vores studieplan, inden du starter på kurset og følger de råd og vejledninger, vi giver dig undervejs på kurset.
Går du med en drøm om at undervise andre i dykning eller rejse ud i den store verden og arbejde som instruktør et eksotisk sted, så kan Diving 2000 hjælpe dig med at få drømmen opfyldt.

START DATO 12. maj 2011

Vi kan tilbyde IE d. 10-12 juni her i Odense.

Er du Divermaster og ønsker at blive Assistent Instruktør, så tilbyder vi AI i april måned.
Ring og hør nærmere på 66 13 00 49

UV fotokonkurrence

Fjord&Bælt og Diving2000 er gået sammen for at lave en UV-fotokonkurrence, som skal vise hvor fantastiske de danske havområder er og for at give de mange undervandsfotografer mulighed for, at vise deres billeder frem til en stor gruppe mennesker.
Der vil være 3 kategorier, som man kan indsende billeder til: Makro, Undervandslandskaber, Dit bedste billede.

Læs mere om konkurrencen på Diving2000’s hjemmeside.

UV Fotokonkurrence
UV-Fotokonkurrence

Odense Dykkerklub

En ny dykersæson står for døren og tur kalenderen er blevet opdateret med masser af spændende dykkerture og dykkerkurser. Så bliv medlem af Odense Dykkerklub og få kontakt medlemsfordele og unike tilbud.

Som medlem af Odense Dykkerklub får du bl.a.:
  • Gratis påfyldning af luft.
  • Gratis strandture
  • Gratis svømmehal.
  • 30% Rabat på leje af udstyr.
  • 15% Rabat på alle PADI dykkerkurser.
PRIS: 699kr/år. Hvis der ønskes fri nitrox, så koster det 350kr ekstra om året.

Find os på Facebook

Bliv medlem af Diving 2000’s Facebook gruppe og hør om vores dykkerture, rejser, udstyr og meget mere. Du vil også kunne se spændende tilbud og unike tilbud. Vi inviterer også vores medlemmer til specielle dykkerevents, såsom Biologtur med en biolog fra Fjord & Bælt i Kerteminde eller vragture.

Bliv medlem allerede i dag!

Facebook
Turkalender

Masser af dykkerture i kalenderen

Nu er sommeren så små begyndt at kigge frem og vi har opdateret turkalenderen med en masse spændende ture. I hele maj månede vil der være bro tema, hvor vi er rundt på broerne omkring Fyn. Søndag den 24. april tager vi speedbåden med og dykker fra båd. Hold øje med kalenderen for mere information.
Diving 2000 A/S – Asylgade 16 – 5000 Odense C – CVR-nummer: 11806244
www.diving2000.dk – E-mail: info@diving2000.dk
Tlf. 66130049 – Fax. 66142540
Frameld dig dette nyhedsbrev
Udgivet i Blandet | Skriv en kommentar