Kategoriarkiv: Guide

10 myter om Scuba dykning

Udgivet den af
Svar

Her er 10 myter om Scubadykning

Når du præsentere dig som værende Scubadykker, vil du formentlig få en af følgende to reaktioner.. Hvis personen du snakker med, selv er Scubadykker, vil du opleve et øjeblikkeligt kammeratskab, og hvis du er heldig, har du lige scoret dig en ny dykker buddy. Hvis personen derimod ikke selv er dykker, vil du formentlig få en ørefuld om blodtørstige hajer, og en fornægtning om, at du kan dykke i kolde Danmark – “Man kan da kun dykke syd på..?“

For at hjælpe med, at modsvare de forkerte opfattelser og forældede ideer, der unægteligt stadig eksistere, har vi sammensat en liste over de mest almindelige dykkermyter.

Myte #1 Du er nødt til, at dykke dybt, for overhovedet at se noget spændende

Ét af de første spørgsmål, en ikke-dykker med garanti stiller dig som Scubadykker er: “Hvor dybt kan du dykke?”. Og selvom nogle dykkere brænder for dyb dykning, typisk tekniske dykkere, så holder størstedelen sig, indefor den rekreative grænse, de fleste faktisk indenfor 18 meter-grænsen, hvor vandet er varmere, farverne stærkere, lyset bedre og luftmængden varer længere.

Myte #2 Der findes kun god dykning i troperne

Du kan dykke alle steder, bare der er vand.. Søer, floder, akvarier, oversvømmede miner og selvfølgelig havet. Nogen af klodens bedste dykkersteder er endda fundet i koldt-vands miljøer, herunder bl.a. British Columbia, Canada, Syd Afrika, Storbritanien og Scandinavien! – Du læste rigtigt.. Scandinavien er verdenskendt for fantastisk natur- og vragdykning.

Hemmoor Kreidesee syd for Hamborg byder på fremragende koldt-vands dykning. Her er en film produceret af vores rejsedeltager.

Myte #3 Scubadykning er farligt!

Ski, cykling, løb, selv madlavning kan være farligt, hvis du handler uagtsomt. Scubadykning, ligesom enhver anden aktivitet, har specifikke do’s og don’ts, som du med garanti vil stifte bekendtskab med under dit PADI dykkerkursus.

En sjov note er, at de fleste ikke-dykkere tror, at dykning er farligt på grund af hajer. Sandheden er, at både hunde, hjorte og køer er farlige end hajer, ifølge undersøgelser.

Myte #4 Scubadykning er dyrt

Udgiften for, at blive certificeret Scubadykker, er magen til det man giver for, at lære andre outdoor-aktiviteter. Undervisning på et Open Water Diver kursus, inkludere 6-8 timers pooltræning, og fire dyk i havet med en instruktør. Prisen er ca. den samme som..

  • En weekend med undervisning i klatring
  • En weekend med kajakundervisning
  • Ca. tre timers privat-undervisning i golf
  • Fire private yoga-timer

Husk, dit PADI dykkercertifikat følger dig resten af dit liv. Du kan til enhver tid opgradere dine muligheder med en instruktør, men din certificering giver dig lov til, at udforske havet ligeså meget og ligeså tit du lyster. Hvis du har været inaktiv i en længere periode, kan du altid genopfriske dine færdigheder for relativt få penge.

Myte #5 Du kan kun blive dykker, hvis du er en habil svømmer

Som en ny dykker erfarer, og hurtigt indser, medvirker ivrig svømning, til et meget kort dyk.. Erfarne dykkere er afslappede, og bruger meget sjældent armene. Til gengæld benyttes benene til store, rolige spark. I realiteten “svømmer” en dykker, fuldstændigt modsat, af en konkurrencesvømmer.

Grundlæggende svømme færdigheder er alt du skal besidde for, at blive dykker. Dette inkludere evnen til..

  • Flyde eller træde vande i 10 minutter. Der er stort set ingen begrænsninger, så længe du forbliver det samme sted i overfladen.
  • Svømme 200 meter (eller 300 meter med maske, finner og snorkel) uden stop. Der er ingen tidsbegrænsning, og ingen krav til svømmestil.

Myte #6 Scuba flakser er fulde af ren Oxygen

Luften vi indånder på land, kalder vi atmosfærisk luft og består af 21 procent oxygen og 79 procent nitrogen. Det er i størstedelens tilfælde, præcis det samme, dykkere har i deres flasker. Nogle dykkere benytter Nitrox, der er en blanding af luft, hvor oxygen niveauet er hævet, og typisk ligger på 28-36 procent. Af samme grund kaldes det til tider for beriget luft.

I visse former for teknisk dykning, bruges andre gasarter og/eller Nitrox med en højere ilt procent (Helt op til 100 procent), men det kræver ekstra træning.

Myte #7 Du kan ikke deltage på et dykkerkursus, uden at følges med en ven

Dykning med andre er sjovere og langt mere sikker en dykning alene, hvilket også er grunden til, at man altid dykker to og to sammen. MEN du kan sagtens møde op til et dykkerkursus, uden at have en makker. Mange dykker har dybe venskaber, der startede fordi de tilfældigt blev sammensat som et buddypar.

Myte #8 Det er svært, at lære at dykke og det tager lang tid

For ca. 40 år siden, tog det flere uger at lære at dykker. Elever deltog i militær-lignende træning med øvelser og udfordringer, der slet ikke er relevant for almindelig fritidsdykning. Siden da har..

  • The world recreational scuba training council (WRSTC) etableret standarder for fritidsdykning.
  • Dykkercomputere simplificeret dykke-planlægningen.
  • Elever kan starter deres træning hvor og når som helst, ved hjælp af materialer på deres modersmål.

I dag behøver det ikke at tage, mere end tre dage at få et dykkercertifikat.

Myte #9 Dykning er kun for unge og atletiske mennesker

Bestemt ikke! Lever man op til PADI helbredserklæring og kan gennemføre svømmeprøverne nævnt tidligere, så er man klar til, at starte på sit dykkerkursus.

Alder og dykning, har heller ingen begrænsninger. Gennem tidens løb har mange pensionister fået øjnene op for dykning. Her kan du læse om George, der fik dykkercertifikat i en alder af 74.

Myte #10 Man kan ikke dykke, hvis man lider af Klaustrofobi

Klaustrofobi behøver ikke nødvendigvis være en barriere for dykning. Nogen finder, at dykning hjælper dem men, at tolerere den klaustrofobi de oplever over havets overflade.

Hvis du er i tvivl, om dykning er noget for dig, kan du altid afprøve det, på et prøvedyk. Prøv med en maske der har et gennemsigtigt silikone skørt, da det oftest lukker mere lys ind i masken, og derved føles mere åbent.

10 fascinerende Delfin-facts

Udgivet den af
Svar

Delfiner er højt elskværdige, og langt mere end blot et sjovt møde på ferien. Her er 10 fascinerende delfin-facts, der med garanti, vil lade dig værdsætte dit næste møde endnu højere..

1. Næsten 40 forskellige arter af delfiner, findes rundt om på kloden. De fleste lever i lavvandede egne, typisk i tropisk og tempereret vand, mens fem arter lever i floder.

2. Delfiner er kødædere, og lever af småfisk, blæksprutter og krebsdyr. En delfin på 120kg, spiser dagligt op mod 15kg føde.

3. Kendte for deres legesyge opførsel, og utroligt intelligente. Delfiner er ligeså smarte som aber, og deres udvikling af hjernen er overraskende nok næsten identisk med mennesket.

4. Delfinen er i familie med hvalen, som blandt andre også inkluderer spækhuggere og pilothvaler. Spækhuggeren er faktisk en delfin.

5. Delfiner er meget sociale, og lever i grupper der jager og leger sammen. Store grupper af delfiner kan tælle op mod 1000 individer.

6. Afhængig af art, er delfinen drægtig i 9 – 17 måneder. Efter fødsel, er kalven utrolig tæt med sin moder.

7. Efter fødslen diger kalven mælk i op til tre år, og kalven bliver hos sin moder fra tre til otte år efter fødslen.

8. Delfiner ser ligeså godt, oven vande som under vandet. De hører frekvenser 10 gange den øvre grænse for voksne mennesker, og deres følesans er veludviklet. Til gengæld har delfinen ingen lugtesans.

9. Delfiner har få fjender fra naturens side. Mennesket er deres største trussel – Forurening, fiskning og jagt betyder at visse delfin-arter går en usikker fremtid i møde. I 2006 blev Yangtze Flod Delfinen udnævnt som værende funktionelt uddød.

10. Fordi delfinen er et pattedyr, skal den regelmæssigt til overfladen og trække vejret. Til forskel fra landlevende pattedyr, som trækker vejret og spiser med munden, har delfinen separate indtag til hver – Delfiner spiser gennem munden, og trækker vejret gennem åndehullet. Således undgår delfinen at indtage vand i lungerne under jagt, og derved undgå drukning.

Har du en endnu større trang til, at møde delfinen nu? – Tag med til vores dykkercamp i Egypten.. Hvis du er heldig. oplever du delfinen HELT tæt på!

Udstyrsguide til den nye dykker

Udgivet den af
1

Er du faret vild i udstyrsjunglen..?

Dykkerudstyr er obligatorisk for, at vi kan begå os under havets overflade! Ihvertfald hvis vi skal opholde os dernede, i mere end blot et par minutter af gangen.

Som ny dykker, i en helt ny verden, kan det af og til være svært at følge med, når snakken falder på udstyr. Det er ganske forståeligt! Dykning og især dykkerudstyr er omsværmet af synonymer.. – Altså brugen af flere ord for samme. I dette indlæg, vil vi søge, at komme med en udstyrsordbog, så du har lettere ved, at begå dig i denne nye verden..

1. Våddragt, Neoprendragt, Streamer, Shorty

Som dykker kan man ikke undgå, at stifte bekendtskab med en våddragt. Men har du noglesinde tænkt over, hvor mange forskellige termer for “våddragt” der findes? Nogle steder går den under navnet neoprendragt, grundet dens materiale. Andre steder, typisk sydpå, går den under navnet “wetty”, som en slags slang for dens engelske navn “wetsuit”. Måske du er støt på en Streamer eller en Shorty – Begge er våddragter! Den ene lang (Streamer), den anden kort (Shorty). Ligegyldigt hvad du ender med at kalde din våddragt, så ændre det ikke på, at den er essentiel for varme og beskyttelse, langt de fleste steder i verden.

2. BCD, BC, Vest, Buoyancy Control Device, Buoyancy Compensator

De fleste steder i verden, refereres til Vesten enten som BCD eller BC – Begge forkortelse for Buoyancy Control Device, og det ligger i navnet, at dette stykke udstyr er nødvendigt i henhold til, at styre sin opdrift. Med træning kommer, at BCD’en hjælper dig til at ligge helt neutral i vandet, enten ved at øge eller reducere mængden af luft i vestens blære. Foruden opdriften tjener BCD’en et andet, meget vigtigt formål, nemlig at fastholde flasken på din ryg, som et alternativ for, at bære flasken under armen.. De fleste bruger også vesten som fastgørelsespunkt for ekstraudstyr som lygter og kompas, ligesom nogle BCD’er endda kan rumme bly.

3. Regulator: 1. trin, 2. trin, Alternativ luftkile

Mens de fleste dykkere kun har hørt udtrykket “Regulatorsættet” i forbindelse med deres kursus, kan andre måske mindes instruktørens; “Husk nu støvhætten på jeres 1. trin..”

Denne del af udstyrssamlingen er essentiel, og direkte livsoprettende. Regulatoren leverer din luft, og det er væsentligt, at kende de forskellige dele. 1. trinnet monteres direkte på flaskens ventil, og herfra forgrenes luften, til de nødvendige kilder. Undervejs reduceres trykket, fra højtryk i flasken, til et omgivende tryk, som du kan trække vejret fra. 2. trinnet, eller det primære andet trin, er det mundstykke hvorfra du får din luft.

Er udtrykket “Alternativ luftkilde” nyt for dig? – Så skyldes det nok, at din instruktør brugte termen “Octopus“. Octopussen er din reserveluftkilde, som altid er til rådighed, hvis din makker skulle komme i luftproblemer. Nogle steder sydpå bruges udtryk som “Occy” eller “Buddy regulator” på samme vis, som brugen af ordet “Octopus”. Ligemeget hvad du kalder dit alternative 2. trin, så forventes det verden over, at den markeres med en tydelig gul farve og placeres i brystregionen.

4. Instrumenter: Manometer, SPG, Computer, Consol

En ganske nødvendig del af et regulatorsæt – Næsten ligeså vigtigt som 1. og 2. trin – er et manometer. Manometeret viser hvor meget tryk der er tilbage på flasken. Nogle steder refereres til manometeret som SPG, efter dens engelske navn Submersible Pressure Gauge.

En dykkercomputer er et fantastisk værktøj, som hjælper dig til et sikkert dyk. Computeren kommer i mange afskygninger. Det mest normale er, at bære sin computer på håndledet eller i en Consol. En Consol er en integration af typisk manometer, computer og til tider også kompas. Det nyeste nye på dykkermarkedet er computere med indbygget elektronisk kompas og luftintegration med en elektronisk transmitter.

5. Vægte, Bly, Blybælte, Integreret vægtsystem

Hvem har nogensinde hoppet i vandet, med scubaudstyr, uden bly, og stadig formået at komme under med hovedet..? Det er tæt på at være en umulig opgave!

Nogle dykkere foretrækker at bære blyet på et bælte, mens andre foretrækker at bruge en BCD med integrerede blylommer, som holder blyet på kroppen, og stadig besidder en dump-funktion. Stort set ALLE dykkere behøver ekstra vægt for at dykke, men det er helt op til den enkelte, om det bæres på et blybælte eller i BCD’en.

6. Maske, Snorkel, Finner

Hvem finder glæde i, at dykke, uden at være i stand til, at se hvad der er rundt om en? Sikkert ikke nogle, og efter som det menneskelige øje, ikke er bygget til, at se under vandet, er dykkermasken en genial opfindelse.. Dykkermasker kommer i mange forskellige former, farver og størrelser, og hvis du først én gang har prøvet at dykke med en maske der ikke passer, så kender du bestemt glæden i, at have en personlig dykkermaske.

Hvorfor skal vi egentlig have en snorkel? – Et spørgsmål der med garanti bliver stillet, på hvert eneste Open Water Diver kursus! Og svaret er simpelt.. Sikkerhedsudstyr! Ud over at bidrage med sikkerhed, giver snorklen dig mulighed for, at spare på luften i flasken, når du ligger i overfladen før og efter dykket. Skulle man komme til overfladen uden luft i flasken, kan man snorkle tilbage til sikkerhed.

Finnerne er vigtige, ikke blot for at komme fremad, men også for at kontrollere dine bevægelser og holde dig på ret køl under dit dyk. Og en bonusfordel, med forskellige farver finner, har du lettere ved at genkende folk fra hinanden under vand.

En basisk forståelse af dykkerudstyr, og ikke mindst terminologien der bruges rundt omkring i verden, er guld værd. Hvis du vil være en endnu større udstyrsekspert, så anbefaler vi, at du kigger nærmere på PADI Equipment Specialist kurset.

Er du på udkig efter dit første stykke dykkerudstyr? Tag et kig på vores webshop, eller besøg vores butikker i Odense og Nyborg.

PADI Sidemount

Udgivet den af
Svar

“Sidemount” – Hva’ for en fisk??

Hvordan bærer en dykker sin dykkerflaske, når han befinder sig under havets overflade?

Siden dykningens oprindelse, har flasken befundet sig på ryggen – Det er naturligt og derfor et intuitivt sted at placere den..

Som du snart vil erfarer dig, er det ikke det eneste sted, man kan placerer dem. Fornyligt er Sidemount dykning – kunsten at bære én, som regel to (eller flere) flasker langs dykkerens side – steget i popularitet, blandt helt almindelige, rekreative dykkere ligesåvel som for ivrige tekniske dykkere. Hvis du er i tvivl om forskellen på Rekreativ og Teknisk dykning, så læs i vores tidligere blogindlæg hér.

Hvis du stadig har til gode, at prøve Sidemount dykning, så synes du sikkert, at det ser akavet og tungt ud. Du vil opdage, at denne type dykning er overraskende komfortabel og velafbalanceret i vandet. Montering af flasker på siden, udsprang fra hule- og grottedykning, men har vist sig, at have en række fordele ved almindelig rekreativ dykning også.. I dette indlæg vil vi dække de seks generelle fordele ved Sidemount..

1. Strømlinet

Sidemount giver en utrolig strømlinet udstyrsopsætning, selv med to eller flere flasker. Hvis dit Sidemount setup er korrekt, reducere du vandmodstanden betragteligt, fordi flaskerne hænger under og bagved dine skuldre, når du svømmer i en horisontal position. Af den grund oplever man en mere strømlinet statur, ved dykning med to mindre flasker på siden, fremfor én stor på ryggen.

2. Nemmere udstyrshåndtering

Hvis du ikke har brug for en øget luftmængde, vil det typisk være lettere, at håndtere to små flasker, fremfor én stor.. Hvis du har brug for en øget luftmængde, er det lettere at håndtere to enkelt flasker, fremfor et tungt dobbeltsæt på ryggen. Du vil også opdage at én af Sidemount dykningens helt store fordele er, at du ved denne slags dykning, først fastgøre og montere flaskerne, i vandet. Således undgår du, at stå eller gå på land med tunge flasker på ryggen. Bortset fra flaskerne, går Sidemount dykkeren i vandet fuldt udrustet.

3. Tilgængelighed

Ved Sidemount dykning vil dine regulators 1.trin og flaskernes ventiler altid være foran dig, synlige og frit tilgængelige. Det er altså nemmere at spotte og rette op på problemer (færdigheder der øves på Sidemount kurset), sammenlignet med et backmount setup.

4. Justerbar

Sidemount dykning består af det mest alsidige og justerbare dykker setup, du kan forestille dig. Fintuning og personlige justeringer giver dig et optimalt trim og en fremragende balance i vandet.. Dette er er også grunden til, at mange dykkere favorisere Sidemount dykning over backmount dykning, især ved sammenligning af Sidemount dykning med to flasker og dykning med dobbeltsæt på ryggen.

5. Øget luftmængde

Ved brug af beriget luft Nitrox og en EANx kompatibel dykkercomputer, øger du ofte din ikke-dekompressionsgrænse så meget, at din luft opbruges hurtigere end din bundtid kan udløbe. Løsningen på det, er flere flasker.. Mange steder i verden kan det være svært, næsten umuligt, at leje sig til dobbeltsæt. Ved Sidemount dykning kan du blot leje to almindelige dykkerflasker! Størrelsen på Sidemount flasker kan variere, men normalt bruges 7, 10, 11,1 eller 12 liters flasker i enten stål eller aluminium, afhængig af model.

6. Problemløsning

Ved Sidemount dykning bruges oftest to flasker, én på hver side (I Tec Sidemount, bruges altid mindst to flasker). Det betyder, at du i tilfælde af en tom-for-luft situation, ikke nødvendigvis behøver fæste lid til, at din makker kan levere en reservekilde. Dine to flasker fungere som to uafhængige luftsystemer, og således vil tom-for-luft på begge flasker samtidigt, være yderst usandsynligt.

Er du interesseret i, eller vil du vide mere om, så kontakt Diving2000 på mail eller tlf. Dykkercenteret har mange års erfaring med netop Sidemount dykning!

Mail: info@diving2000.dk tlf: +45 6613 0049

Teknisk og rekreativ dykning – Forskelle og ligheder..

Udgivet den af
Svar

Gå i dybden, med dykkerterminologien

– Teknisk og rekreativ dykning..

 

Hvis du har gennemført PADI’s Advanced Open Water kursus, ved du hvilket rush et dyk til 30 meter giver, men har du nogensinde spekuleret over, hvordan det er at dykke til 45 eller 50 meter?

Denne nysgerrighed lader os rette blikket mod en helt anden gren af dykningen – Teknisk dykning – Og lader os stille spørgsmål som; “Hvad er forskellen mellem teknisk dykning og fritidsdykning?”

Her er en god nyhed – Vi er kommet for at besvarer dine spørgsmål..

Dykkerstedet

Fritidsdykkere, eller rekreative dykkere som de også hedder, kan udforske undervandsverdenen, som ikke-dykkere aldrig vil se. Tekniske dykkere kan se alle de samme steder som fritidsdykkerne, men de kan gå endnu dybere og blive dernede endnu længere. Derved udvides deres undervandsverden betydeligt – også i forhold til fritidsdykkerens.

Øgede grænser åbner flere steder at udforske.  Tekniske dykkere, eller Tec-dykkere, bruger dog alternative åndedrætgasser og en masser ekstra udstyr. Af netop denne grund kan tekniske dykkersteder begrænses af logistiske årsager.

Træning og erfaring

Enhver dykker er forpligtet til at gennemføre et kursus for at blive certificeret som dykker. Både tec-dykkere og rekreative dykkere har en træningsbane for efteruddannelses og dygtiggørelse. Rekreative dykkere kan vælge Specialties, såsom natdykning eller vragdykning. Den tekniske dykkerbane inkludere trimix, rebreather og sidemount.

Grænser

PADI® lærer dig, at du skal dykke inden for dine grænser. Open Water dykkere er uddannet til at dykke til maksimalt 18 meter, mens erfarne dykkere rådes til, at forblive inden for ikke-dekompressionsgrænsen ved 40 meter.

Tekniske dykkere derimod, kan gå over 40 meter, fordi de benytter sig af planlagte dekompressions-stop. Disse udvidede grænser betyder, at du kan udforske et vrag længere tid, eller gå dybere ind i en hule.

Fotografer, for eksempel, sætter stor pris på udvidede grænser da det giver dem længere tid til, at få det perfekte ”skud” i kassen.

Planlægning

Fritidsdykkere bruger en RDP eller en dykkercomputer til at planlægge deres dyk. De fleste rekreative dykkercomputere giver visuelle instruktioner, der gør dykkerplanlægningen rigtig nem og overskuelig.

Tekniske dykkere har strenge planlægnings-procedurer. Forberedelse af udstyr, gasblandinger og planlægningsfasen af dekompression tager mere tid.

Heldigvis finder de fleste tec-dykkere planlægningsfasen hyggelig og sjov – De ser forberedelserne ligeså meget som en del af dykningen som dykket i sig selv.

Udstyr og omkostninger

Mens en rekreativ dykker har brug for ét sæt scuba-udstyr for at dykke, bruger tekniske dykkere mindst dobbelt så meget udstyr. På grund af behovet for mere udstyr er omkostningerne højere for tekniske dykkere.

Dykning er en udstyrssport – især teknisk dykning. Mens nogle ser dette som en ulempe, vil udstyrsnørden med garanti se dette som en fordel.

Find en sammenfatning af tec-udstyr her

Risiko

At gå dybere, i længere perioder, øger selvfølgelig risikoen for tekniske dykkere. Målet med træningen er imidlertid at mindske denne risiko.

Som teknisk dykker besidder du erfaring, træning og udstyr, der forhåbentlig skulle kunne hjælpe dig i vanskelige situationer.

Men hvorfor vil man løbe sådan en risiko? – Den ekstra risiko for tekniske dykkere giver mulighed for fænomenale oplevelser, som du ikke kunne opleve uden en øget risiko.  For eksempel kan rebreather-dykkere komme tættere på det maritime liv, da deres bobler ikke skræmmer dyrelivet.

Er du blevet inspireret?

Nu hvor du kender forskellen mellem teknisk dykning og fritidsdykning, kan du nemmere navigere og kende forskel på vores udbud af dykkerkurser – som både inkludere rekreativ og teknisk dykning.

Tøv heller ej, med at kontakte os på mail: info@diving2000.dk eller tlf. +45 6613 0049, hvis du skulle brænde inde med spørgsmål.

 

Dette blogindlæg er inspireret af lignende indlæg på Padi.com

 

 

 

10 spørgsmål til instruktøren..

Udgivet den af
2

10 spørgsmål enhver dykkerinstruktør er

blevet stillet..

Erfarne instruktører hører mange af de samme spørgsmål fra bekymrede eller betænksomme elever. Skal du snart på et dykkerkursus, eller er du stadig i fasen hvor du ”bare” overvejer det? – så læs med her, der er masser af svar at hente!

1. Hvad sker der hvis jeg løber tør for luft?

For det første er det meget usandsynligt, at du nogensinde kommer til at opleve dette! Under dit PADI Open Water Diver kursus vil du lærer hvordan du håndtere dit luftforbrug, og du vil få for vane at tjekke din resterende luft ofte. Du vil også lære, at vi aldrig dykker, til tanken er helt tom, men altid påregner en reservemængde, så dykket sluttes sikkert, før manglende luft bliver et problem. Som et led i dit Open Water Diver kursus vil vi øve ”tom for luft situationer”, så du er i stand til at håndtere disse sikkert ”in real life”.

2. Hvor lang tid varer ét dyk?

Det kan være rigtigt svært at sige hvor lang tid DINE dyk kommer til at vare, for det afhænger fuldstændigt af, hvor hurtigt du bruger luften. Det er naturligt, at man før sine første dyk er nervøs. Det resultere i, at begyndere bruger deres luft hurtigere end erfarne dykkere. Andre faktorer der også kan have indvirkning på længden af dine dyk kan være; kropsbygning, kondition, dybde, forholdene ved dykkersitet, hvor effektivt du benytter dine finner, vandtemperatur og meget mere.

Det er normalt, at et dyk i Danmark varer mellem 25-40 minutter – én ting er sikkert, dine dyk bliver længere, desto mere erfaring du får, så der er ingen undskyldninger for, ikke at få dykket.

3. Hvor dybt skal jeg dykke?

Dine første to dyk på PADI Open Water Diver kurset vil være til en maksimum dybde af 12 meter, dyk tre og fire vil være til maksimalt 18 meter (eller 12 meter for 10-11 årige). Dykkene på kurset skal være minimum 5 meter, men der er ingen krav om, at du skal dykke til 18 meter! Snak med din instruktør hvis du er nervøs for dybden.

4. Jeg bruger briller, kan jeg stadig lære at dykke?

JA absolut! En mulighed er at bruge kontaktlinser – engangslinser er at foretrække, da du kan risikere at miste dem under maskeøvelser. Er du ikke typen, der bruger kontaktlinser, anbefaler vi, at du investerer i en maske med styrke – kom forbi Diving2000 og se hvad vi kan tilbyde.

5. Jeg er ikke den store bogorm, kan jeg stadig følge med i teoridelen?

Ja! PADI Open Water Diver kurset er designet, så det er tilgængeligt for alle, uanset hvad deres foretrukne læringsstil måtte være. Teorien fokusere ikke udelukkende på læsning (selvom der vil være lidt), men ligeså meget på videoer, praktiske demonstrationer og instruktørens præsentationer.

Tiltaler denne form for kursus ikke dig, skulle du måske overveje PADI eLearning. Her vil du kunne tage alt teorien hjemmefra i dit eget tempo. Når du er færdig, kommer du til os og tager en mindre ”multiple choice quiz”, så vi kan se, at du har forstået teorien.

Hvis du er smartphone eller tablet bruger, kan du benytte dig af PADI’s Open Water Diver Touch produkt, som du også færdiggøre derhjemme. Denne giver dig en mere moderne undervisning.

6. Vil der være nogle former for farligt maritimt liv?

Det afhænger fuldstændig af, hvor du skal dykke, og hvad du forbinder med ”farligt”. I visse områder findes der koraller og planter, som kan skære og stikke, hvis du gnider dig op af dem. De fleste maritime dyr angriber ikke, men har forsvarsmekanismer, som kan bruges, hvis dyret bliver presset eller forskrækket.

Din instruktør kan informere om farligt maritimt liv i dit område, men som hovedregel, findes der ikke noget ”farligt” i Danmark.

Den gyldne regel i dykning er – kun kigge, aldrig røre. De fleste mennesker ville også blive irriteret, hvis nogle de ikke kendte kom til deres verden og prikkede på dem.

7. Kan jeg godt lære at dykke, selvom jeg ikke har en buddy?

Ja, intet problem!

Langt de fleste kommer på deres Open Water kursus uden en makker – Størstedelen af disse går fra kurset med ikke bare én fast buddy, men også en håndfuld nye gode bekendtskaber.

Kommer du på efterfølgende dykkerture, vil den ansvarlige Divemaster eller Instruktør sørge for at du får en buddy at dykke med.

8. Jeg er ikke en stærk svømmer, vil det blive et problem?

Du behøver ikke være Michael Phelps eller Pernille Blume for at lære at dykke, men der er nogle minimumskrav af sikkerhedsmæssige grunde. For at blive Open Water Diver skal du kunne svømme 200 meter (svømmestil er underordnet og der er ingen tidskrav), du skal træde i vande/flyde i 10 minutter og som det sidste, skal du gennemføre en række snorkel øvelser i overfladen. Det vigtigste er, at vi kan se, at du er komfortabel i vandet.

Er du i tvivl, om du kan klare disse ”svømmeprøver” så tag et smut i svømmehallen inden kursusstart.

9. Skal jeg have mit eget dykkerudstyr?

For at starte på et Open Water Diver kursus i Diving2000 skal du have dit eget maske-snorkel sæt. Dette er der flere grunde til – det er sjovest rent hygiejnisk at have sit eget, ligesom du er sikker på, at du har en maske, der passer lige netop DIT ansigt.

Resterende udstyr vil du kunne låne på kurset, men vi lægger ikke skjul på, at den bedste dykker har sit eget udstyr. Du behøver ikke købe hele pakken inden kursusstart, men vi vil råde dig til at overveje køb af udstyr under eller efter din uddannelse.

10. Hvor lang tid tager et PADI Open Water Diver kursus?

Det afhænger af dig og dit dykkercenter. Èn ting er sikkert, det skal være sjovt at lære at dykke! Derfor fokusere vi på, at der skal være plads til hygge, forskellighed og sjove oplevelser. Du vil sikkert kunne finde steder, der klarer kurser hurtigere end hos, men hos Diving2000 er du sikret et sjovt og succesfuldt forløb uden stress og jag.

Hos Diving2000 tager et PADI Open Water Diver kursus 4-5 dage – typisk fordelt over to weekender, så du er fri for at rive hverdage ud af kalenderen. Skulle du alligevel være besat i weekenderne, tilbyder vi 4-dags kurser i hverdage.

Ønsker du at tage et solokursus, aftales varighed med os, men typisk vil det kunne gøres på 3-4 dage.

Har du som tidligere nævnt benyttet dig af eLearning eller Touch produkter, skal du stadig tage den praktiske vanddel. Her vil du typisk blive koblet på et igangværende Open Water Diver hold, og tage det resterende med dem.

Har du stadig spørgsmål, eller er du klar til at tilmelde dig kursus?

– uanset hvad, så tøv ikke med at tag kontakt til Diving2000 på 66 13 00 49, vi står altid på spring med god rådgivning og en hyggelig snak.

Teksten er inspireret af blogindlæg på Padi.com

Værd at vide – INDEN du dykker med en tørdragt

Udgivet den af
Svar

Værd at vide, inden man kaster sig ud I dykning med tørdragt.

Hvorfor overhovedet begynde på det dér med tørdragt..??

Den mest åbenlyse fordel er, at en tørdragt holder dig tør – og vil, med det rigtige valg af inderbekædning, hjælpe dig med at holde dig varm. Der er dog lige et par ekstra overvejelser, inden du gearer op.

Din opdriftskontrol vil være anderledes.d7proiss_prebent_arms_small

Din tørdragt vil give dig yderligere mulighed for kontrol med opdriften. Du kan tilføre luft til dragten ved hjælp af en manuelt betjent inflator-ventil – og lukke luft ud af dragten gennem en kombineret automatisk og manuelt betjent udluftningsventil.

Tørdragtsdykning er en færdighed, der kræver øvelse, især fordi luften har langt mere plads at flytte sig rundt på, i forhold til en BCD. Det er også vigtigt at være korrekt afvejet for at forhindre en opstigning med fødderne først og/eller tab af kontrol.dry

Af sikkerhedshensyn bør du dog fortsat dykke med BCD, både som backup, og for at have ekstra opdrift, når du er i overfladen.

Du bør aldrig dykke i tørdragt uden et forudgående kursus – evt. PADI Dry Suit Specialty 


Eller, som minimum – af en PADI instruktør, i svømmehal – at have modtaget nødvendig indføring/instruktion i dykning med tørdragt.

 

Du vil kunne tilpasse graden af isolering.inderdragt

Tørdragter isolerer langt bedre end våddragter. Du vil typisk have en isolering bestående af tre lag. Det inderste, kropsnære samt et tykkere, isolerende lag – og selvfølgelig en vandtæt ydre “skal”. Du regulerer nemt din temperatur, ved valg af tykkelse på din inderdragt. Altså, tykkelsen af det isolerende lag.

Du skal også vælge de rigtige handsker til dit dyk. Jo større termisk beskyttelse, de giver – jo varmere de er – des tykkere vil de være, hvilket giver dig mindre bevægelighed og følelse i fingrene. Du skal altså sørge for at finde den rette balance.

handskerDine manchetter er vigtige.

Hals- og håndledsmanchetter skal være vandtætte – uden at begrænse blodgennemstrømningen. Håndledsmanchetter, der er for stramme kan give følelsesløshed, snurren eller tab af bevægelighed i fingre eller hænder. En for stram halsmanchet  kan gøre dig svimmel eller uklar og/eller give dig hovedpine. I ekstreme tilfælde kan du miste bevidstheden. Ved at være omhyggelig med tilpasning og strækning/blødgøring af latex manchetter før brug, kan du dog helt undgå disse problemer.

manchetter

At tisse er mere kompliceret.

Dykkere, som anvender tørdragter til længere dyk, vil ofte være interesserede i et “Pee-valve”- (tisseventil) -system, der indeholder en kønsspecifik “samle-enhed” plus et rør, der leder urinen ud i det omgivende vand. Tisse-ventiler lyder umiddelbart fristende og ligetil, men de KAN også forårsage komplikationer, herunder passage af luft ind i blæren, urogenitale infektioner eller en tilstand kendt som “genital squeeze”. For at minimere din risiko, så brug et balanceret tisse-ventil-system med én-vejs kontraventiler og huske at rense det grundigt efter hvert brug. På kortere dyk, vælger mange dykkere dog simpelthen at holde sig.

pee-valves

Din hud kan blive irriteret.

Manchetter (især dem lavet af latex) kan irritere din hud. Dårlige monterings-/tætningssæt kan give gnidemærker og mere sjældent, kan du få blå mærker grundet et problem kaldet “tørdragts-squeeze”, som forårsages af, at du ikke får fyldt luft i dragten under nedstigningen. Hvis du har følsom hud, kan du vælge at bruge manchetter eller forsejlinger af silikone eller neopren istedet.

/fk

Det dér EVO førstetrin..?!

Udgivet den af
Svar

Scubapro MK25 EVO førstetrin

Fagudtryk, tekniske termer og fremmedartede begreber.

Lidt læsestof for nørder – og de, som bare gerne vil lidt mere i dybden med, hvad der fører et førstetrin fra fremragende til det helt sublime.

Herunder kan du finde oplysninger, der måske gør dig lidt klogere på, hvad der adskiller Scubapro‘s hæderkronede førstetrin MK25 og MK25 EVO

Et virkelig “nice-to-know” for enhver koldtvandsdykker.

Tekniske data:

MK25-EVOx2

  • Luft-afbalanceret gennemstrømnings-stempel i et forkromet messinghus sikrer et konstant og ubesværet air-flow, upåvirket af både skiftende tank-tryk, omgivende tryk samt åndedrætsintensitet.
  • Patenteret XTIS (Extended Thermal Insulating System) isolerer fuldstændigt de mekaniske komponenter mod kulde, hvilket øger frysningsresistensen med 30 procent i forhold til MK25. Vel at mærke, uden at gå på kompromis med ydeevnen. Isoleringssystemets nøglekomponenter – i hvert fald de synlige dele – er klart blå.

MK25-EVO-inside

  • Ny isolerende ”coating” på fjeder, isolerende bøsninger i huset, anti-freeze hætte, større hus og cover-gevind. Det hele i perfekt samspil med XTIS for at forbedre ydeevne i selv meget koldt vand.
  • Anti-freeze beskyttelsen  øger markant åndings-pålideligheden, under dykning i selv de mest ekstreme vandtemperaturer.
  • To modstående højtryksporte tillader, at førstetrinet kan monteres både opad og nedad.
  • Fem højtydende lavtryksporte monteret på swivel/drejeligt tårn maksimerer mulighederne for optimal slangeføring.

MK25-EVO_YOKE-DIN

  • Ydre/udvendig regulering af mellemtryk gør det muligt – for teknikere – nemt og hurtigt at finjustere ydeevnen.
  • Fås med enten 232bar/3364psi YOKE- eller 300bar/4350psi DIN-konfiguration.
  • Vægt: YOKE 790g – DIN 572g.
  • Luftgennemstrømning ved 200bar/2900psi: (l/min/SCFM): >8500/301.
  • Mellemtryk (bar/psi): 9.0-9.8/130-142.

YOKE eller DIN – fordele/ulember. Det kan du se meget mere om HÉR: YOKE/DIN

/fk

Regulator – Hvilken type kobling er bedst..??

Udgivet den af
1

Regulator med DIN eller YOKE..?

Ny regulator – Hvad er bedst?Flaskeventiler

Hvilken type kobling skal jeg vælge?

Fordele og ulemper.

Specielt for nyuddannede dykkere, der står for at skulle investere i udstyr til deres nye hobby, kan det virke som lidt af en jungle. Mulighederne er mange og forvirringen kan let blive total.

I denne artikel vil jeg prøve at løfte sløret – bare en lille smule. Så valget af regulator,  DIN-kobling eller YOKE-kobling, kan blive en lille tand lettere.

Hvorfor regulator med DIN-kobling?

I Tyskland har man primært valgt DIN, grundet muligheden for at kunne benytte et højere tryk. Hvilket kan være praktisk ved industriel anvendelse samt kommerciel dykning. Hvor YOKE-ventilen (den med bøjlekobling) kun er godkendt til et maksimalt arbejdstryk på 200 bar, kan en DIN ventil sættes op til at håndtere et tryk på op til 300 bar.

4-din-conversion-complete

De første rekreative dykkere (fritidsdykkere), der benyttede sig af DIN-koblingen var tekniske dykkere. Ikke kun på grund af det rent praktiske i den ekstra kapacitet på 300 bar, men også på grund af den øgede sikkerhed, der er forbundet med DIN systemet.
Spørgsmålet omkring sikkerhed har længe været genstand for diskussion blandt dykkere. Nogle hævder, at alt andet end DIN ligefrem er dødelig, mens andre hævder, at DIN faktisk ikke ER mere sikker, end YOKE systemet – overhovedet.

right-k-valve

Teoretisk set har DIN-systemet nogle sikkerhedsmæssige fordele. Den større tolerance, i forhold til højt tryk, kan reducere risikoen for brist i tilfælde af overfyldning, når tanken er forbundet til en kompressor – under opfyldning. Afgørende er det, at O-ringen på DIN-koblingen er INDEN i regulatoren, hvor den på YOKE-koblingen, er placeret på ydersiden af ventilen. DIN-koblingens O-ring er således mindre udsat for beskadigelse eller tab under transport.
Forsøg har også vist, at DIN er mere modstandsdygtig over for slag og stød i forhold til YOKE-koblingen, som KAN blive slået løs. – Et usandsynligt, men ikke umuligt, scenarie.

Hvorfor regulator med YOKE-kobling?

V30-YokeMen drag ingen forhastede konklusioner om YOKE-ventilen. Millioner af dyk er udført med YOKE-ventiler siden dykningen blev populær, og den har bevist at være rigelig sikker. Det kan minde om diskussionen om, hvorvidt den nye Airbus 380 er sikrere end den gamle Boeing 737. På papiret har 380 flere sikkerhedsfunktioner. Men 737 har millioner af flyvetimer bag sig, med et absolut minimum af uheld. Det er også værd at bemærke, at DAN og andre dykker-sikkerheds-organisationer ikke har nogle særlige politikker knyttet til brug af YOKE-ventiler.

TK-01

Teknisk dykning, som er en helt anden disciplin, kan kræve andre konfigurationer eller ”set-ups”. Tec-dykkere benytter ofte højere arbejdstryk i deres tanke – op til 300 bar. Ved dykning i vrag og huler, er den øgede beskyttelse mod slag og stød – hvor minimal denne risiko end er, dog værd at tage med.

Tankene du lejer på en ferie er typisk udstyret med YOKE-ventiler, så de fleste dykkere vælger ofte YOKE-koblinger til rejsebrug, for at sikre kompatibilitet. Hvis du foretrækker DIN, men stadig ønsker at leje tanke, er det normalt et spørgsmål om at fjerne en lille indsats (plug) fra flaskeventiler med YOKE-kobling – så du kan benytte en regulator med DIN-kobling. Hvis dette ikke er muligt, er en DIN/YOKE adapter også en mulighed, der kan løse problemet.

Kombi

Et personligt valg

Prismæssigt er forskellen jævnet ud, i løbet af de seneste år. Førhen var DIN kun tilgængelig for high-end, eller tec-specifikt dykkerudstyr. I dag kan de fleste, også ”basic” –regulatorer, leveres både med YOKE og DIN, alene afhængigt af  kundens personlige præference.

Så, hvis du først og fremmest er tec dykker, vil du sandsynligvis ønske at benytte DIN. Hvis du ikke er tec-dykker, er det mest af alt et spørgsmål om personlig smag. Prisen er stort set den samme, og du kan nemt komme ud over problemerne med at rejse og leje udstyr. I betragtning af DIN’s fortrin, selvom de er minimale, selv til rekreativ dykning, vil jeg selv foretrække DIN. Men igen, det er et rent personligt – og subjektivt valg.

DIN (Deutsches Institut norm)

/fk

Ny dykker – 5 almindelige fejl

Udgivet den af
Svar

FEJL – Som helt ny dykker – undgå de 5 almindeligste.

5 almindelige fejl, som nye scuba dykkere begår

Som ny dykker er det meste ukendt. Alt er nyt og spændende, hvilket kan få nogle dykkere til at lave begynder-fejl. Kom godt i gang med din karriere som scuba dykker ved at undgå disse ofte forekommende fejltrin.

 

  1. Hastværk – FEJL

Hastværk er lastværk

Du må ikke presse dig selv til at ”følge med” – eller gøre tingene så hurtigt som de erfarne dykkere. Tag dig den nødvendige tid til at samle dit udstyr og husk ALLE punkterne i buddy-tjekket før HVERT dyk. Når du er i vandet, så stig langsomt ned og trykudlign for hver halve meter. Efterhånden som du kommer dybere, så sørg for at justere din opdrift.

RelaxedDiver-300x180HUSK: En god dykker er en afslappet dykker. Dykning ud over dine grænser/erfaring – eller forsøg på at holde trit med mere erfarne dykkere, er desværre årsag til mange ulykker. Så hold tempoet nede, og bevar kontrollen.

 

  1. Ikke at investere i dit eget, personlige udstyr – FEJL

Med dit eget udstyr er du sikker på at have noget, der passer – og som du er dus med. Der er mange fordele ved intuitivt at vide, hvor alt er placeret, især hvis det uventede sker. Tænk blot på, hvordan det er, når du låner en bil – kontra det at køre i din egen.

Er du usikker på, i hvilken rækkefølge du skal investere i dykkerudstyr?
En undersøgelse foretaget af PADI, blandt en stor gruppe erfarne dykkere, viser nedenstående top-5 på spørgsmålet: I hvilken rækkefølge ville du anskaffe dit eget dykkerudstyr?
Husk, at dette ikke er en facitliste, men blot et udtryk for, hvad netop denne gruppe af dykkere ville foretrække. Men, som med de fleste andre ting. Spørg dit lokale dykkercenter til råds. De vil – med baggrund i DINE ønsker og DINE behov – kunne vejlede dig optimalt

 

#1: Regulatorudstyr1
#2: Dykkercomputer
#3: Maske/snorkel
#4: Finner
#5: BCD

 

 

 

 

equipNår du har dit eget udstyr, er det vigtigt, at du vedligeholder det godt. Så kan du få glæde af det i årevis. PADI Equipment Specialist kurset er en fantastisk måde at lære om grundlæggende pleje og vedligeholdelse.

 

 

 

 

  1. thumps upHolde dig tilbage, hvis du har spørgsmål – FEJL

Alle dykkere har været nybegyndere på et tidspunkt. Og dykkere – ligesom alle andre – lærer ved at stille spørgsmål og høste erfaring. Der er ingen skam i at bede om en forklaring eller at søge vejledning. Som regel er du ikke den eneste, der har brug for mere info. Der er ganske givet andre, der tænker præcis som dig – og holder sig tilbage.

HUSK: De eneste dumme spørgsmål, er dem som ikke bliver stillet..!!


  1. Gøre for mange ting på én gang – FEJL

Det tager tid at blive fortrolig med det at opholde sig i et undersøisk miljø. Der er ting som opdrift, overvågning af din luftbeholdning, og at være opmærksom på din placering i forhold til bund/rev og andre dykkere. Som ny dykker, er det vigtigt at få noget dykkeerfaring, før du kaster dig over ekstra aktiviteter som f.eks. at tage billeder eller optage video. Forsøger du at gøre for mange nye ting på én gang, stresser du bare dig selv – og din hjerne.

Hvis du er interesseret i at få mere erfaring – under vejledning af en PADI instruktør, er PADI Advanced Open Water kursus en fantastisk måde at prøve forskellige typer af dykning (herunder også undervandsfotografering/videooptagelse) med en professionel dykker ved din side. Lad ikke navnet ”Advanced” narre dig. Du vil ikke blive bedt om at gøre skøre eller hasarderede ting. Opfat det mere som et kursus med en række ”smagsprøver” på forskellige specialer.

Se meget mere om myter og misforståelser, der knytter sig til Advanced-kurser hér: https://blog.diving2000.dk/avanceret-mythbuster/

 

specialtykursus– Og tjek endnu flere muligheder for at styrke dine dykke-kompetencer hér:
http://shop-diving2000.dk/category/dykkerkursus-88/

 

 

 

 

 

  1. Udsættelse af dykning efter certificering – FEJL

Den største fejl en ny dykker kan gøre, er at miste kontakten med sine nye færdigheder. Så det allerbedste, du kan gøre for dig selv – som dykker, er:

  • Hvis det er muligt, bør du planlægge et dyk umiddelbart efter din Open Water certificering
  • Meld dig ind i en lokal dykkerklub
  • Dyk mere end bare den ene gang om året, du er på ferie

diveclub1 - lille diveclub2OWD - fotos e

 

 

 

 

 

Din PADI certificering gælder for livet, men som med enhver anden færdighed. – Hvis ikke du bruger den – mister du den. Bliver du forhindret i at dykke i et stykke tid, kan du med fordel gennemgå de PADI materialer, du har modtaget i forbindelse med dit kursus – og på den måde, bevare vigtige procedurer i frisk erindring.

Hvis der er gået lang tid mellem dine dyk, kan du overveje et PADI Reactivate™ forløb (genopfriskning). Og på den måde hurtigt opdatere dine dykker-færdigheder og -viden. Du vil også få udstedt et PADI-kort, der dokumenterer, at din dykke færdigheder er blevet opdateret.

OWD - fotos f