Regulator – Hvilken type kobling er bedst..??

 

Regulator med DIN eller YOKE..?

Ny regulator – Hvad er bedst?Flaskeventiler

 

Hvilken type kobling skal jeg vælge?

Fordele og ulemper.

 

Specielt for nyuddannede dykkere, der står for at skulle investere i udstyr til deres nye hobby, kan det virke som lidt af en jungle. Mulighederne er mange og forvirringen kan let blive total.

I denne artikel vil jeg prøve at løfte sløret – bare en lille smule. Så valget af regulator,  DIN-kobling eller YOKE-kobling, kan blive en lille tand lettere.

 

Hvorfor regulator med DIN-kobling?

I Tyskland har man primært valgt DIN, grundet muligheden for at kunne benytte et højere tryk. Hvilket kan være praktisk ved industriel anvendelse samt kommerciel dykning. Hvor YOKE-ventilen (den med bøjlekobling) kun er godkendt til et maksimalt arbejdstryk på 200 bar, kan en DIN ventil sættes op til at håndtere et tryk på op til 300 bar.

4-din-conversion-complete

De første rekreative dykkere (fritidsdykkere), der benyttede sig af DIN-koblingen var tekniske dykkere. Ikke kun på grund af det rent praktiske i den ekstra kapacitet på 300 bar, men også på grund af den øgede sikkerhed, der er forbundet med DIN systemet.
Spørgsmålet omkring sikkerhed har længe været genstand for diskussion blandt dykkere. Nogle hævder, at alt andet end DIN ligefrem er dødelig, mens andre hævder, at DIN faktisk ikke ER mere sikker, end YOKE systemet – overhovedet.

right-k-valve

Teoretisk set har DIN-systemet nogle sikkerhedsmæssige fordele. Den større tolerance, i forhold til højt tryk, kan reducere risikoen for brist i tilfælde af overfyldning, når tanken er forbundet til en kompressor – under opfyldning. Afgørende er det, at O-ringen på DIN-koblingen er INDEN i regulatoren, hvor den på YOKE-koblingen, er placeret på ydersiden af ventilen. DIN-koblingens O-ring er således mindre udsat for beskadigelse eller tab under transport.
Forsøg har også vist, at DIN er mere modstandsdygtig over for slag og stød i forhold til YOKE-koblingen, som KAN blive slået løs. – Et usandsynligt, men ikke umuligt, scenarie.

Hvorfor regulator med YOKE-kobling?

V30-YokeMen drag ingen forhastede konklusioner om YOKE-ventilen. Millioner af dyk er udført med YOKE-ventiler siden dykningen blev populær, og den har bevist at være rigelig sikker. Det kan minde om diskussionen om, hvorvidt den nye Airbus 380 er sikrere end den gamle Boeing 737. På papiret har 380 flere sikkerhedsfunktioner. Men 737 har millioner af flyvetimer bag sig, med et absolut minimum af uheld. Det er også værd at bemærke, at DAN og andre dykker-sikkerheds-organisationer ikke har nogle særlige politikker knyttet til brug af YOKE-ventiler.

TK-01

Teknisk dykning, som er en helt anden disciplin, kan kræve andre konfigurationer eller ”set-ups”. Tec-dykkere benytter ofte højere arbejdstryk i deres tanke – op til 300 bar. Ved dykning i vrag og huler, er den øgede beskyttelse mod slag og stød – hvor minimal denne risiko end er, dog værd at tage med.

 

Tankene du lejer på en ferie er typisk udstyret med YOKE-ventiler, så de fleste dykkere vælger ofte YOKE-koblinger til rejsebrug, for at sikre kompatibilitet. Hvis du foretrækker DIN, men stadig ønsker at leje tanke, er det normalt et spørgsmål om at fjerne en lille indsats (plug) fra flaskeventiler med YOKE-kobling – så du kan benytte en regulator med DIN-kobling. Hvis dette ikke er muligt, er en DIN/YOKE adapter også en mulighed, der kan løse problemet.

Kombi

 

Et personligt valg

Prismæssigt er forskellen jævnet ud, i løbet af de seneste år. Førhen var DIN kun tilgængelig for high-end, eller tec-specifikt dykkerudstyr. I dag kan de fleste, også ”basic” –regulatorer, leveres både med YOKE og DIN, alene afhængigt af  kundens personlige præference.

Så, hvis du først og fremmest er tec dykker, vil du sandsynligvis ønske at benytte DIN. Hvis du ikke er tec-dykker, er det mest af alt et spørgsmål om personlig smag. Prisen er stort set den samme, og du kan nemt komme ud over problemerne med at rejse og leje udstyr. I betragtning af DIN’s fortrin, selvom de er minimale, selv til rekreativ dykning, vil jeg selv foretrække DIN. Men igen, det er et rent personligt – og subjektivt valg.

 

/fk

Dette indlæg blev udgivet i Blandet, Guide, Udstyr. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anti-spam: complete the taskWordPress CAPTCHA