En dykkerdagbog formuleret af rejsedeltager Jette Egtved Hansen.
Egypten februar 2020. Dag 4. Torsdag d. 27.02.2020.
Vækkeuret ringer tidligt i dag, og jeg kan nyde solopgangen over campen til min morgenkaffe. I dag skal vi nemlig alle på tur! Efter tidlig morgenmad hentes vi alle i to mini-busser, som kører os til en lille by ca. en times kørsel fra campen. Herfra skal vi ud på et par timers vidunderlig sejlads ( jeps, jeg eeeeelsker at sejle! ) til vi rammer stedet, hvor vraget af Salem Express ligger på havets bund.
Salem Express var en passager færge, som d.15. December 1991 var på vej tilbage til Safaga fra Mecca fyldt med pilgrimme. Officielt var der 960 pilgrimme ombord… Men man mener, at det reelle passagertal har været op mod 1600.
Stærkt overlastet render færgen ind i problemer, da de rammer et voldsomt uvejr. Kaptajnen mener at kende en “omvej”…denne beslutning bliver skæbnesvanger, da de, kort før de ankommer til Safaga, støder på Hyndman Reefs ( som vi sejler forbi – i sikker afstand – på vores tur ). Dette sammenstød efterlader et stort hul i skibets skrog ( som man kan se, når man dykker på vraget ) og resulterer til sidst i, at skibet synker…
På grund af det voldsomme uvejr kunne ingen fartøjer komme skibet til undsætning før dagen efter… Og da var det desværre for sent for langt de fleste sjæle om bord… Kun 180 mennesker overlevede denne tragedie…
Pludselig…alt imens vi nyder solen, selskabet og livet om bord…udbryder én af de kvindelige rejsedeltagere HVALHAJ!!! – Og så kan det nok være, at alle mand (og kvinder) vågnede! Vi hang alle (også mandskabet på båden) udover rælingen for at få et glimt af denne Verdens største fisk og Verdens største (og ganske harmløse) haj! At en Hvalhaj er en sjælden gæst i det område kunne man tydeligt se på besætningen om bord! De var om muligt endnu mere begejstrede over synet, end vi var! Vi fik lov at nyde denne fantastisk smukke kæmpe et godt stykke tid, hvor den kredsede i overfladen omkring vores båd.
Århhh…sikke en oplevelse! Alle er helt høje efter dette møde med én af havets kæmper…og endda én af de smukkeste!
Kort efter ankommer vi til dykkerstedet, og vi skal alle så hurtigt som muligt i vores dykkerudstyr – Og så er det endelig tid til et gensyn med Salem Express.
Man rammer toppen ( skibet ligger på siden ) af vraget på ca. 10 meter og bunden er på ca. 32 meter. På grund af de mange tab af menneskeliv er dette et meget følelsesladet sted for de fleste Egyptere ( mange bryder sig slet ikke om, at der dykkes på stedet ), så man bør naturligvis optræde med en hvis respekt for stedets historie, når man dykker der….
Min mand og jeg har været på denne tur en gang før på én af vores tidligere ture med Diving2000, så vi udforsker vraget på egen hånd.
Man fyldes med en lidt trist følelse, når man svømmer rundt på det store skib og ser redningsbådene, som ligger på bunden og aldrig nåede at blive brugt – og man svømmer ind i lastrummet og ser biler, kufferter, tæpper og andre ejendele fra passagererne – så husker man, hvor mange mennesker der mistede livet her… Det er samtidig en helt unik og fantastisk oplevelse at bevæge sig rundt på det meget flotte vrag. At svømme mellem de store skorstene og se det stor “S” for Salem, at hilse på det klovnfiske par, som har slået sig ned i en blødkoral på vraget, at svømme ud til udkigsmasten, som er fint dekoreret af forskellige gevækster og vel besøgt af mange smukke fisk ( meget apropos holder et par Angel fish til her ), at finde nøgensnegle, Stonefish og Pipefish på skibets side og se hvordan de mange smukke og farverige fisk svømmer rundt omkring det gigantiske hul i skroget, som afgjorde skibets skæbne…
Vi har to fine dyk på Salem Express… Og nu står den på en lækker frokost buffet på båden. Maden smager altså bare skønt, når den indtages i solen om bord på en dejlig båd, i skønt selskab og efter et par yderst vellykkede vragdyk! Vi nyder alle sejlturen hjemad… Glade og mætte bliver vi vugget næsten i søvn af bølgernes bevægelser og gennemvarmet af solen… Da vi kommer i havn igen, venter de to mini-busser på os, og kører os tilbage til campen igen.
Dagens oplevelser er dog langt fra slut… Vi skal nemlig på endnu et natdyk.
En del af de øvrige rejsedeltagere er i fuld gang med et ta’ deres Night diver certifikat ( det tog min mand og jeg som før skrevet på vores sidste rejse med Diving2000 )
Da mørket er faldet på, kryber vi endnu engang i udstyret og går i vandet. På dette natdyk leger vi også lidt med vores UV-lys… Stadig ligeså fascinerende som første gang, men vi besøger også stendyngen, hvor morænen holder til.
Om dagen kan man, hvis man kigger godt efter, se nogle meget store eremitkrebs, som gemmer sig dybt inde mellem stenene i midten af dyngen. Om natten kommer disse imponerende krebs med deres stjålne huse frem fra deres skjul og vandrer rundt omkring på stendyngen og på havbunden. Mange af dem har deres hus helt tilgroet af en slags søanemone… Det ser meget festligt ud:) Vi ligger og iagttager disse pyntede væsner og morænen, der jager indtil vores manometer fortæller os, at det er tid til at søge mod overfladen igen.
Da vi er kommet ud af udstyret og i vores almindelige tøj ( denne uge tilbringer vi nærmest mere tid i vores våddragt end i vores alm. tøj…. ) venter der os en dejlig barbecue på stranden. Denne aften serveres aftensmaden nemlig lige her med første parket til havudsigt. Der er dækket op og lagt puder og tæpper frem, der er tændt bål, der strømmer musik ud over den mørke strand, der er sat en lille bar op, der er tændt op i den store grill, der dufter skønt og snakken går livligt.
Kunne man forestille sig en bedre afslutning på en lang og fantastisk dejlig dag?? – nej vel…. – Vi kommer til at sove godt i nat!
Fortsættes…