Scubapro / Clean-up dag i Kerteminde havn

 

Den 28. august er du inviteret med til at gøre en god gerning for dyrelivet og havnetrafikken i Kerteminde havn ved at dykke efter affald fra kajen. I den forbindelse vil Scubapro i samarbejde med Diving 2000 være til stede med en masse lækkert nyt grej som du kan få mulighed for at teste i vandet og købe til favorable priser! Det bliver en hyggelig dag, med masser af sludder, “grej-nørdning” og et billigt point på din karma-konto for at have hjulpet en havnefront der trænger til lidt omsorg.

Luft skal du ikke tænke på, vi har masser af tanke med, du skal blot medbringe dit udstyr!
Af hensyn til planlægningen er det vigtigt at du tilmelder dig senest fredag d. 26. august.Deltagelse i arrangementet er gratis, skal du leje udstyr denne dag samler vi dig et sæt for 300,-

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her.

 

 

 

Sidste chance for tilmelding!

Vi skal have lukket pladserne på vores liveaboard tur, læs herunder og tilmeld dig på hjemmesiden:

Torsdag den 20. oktober 2011 stikker vi af i en uge til Rødehavet for at tage på liveaboard til det berømte “Brothers” og de nordlige vrag. Vi skal sejle med båden  “TALA” som er en af Rødehavets mest populære liveaboards. “TALA” er især yndet blandt tech dykkere fordi den er pimpet med alt det legetøj man kan ønske sig, heriblandt X-scootere og udstyr til “Monkey Diving”*

*Monkey Diving startede på båden Tala da crewet lå og legede med de store kraftige undervands scootere imellem dykkene. Ved at afbalancere sig neutralt med et harness uden vinge og med tanken som side-mount, startede de en helt ny genre inden for dykning. I dag udbyder grundlæggeren kurser på Tala og mange booker båden alene af den årsag. Se en teaser til Monkey Diving fra Tala her: Bring out the Monkey in you!

Dette indlæg blev udgivet i Blandet. Bogmærk permalinket.