En dykkerdagbog formuleret af rejsedeltager Jette Egtved Hansen.

Egypten februar 2020. Dag 7. Søndag d. 01.03.2020.

Hmmm…. Så står vi op til vores sidste dag i Egypten (for denne gang ihvertfald). I aften skal vi sove i vores egen seng i DK….

Jeg er så absolut IKKE én af dem, som glæder mig til, at komme hjem igen efter en ferie! Jeg er generelt ikke noget “hjemme-menneske” og elsker at være ude og afsted. Jeg er vild med at være på tur og på ferie… Ville ønske, at man kunne leve af at køre eller sejle rundt i verdenen. Jeg er altid en smule nedtrykt, når det er tid til at vende snuden hjemad…

Denne morgen starter som sædvanligt med morgensol, morgenkaffe og lækkert morgenbuffet. Øjjjj… I dag skal det bare nydes!!! Varme omeletter og pandekager skal der sættes til livs… Hvem ved, hvornår man får sådan et morgenmåltid igen 😉

Efter vi alle har fået fyldt depoterne godt op, går vi ned i dykker-centret for at hente vores udstyr. Efter vores sidste dyk i går, har de skønner mennesker i dykker-centret skyllet vores udstyr og hængt det til tørre. Nu er det så lige klar til at pakke i kufferten. Super duper service!: )

Da alt er pakket, og jeg har taget afsked med vores fire søde gekko’er (som har holdt vores hytte fri for myg og andre insekter hele ugen…l love them!) i hytten, er der lidt tid til enten at sidde og nyde solen lidt i campen, ligge lidt ved poolen eller gå en tur ved stranden (som nu er ren efter vores clean-up i går).

Vi plejer altid at slutte af med en gåtur langs stranden. Det sværeste for mig er IKKE at fylde kufferten med alle de smukke ting, der ligger på stranden… Koraller, muslinger, konkylier, søpindsvin og meget andet… men; man MÅ IKKE! Det er fristende at snuppe en lille souvenir med hjem; men det er strengt forbudt at udfører disse ting fra Egypten! Grunden er selvfølgelig, at man ikke kan se på det stykke koral, som du har i kufferten, om det er ét, du har samlet op fra stranden, ELLER om det skulle være ét, du har brækket af på koralrevet under vandet… Så det er fuldt forståeligt og helt ok…meen det kribler alligevel lidt i fingrene. Jeg må forevige det hele på fotos istedet. 

Take only memories (photos) – leave only footprints (eller “boubles”)

Nu kan det desværre ikke udskydes længere… Vores busser er ankommet for at hente os. Igen bliver bagagen smidt op på taget og bundet godt og grundigt fast (håber vi).

Vi stiller alle op til det obligatoriske gruppebillede foran campen… Hundene skal selvfølgelig også være med. Smil og vink! Herefter er der tårevædet afsked med Roots Red Sea og alle de skønne mennesker her… Men heldigvis er det ikke kun farvel – det er også PÅ GENSYN! Jeg kan slet ikke vente på at skulle afsted på tur igen med Diving2000!

Så er vi på vej mod lufthavnen…. I bussen deler alle de sidste oplevelser og de bedste fotos og film. Mail adresser og mobil nr. udveksles på kryds og tværs. Jeg ved ikke, om dykning bare gør folk til mere behagelige mennesker, eller om vi bare er meget heldige med selskabet; men ihvertfald, endnu engang har vi haft fornøjelsen af det skønneste og sjoveste rejse-selskab. Efter en hyggelig køretur gennem en masse sand, ankommer vi til Hurghada lufthavn. 

Da vi er kommet helskindet gennem div. kontroller (det er en oplevelse i en kategori helt for sig selv, at komme igennem en Egyptisk lufthavn) finder vi alle lidt at spise og drikke inden vi skal tilbringe de næste timer højt til vejrs.

Så ramte vi igen Dansk jord… Alle er lidt trætte og ømme i kroppen ovenpå turen… Vi får udleveret vores bagage, og det er blevet tid til dagens anden afsked. Der krammes og klappes på skuldre (man er vel mandfolk) og folk forsvinder lidt efter lidt i alle retninger.

Glenn og jeg hopper i en taxa (velkommen hjem til gråvejr og regn) og kører den korte vej mod Hotel Svanen i Billund. Her holder vores bil, og vores tur fortsætter herfra mod Sjælland og hverdagen….

Tak for denne gang til Roots Red Sea, Diving2000 og alle jer andre…

læs også det del 6

VI SES!

En dykkerdagbog formuleret af rejsedeltager Jette Egtved Hansen.

Egypten februar 2020. Dag 6. Lørdag d. 29.02.2020.

Så er dagen kommet… – Vores sidste dykkerdag i campen. I morgen skal vi flyve hjem, derfor må vi kun dykke indtil kl. 13.00 i dag….

Tiden skal udnyttes! En del af vores rejseselskab føler sig lidt mættet af dykning; men IKKE mig! Jeg kan slet ikke få spist morgenmaden og drukket kaffen hurtigt nok! – hvis vi skynder os, kan vi måske nå tre dyk før kl. 13.00.

Vi racer ned på stranden og medbringer friske batterier til alle vores lygter – så vi er klar til hurtig skiftning imellem vores dyk. Inden vores første dyk, samles vi alle sammen i vandkanten med fuldt udstyr på til et fællesbillede… Herefter svømmer vi i samlet flok ud til Madonna’en for at få taget endnu et fællesbillede… Denne gang under vand.

Herefter går selskabet hver til sit… Min kære mand og jeg svømmer en tur ud til den før omtalte “Red dot“. Det er så fantastisk smukt omkring den koralblok! Så meget forskelligartet liv og bevoksning! – og så selvfølgelig de altid skønne Klovnefisk!

Vi får pludselig øje på et par andre “Klovnefisk” i vandet… Pia og Jan (Diving2000‘s BigDaddy og frue ; ) ) har fået samme idé som os. De svømmer rundt på den anden side af koralblokken… Pia hænger tålmodigt i vandet og venter på sin mand… som filmer.

Hvor er det heldigt for Jan og jeg, at vi har så tålmodige dykker makkere : ) – Jeg er ihvertfald meget glad og lykkelig for min makker (både under og over vand)… Det må nogen gange være en prøvelse at dykke med sådan en foto-nørd som mig. Da Jan får øje på, at jeg tager billeder af dem, retter han sit skyts mod mig…og vi har en lille foto battle under vand:

Efter et ha’ svømmet lidt rundt i området beslutter vi at vende om og begive os hjemad… Pludselig mødes vi igen med Pia og Jan, og resten af vejen ligger vi lige bag dem (så kan jeg i smug få lidt flere billeder af dem… Samtykkeerklæringen må komme bagefter)

Pia var faktisk den instruktør som lærte mig (og min mand) at dykke. For dette skal hun have STOR ROS og MANGE TAK… Jeg var nemlig bestemt ikke den nemmeste elev! Jeg var faktisk vandskræk efter en nær-drukne ulykke som barn, og bare tanken om at stikke hovedet under vand fyldte mig med panik. Jeg var meget tæt på at give op flere gange under vores Open Water forløb ( som vi også tog på en dykker-rejse med Diving2000 til Roots Red Sea… i februar 2019 – der kan ske meget på et år, når man kommer i hænderne på de rigtige mennesker ); men Pias rolige og meget pædagogiske væsen gjorde, at jeg fik overvundet mig selv og min vandskræk og gennemførte kurset. Jeg fik mit Open Water Certifikat… Og har efterfølgende taget Advanced Certifikat, Deep Diver Certifikat og Night Diver Certifikat gennem Diving2000.

Jeg er meget taknemmelig for Pias tålmodighed med mig og tro på mig dengang… Det skal dertil siges, at vi efterfølgende har stiftet bekendtskab med de fleste instruktører i Diving2000 og alle har været fantastiske! Stor anbefaling til alle herfra… Vi har haft lutter gode oplevelser! 

Vi skynder os op ad vandet og får skiftet flaske i en fart… Vi skal ha’ udnyttet de sidste par timers dykkertid! Denne gang besøger vi Nemo familien på nordsiden. Denne familie bor ligeledes i en stor blødkoral på toppen af en koralblok; men denne blødkoral er ikke rød – den er nærmest lidt bleg gul. Vi kan jo ikke rejse hjem uden at sige farvel til begge hold Nemo’er…

Vi svømmer en tur ud forbi hjerne-korellen, og kigger lidt rundt i det område. Jeg suger alle de fantastiske farvestrålende indtryk til mig…. Århhh jeg vil IKKE hjem!!! 

Vi når lige med nød og næppe tre dyk inden kl.13.00…jeg kan næsten ikke slippe den ubeskriveligt smukke verden dernede, og min mand må nærmest trække mig op af vandet (mig, der var vandskræk for et år siden…).

Vi havde fået strenge ordre på at være oppe fra vandet SENEST kl. 13.00… Vi var oppe 12.58…. – Dykker tid udnyttet!: )

Så pakker vi vores udstyr i kasserne, og imens det bliver kørt tilbage til campen for at blive skyllet og hængt til tørre, er det blevet tid til den sidste frokost på stranden.

Under frokosten foreslår en af instruktørerne, at vi, når vi har spist, laver en Clean-up på stranden. At vi – udstyret med store affaldssække – går en tur op og ned ad stranden og samler affald op. Som sagt – så gjort! På det lille stykke strand ud for dykker-centret og restauranten er der faktisk pænt og rent og ikke noget affald…men runder man lige pynten, er det en helt anden sag! Her flyder det med alt slags affald! Det er så trist at se… Synd at så uvurderlig natur ødelægges på den måde….

Alle mand gik til opgaven med krum hals! Vi fik renset et stort område for affald og fyldt EN MASSE sække! – og så var det oveni købet sjovt og hyggeligt! Det må helt klart gøres til en fast tradition på den sidste dag i campen! Rigtig godt initiativ Mikkel!? 

Efter en omgang oprydning og affaldshåndtering er det vist på sin plads med et bad! Vi har fået besked på, at vi skal medbringe vores svømmefødder og dykkermaske til middagen… Hmmm, spændende….vi troede jo at det var slut med dykning??? Inden middagen samles vi alle udenfor restauranten på sofaerne. Der er linet op til hygge. Alle finder en plads og camp’ens hunde gør sig det mageligt imellem os.

To af vores rejsedeltagere har åbenbart musikalske begavelser. De giver et helt fantastisk klappe-nummer! Det lyder måske ikke af meget; men der bliver klappet med en rytme og en hastighed så Safri Duo godt kunne pakke sammen! Meget imponerende!

Herefter rykker vi indenfor i restauranten til næste etape af underholdningen. Her bliver vores stakkels instruktører bænket foran os og instrueret i et lille musik nummer spillet på svømmefødder og iført dykkermaske. Dette giver selvfølgelig anledning til en del morskab fra vores side… Meeen – karma is a bitch – pludselig bliver rollerne byttet om. Nu skal alle vi andre op fra stolene og igang med det helt store orkester! Det hverken lyder eller ser særlig kønt ud!: ) og ovenpå en lang dag og en enkelt aften-sjus er det ganske svært at holde rytmen…; ) Vores underholdning giver anledning til stor fornøjelse hos det Egyptiske personale i restauranten…. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at vi er til grin!:)

Efter et godt grin går vi ombord i feriens sidste aftensmåltid. Det er lidt trist; men heldigvis er stemningen som sædvanligt i top, og vi glemmer for en stund, at vi skal hjem i morgen.

Vi slutter dagen af med noget der nærmest er blevet en tradition for Glenn, Pia og jeg…Irish Coffee ala Egypt. Flødeskum har vi ikke i campen… Men Irish Coffee med vaniljeis smager forbløffende godt! 🙂

Alt smager bare bedre her i den lune Egyptiske aften og det hyggelige selskab. Det er svært at bryde op fra sådan en aften… Gid man bare kunne blive hængende… Og gid at gode ferier aldrig sluttede

Fortsættes…

En dykkerdagbog formuleret af rejsedeltager Jette Egtved Hansen.

Egypten februar 2020. Dag 5. Fredag d. 28.02.2020.

Nu er man virkelig kommet ind i rytmen i campen, og har overgivet sig til roen og det afstressende dykkerliv her midt ude i “ingenting”. Her er sand og bjerge så langt øjet rækker i den ene retning og det uendelige Røde Hav i den modsatte retning… Og midt imellem ligger vores lille charmerende og autentiske dykkercamp Roots Red Sea.

Hvis man skulle være blevet fristet til at besøge Roots og selv opleve dette dykker paradis, vil jeg lige komme med en advarsel…MAN BLIVER AFHÆNGIG!!! Man vil bare ikke herfra…men man vil SÅ gerne tilbage! Her er den dejligste atmosfære og der er garanti for, at du kommer helt ned i gear og bare nyder livet.

Som de tidligere dage begiver vi os ned til stranden efter vores solide morgenmåltid. Her står vores udstyr klar til os… – og vandet venter på os: ) De fleste af dagene når vi to dyk inden frokost og to dyk efter frokost  (og så har vi jo haft et par dage med et natdyk inden aftensmaden) og denne dag er ingen undtagelse…

Vi nyder et par formiddagsdyk på syd-revet hvor vi hilser på nogle af yndlings beboerne… De underholdende Nemo’er og deres små sort/hvide unger. Vi dykker lidt dybere denne gang. På vores sidste tur til Roots Red Sea med Diving2000 tog vi vores Deep Diver Certifikat… Så denne gang må vi begive os ud på 40 meters dybde.

Der er naturligvis lidt mørkere på det dybere vand, men ellers er Egypten jo et perfekt sted at ta’ dybdedyk. Sigten er fantastisk 25 – 30 meter og der er jo altså noget bedre lys end herhjemme. Vi er meget glade for de Specialer vi har taget gennem Diving2000. De giver os en masse frihed og en masse muligheder indenfor dykningen.

På vej tilbage fra vores dyk, da vi ligger på vores safety stop, kommer en del af vores rejseselskab og gør os selskab. Det er en gruppe, som netop er ved at afslutte deres sidste dyk i deres Deep Diver Certifikat sammen med deres instruktører. De ser alle glade og opstemte ud. Et nyt hold dybde dykkere udklækket fra Diving2000 ?

Efter vores to formiddagsdyk nyder vi vores frokost på stranden. Findes der noget bedre end at komme op af vandet efter et par perfekte dyk, og så er frokosten serveret til dig…??Vi ønsker de nye certificerede dybdedykkere tillykke (forresten blev de da også lige certificerede nat-dykkere i går aftes?) – Diving2000 får uddannet en masse gode og ansvarlige dykkere på disse ture!

Da vi har fået holdt vores tan lidt ved lige på solsengene er vi klar til en tur (eller to) mere under vandet. Denne gang går vi mod nord. Vi hilser på den store moræne på vejen der ud ad, og beundrer de fine Puffer fisk, der gerne ligger og troner på toppen af koral blokke. Pludselig får vi øje på noget, der blot ligner en stump knækket koral, der ligger på bunden…men da jeg nærmer mig med kameraet, folder den mystiske skabning et par smukke vinger ud på hver side af kroppen. Vingerne har de mest fantastiske farver og ligner nærmest en eksotisk sommerfugl. Resten af dyret er grå/brunt og ligner nærmest en gren fra en død busk. Det går på bunden med sine små krabbe ben…deraf nok navnet Walkman. Red sea Walkman. På en gang grim og mærkelig og samtidig fantastisk smuk og interessant!

Vores oplevelser med camouflagens mestre er ikke slut for i dag… Noget i sandet fanger mit øje; men jeg kan først ikke se, hvad det er… Så får jeg pludselig stykket et billede sammen af et par øjne og en kæmpe stor grumpy mund… Andet er ikke synligt. 

Det er en stor Frogfish, der ligger nedgravet i sandet…kun øjnene og den kæmpestore mund, som nærmest sidder ovenpå hovedet er fri fra sandet. Jeg ligger lige over den med mit kamera tæt på den ( irriterende type… ); men den er fuldstændig ligeglad med mig. Den eneste reaktion, jeg får, er et øje, der kører lidt rundt…ellers ligger den komplet ubevægelig og venter på et intetanende bytte, som svømmer hen over den store mund…

Århhh…Den forunderlige Verden under vand! Ligegyldigt om du dykker på det samme sted 50 gange, oplever du noget nyt hver gang! Jeg er vild med det!!!

En fast beboer på revet er også de afsindigt smukke Bluespotted Stingray. De er helt musegrå og så med de mest fantastiske – nærmest fluorescerende  – blå pletter! De er SÅ smukke og yndefulde, når de “flyver” gennem vandet, for til sidst at lande i en smooth glidende bevægelse på havbunden. Her ligger de så og iagttager én med deres store øjne… Bliver man for påtrængende “letter” de ligeså elegant igen og svæver lidt længere væk…

Dem bliver jeg aldrig træt af at kigge på!

Efter denne dags sidste dyk, kan jeg konstatere, at jeg må investere i en bog om livet i Det Røde Hav. Der er et utal af smukke fisk, som jeg ikke aner hvad hedder. Når min mand og jeg taler om dagens oplevelser er det med beskrivelser som “den store blå med den gule stribe” eller ” den lille med de blå og hvide striber”… Det kunne nu være rart (og lidt lettere) at kunne kalde dem ved rette navn.  Nå, men jeg har snart fødselsdag, så det må være et passende ønske : )

Endnu en dejlig dag nærmer sig sin afslutning – Nu er det hjem i vores dejlige hytte og ha’ et bad… Herefter et lille smut forbi receptionen og fange lidt Wi-Fi, så man kan sende lidt fotos hjem til dem derhjemme. Jeg er ikke den eneste, der har fået dén idé. På sofaerne hele vejen rundt  ligge/sidder de trætte dykkere… Snakken går livligt og der kigges og udveksles fotos og videoer… Det hele krydres måske med en G&T. Det er bare ren hygge!

Så lyder klokken – aftensmaden er serveret! Som om, vi ikke havde fået fisk nok for i dag, er der FISK på menuen (der er kylling til dem, der ikke spiser fisk)! Uhmmm jeg elsker fisk… – Både i live og på tallerkenen!; )

Snakken fortsætter højlydt rundt om bordet…. Skønne mennesker, skønt sted, skøn stemning!

Fortsættes..

En dykkerdagbog formuleret af rejsedeltager Jette Egtved Hansen.

Egypten februar 2020. Dag 4. Torsdag d. 27.02.2020.

Vækkeuret ringer tidligt i dag, og jeg kan nyde solopgangen over campen til min morgenkaffe. I dag skal vi nemlig alle på tur! Efter tidlig morgenmad hentes vi alle i to mini-busser, som kører os til en lille by ca. en times kørsel fra campen. Herfra skal vi ud på et par timers vidunderlig sejlads ( jeps, jeg eeeeelsker at sejle! ) til vi rammer stedet, hvor vraget af Salem Express ligger på havets bund.

Salem Express var en passager færge, som d.15. December 1991 var på vej tilbage til Safaga fra Mecca fyldt med pilgrimme. Officielt var der 960 pilgrimme ombord… Men man mener, at det reelle passagertal har været op mod 1600.

Stærkt overlastet render færgen ind i problemer, da de rammer et voldsomt uvejr. Kaptajnen mener at kende en “omvej”…denne beslutning bliver skæbnesvanger, da de, kort før de ankommer til Safaga, støder på Hyndman Reefs ( som vi sejler forbi – i sikker afstand – på vores tur ). Dette sammenstød efterlader et stort hul i skibets skrog ( som man kan se, når man dykker på vraget ) og resulterer til sidst i, at skibet synker…

På grund af det voldsomme uvejr kunne ingen fartøjer komme skibet til undsætning før dagen efter… Og da var det desværre for sent for langt de fleste sjæle om bord… Kun 180 mennesker overlevede denne tragedie…

Pludselig…alt imens vi nyder solen, selskabet og livet om bord…udbryder én af de kvindelige rejsedeltagere HVALHAJ!!! – Og så kan det nok være, at alle mand (og kvinder) vågnede! Vi hang alle (også mandskabet på båden) udover rælingen for at få et glimt af denne Verdens største fisk og Verdens største (og ganske harmløse) haj! At en Hvalhaj er en sjælden gæst i det område kunne man tydeligt se på besætningen om bord! De var om muligt endnu mere begejstrede over synet, end vi var! Vi fik lov at nyde denne fantastisk smukke kæmpe et godt stykke tid, hvor den kredsede i overfladen omkring vores båd.

Århhh…sikke en oplevelse! Alle er helt høje efter dette møde med én af havets kæmper…og endda én af de smukkeste!

Kort efter ankommer vi til dykkerstedet, og vi skal alle så hurtigt som muligt i vores dykkerudstyr – Og så er det endelig tid til et gensyn med Salem Express.

Man rammer toppen ( skibet ligger på siden ) af vraget på ca. 10 meter og bunden er på ca. 32 meter. På grund af de mange tab af menneskeliv er dette et meget følelsesladet sted for de fleste Egyptere ( mange bryder sig slet ikke om, at der dykkes på stedet ), så man bør naturligvis optræde med en hvis respekt for stedets historie, når man dykker der….

Min mand og jeg har været på denne tur en gang før på én af vores tidligere ture med Diving2000, så vi udforsker vraget på egen hånd. 

Man fyldes med en lidt trist følelse, når man svømmer rundt på det store skib og ser redningsbådene, som ligger på bunden og aldrig nåede at blive brugt – og man svømmer ind i lastrummet og ser biler, kufferter, tæpper og andre ejendele fra passagererne  – så husker man, hvor mange mennesker der mistede livet her… Det er samtidig en helt unik og fantastisk oplevelse at bevæge sig rundt på det meget flotte vrag. At svømme mellem de store skorstene og se det stor “S” for Salem, at hilse på det klovnfiske par, som har slået sig ned i en blødkoral på vraget, at svømme ud til udkigsmasten, som er fint dekoreret af forskellige gevækster og vel besøgt af mange smukke fisk ( meget apropos holder et par Angel fish til her ), at finde nøgensnegle, Stonefish og Pipefish på skibets side og se hvordan de mange smukke og farverige fisk svømmer rundt omkring det gigantiske hul i skroget, som afgjorde skibets skæbne…

Vi har to fine dyk på Salem Express… Og nu står den på en lækker frokost buffet på båden. Maden smager altså bare skønt, når den indtages i solen om bord på en dejlig båd, i skønt selskab og efter et par yderst vellykkede vragdyk! Vi nyder alle sejlturen hjemad… Glade og mætte bliver vi vugget næsten i søvn af bølgernes bevægelser og gennemvarmet af solen… Da vi kommer i havn igen, venter de to mini-busser på os, og kører os tilbage til campen igen.

Dagens oplevelser er dog langt fra slut… Vi skal nemlig på endnu et natdyk.

En del af de øvrige rejsedeltagere er i fuld gang med et ta’ deres Night diver certifikat ( det tog min mand og jeg som før skrevet på vores sidste rejse med Diving2000 )

Da mørket er faldet på, kryber vi endnu engang i udstyret og går i vandet. På dette natdyk leger vi også lidt med vores UV-lys… Stadig ligeså fascinerende som første gang, men vi besøger også stendyngen, hvor morænen holder til.

Om dagen kan man, hvis man kigger godt efter, se nogle meget store eremitkrebs, som gemmer sig dybt inde mellem stenene i midten af dyngen. Om natten kommer disse imponerende krebs med deres stjålne huse frem fra deres skjul og vandrer rundt omkring på stendyngen og på havbunden. Mange af dem har deres hus helt tilgroet af en slags søanemone… Det ser meget festligt ud:) Vi ligger og iagttager disse pyntede væsner og morænen, der jager indtil vores manometer fortæller os, at det er tid til at søge mod overfladen igen.

Da vi er kommet ud af udstyret og i vores almindelige tøj ( denne uge tilbringer vi nærmest mere tid i vores våddragt end i vores alm. tøj…. ) venter der os en dejlig barbecue på stranden. Denne aften serveres aftensmaden nemlig lige her med første parket til havudsigt. Der er dækket op og lagt puder og tæpper frem, der er tændt bål, der strømmer musik ud over den mørke strand, der er sat en lille bar op, der er tændt op i den store grill, der dufter skønt og snakken går livligt.

Kunne man forestille sig en bedre afslutning på en lang og fantastisk dejlig dag?? – nej vel…. – Vi kommer til at sove godt i nat!

Fortsættes…

En dykkerdagbog formuleret af rejsedeltager Jette Egtved Hansen.

Egypten februar 2020. Dag 3. Onsdag d. 26.02.2020.

WU-HU!!! – vores rejseselskab har fået et kampråb…udviklet af vores kære nabo – En meget entusiastisk ung mand, som slet ikke kan vente med at komme i vandet!

WU-HU og “skub til taget” og vi er klar til at DYKKE!!! Skønt at blive mødt af sådan en energi lige fra morgenstunden! Det smitter af på os alle sammen…

Efter det obligatoriske overdrevne kalorieindtag ved morgenbordet har vi atter begivet os ned på stranden og er klar til det første af dagens dyk. Vi starter med en tur ud til “Madonna’en”. Madonna’en er en stor glasfiber figur fyldt med beton, som står på ca. 22 meters dybde midt i revet, på sandbunden. Madonna var faktisk en fødselsdagsgave til Steve, som er den ene halvdel af det britiske par, der ejer Roots Red Sea. Rundt om Madonna’en holder der rigtig mange af de smukke Lionfish til. De svæver yndefuldt omkring den dydige jomfru ( og også omkring Madonna’en 😀 ) De er meget nysgerrige og bliver tiltrukket af vores lygte og mit kamera lys. De er SÅ fotogene!

Vores næste dyk bliver et langt men ikke så dybt dyk… Vi bruger tiden på at nærstudere en stendynge hvoromkring, der er en masse liv. Det vrimler med forskellige fisk bl.a. flere forskellige slags Butterflyfish, mange slags Wrasse, Triggerfish og Unicornfish… Og inde i midten holder der en moræne til. Jeg kan bruge lang tid på at svømme rundt mellem alle de fantastiske farvestrålende væsner, men maven kalder på frokost og manometeret siger 70 bar så vi smutter mod overfladen.

Man kunne altså godt vænne sig til, at der stod en lækker frokost buffet klar til én, når man kom op efter sådan et par dyk… Og at man efterfølgende kunne smide sig en time i solen ( eller for min mands vedkommende skyggen ) med sin kaffe.

Efter frokost fortsætter det søde dykkerliv… Vi svømmer ud og finder den store imponerende hjerne-koral. Den ligner – som navnet antyder – en stor hjerne. Der lever et utal af de små “Scalefin anthias” hvor hunnen er guldfarvet og hannen er nærmest blåviolet.  Når man nærmer sig, smutter fiskene lynhurtigt ned i sprækkerne i korallens overfladen. Trækker man sig lidt væk, kommer fiskene lige så stille frem igen og omslutter den store hjerne i et levende farveorgie i lysende guld og violet.

På vores andet eftermiddags dyk er vi så heldige at havne midt i en stor stime makreller. De svømmede rundt omkring os med vidt åbne gab i én stor sammenhængende flok. De bevægede sig nærmest som ét stort væsen… Fuldstændig synkroniseret til mindste bevægelse. Fascinerende og smukt at iagttage. På vej tilbage får vi øje på en smuk grøn nøgensnegl på en koral. Den var utrolig svær at få øje på… Den var lillebitte og faldt perfekt ind i korallens farver; men smuk var den!

Vores dykker-oplevelser denne dag slutter dog ikke efter disse to eftermiddags dyk… Vi har nemlig bestilt et NATDYK!

Det bliver ret tidligt og ret hurtigt mørkt i Egypten…så et natdyk kan sagtens tages eksempelvis kl. 18.00. Vi tog vores Padi Natdyk certifikat, da vi sidst var i Roots Red Sea med Diving2000. Det var super sjovt og spændende… Og denne gang er vi så glade for, at vi har vores certifikat, så vi bare kan natdykke på egen hånd. Sådan en foto-nørd som mig har det nogle gange lidt svært i en gruppe… Enten skal hele gruppen vente på mig, når jeg ligger og fotograferer ( og det er ikke rart ), ellers skal jeg suse forbi en masse oplagte motiver ( og det er heller ikke rart..).

Vi har investeret i lygter med UV-lys og gule filtre til vores masker og mit kamera. Planen er, at vi vil forsøge at finde nogle koraller og dyr som er fluorescerende… – Som lyser op, når de belyses med det blå UV-lys. Dette ses bedst gennem et gult filter. Vi havde regnet med at skulle lede efter noget som lyste bare lidt op… Men da vi slukkede vores alm. lygter og tændte for UV-lyset fik vi noget af en overraskelse! Det var som at se en scenarie fra Avatar! Overalt lyste det op i den smukkeste vibrerende fluorescerende grøngule farve! Et fuldstændig overvældende syn!

Vi svømmede rundt og nød synet… Og undervejs fik vi også øje på alle de skønne fisk der lå og sov rundt omkring. De er søde i dagslys og vågen tilstand, men de er da helt bedårende, når de ligger og bare skvulper helt afslappede rundt.

Den perfekte afslutning på vores første natdyk på helt egen hånd er, at vi lige møder en sprutte på vej tilbage. Den skifter lige kulør et par gange, da den forsøger at gemme sig for os, før den til sidst forsvinder under en sten. Desværre nåede jeg ikke at få taget mit gule filter af kameraet, så sprutte fik en lettere gylden kulør…

Ovenpå sådan en dag fyldt med fantastiske oplevelser og et yderst vellykket natdyk er vi helt høje… Og meget sultne!

Nu står den på aftensmad ( og dessert! ) – hygge og udveksling af oplevelser. Gennemgang af dagens fotos… Og måske en tur ned i receptionen for at fange lidt wi-fi, så man kan smide de bedste på Instagram…

… Og så kalder sengen på os, kan jeg høre…

Fortsættes…

En dykkerdagbog formuleret af rejsedeltager Jette Egtved Hansen.

Egypten februar 2020. Dag 2. Tirsdag d. 25.02.2020.

Så står vi ( tidligt ) op til den anden dag i vores dykker ferie med Diving2000. Sååå skønt at trække gardinerne fra til blå himmel og morgensol….. – Noget vi bare har længtes efter de sidste mange måneder. Jeg synes faktisk, at det allerbedste tidspunkt i campen er tidligt om morgenen. Jeg elsker bare at åbne døren og træde ud i den varme morgensol og lige stå et øjeblik og nyde udsigten over campen og swimmingpoolen og videre ud over Rødehavet.

Når jeg lige har suget alle disse indtryk til mig, så trisser jeg gerne ned i restauranten og henter mig en kop morgenkaffe.  Stille og roligt vågner campen op, og rundt omkring dukker de morgenfriske frem fra deres hytter.

Efter vores meget kalorieholdige morgenmåltid ( det er vist godt, at vi skal være aktive resten af dagen, så jeg kan få forbrændt de tre pandekager med Nutella, som der liiige var plads til efter toast, frugt og omelet ) kan det kun gå for langsomt med at komme ned på stranden og igang med dagens DYKNING!

Alt vores udstyr er allerede blevet transporteret ned til stranden og står klar til os…lige til at hoppe i. Vi vælger at tage to dyk på sydsiden af hus-revet inden frokost. Sollyset rammer syd-revet om formiddagen og nord-revet om eftermiddagen…dette vælger vi at udnytte.

Vi svømmer først en tur ud til “Red dot” – en blodrød blødkoral, som findes smukt placeret på toppen af en koralblok og hvori der lever et par skønne Klovnefisk. Jeg kan hænge og kigge på disse fisk i timevis ( jeg må ha’ en ekstra flaske med næste gang )! De er SÅ søde! De forsvarer deres hjem og unger med næb og klør  – eller ihvertfald mund og finner. De svømmer helt hen til vores næsetip for herefter lynhurtigt at vende om og tilbage i sikkerhed imellem korallens beskyttende arme… Dette angreb og tilbagetrækning fortsætter indtil man flytter sig. De er territoriale og aggressive på den mest nuttede og charmerende måde.

Omkring koralblokken er der et væld af forskelligt liv… Store og små farvestrålende fisk, smukke Lionfish og på bunden ligger pufferfish med deres store runde øjne. Vi møder også et par af de smukke blåplettede rokker på vores tur.

Efter et par skønne dyk i det ca. 25 grader varme vand og med en sigtbarhed på 25 – 30 meter er det igen tid til en sund og lækker frokost i restauranten på stranden… Og efter frokost lidt overfladetid på langs i solen med en kop kaffe.

Om eftermiddagen går turen så mod nord-revet. Her udforsker vi et par små huler, hvor der er en mangfoldighed af smukke forskelligartede koraller og fisk. Hvis man ser godt efter, kan man være heldig at spotte mesteren i camouflage – en Stonefish.

Vi slår også lige turen forbi den lille stendynge og hilser på morænen. Det er en ordentlig basse med et stort ar henover snuden. Den smager lige på min ene kameralygte; men beslutter sig hurtigt for, at den IKKE kan spises. Efter endnu to vellykkede dyk begiver vi os tilbage til campen og smutter under bruseren for at skylle det meget salte Rødehav af os… Og så står den på hygge inden aftensmaden. 

Mange samles i den hyggelige reception i campen… Her kan man nemlig fange lidt Wi-Fi, hvis man skulle ha’ brug for det. Vi snakker lidt om dagens oplevelser…hvem har set hvad og hvor…og udveksler fotos og videoer ( og måske en enkelt G&T ). Når klokken lyder, er der serveret aftensmad til os, og alle begiver sig mod restauranten. Der spises og hyggen fortsætter rundt om bordet…og efter maden på de udendørs sofaer i selskab med camp’ens hunde og måske en kop kaffe ( eller en G&T )

Dejlig afslutning på en dejlig dag.

Fortsættes..