Første gang du scubadykker er en fantastisk oplevelse.
For de fleste dykkere er det en uforglemmelig oplevelse, første gang de trækker vejret under vandet. Det åbner døren til en helt ny verden. Det, du føler og ser, er unikt. At dykke er en enestående oplevelse.
Det er kun dig selv, som kan sige, hvorfor scuba dykning interesserer dig. Leder du efter eventyr? Dykning er en af verdens mest eventyrlige aktiviteter. Elsker du naturen? og mangfoldigheden i et uberørt koralrev, eller det betagende liv i en sø eller en oversvømmet stenbrud. Er det opdagelsestrangen, som driver dig? Selv på meget besøgte dykkersteder vil du se ting, som de fleste aldrig oplever, og komme på steder, hvor de fleste aldrig når hen.
Scubadykning giver adrenalin og intensitet eller fred og ro i sindet. vi bruger det faktisk til PTSD ramte veteraner.

Du kan vælge at tage udfordringer op, som giver store belønninger. Udfordringer, som kræver træning, planlægning, udstyr og målrettethed, eller du kan vælge bare at drive afslappet gennem nogle af verdens mest stille og smukke omgivelser. Der er altid noget nyt at se, noget nyt at udforske og en ny måde at nyde det på. Du bliver aldrig træt af at dykke.
Dykkerkursus og efterfølgende dykkercertifikat.
PADI Open Water Diver I løbet af PADI Open Water Diver-kurset lærer du alt det, som du skal vide, for at kunne udforske undervandsverdenen med scuba. De fleste finder det en givende udfordring, som ikke stiller de store krav. Træning er vigtig, fordi:
• Det gør dykning meningsfuld og giver resultater, så du kan få det ud af det, som du vil.
• Der er potentielle farer, som du skal undgå, nedsætte og/eller håndtere.
• Ligesom al anden sport har dykning nogle risici, som du er nødt til at acceptere.
Certificeringen viser, at du lever op til kravene, som kurset stiller. Dive Centre og Resorter kræver bevis for certificering, før de lejer dig dykkerudstyr eller fylder dykkerflasker op. Som PADI Open Water Diver bliver du trænet til en maksimum dybde på 18 meter. Du vil også være kvalificeret til at dykke under betingelser, der er de samme eller bedre end dem, du har trænet i, inden for de tidsgrænser, som fremgår af din dykkercomputer eller tabeller (du vil lære mere om disse grænser i sektionerne fire og fem).
Som PADI Scuba Diver må du dykke under tilsyn af en PADI Instructor eller PADI Divemaster ned til en dybde på 12 meter.
Har du spørgsmål til dykkerkurser, så se vores kæmpe FAQ der omhandler hvordan du får dig et dykkercertifikat
#padi open water #dykkercertifikat #dykkerkursus #uv jagt #erhvervsdykker uddannelse #dykkerudstyr #Garmin Descent