Jagt & Outdoor messe. – UV-jagt i vores bakspejl

UV-jagt ad libitum – Sikke en premiere…!!

Første gang Diving 2000 og Fyns Dykkercenter deltager på ”Jagt & Outdoor” slår messen alle besøgsrekorder. Trods vores indbyggede beskedenhed, vælger vi selvfølgelig at tro, at det er vores skyld. Men når sandheden skal frem, så havde vi altså RIGTIG travlt på vores stand. UV-jagt for ALLE.

Fra fredag til søndag var interessen for UV-jagt ganske overvældende. Men vi var heldigvis velforberedte. Dragter, udstyr og harpuner i massevis. Og ikke mindst muligheden for selv at prøve dem i vores medbragte 28.000 liters pool. Og JA… harpunerne KUNNE afprøves – i vores special-konstruerede ”skydekasse” vel at mærke.

12932829_10209306326121649_3340392807162695861_n

12439484_10209306324641612_6221093858161798477_n small

Der blev testet, prøvet, mærket, set, følt og ikke mindst snakket i ét væk. Tydeligt at mærke, at UV-jagten for alvor har vakt folks interesse.

En interesse, der også gav sig udslag i  flere efterfølgende TV-indslag. Både TV2, DR samt et par lokal-TV stationer var på spotten. Prøv at klikke på billedet herunder – og se, hvad DR P4 FYN bragte.

DR P4 Fyn logo+foto

Vores fokus var primært på produkter fra Beuchat. Hvilket viste sig at bære frugt.

Og det var da heller ikke uden en vis stolthed, at vi kunne fremvise specielt deres lækre dragter og store udvalg af harpuner. Hér har vi, for en gangs skyld, måttet konstatere, at pris og kvalitet ikke altid følges ad. Kvaliteten er nemlig TÅRN HØJ…

12924437_10153447251425671_2480620674042115700_n

Kø ved “skydekassen” samt snakken, spørgen og demonstreren på hele vores flotte stand

Lækkert design, gennemført kvalitet og smarte patenterede detaljer er nogle af de key-words, der hæfter sig på Beuchat’s produktserier. F.eks. ”BRACA Concept”, der gør det muligt at tisse via en lynlås-fri åbning i longjohn buksen men, som er vandtæt når man ellers bruger dragten. Eller hvad med ”PreCut System”, som tillader brugeren selv, nemt og simpelt, at transformere en longjohn til en high-waist buks.

1922328_10209306324721614_6896549640379732388_n

Intet under, at folk begejstres – og tager Beuchat til sig.

– Og dette med en interesse og nysgerrighed, som langt oversteg vores forventninger.

Meget meget mere Beuchat kan du finde på vores hjemmeside. Eller bare følge linket HÉR.

Men du kunne jo også kigge ind til os i Fyns Dykkercenter eller i Diving 2000 – Hér har vi masser af lækkerier. Også udover Beuchat.

 

11150671_825166020893155_3754384537395071071_n

Der er vel næppe mere at sige end:

Tak for den overvældende interesse – vi glæder os allerede til “Jagt & Outdoor” 2018.

Udgivet i Blandet, Nyheder, Udstyr, undervandsjagt | Skriv en kommentar

Varm under vand – 8 tips til, hvordan du holder den.

Tips til at holde dig varm under vand

Der er en grund til, at folk strømmer til havet, når det er varmt. At sænke dig selv ned i køligt vand, trækker hurtigt varmen ud af din krop – og sænker din kernetemperatur. Det er fantastisk, hvis du tager en hurtig dukkert for at blive kølet af, men knap så fantastisk, når du er 10 meter under overfladen og prøver at nyde synet af en papegøjefisk.

handskerAt fryse ødelægger ikke blot nydelsen ved dykket – det kan også være farligt. I takt med, at kroppens kernetemperatur falder, nedsættes både din reaktionstid og dine tankeprocesser. Din krop bruger også mere energi for at holde dig varm, hvilket gør, at du så har mindre udholdenhed til dit dyk. Her er nogle bud på, hvordan du holder på din kropsvarme, og kan nyde dit dyk.

 waterproof-haette

1 – Hold dit hoved tildækket. Du vil jo ikke stå på ski uden en hue – og bør heller ikke dykke i koldt vand uden en hætte. En hætte er den vigtigste del af din ”termiske beskyttelse”, og bør absolut være det første, du skal have i tankerne. Alle andre steder på kroppen, hvor blodkar ligger tæt på / lige under hudens overflade, kan kroppen lukke for blodgennemstrømningen, for at minimere varmetabet. Men IKKE i hovedbunden. Dér vil varmetabet fortsætte med uformindsket styrke.
Så… “HOLD HOVEDET KOLDT – OG VARMT”

 

2 – Hold vandet ude. Selv den bedste våd– eller tørdragt er værdiløs, hvis den tillader for meget koldt vand at komme ind. Reparer beskadigede lynlåse og sømme. Du skal særligt være opmærksom på halsmanchetten, fordi – når du svømmer fremefter, kan den ligefrem fungere som en kanal for vandet. En hætte kan her gøre dobbelt gavn. Både til at holde dit hoved varmt – og samtidig som hjælp til at forsegle halsmanchetten.

WP-D1_LG4594

Tynd inderdragt

 

3 – Tørdragt med inderdragt. En tørdragt i sig selv, holder dig bare tør – ikke varm. Isoleringen afhænger af inderdragten. Altså, hvad du har på UNDER tørdragten. Inderdragter fås lige fra ganske tynde – som undertøj med lange ben og ærmer – til meget tykke heldragter, til dykning i selv MEGET koldt vand. Eksempelvis til is-dykning. Endelig er el-opvarmet undertøj ikke kun noget der hører Hollywood til – men et fantastisk stykke udstyr til dykning i koldt vand.

Tyk inderdragt

 

Nordic Heat

 

 

 

 

 

 

 

shorty

4 – Det bare ingenting. Varmetabet er enormt, hvor koldt vand flyder over nøgen hud, så en tynd full-body dragt er varmere end en tyk shorty.

thermo

5 – Hold dig til lavere vand. Jo dybere du dykker, jo mere komprimeres neoprenen i din våddragt – og jo tyndere (jo mere komprimeret/sammentrykket) den er, jo dårligere isolerer den.

MAL07_2295_SingleDiver-ClrCrrct

 

6 – Gå til overfladen, hvis du ryster. Ukontrollable rystelser/skælven er et tegn på hypotermi (underafkøling). En tilstand, der ikke bare er voldsom ubehagelig, men den kan også udvikle sig til at være potentiel farlig.

 

seal_pups

7 – Pak dig ind – over vandet. Tilbage på dækket – eller på land, vil en våddragt virke som en effektiv køler, når du sidder i en let brise. Rigtig mange dykkere mister faktisk mere varme MELLEM dykkene, end når de er i vandet. Tag en frakke på, udover våddragten. Eventuelt en vindjakke eller endnu bedre – et regnsæt. Eller tag simpelthen våddragten af – og tør dig.

 

warming cup of soup

8 – Hav noget varmt at drikke. En termokande med varm kakao, kaffe,
te eller suppe kan hjælpe dig med at genoprette din kernetemperatur mellem dykkene. Men drik under ingen omstændigheder alkohol, da alkohol sender blodet til hudens overflade – og derved gør, at du mister endnu mere varme.

/fk

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyhederne som den første!




Udgivet i Blandet | Skriv en kommentar

5 grunde til, at vi elsker at dykke i koldt vand

 

Waterproof 9a

foto: Waterproof

Om det er havkat eller sæler – det klare vand og gode sigt – eller de lave temperaturer…
Vi hylder dét, der gør koldt-vands-dykning til det bedste.

Wolf Eal

# 1 – Fordi vi kan opleve et meget varieret marint liv.
Dykning i koldt vand præsenterer dig for en unik biodiversitet, så som havkat, regnbueørred, makrel, pighvar, laks, savgylte, havørred, store nøgensnegle og sønilliker, for blot at nævne nogle få. For at finde flere koldtvands-væsner, prøv at tjekke ”ScubaEarth Critter Finder”.

# 2 – Fordi vi ønsker at opleve fremmedartede og usædvanlige miljøer. Koldtvands-dykkere har mulighed for at dykke i floder, søer, sten- og kalkbrud samt selvfølgelig i havet. Svømning gennem kelp-skove føles som at flyve. Desideret is-dykning er en ganske enestående oplevelse – og vil få dig til at føle som en sand eventyrer. Vrag i store søer, dykning i bjerge og fossiljagt i floder, er blot enkelte eksempler på nogle af de miljøer, der er så værdsat af koldtvands-dykkere.

# 3 – Fordi udfordring styrker kammeratskab.
Koldtvands-dykkere bruger mere udstyr. Tykkere dragter, mere vægt, kraftigere lygter, stærke finner, og må nogle gange dykke i ringere sigt. Den solidaritet og det særlige sammenhold, der ses blandt koldtvands-dykkere, findes fordi de skal kunne håndtere udfordringerne. Mange dykker med mottoet: “Hvis du kan dykke i koldt vand, kan du dykke overalt”.

Hval finne

# 4 – Fordi ikke alle har mulighed for at bo i – eller rejse til et sted, hvor vandet er varmt.
Selvom du bor i en del af verden, der ikke ligefrem er tropisk, skal du finde et sted nær hjemmet, hvor du kan dykke regelmæssigt. Aktive dykkere accepterer dykning i koldt vand, bl.a. fordi det øger deres muligheder for at dykke betragteligt. At være parat og villig til at dykke i lavere temperaturer, åbner dørene til vinterdykning og en dykkesæson, der strækker sig over hele året.

Orca1

 

 

 

 

foto: hufffingtonpost.com

# 5 – På grund af hajerne og de store pattedyr.
Fik vi nævnt det forskelligartede marine liv? Sæler, søløver, hajer, spækhuggere og hvaler tilbringer alle størstedelen af deres liv i køligere farvande. Og ønsker du at se enorme sardin-stimer i Sydafrika, pjaltefisk i Australien, eller søkøer i Florida, er du nødt til at kunne dykke i køligere farvande.

Disse er blot nogle få grunde til, at vi elsker dykning i køligere farvande. Har noget af alt dette prikket til din nysgerrighed – din interesse? Hvis det er tilfældet, så kontakt dit lokale PADI dykkercenter og meld dig som deltager på næste koldtvands-tur.

Indlægget er inspireret af en artikel, bragt på www.padi.com/blog/

/fk

Udgivet i Blandet | Skriv en kommentar

Nye regler omkring alternative luftkilder

PADIpro regulator

 

PADI Members, der er aktive i Europa, bør være opmærksomme på, at der i det seneste år er sket ændringer i den europæiske standard EN250. Denne standard bl.a. omhandler fremstilling af ”åndingsudstyr, dykkerudstyr og trykflaskeapparater” samt krav til prøvning og mærkning. Herunder således også, hvordan alternative luftkilder anvendes. Effekten af disse ændringer vil komme gradvist – idet udstyr, der er fremstillet i henhold til kravene i den tidligere version af standarden, vil være på markedet i mange år. Du skal dog være opmærksom på ændringerne i standarden, så du ved, hvornår hvilke ændringer skal implementeres vedrørende konfigurationen af alternative luftkilder.

 

Dansk Standard forsideKlik på billedet til venstre for at se hele dokumentet fra DS (Dansk Standard)

 

 

 

 

 

 

 

De vigtigste ændringer – altså dem, som vil påvirke regulatorer fremstillet i overensstemmelse med den nye (2014) version af standarden, er som følger:

 

  • En konfiguration med ”octopus” er ikke en anbefalet løsning, hvis dybden er større (dybere) end 30m – eller vandtemperaturen er under 10° C. I stedet anbefales et alternativt, fuldstændig uafhængigt system.
  • Regulatorers første trin, der ikke er designet til brug i koldt vand, SKAL være mærket med “> 10° C”.
  • Regulatorers første trin kan være mærket med en lavere arbejdstemperatur, hvis angivet af fabrikanten.
  • Regulatorers første trin vil blive præget med et “A”, hvis de er kompatible/forenelige med en alternativ luftkilde (octopus konfiguration).

 

Disse ændringer vil træde i kraft gradvist, efterhånden som flere regulatorer vil være fremstillet i overensstemmelse med den reviderede standard. Hvis du har spørgsmål om, hvordan du kan bruge en bestemt regulator, bør du henvende dig til producenten for nærmere oplysning.

Udgivet i Blandet | Skriv en kommentar

Professionel dykker – DERFOR…

padi-pro-divers1

Keder du dig på dit arbejde? Finder du ofte dig selv stirrende ud af vinduet, og drømmer om rejser og eventyr? Det er ikke let at vågne op og gå på arbejde hver dag, når det eneste du ser frem til er, når du får fri – og igen kan pleje din hobby’er.

Hvis du har overvejet at gøre din kærlighed til dykning til dit erhverv, så læs endelig videre. At blive en PADI Open Water instruktør er en fantastisk måde at tilegne sig færdigheder, der kan hjælpe dig væk fra en enerverende otte-til-fire trummerum.

Her er 7 grunde til, du bør blive dykkerinstruktør:

Bær våddragt og finner på arbejdet, ikke jakkesæt og slips.

Hvert job har en type beklædning – måske en uniform, der passer til. Hvis du ikke bryder dig om at gå i slips og sorte sko. Så tænk på, at shorts og klip-klapper ofte er det mest passende for dykker-instruktøren.

Giant Stride

Et Giant Stride fra kajen – i stedet for en elevator fra stueetagen.

Nogle mennesker tilbringer mere end 15 timer om ugen i bil, bus eller tog, når de pendler til/fra arbejde. Hvis du ønsker at slippe for den daglige trummerum, så tænk på, at dykker-instruktører ofte bliver transporteret til arbejdet på en båd.

diveclub3

Træd vande – helt bogstaveligt.

I stedet for at deltage i kedelige møder, underviser dykkerinstruktører klasser. Den perfekte beskæftigelse for folk, der kan lide at dele den undersøiske verden med andre. Der findes næppe noget bedre end at se lidenskaben og begejstringen vokse i øjnene på en ny dykker.

Instructor1

Udforsk koral tunneler i stedet for at vandre frem og tilbage på kontorgange.

Dykkerinstruktører kan ofte tilføje “rejseguide” til deres CV. At guide og lede en gruppe dykkere på dykkerture til eksotiske dykkedestinationer vil hjælpe dig med at komme væk fra skrivebordet og få stillet din rejselyst.

Del din kærlighed til havet med andre.

Når du elsker dit job, mindskes gabet mellem arbejde og leg – og andre vil sige, at du er en af de heldigste mennesker i verden. Og hvem ønsker ikke at være det?

Instructor2

Vær omgivet af nysgerrige fisk, ikke karriere-fikserede medarbejdere.

At arbejde i dykkerbranchen betyder, at dine kolleger og kunder ofte er i gang med at planlægge dyk. Og som regel er de generelt lykkeligere end folk, der IKKE tænker på at dykke.

Arbejd på en dykkerbåd, ikke i en kontorbygning.

Dykkerinstruktører har et job, der kvalificerer – og giver dem mulighed for at arbejde – ikke kun på tropiske øer, men overalt i verden. Hvis det at være udendørs, i naturen, lyder bedre end at sidde under neonlys, der dræner din sjæl, så husk at tilmelding til et PADI Divemaster kursus er det første skridt i retning af at blive dykkerinstruktør og udleve en fantastisk livsstil.

OWD - fotos f

Gør havet og vandet til dit nye kontor. Klik hér for at lære mere om, hvordan DU bliver den næste PADI instruktør. http://shop-diving2000.dk/category/divemaster-instruktoer-154/

 

Endnu ikke overbevist? Tjek denne video og du vil se, hvad jeg mener. https://www.youtube.com/watch?v=w2zrRBy0-7U

 

Indlægget er inspireret af et indlæg af Andrew Jenkins, bragt på www.padi.com/blog/

/fk

Udgivet i Dykkerkursus | Skriv en kommentar

Hvordan du trykudligner dine ører

divers-equalizing-ears-under-water-1024x680

Sådan trykudligner du

Trykudligning af ører. NEED TO KNOW for dykkeren – NICE TO KNOW for flypassageren.

En let tilgængelig guide i kunsten at trykudligne dine ører.

Lige fra simple tilfælde af svømmer-øre (betændelse i den ydre øregang) til mere alvorlige og undertiden varige øreskader… Dykkere er særligt udsatte over for øreproblemer. Primært fordi øret er en meget fintfølende og sart ”indretning”, der styrer både hørelse og balance – og som slet ikke er beregnet til de hurtige ændringer i det omgivende tryk, som dykning forårsager.

Heldigvis kan øreskader dog forebygges.

Mellemøret er et hulrum bag trommehinden, som kun har forbindelse ”udadtil” via det eustatiske rør, der forbinder svælget og mellemøret.

Hvis du undlader at øge trykket i mellemøret, og altså undlader at udligne trykket i ydre og indre øre, vil det resultere i et smertefuldt ”mellemøre-barotraume”, den mest almindelige tryk-relaterede skade.

Nøglen til sikker udligning, er at åbne de – normalt lukkede – eustatiske rør. Hvert rør har en slags envejsventil ved sin nedre ende, der forhindrer forurenende stoffer i at trænge fra næsen – og videre op til mellemørerne. At ”åbne” rørene, for at tillade det højere lufttryk i at nå til mellemørerne, kræver normalt bevidst handling. Synkebevægelser er ofte tilstrækkeligt.

EarCoverDiveImage_WEB

Uden at vide det, udligner du trykket i dine ører mange gange om dagen, blot ved at synke.

Ilt absorberes konstant gennem vævet i mellemøret, hvorved lufttrykket reduceres i disse rum. Når du synker, trækker dine bløde ganemuskler sig sammen – og åbner derved for passage til dine eustatiske rør. På den måde passerer luften fra din hals til dine mellemører – og udligner trykket. Det er dét, der giver det svage “pop” eller “klik” du kan høre ved næsten hver anden synkebevægelse.

Dykning, kræver dog en noget kraftigere – og hurtigere trykudligning end denne refleks er beregnet til at håndtere. Så dér er du nødt til at hjælpe lidt til.

Alle metoder til at trykudligne dine ører er i bund og grund bare forskellige måder, hvorpå du kan åbne de eustatiske rør, så luften kan passere.

oerets-anatomi-trykudligning

Metoder, der anvendes

 

Den ”Passive metode”

– Kræver ingen aktiv indsats

Sker som regel under opstigningen.

 

”Handsfree” – eller VOT (Voluntary Tubal Opening)

– Spænd i halsen og bevæg underkæben (skyd den lidt fremad).

Prøv evt. at gabe. Dette vil få musklerne i ganen til at ”trække” de eustatiske rør åbne. Du kan også forsøge med at smile og/eller rokke med ørerne.

Det kræver en masse øvelse, men nogle dykkere kan faktisk indøve en teknik til at kontrollere disse muskler og dermed holde de eustatiske rør åbne for kontinuerlig udligning.

 

Toynbee metoden”

– Bloker næsen / tryk næseborene sammen og lav synkebevægelser.

Med dine næsebor klemt sammen – eller på anden måde blokeret, skal du lave synkebevægelser. Selve synkebevægelsen vil trække det bagerste af tungen nedad, og dine eustatiske rør åbnes. Derodover vil bevægelsen med din tunge – med næsen lukket – komprimere luften mod dem (de eustatiske rør).

 

”Frenzel metoden” – eller ”Frenzels manøvre”

– Klem næsen sammen  / bloker dine næsebor og sig “K”

Hold dig for næsen, og sig lyden af bogstavet “K”. Derved bruger du nærmest tungen som stempel. Ved at hæve den bagerste del af tungen kan du presse luft op i de eustatiske rør – indtil du mærker et ”klik” – og trommehinderne bliver presset let udad. For nogle er denne metode nem at lære. Mens den for andre kræver timers øvelse.

 

”Lowry Teknikken”

– Hold dig for næsen, blæs og synk.

Denne metode kombinerer ”Valsalva” og ”Toynbee” – dvs. du holder dig for næsen og synker, samtidig med at du puster mod den blokerede næse. Derved åbnes de eustatiske rør, mens du presser luft op. Det kræver noget øvelse at synke og puste samtidig, men det er yderst effektivt, når  teknikken mestres.

 

”Valsalva Manøvren”

– Hold dig for næsen og blæs.

Valsalva er den metode de fleste dykkere lærer, i hvert fald  som den første metode. Du klemmer næseborene sammen og blæser gennem næsen (som når du pudser næse). Det overtryk, der derved skabes i din hals, tvinger som regel de eustatiske rør til at åbne. Du presser således luft fra lungerne, op igennem de eustatiske rør – og udligner således undertrykket i mellemørerne.

Valsalva metoden er relativ nem at udføre, men den har dog 3 væsentlige ”hager”:

  1. Da denne metode ikke aktiverer musklerne omkring det eustatiske rør, vil den ikke fungere, hvis røret allerede ER blokeret af det omgivende tryk. Altså, hvis ikke du har trykudlignet tidligt nok.
  2. Den kan være noget voldsom – specielt for de meget fine dele i øret, hvilket øger risikoen for at forøve skade.
  3. At blæse mod en tilstoppet næse hæver dit indvendige væsketryk, herunder væsketrykket i dit indre øre. Dette kan forårsage en brist af dit “runde vindue”. Så blæs endelig ikke for hårdt – og oprethold ikke presset i mere end fem sekunder.

 

Synkebevægelser – samt forskellige andre metoder til at trykudligne – er alle måder til at åbne de, normalt lukkede, eustatiske rør, hvilket udligner trykforskellen mellem det ydre og det indre øre. De sikreste udligningsmetoder benytter musklerne i halsen til at åbne rørene. Desværre aktiverer Valsalva-manøvren – som de fleste dykkere bliver undervist i – IKKE disse muskler, men tvinger luft fra halsen – ind i de eustatiske rør.

Dette fungerer udmærket, så længe dykkeren holder de eustatiske rør åbne – i takt med ændringerne i det omgivende. Men hvis en dykker ikke får udlignet tidligt eller ofte nok, kan trykforskellen tvinge det bløde væv sammen, og således lukke enderne af rørene. At presse luft mod disse bløde væv, vil bare ”låse” dem – og holde dem lukket. Derved når ingen luft frem til mellemørerne, som så ikke bliver udlignet – og et egentligt mellemøre-barotraume (skade på mellemøret), vil blive resultatet. Endnu værre er det, hvis man blæser for hårdt under en Valsalva Manøvre. Dette kan få både runde og ovale vinduer i det indre øre til at briste.

scuba-divers-equalizing-ears-1024x680

5 hurtige fif til nemmere trykudligning

Som udgangspunkt er det vigtigt, at du ikke er kold, træt, alt for anspændt eller forkølet. Men når først dette er på plads, er hér en god måde at komme i gang på.

  • Sørg for at få trykudlignet allerede INDEN du påbegynder nedstigningen, allerede i overfladen – altså INDEN du dykker. På den måde er du foran, eller som minimum ”på højde” med, de ændringerne i det omgivende tryk
  • Hold, så vidt det er muligt, hagen helt ind mod brystkassen når du trykudligner. Det letter luftens passage
  • Forsøg dig frem, med at holde et konstant – men BLIDT tryk, og se, om der kommer ”hul igennem”
  • Stop din nedstigning. Hold en pause på et par sekunder. Stig evt. lidt op igen. Slap af. Gentag forsøget
  • Trykudlign oftere. Prøv at smile, gabe, synke, bevæge kæben både sideværts samt frem/tilbage, og skiftevis at læne hovedet mod hver skulder, hvormed du strækker dine eustatiske rør – og de åbnes – ét ad gangen.

 

Som du ser, er der ikke kun én, men mange muligheder. Ofte drejer det sig om, simpelthen at prøve sig frem – og finde den, eller de metoder, der virker bedst for dig. Bliv endelig ved med at eksperimentere, slap af, og kombiner evt. flere af øvelserne på kryds og tværs.

Én ting er dog sikker. Jo mere du dykker, jo bedre – og mere afslappet bliver din trykudligning. Så råd nr. 1 er ubetinget: Bare se at komme i vandet..!!

 

Inspireret af artikler fra padi.com, sundhedsguiden.dk, undervandsitetet.dk samt SPORTDIVER og DAN (Divers Alert Network).

/fk

Udgivet i Guide | Skriv en kommentar

CLASSIC FIN fortsat en ”crowd-pleaser” af de helt store

JET FIN er stadig de professionelle dykkeres første valg – WORLD WIDE.

12333719_10207997448397073_658699412_o

SCUBAPRO s JET FIN er berømt. Dette unikke finnedesign har sat standarden for kraft og holdbarhed, siden JET FIN blev introduceret for 50 år siden. Dens slidstærke gummikonstruktion og svulstige form kan stadig ses på dykkerbåde, forskningsfartøjer og i verdens fjernest liggende dykke-lokaliteter. Nævn “JET FIN” til stort set enhver, der er indehaver af et dykkercertifikat, og de vil vide præcis, hvad du taler om.

Det unikke design af gennemstrømningskanaler, reducerer vandmodstanden ved de opadgående bevægelser (up-stroke) og forstærker samtidig fremdriften på de nedadgående (down-stroke). JET FIN leverer den perfekte fremdrift og manøvredygtighed til selv den allermest krævende dykker. Det er grunden til at både tech-dykkere, deep-divers, militære dykkere, erhvervs-dykkere, dykker-instruktører m.v. stadig – den dag i dag – foretrækker JET FINS til hvert eneste dyk.

Dykker du med JET finner, er du virkelig i godt selskab.

Ikke underligt, at der på markedet findes SÅ mange efterligninger, men der er kun én ægte JET FIN.

JET finner kan nu fås i en række farver, med justerbar gummi hæl-strop eller en robust ”steel-spring”, der stort set holder evigt og samtidig gør finnen det så let at tage både af og på, som det overhovedet kan blive.

Udgivet i Udstyr | Skriv en kommentar

ULTIMA SYSTEM – DRY GLOVE SYSTEM

DRY GLOVE SYSTEM

ultima_blck_526_7 ultima_blck_526_9

 

Der er mange tør-handske-systemer på markedet til den avancerede tørdragtsdykker. Vi har testet dem alle og analyseret fordele og ulemper ved alle systemerne, samt forsøgt at finde måder at forbedre og justere en eksisterende, rimelig godt fungerende model, til at blive endnu bedre. Vores kriterier var, at det skulle være nemt at montere, pålideligt, ikke alt for omfangsrigt, og passe til det eksisterende Waterproof manchet design.

Vi fandt et 20 år gammelt, patenteret system, der matchede vores kriterier. Vi undersøgte og bedømte systemet og udarbejdede forskellige løsninger. Firmaet, der ejede patentet var villig til at lytte til vores ideer og samarbejde med os om at forbedre og producere det nye design. Resultatet er det nye Ultima Dry Glove ringsystem. Det passer direkte ind i alle *Waterproof tørdragter med Integrated Silicone Seals, ISS. Derudover kan det også monteres på alle tørdragter med faste latex tætninger. Handskerne er nemme at montere før dykning. Du kan se, høre og føle, når ringen sidder korrekt, eller når du afmonterer den. Dette system er så tæt på at være “fool proof” som det kan blive. De faste ringe på dragt og handsker kan nemt monteres på forhånd. Ultima systemet kan benyttes til alle tørdragter med latex tætninger – og derved opnå et fuldstændig tørt handske system.

 

* Ultima Dry Glove System passer ikke direkte til størrelse 3XL, 3XL/t+ på grund af større håndledsringe. Til disse størrelser anbefaler vi Quick Glove systemet fra SI TECH.

 

Et sæt indeholder to dragt-ringe, to handske-ringe, O-ringe og to silikone overtræk.

Udgivet i Nyheder, Udstyr | Skriv en kommentar

SEABEAR

SEABEAR Diving Technology

SEABEAR (Ursus Maritimus) –  Et engelsk synonym for polar bear, eller bare ”isbjørn”.

Bortset fra en enkelt underart af Grizzly bjørnen, er isbjørnen på op mod 800 kg den største og stærkeste kødæder på land. Kendetegnet ved styrke, udholdenhed og evnen til at tilpasse sig ekstreme miljømæssige udfordringer.

SEABEAR Diving Technology benytter de nyeste videnskabelige forskningsresultater til at udvikle produkter og instrumenter med lignende funktioner – robuste, vandtætte og pålidelige – både til forskningsbrug samt professionel og rekreativ dykning.

 

H3_0000H³ er den første dykkercomputer, i armbåndsurs-størrelse, med farve OLED-skærm. Fremstillet af de hårdeste materialer – 316L rustfrit stål og ridsefast safirglas.

 

H³ er ikke kun en sofistikeretdykkercomputer. Det præcise kompas og høj
demåler gør den samtidig ideel til andre out-door aktiviteter. Sidst men ikke mindst, gør det stilfu
lde design den til den ideelle følgesvend – også i dagligdagen. Rygraden i H³ er en ”ultra low power 32-bit microcontroller”. En præcis 24-bit tryk sensor (omgivende tryk) anvendes til at måle dybde og højde. Data lagres på en 32-MBit Flash Memory.

ZH-L16 algoritme

H³ benytter Buehlmann ZH-L16 algoritmen sammen med Gradient Factors.

Algoritmen ZH-L16 algoritmeer baseret på 16 compartments for nitrogen og 16 compartments for helium. Med op til 8 pre-programmerbare gasser er det muligt at anvende H³ selv til de mest avancerede tekniske dyk. Et 16 rums søjlediagram visualiserer ophobningen af inaktive gasser under dykket. H³ leveres som Nitrox dykkercomputer og kan opgraderes til Multigas, trimix og CCR dykning.

Farve OLED-skærm

skaermDen knivskarpe 1.7″ farve OLED-skærm er let læselig under alle forhold.

Især på dybden samt ved nat- og huledykning er den lyse høj-kontrast skærm meget lettere at aflæse end konventionelle LCD-skærme.

Multi-screen display

Vælg selv, hvilke data du vil have vist: Du kan med H³ skifte Multi-screen displaymellem flere display

 

 

Kompas

KompasEt 3-akset hældnings-kompenseret digitalt kompas vil lette navigation – under dykning
såvel som under andre udendørs aktiviteter

 

Altimeter

AltimeterDen integrerede tryksensor tillader brug af H³ som højdemåler fra 0-10000m højde.

 

 

USB-port

USB-portTilslut H³ til en USB-port for at oplade det indbyggede Li-Ion batteri og for at downloade dine dykke-data fra det 32-MBit Flash Memory – eller for at opdatere firmwaren. Firmware opdateringer kan gratis downloades fra SEABEAR’s hjemmeside.

Smart Watch

Smart WatchSEABEAR H³ er den første dykkercomputer der er udstyret med en Near Field Communication Interface (NFC) til problemfri mellem mobile enheder. Dykke-data kan let overføres til NFC smartphones uden først at skulle parre enhederne.

Udgivet i Nyheder, Udstyr | Skriv en kommentar

PADI Sidemount er også en fantastisk måde at dykke på!

PADI SIDEMOUNT

Indledning.

Siden jeg startede med dykning, har jeg flere gange oplevet at blive begejstret over noget nyt inden for genren. Efter jeg havde gennemgået min PADI divemaster uddannelse hos Diving2000, og set alle de bedste dykkerdestinationer i danmark troede jeg i en kort periode at det var det. At dykkerstederne var udtømte og enkelte egentlige var decideret kedelige.

Begejstring over andres nye oplevelser!

Efter 4 måneder som Divemaster valgte jeg at blive instruktør i PADI og Diving2000. Som instruktør genoplever du dykkerstederne sammen med dine kursister, og ting som jeg havde glemt kom frem igen! en nyuddannet Open water elev hev mig engang vildt og voldsom i armen, så det var lige før jeg troede noget var galt, hun ville blot vise mig en flot søstjerne… jeg har nok set den første milion søstjerner, men jeg blev faktisk igen begejstret over at se en – mest fordi min elev syntes det var det mest fantastiske i verden!

Undervandsfotografering.

 

Udgivet i Blandet | Skriv en kommentar