Rekreativ Scubadykning

Rekreativ Scubadykning er dén del af dykningen, som vi i Diving 2000 beskæftiger os med. Det er dykning med komprimeret luft i en flaske på ryggen som en del af scubaudstyret samt dragt, snorkel, finner og maske. Det har til formål at have det sjovt og opleve en anden verden end dén vi er vant til at færdes i. I denne del af dykningen er der intet konkurrenceelement men en masse socialt samvær og et udtrykt ønske om, at vi alle skal sikkert tilbage på land. Man kan også beskrive rekreativ scubadykning som ikke-dekompressionsdykning. Det vil sige, at det ikke er nødvendigt at holde dekompressionsstop på vejen op fra dybden, men at man derimod sikkert kan stige direkte til overfladen.