Hvordan med dykkerudstyr?

Producenterne udvikler hele tiden forskellige typer nyt
udstyr og design, som forbedrer færdighederne og passer
til forskellige typer dykning, størrelser, dykkermiljøer og
personlig smag.
Den bedste måde at finde rundt mellem de forskellige
mærker og modeller er at få professionel hjælp – det
er en del af det at være professionel dykker. Dit lokale
PADI dykkercenter kan give dig den bedste information
om de typer og muligheder, som findes. Derfor er det det
bedste sted at få vejledning til dine beslutninger om dykkerudstyr
og investeringer.



Det er vigtigt at følge med i de aktuelle muligheder og
fornyelser. Det udstyr, som du investerer i, holder normalt
i mange år. Men måske opgraderer du udstyret inden,
fordi der kommer noget nyt frem, som passer bedre til
det, du ønsker. At holde dig i kontakt med det lokale
dykkersamfund gennem dit lokale PADI Dive Center,
Resort eller Instructor, PADI Diving Society, ScubaEarth®
og andre online dykkersamfund, dykkermagasiner og
udgivelser, dykkerklub osv., vil normalt hjælpe dig
med at holde dig informeret om det sidste nye inden for
scubateknologien.
Valg og pleje af scubaudstyr.
Lad os se på grundprincipperne, der gælder for valg og
pleje af næsten alt scubaudstyr.
Primære overvejelser
De tre vigtigste overvejelser, når du vælger scubaudstyr, er
egnethed, pasform og komfort.
Egnethed betyder, at udstyret er egnet til dig og
dykningen. Hvis du planlægger at dykke i koldt vand, er
din våddragt med korte ærmer, som er perfekt egnet til
dykning i troperne, sandsynligvis ikke egnet.
Pasform betyder, at udstyret er afpasset og reguleret til
dig. Mange dele af udstyret fungerer ikke, eller fungerer
ikke korrekt, hvis de ikke har den rigtige pasform. Dit PADI
dykkercenter og din instruktør vil hjælpe dig med at lære,
hvordan du vælger udstyr, som passer, og regulerer det.
Komfort betyder, at du kan være iført genstanden i en
time eller mere uden at blive særlig distraheret på grund af
fornemmelsen, som det giver dig, eller dets udformning.
Ubekvemt udstyr, som generer dig, kan betyde, at det
ikke er sjovt at dykke. Det kan nogle gange fjerne din
opmærksomhed fra sikkerhedsspørgsmål. Sørg for, at dit
udstyr passer og er komfortabelt. En professionel kan til et
vist punkt fortælle dig, om noget passer. Men du skal selv
sige, om det er komfortabelt eller ej.
Sekundære overvejelser
Når dit udstyr er egnet, komfortabelt og passer, er der
fire sekundære overvejelser: pris og funktioner, behov for
vedligeholdelse, farve og design samt tilbehør.
Pris og funktioner – Du kan vælge udstyr i flere
prisklasser; de dyre modeller har flere funktioner.
Behov for vedligeholdelse – Tag med i overvejelserne,
at noget udstyr kræver årlig eller halvårlig, professionel
vedligeholdelse. De fleste dykkercentre vedligeholder de
mærker, som de sælger, så hvis du køber dit udstyr fra dit
PADI dykkercenter vil de normalt sørge for det.
Farve og design – Du kan vælge udstyr, som ser flot ud,
og er farvekoordineret.

Skriv et svar