Fra ældgammel jagttradition til ny spændende fritidsinteresse
Undervandsjagt kaldes også UV-jagt og har eksisteret, siden mennesket for tusindvis af år siden begyndte at fridykke efter svampe, muslinger og blæksprutter. Vi mennesker har udnyttet havets ressourcer i mange tusinde år og været afhængig af fisk for overlevelse, som bl.a. ældgamle hulemalerier kan dokumentere. Spydfiskeri har også været startskuddet til udviklingen af primitive dykkermasker og snorkeludstyr, som igen har sat skub i behovet for scuba-udstyr.
I Danmark er UV-jagt ikke længere nødvendigt for overlevelsen – men det betyder ikke, at du ikke stadig kan tage på undervandsjagt og få uforglemmelige oplevelser med hjem fra naturen.
Undervandsjagt er en sjov, spændende og anderledes måde at fange fisk, muslinger og andre dyr under havets overflade. Om du uv-jager mens du snorkler, eller mens du fridykker spiller ingen rolle – glæden ved fangsten er lige stor.
UV-jægerens mest basale udstyr består i dragt, maske, snorkel, finner og harpun
En undervandjagttur er noget helt særligt, og starter allerede med planlægningen hjemmefra. Vind, vejr, erfaring og kendskab til spots er alt sammen noget du benytter dig af, for at vælge den helt rigtige destination til dagens tur. Vel ankommet til jagtmarken, iklæder du dig udstyret, tager våddragten på, rigger bøjen eller flåden op med det fornødne udstyr, tjekker harpunen og medbringer finner, maske og snorkel under armen. Du lader dig nedsænke i vandet og hele dit fokus ligger på bunden og bevægelserne omkring dig. Hverdagens stress og jag er efterladt i vandkanten – I det våde element er der kun dig, dit udstyr og dit bytte.
Det hele handler om ro. Desto roligere du er, desto flere detaljer får du med, og pludselig spotter du fisken på bunden. Dit hjerte banker et ekstra slag idet du dykker mod bunden med harpunen sikkert rettet mod byttet. Aftensmaden er reddet, og turen forbi fiskehandleren på vej hjem er aflyst.
Undervandsjagt handler om meget mere end at have den største kniv og den længste harpun. Det rette udstyr og den rette tilgang gør turen meget sjovere. I Diving2000 har vi mange års erfaring med denne sport og flere af vores ansatte er ivrige undervandsjægere der med glæde deler ud af deres store viden indenfor sporten. Hvis du har brug for yderligere fifs og tricks kan du med fordel overveje et af vores begynderkurser, hvor du får en grundig introduktion til teori, lovgivning og praktik
Den globale pandemi, Coronavirus, har afbrudt rejse- og dykkeroperationer rundt om i verden på en hidtil uset måde. Efterhånden som virussen’s tilbagetrækning bliver en realitet, tilpasses lokale love og regulativer (især i Europa) i et tempo, der kan være svært at holde trit med.
Er dykning tilladt hvor jeg bor? Hvad med nabolandet? Er min lokale dykkerbutik overhovedet åben? Med nedenstående interaktive kort, samles de seneste informationer fra alle PADI dykkercentre rundt i Europa, og giver dig det klareste billeder af dykkersituationen omkring dig, eller der hvor du ønsker at rejse til.
Ved et enkelt klik på hvilket som helst land, kan du se hvilke dykker-restriktioner der skal overholdes. Ved et klik på den røde knap “View Dive Centers” kan du nemt danne dig et overblik over lokale dykkercentre, og deres givne tilstand. Du vælger blot det ønskede dykkercenter, ved at klikke på markerings-markøren for dykkercentret, på kortet.
Hvor går din næste dykkerrejse hen?
Vi har samlet en række attraktive grupperejser til destinationer hvor dykning og færden er sikkert og tilladt. Når du rejser med en rejsearrangør, fralægger du dig ansvaret, så du kun skal tænke på at slappe af, og nyde dykningen undervejs – Især en attraktiv løsning i uforudsigelige tider..
1. Norge | – August 2020
Alting er bare lidt større, forekommer lidt hyppigere og sigten lidt bedre, sammenlignet med andre gode dykkersteder. – Selvom vi ELSKER dykning i Danmark, så må vi altså bare indrømme, at Norge-down-under, kan noget, vi ikke kan herhjemme.. Og så er det ikke engang særligt langt væk
Forestil dig, 30 meters sigt på 28 meter vand, solens stråler der bryder gennem vandet og rammer vraget af M/S Seattle – Det vistnok mest kendte vrag i Skandinavien – Og der ligger du, og betragter en sunken skude fyldt med fortidens minder.. På vej retur samler du en håndfuld dug-friske kammuslinger på havbunden. De simre på grillen, mens du samler udstyr til dagens næste dykkereventyr..
Jep – det kunne blive dig, hvis du tager på gruppetur til Kristiansand fra d. 20/8-23/8 2020. Læs mere om turen hér.
2. Tyskland, Hemmoor | – September 2020
Når du tænker på Tyskland, er dykning nok ikke lige det første du kommer i tanke om (Med mindre du selvfølgelig allerede har haft glæden af, at dykke i Hemmoor). Det skal vi snart få lavet om på.. Ca. 65km vest for Hamborg ligger en gammel kridtgrav. Gennem 60’erne og 70’erne var aktiviteten høj, men da minen lukkede i slutningen af 70’erne blev kridtgraven forlagt øde. Regn- og grundvand har i tidens løb omdøbt minen fra kridtgrav til dykkermekka.
I dag findes, midt i byen Hemmoor en kæmpe dykkerattraktion med en dybde på 60 meter, en sigt der snildt når 20 meter, vrag af flyvemaskine, lastbil, både og gamle bygninger fra da minen stadig var i drift – du kan sågar opleve en skov under vandet.
Lige fået dit certifikat, instruktør eller erfaren tec-dykker..?! – For alle gælder det: En sand buffet af vragdyk og huler i ren ”konge-klasse”.
I samarbejde med dykkercentret Nautic Team Gozo sørges der for alt det praktiske, lige fra dykning og luftfyldning til indkvartering. Under opholdet kommer vi til at bo på øen Gozo som ligger ca. seks kilometer nordvest for den maltetiske hovedø, Malta.
En dykkerdagbog formuleret af rejsedeltager Jette Egtved Hansen.
Egypten februar 2020. Dag 7. Søndag d. 01.03.2020.
Hmmm…. Så står vi op til vores sidste dag i Egypten (for denne gang ihvertfald). I aften skal vi sove i vores egen seng i DK….
Jeg er så absolut IKKE én af dem, som glæder mig til, at komme hjem igen efter en ferie! Jeg er generelt ikke noget “hjemme-menneske” og elsker at være ude og afsted. Jeg er vild med at være på tur og på ferie… Ville ønske, at man kunne leve af at køre eller sejle rundt i verdenen. Jeg er altid en smule nedtrykt, når det er tid til at vende snuden hjemad…
Denne morgen starter som sædvanligt med morgensol, morgenkaffe og lækkert morgenbuffet. Øjjjj… I dag skal det bare nydes!!! Varme omeletter og pandekager skal der sættes til livs… Hvem ved, hvornår man får sådan et morgenmåltid igen 😉
Efter vi alle har fået fyldt depoterne godt op, går vi ned i dykker-centret for at hente vores udstyr. Efter vores sidste dyk i går, har de skønner mennesker i dykker-centret skyllet vores udstyr og hængt det til tørre. Nu er det så lige klar til at pakke i kufferten. Super duper service!: )
Da alt er pakket, og jeg har taget afsked med vores fire søde gekko’er (som har holdt vores hytte fri for myg og andre insekter hele ugen…l love them!) i hytten, er der lidt tid til enten at sidde og nyde solen lidt i campen, ligge lidt ved poolen eller gå en tur ved stranden (som nu er ren efter vores clean-up i går).
Beach CleanUp dagen forinden
Hygge i campen
Vi plejer altid at slutte af med en gåtur langs stranden. Det sværeste for mig er IKKE at fylde kufferten med alle de smukke ting, der ligger på stranden… Koraller, muslinger, konkylier, søpindsvin og meget andet… men; man MÅ IKKE! Det er fristende at snuppe en lille souvenir med hjem; men det er strengt forbudt at udfører disse ting fra Egypten! Grunden er selvfølgelig, at man ikke kan se på det stykke koral, som du har i kufferten, om det er ét, du har samlet op fra stranden, ELLER om det skulle være ét, du har brækket af på koralrevet under vandet… Så det er fuldt forståeligt og helt ok…meen det kribler alligevel lidt i fingrene. Jeg må forevige det hele på fotos istedet.
Take only memories (photos) – leave only footprints (eller “boubles”)
Nu kan det desværre ikke udskydes længere… Vores busser er ankommet for at hente os. Igen bliver bagagen smidt op på taget og bundet godt og grundigt fast (håber vi).
Vi stiller alle op til det obligatoriske gruppebillede foran campen… Hundene skal selvfølgelig også være med. Smil og vink! Herefter er der tårevædet afsked med Roots Red Sea og alle de skønne mennesker her… Men heldigvis er det ikke kun farvel – det er også PÅ GENSYN! Jeg kan slet ikke vente på at skulle afsted på tur igen med Diving2000!
Det obligatoriske gruppebillede!
Så er vi på vej mod lufthavnen…. I bussen deler alle de sidste oplevelser og de bedste fotos og film. Mail adresser og mobil nr. udveksles på kryds og tværs. Jeg ved ikke, om dykning bare gør folk til mere behagelige mennesker, eller om vi bare er meget heldige med selskabet; men ihvertfald, endnu engang har vi haft fornøjelsen af det skønneste og sjoveste rejse-selskab. Efter en hyggelig køretur gennem en masse sand, ankommer vi til Hurghada lufthavn.
Da vi er kommet helskindet gennem div. kontroller (det er en oplevelse i en kategori helt for sig selv, at komme igennem en Egyptisk lufthavn) finder vi alle lidt at spise og drikke inden vi skal tilbringe de næste timer højt til vejrs.
Så ramte vi igen Dansk jord… Alle er lidt trætte og ømme i kroppen ovenpå turen… Vi får udleveret vores bagage, og det er blevet tid til dagens anden afsked. Der krammes og klappes på skuldre (man er vel mandfolk) og folk forsvinder lidt efter lidt i alle retninger.
Glenn og jeg hopper i en taxa (velkommen hjem til gråvejr og regn) og kører den korte vej mod Hotel Svanen i Billund. Her holder vores bil, og vores tur fortsætter herfra mod Sjælland og hverdagen….
En dykkerdagbog formuleret af rejsedeltager Jette Egtved Hansen.
Egypten februar 2020. Dag 6. Lørdag d. 29.02.2020.
Så er dagen kommet… – Vores sidste dykkerdag i campen. I morgen skal vi flyve hjem, derfor må vi kun dykke indtil kl. 13.00 i dag….
Tiden skal udnyttes! En del af vores rejseselskab føler sig lidt mættet af dykning; men IKKE mig! Jeg kan slet ikke få spist morgenmaden og drukket kaffen hurtigt nok! – hvis vi skynder os, kan vi måske nå tre dyk før kl. 13.00.
Vi racer ned på stranden og medbringer friske batterier til alle vores lygter – så vi er klar til hurtig skiftning imellem vores dyk. Inden vores første dyk, samles vi alle sammen i vandkanten med fuldt udstyr på til et fællesbillede… Herefter svømmer vi i samlet flok ud til Madonna’en for at få taget endnu et fællesbillede… Denne gang under vand.
Herefter går selskabet hver til sit… Min kære mand og jeg svømmer en tur ud til den før omtalte “Red dot“. Det er så fantastisk smukt omkring den koralblok! Så meget forskelligartet liv og bevoksning! – og så selvfølgelig de altid skønne Klovnefisk!
Vi får pludselig øje på et par andre “Klovnefisk” i vandet… Pia og Jan (Diving2000‘s BigDaddy og frue ; ) ) har fået samme idé som os. De svømmer rundt på den anden side af koralblokken… Pia hænger tålmodigt i vandet og venter på sin mand… som filmer.
Hvor er det heldigt for Jan og jeg, at vi har så tålmodige dykker makkere : ) – Jeg er ihvertfald meget glad og lykkelig for min makker (både under og over vand)… Det må nogen gange være en prøvelse at dykke med sådan en foto-nørd som mig. Da Jan får øje på, at jeg tager billeder af dem, retter han sit skyts mod mig…og vi har en lille foto battle under vand:
Koralblokken og “video”graf
Foto battle
“Red Dot”
Efter et ha’ svømmet lidt rundt i området beslutter vi at vende om og begive os hjemad… Pludselig mødes vi igen med Pia og Jan, og resten af vejen ligger vi lige bag dem (så kan jeg i smug få lidt flere billeder af dem… Samtykkeerklæringen må komme bagefter)
Pia var faktisk den instruktør som lærte mig (og min mand) at dykke. For dette skal hun have STOR ROS og MANGE TAK… Jeg var nemlig bestemt ikke den nemmeste elev! Jeg var faktisk vandskræk efter en nær-drukne ulykke som barn, og bare tanken om at stikke hovedet under vand fyldte mig med panik. Jeg var meget tæt på at give op flere gange under vores Open Water forløb ( som vi også tog på en dykker-rejse med Diving2000 til Roots Red Sea… i februar 2019 – der kan ske meget på et år, når man kommer i hænderne på de rigtige mennesker ); men Pias rolige og meget pædagogiske væsen gjorde, at jeg fik overvundet mig selv og min vandskræk og gennemførte kurset. Jeg fik mit Open Water Certifikat… Og har efterfølgende taget Advanced Certifikat, Deep Diver Certifikat og Night Diver Certifikat gennem Diving2000.
Fra vores tur til Egypten i 2019, hvor vi blev uddannet dykkere. Fra venstre; Pia (vores instruktør), Bettina, Torben, Jeg selv, Glenn (min mand)
Jeg er meget taknemmelig for Pias tålmodighed med mig og tro på mig dengang… Det skal dertil siges, at vi efterfølgende har stiftet bekendtskab med de fleste instruktører i Diving2000 og alle har været fantastiske! Stor anbefaling til alle herfra… Vi har haft lutter gode oplevelser!
Vi skynder os op ad vandet og får skiftet flaske i en fart… Vi skal ha’ udnyttet de sidste par timers dykkertid! Denne gang besøger vi Nemo familien på nordsiden. Denne familie bor ligeledes i en stor blødkoral på toppen af en koralblok; men denne blødkoral er ikke rød – den er nærmest lidt bleg gul. Vi kan jo ikke rejse hjem uden at sige farvel til begge hold Nemo’er…
Vi svømmer en tur ud forbi hjerne-korellen, og kigger lidt rundt i det område. Jeg suger alle de fantastiske farvestrålende indtryk til mig…. Århhh jeg vil IKKE hjem!!!
Vi når lige med nød og næppe tre dyk inden kl.13.00…jeg kan næsten ikke slippe den ubeskriveligt smukke verden dernede, og min mand må nærmest trække mig op af vandet (mig, der var vandskræk for et år siden…).
Vi havde fået strenge ordre på at være oppe fra vandet SENEST kl. 13.00… Vi var oppe 12.58…. – Dykker tid udnyttet!: )
Så pakker vi vores udstyr i kasserne, og imens det bliver kørt tilbage til campen for at blive skyllet og hængt til tørre, er det blevet tid til den sidste frokost på stranden.
Under frokosten foreslår en af instruktørerne, at vi, når vi har spist, laver en Clean-up på stranden. At vi – udstyret med store affaldssække – går en tur op og ned ad stranden og samler affald op. Som sagt – så gjort! På det lille stykke strand ud for dykker-centret og restauranten er der faktisk pænt og rent og ikke noget affald…men runder man lige pynten, er det en helt anden sag! Her flyder det med alt slags affald! Det er så trist at se… Synd at så uvurderlig natur ødelægges på den måde….
Alle mand gik til opgaven med krum hals! Vi fik renset et stort område for affald og fyldt EN MASSE sække! – og så var det oveni købet sjovt og hyggeligt! Det må helt klart gøres til en fast tradition på den sidste dag i campen! Rigtig godt initiativ Mikkel!?
Alle mand knokler
..og fælles indsats gav pote!
Efter en omgang oprydning og affaldshåndtering er det vist på sin plads med et bad! Vi har fået besked på, at vi skal medbringe vores svømmefødder og dykkermaske til middagen… Hmmm, spændende….vi troede jo at det var slut med dykning??? Inden middagen samles vi alle udenfor restauranten på sofaerne. Der er linet op til hygge. Alle finder en plads og camp’ens hunde gør sig det mageligt imellem os.
To af vores rejsedeltagere har åbenbart musikalske begavelser. De giver et helt fantastisk klappe-nummer! Det lyder måske ikke af meget; men der bliver klappet med en rytme og en hastighed så Safri Duo godt kunne pakke sammen! Meget imponerende!
Herefter rykker vi indenfor i restauranten til næste etape af underholdningen. Her bliver vores stakkels instruktører bænket foran os og instrueret i et lille musik nummer spillet på svømmefødder og iført dykkermaske. Dette giver selvfølgelig anledning til en del morskab fra vores side… Meeen – karma is a bitch – pludselig bliver rollerne byttet om. Nu skal alle vi andre op fra stolene og igang med det helt store orkester! Det hverken lyder eller ser særlig kønt ud!: ) og ovenpå en lang dag og en enkelt aften-sjus er det ganske svært at holde rytmen…; ) Vores underholdning giver anledning til stor fornøjelse hos det Egyptiske personale i restauranten…. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at vi er til grin!:)
Efter et godt grin går vi ombord i feriens sidste aftensmåltid. Det er lidt trist; men heldigvis er stemningen som sædvanligt i top, og vi glemmer for en stund, at vi skal hjem i morgen.
Vi slutter dagen af med noget der nærmest er blevet en tradition for Glenn, Pia og jeg…Irish Coffee ala Egypt. Flødeskum har vi ikke i campen… Men Irish Coffee med vaniljeis smager forbløffende godt! 🙂
Alt smager bare bedre her i den lune Egyptiske aften og det hyggelige selskab. Det er svært at bryde op fra sådan en aften… Gid man bare kunne blive hængende… Og gid at gode ferier aldrig sluttede
En dykkerdagbog formuleret af rejsedeltager Jette Egtved Hansen.
Egypten februar 2020. Dag 5. Fredag d. 28.02.2020.
Nu er man virkelig kommet ind i rytmen i campen, og har overgivet sig til roen og det afstressende dykkerliv her midt ude i “ingenting”. Her er sand og bjerge så langt øjet rækker i den ene retning og det uendelige Røde Hav i den modsatte retning… Og midt imellem ligger vores lille charmerende og autentiske dykkercamp Roots Red Sea.
Hvis man skulle være blevet fristet til at besøge Roots og selv opleve dette dykker paradis, vil jeg lige komme med en advarsel…MAN BLIVER AFHÆNGIG!!! Man vil bare ikke herfra…men man vil SÅ gerne tilbage! Her er den dejligste atmosfære og der er garanti for, at du kommer helt ned i gear og bare nyder livet.
Som de tidligere dage begiver vi os ned til stranden efter vores solide morgenmåltid. Her står vores udstyr klar til os… – og vandet venter på os: ) De fleste af dagene når vi to dyk inden frokost og to dyk efter frokost (og så har vi jo haft et par dage med et natdyk inden aftensmaden) og denne dag er ingen undtagelse…
Vi nyder et par formiddagsdyk på syd-revet hvor vi hilser på nogle af yndlings beboerne… De underholdende Nemo’er og deres små sort/hvide unger. Vi dykker lidt dybere denne gang. På vores sidste tur til Roots Red Sea med Diving2000 tog vi vores Deep Diver Certifikat… Så denne gang må vi begive os ud på 40 meters dybde.
Der er naturligvis lidt mørkere på det dybere vand, men ellers er Egypten jo et perfekt sted at ta’ dybdedyk. Sigten er fantastisk 25 – 30 meter og der er jo altså noget bedre lys end herhjemme. Vi er meget glade for de Specialer vi har taget gennem Diving2000. De giver os en masse frihed og en masse muligheder indenfor dykningen.
På vej tilbage fra vores dyk, da vi ligger på vores safety stop, kommer en del af vores rejseselskab og gør os selskab. Det er en gruppe, som netop er ved at afslutte deres sidste dyk i deres Deep Diver Certifikat sammen med deres instruktører. De ser alle glade og opstemte ud. Et nyt hold dybde dykkere udklækket fra Diving2000 ?
Efter vores to formiddagsdyk nyder vi vores frokost på stranden. Findes der noget bedre end at komme op af vandet efter et par perfekte dyk, og så er frokosten serveret til dig…??Vi ønsker de nye certificerede dybdedykkere tillykke (forresten blev de da også lige certificerede nat-dykkere i går aftes?) – Diving2000 får uddannet en masse gode og ansvarlige dykkere på disse ture!
Da vi har fået holdt vores tan lidt ved lige på solsengene er vi klar til en tur (eller to) mere under vandet. Denne gang går vi mod nord. Vi hilser på den store moræne på vejen der ud ad, og beundrer de fine Puffer fisk, der gerne ligger og troner på toppen af koral blokke. Pludselig får vi øje på noget, der blot ligner en stump knækket koral, der ligger på bunden…men da jeg nærmer mig med kameraet, folder den mystiske skabning et par smukke vinger ud på hver side af kroppen. Vingerne har de mest fantastiske farver og ligner nærmest en eksotisk sommerfugl. Resten af dyret er grå/brunt og ligner nærmest en gren fra en død busk. Det går på bunden med sine små krabbe ben…deraf nok navnet Walkman. Red sea Walkman. På en gang grim og mærkelig og samtidig fantastisk smuk og interessant!
Red Sea Walkman
Den store muræne, med arret på næsen
Pufferfish
Vores oplevelser med camouflagens mestre er ikke slut for i dag… Noget i sandet fanger mit øje; men jeg kan først ikke se, hvad det er… Så får jeg pludselig stykket et billede sammen af et par øjne og en kæmpe stor grumpy mund… Andet er ikke synligt.
Det er en stor Frogfish, der ligger nedgravet i sandet…kun øjnene og den kæmpestore mund, som nærmest sidder ovenpå hovedet er fri fra sandet. Jeg ligger lige over den med mit kamera tæt på den ( irriterende type… ); men den er fuldstændig ligeglad med mig. Den eneste reaktion, jeg får, er et øje, der kører lidt rundt…ellers ligger den komplet ubevægelig og venter på et intetanende bytte, som svømmer hen over den store mund…
Frogfish camoufleret på sandbunden..
Århhh…Den forunderlige Verden under vand! Ligegyldigt om du dykker på det samme sted 50 gange, oplever du noget nyt hver gang! Jeg er vild med det!!!
En fast beboer på revet er også de afsindigt smukke Bluespotted Stingray. De er helt musegrå og så med de mest fantastiske – nærmest fluorescerende – blå pletter! De er SÅ smukke og yndefulde, når de “flyver” gennem vandet, for til sidst at lande i en smooth glidende bevægelse på havbunden. Her ligger de så og iagttager én med deres store øjne… Bliver man for påtrængende “letter” de ligeså elegant igen og svæver lidt længere væk…
Dem bliver jeg aldrig træt af at kigge på!
Efter denne dags sidste dyk, kan jeg konstatere, at jeg må investere i en bog om livet i Det Røde Hav. Der er et utal af smukke fisk, som jeg ikke aner hvad hedder. Når min mand og jeg taler om dagens oplevelser er det med beskrivelser som “den store blå med den gule stribe” eller ” den lille med de blå og hvide striber”… Det kunne nu være rart (og lidt lettere) at kunne kalde dem ved rette navn. Nå, men jeg har snart fødselsdag, så det må være et passende ønske : )
Endnu en dejlig dag nærmer sig sin afslutning – Nu er det hjem i vores dejlige hytte og ha’ et bad… Herefter et lille smut forbi receptionen og fange lidt Wi-Fi, så man kan sende lidt fotos hjem til dem derhjemme. Jeg er ikke den eneste, der har fået dén idé. På sofaerne hele vejen rundt ligge/sidder de trætte dykkere… Snakken går livligt og der kigges og udveksles fotos og videoer… Det hele krydres måske med en G&T. Det er bare ren hygge!
Så lyder klokken – aftensmaden er serveret! Som om, vi ikke havde fået fisk nok for i dag, er der FISK på menuen (der er kylling til dem, der ikke spiser fisk)! Uhmmm jeg elsker fisk… – Både i live og på tallerkenen!; )
Snakken fortsætter højlydt rundt om bordet…. Skønne mennesker, skønt sted, skøn stemning!
En dykkerdagbog formuleret af rejsedeltager Jette Egtved Hansen.
Egypten februar 2020. Dag 4. Torsdag d. 27.02.2020.
Vækkeuret ringer tidligt i dag, og jeg kan nyde solopgangen over campen til min morgenkaffe. I dag skal vi nemlig alle på tur! Efter tidlig morgenmad hentes vi alle i to mini-busser, som kører os til en lille by ca. en times kørsel fra campen. Herfra skal vi ud på et par timers vidunderlig sejlads ( jeps, jeg eeeeelsker at sejle! ) til vi rammer stedet, hvor vraget af Salem Express ligger på havets bund.
Salem Express var en passager færge, som d.15. December 1991 var på vej tilbage til Safaga fra Mecca fyldt med pilgrimme. Officielt var der 960 pilgrimme ombord… Men man mener, at det reelle passagertal har været op mod 1600.
Stærkt overlastet render færgen ind i problemer, da de rammer et voldsomt uvejr. Kaptajnen mener at kende en “omvej”…denne beslutning bliver skæbnesvanger, da de, kort før de ankommer til Safaga, støder på Hyndman Reefs ( som vi sejler forbi – i sikker afstand – på vores tur ). Dette sammenstød efterlader et stort hul i skibets skrog ( som man kan se, når man dykker på vraget ) og resulterer til sidst i, at skibet synker…
På grund af det voldsomme uvejr kunne ingen fartøjer komme skibet til undsætning før dagen efter… Og da var det desværre for sent for langt de fleste sjæle om bord… Kun 180 mennesker overlevede denne tragedie…
Pludselig…alt imens vi nyder solen, selskabet og livet om bord…udbryder én af de kvindelige rejsedeltagere HVALHAJ!!! – Og så kan det nok være, at alle mand (og kvinder) vågnede! Vi hang alle (også mandskabet på båden) udover rælingen for at få et glimt af denne Verdens største fisk og Verdens største (og ganske harmløse) haj! At en Hvalhaj er en sjælden gæst i det område kunne man tydeligt se på besætningen om bord! De var om muligt endnu mere begejstrede over synet, end vi var! Vi fik lov at nyde denne fantastisk smukke kæmpe et godt stykke tid, hvor den kredsede i overfladen omkring vores båd.
Århhh…sikke en oplevelse! Alle er helt høje efter dette møde med én af havets kæmper…og endda én af de smukkeste!
Kort efter ankommer vi til dykkerstedet, og vi skal alle så hurtigt som muligt i vores dykkerudstyr – Og så er det endelig tid til et gensyn med Salem Express.
Man rammer toppen ( skibet ligger på siden ) af vraget på ca. 10 meter og bunden er på ca. 32 meter. På grund af de mange tab af menneskeliv er dette et meget følelsesladet sted for de fleste Egyptere ( mange bryder sig slet ikke om, at der dykkes på stedet ), så man bør naturligvis optræde med en hvis respekt for stedets historie, når man dykker der….
Min mand og jeg har været på denne tur en gang før på én af vores tidligere ture med Diving2000, så vi udforsker vraget på egen hånd.
Man fyldes med en lidt trist følelse, når man svømmer rundt på det store skib og ser redningsbådene, som ligger på bunden og aldrig nåede at blive brugt – og man svømmer ind i lastrummet og ser biler, kufferter, tæpper og andre ejendele fra passagererne – så husker man, hvor mange mennesker der mistede livet her… Det er samtidig en helt unik og fantastisk oplevelse at bevæge sig rundt på det meget flotte vrag. At svømme mellem de store skorstene og se det stor “S” for Salem, at hilse på det klovnfiske par, som har slået sig ned i en blødkoral på vraget, at svømme ud til udkigsmasten, som er fint dekoreret af forskellige gevækster og vel besøgt af mange smukke fisk ( meget apropos holder et par Angel fish til her ), at finde nøgensnegle, Stonefish og Pipefish på skibets side og se hvordan de mange smukke og farverige fisk svømmer rundt omkring det gigantiske hul i skroget, som afgjorde skibets skæbne…
Vi har to fine dyk på Salem Express… Og nu står den på en lækker frokost buffet på båden. Maden smager altså bare skønt, når den indtages i solen om bord på en dejlig båd, i skønt selskab og efter et par yderst vellykkede vragdyk! Vi nyder alle sejlturen hjemad… Glade og mætte bliver vi vugget næsten i søvn af bølgernes bevægelser og gennemvarmet af solen… Da vi kommer i havn igen, venter de to mini-busser på os, og kører os tilbage til campen igen.
Dagens oplevelser er dog langt fra slut… Vi skal nemlig på endnu et natdyk.
Da mørket er faldet på, kryber vi endnu engang i udstyret og går i vandet. På dette natdyk leger vi også lidt med vores UV-lys… Stadig ligeså fascinerende som første gang, men vi besøger også stendyngen, hvor morænen holder til.
Om dagen kan man, hvis man kigger godt efter, se nogle meget store eremitkrebs, som gemmer sig dybt inde mellem stenene i midten af dyngen. Om natten kommer disse imponerende krebs med deres stjålne huse frem fra deres skjul og vandrer rundt omkring på stendyngen og på havbunden. Mange af dem har deres hus helt tilgroet af en slags søanemone… Det ser meget festligt ud:) Vi ligger og iagttager disse pyntede væsner og morænen, der jager indtil vores manometer fortæller os, at det er tid til at søge mod overfladen igen.
Da vi er kommet ud af udstyret og i vores almindelige tøj ( denne uge tilbringer vi nærmest mere tid i vores våddragt end i vores alm. tøj…. ) venter der os en dejlig barbecue på stranden. Denne aften serveres aftensmaden nemlig lige her med første parket til havudsigt. Der er dækket op og lagt puder og tæpper frem, der er tændt bål, der strømmer musik ud over den mørke strand, der er sat en lille bar op, der er tændt op i den store grill, der dufter skønt og snakken går livligt.
Kunne man forestille sig en bedre afslutning på en lang og fantastisk dejlig dag?? – nej vel…. – Vi kommer til at sove godt i nat!
En dykkerdagbog formuleret af rejsedeltager Jette Egtved Hansen.
Egypten februar 2020. Dag 3. Onsdag d. 26.02.2020.
WU-HU!!! – vores rejseselskab har fået et kampråb…udviklet af vores kære nabo – En meget entusiastisk ung mand, som slet ikke kan vente med at komme i vandet!
WU-HU og “skub til taget” og vi er klar til at DYKKE!!! Skønt at blive mødt af sådan en energi lige fra morgenstunden! Det smitter af på os alle sammen…
“WUHUU”
Kampråbet kan høres under vand..
Efter det obligatoriske overdrevne kalorieindtag ved morgenbordet har vi atter begivet os ned på stranden og er klar til det første af dagens dyk. Vi starter med en tur ud til “Madonna’en”. Madonna’en er en stor glasfiber figur fyldt med beton, som står på ca. 22 meters dybde midt i revet, på sandbunden. Madonna var faktisk en fødselsdagsgave til Steve, som er den ene halvdel af det britiske par, der ejer Roots Red Sea. Rundt om Madonna’en holder der rigtig mange af de smukke Lionfish til. De svæver yndefuldt omkring den dydige jomfru ( og også omkring Madonna’en 😀 ) De er meget nysgerrige og bliver tiltrukket af vores lygte og mit kamera lys. De er SÅ fotogene!
“Madonna’en” på ca. 22 meters dybde
Lionfish
Vores næste dyk bliver et langt men ikke så dybt dyk… Vi bruger tiden på at nærstudere en stendynge hvoromkring, der er en masse liv. Det vrimler med forskellige fisk bl.a. flere forskellige slags Butterflyfish, mange slags Wrasse, Triggerfish og Unicornfish… Og inde i midten holder der en moræne til. Jeg kan bruge lang tid på at svømme rundt mellem alle de fantastiske farvestrålende væsner, men maven kalder på frokost og manometeret siger 70 bar så vi smutter mod overfladen.
Man kunne altså godt vænne sig til, at der stod en lækker frokost buffet klar til én, når man kom op efter sådan et par dyk… Og at man efterfølgende kunne smide sig en time i solen ( eller for min mands vedkommende skyggen ) med sin kaffe.
Efter frokost fortsætter det søde dykkerliv… Vi svømmer ud og finder den store imponerende hjerne-koral. Den ligner – som navnet antyder – en stor hjerne. Der lever et utal af de små “Scalefin anthias” hvor hunnen er guldfarvet og hannen er nærmest blåviolet. Når man nærmer sig, smutter fiskene lynhurtigt ned i sprækkerne i korallens overfladen. Trækker man sig lidt væk, kommer fiskene lige så stille frem igen og omslutter den store hjerne i et levende farveorgie i lysende guld og violet.
På vores andet eftermiddags dyk er vi så heldige at havne midt i en stor stime makreller. De svømmede rundt omkring os med vidt åbne gab i én stor sammenhængende flok. De bevægede sig nærmest som ét stort væsen… Fuldstændig synkroniseret til mindste bevægelse. Fascinerende og smukt at iagttage. På vej tilbage får vi øje på en smuk grøn nøgensnegl på en koral. Den var utrolig svær at få øje på… Den var lillebitte og faldt perfekt ind i korallens farver; men smuk var den!
Makreller i stime
Scalefin Anthias
Den flotte grønne Nøgensnegl
Vores dykker-oplevelser denne dag slutter dog ikke efter disse to eftermiddags dyk… Vi har nemlig bestilt et NATDYK!
Det bliver ret tidligt og ret hurtigt mørkt i Egypten…så et natdyk kan sagtens tages eksempelvis kl. 18.00. Vi tog vores Padi Natdyk certifikat, da vi sidst var i Roots Red Sea med Diving2000. Det var super sjovt og spændende… Og denne gang er vi så glade for, at vi har vores certifikat, så vi bare kan natdykke på egen hånd. Sådan en foto-nørd som mig har det nogle gange lidt svært i en gruppe… Enten skal hele gruppen vente på mig, når jeg ligger og fotograferer ( og det er ikke rart ), ellers skal jeg suse forbi en masse oplagte motiver ( og det er heller ikke rart..).
Vi har investeret i lygter med UV-lys og gule filtre til vores masker og mit kamera. Planen er, at vi vil forsøge at finde nogle koraller og dyr som er fluorescerende… – Som lyser op, når de belyses med det blå UV-lys. Dette ses bedst gennem et gult filter. Vi havde regnet med at skulle lede efter noget som lyste bare lidt op… Men da vi slukkede vores alm. lygter og tændte for UV-lyset fik vi noget af en overraskelse! Det var som at se en scenarie fra Avatar! Overalt lyste det op i den smukkeste vibrerende fluorescerende grøngule farve! Et fuldstændig overvældende syn!
Fluorescerende koraller
Oplyser ved belysning med UV-lys
Vi svømmede rundt og nød synet… Og undervejs fik vi også øje på alle de skønne fisk der lå og sov rundt omkring. De er søde i dagslys og vågen tilstand, men de er da helt bedårende, når de ligger og bare skvulper helt afslappede rundt.
Den perfekte afslutning på vores første natdyk på helt egen hånd er, at vi lige møder en sprutte på vej tilbage. Den skifter lige kulør et par gange, da den forsøger at gemme sig for os, før den til sidst forsvinder under en sten. Desværre nåede jeg ikke at få taget mit gule filter af kameraet, så sprutte fik en lettere gylden kulør…
Ovenpå sådan en dag fyldt med fantastiske oplevelser og et yderst vellykket natdyk er vi helt høje… Og meget sultne!
Nu står den på aftensmad ( og dessert! ) – hygge og udveksling af oplevelser. Gennemgang af dagens fotos… Og måske en tur ned i receptionen for at fange lidt wi-fi, så man kan smide de bedste på Instagram…
En dykkerdagbog formuleret af rejsedeltager Jette Egtved Hansen.
Egypten februar 2020. Dag 2. Tirsdag d. 25.02.2020.
Så står vi ( tidligt ) op til den anden dag i vores dykker ferie med Diving2000. Sååå skønt at trække gardinerne fra til blå himmel og morgensol….. – Noget vi bare har længtes efter de sidste mange måneder. Jeg synes faktisk, at det allerbedste tidspunkt i campen er tidligt om morgenen. Jeg elsker bare at åbne døren og træde ud i den varme morgensol og lige stå et øjeblik og nyde udsigten over campen og swimmingpoolen og videre ud over Rødehavet.
Udsigten over pool-området med Rødehavet i baggrunden
Vores hytter, med morgensolen i ryggen
Når jeg lige har suget alle disse indtryk til mig, så trisser jeg gerne ned i restauranten og henter mig en kop morgenkaffe. Stille og roligt vågner campen op, og rundt omkring dukker de morgenfriske frem fra deres hytter.
Efter vores meget kalorieholdige morgenmåltid ( det er vist godt, at vi skal være aktive resten af dagen, så jeg kan få forbrændt de tre pandekager med Nutella, som der liiige var plads til efter toast, frugt og omelet ) kan det kun gå for langsomt med at komme ned på stranden og igang med dagens DYKNING!
Alt vores udstyr er allerede blevet transporteret ned til stranden og står klar til os…lige til at hoppe i. Vi vælger at tage to dyk på sydsiden af hus-revet inden frokost. Sollyset rammer syd-revet om formiddagen og nord-revet om eftermiddagen…dette vælger vi at udnytte.
Vi svømmer først en tur ud til “Red dot” – en blodrød blødkoral, som findes smukt placeret på toppen af en koralblok og hvori der lever et par skønne Klovnefisk. Jeg kan hænge og kigge på disse fisk i timevis ( jeg må ha’ en ekstra flaske med næste gang )! De er SÅ søde! De forsvarer deres hjem og unger med næb og klør – eller ihvertfald mund og finner. De svømmer helt hen til vores næsetip for herefter lynhurtigt at vende om og tilbage i sikkerhed imellem korallens beskyttende arme… Dette angreb og tilbagetrækning fortsætter indtil man flytter sig. De er territoriale og aggressive på den mest nuttede og charmerende måde.
“Red Dot”
Klovnefisken i korallens beskyttende arme
Omkring koralblokken er der et væld af forskelligt liv… Store og små farvestrålende fisk, smukke Lionfish og på bunden ligger pufferfish med deres store runde øjne. Vi møder også et par af de smukke blåplettede rokker på vores tur.
Efter et par skønne dyk i det ca. 25 grader varme vand og med en sigtbarhed på 25 – 30 meter er det igen tid til en sund og lækker frokost i restauranten på stranden… Og efter frokost lidt overfladetid på langs i solen med en kop kaffe.
Om eftermiddagen går turen så mod nord-revet. Her udforsker
vi et par små huler, hvor der er en mangfoldighed af smukke forskelligartede
koraller og fisk. Hvis man ser godt efter, kan man være heldig at spotte
mesteren i camouflage – en Stonefish.
Vi slår også lige turen forbi den lille stendynge og hilser på morænen. Det er en ordentlig basse med et stort ar henover snuden. Den smager lige på min ene kameralygte; men beslutter sig hurtigt for, at den IKKE kan spises. Efter endnu to vellykkede dyk begiver vi os tilbage til campen og smutter under bruseren for at skylle det meget salte Rødehav af os… Og så står den på hygge inden aftensmaden.
Mesteren i Camouflage – Stonefish
Den store muræne, med arret på næsen
Mange samles i den hyggelige reception i campen… Her kan man nemlig fange lidt Wi-Fi, hvis man skulle ha’ brug for det. Vi snakker lidt om dagens oplevelser…hvem har set hvad og hvor…og udveksler fotos og videoer ( og måske en enkelt G&T ). Når klokken lyder, er der serveret aftensmad til os, og alle begiver sig mod restauranten. Der spises og hyggen fortsætter rundt om bordet…og efter maden på de udendørs sofaer i selskab med camp’ens hunde og måske en kop kaffe ( eller en G&T )
Nu når vi alle er lidt groundet og ikke rigtig kan komme ud i vores rette element.. – Ja så har vi en ide til, hvad du kan bruge en af dine ellers planlagte dykkerdage på.
Da vi som fuldt udrustet dykker ofte har en kniv med på dykket og den sjældent forlader skeden, bør du få den tjekket efter. Kniven er et redskab der formentlig oftest bliver brugt til kage-skæring. Grundet saltvand og sjældent opsyn, er det ikke usandsynligt, at den har begyndende rust, og måske er den heller ikke længere så skarp, som den burde være.
Knive til dykning er ofte lavet af rustfrit stål eller titanium. Selvom knive af disse materialer burde være rustfri, så ser man desvære til tider rustbelægninger, der hvor bladet støder på i skeden. Det skyldes at saltvand og metaller begynder at tære ved galvaniseringen, fordi ioner i saltvand angriber alle former for metal. Derfor er det vigtigt at få skyllet ens knive efter hvert dyk, også selvom kniven er lavet af rustfrit stål og slet ikke har forladt skeden under dykket. Titanium har en bedre beskyttelse end rustfrit stål, men den skal også skylles og efterses.
Ser din kniv og sådan ud? Image Credit: Learntodivetoday
At rense en dykkerkniv
Er der rust på din kniv skal det fjernes! Dette kan ske ved at bruge ståluld og olie. Herved pudses overfladerusten af til kniven er blank og efterfølgende smøres i olie. Er der gravrust på kniven skal der hårdere midler til, måske en stålbørste på en boremaskine, men dette vil også gøre kniven mere modtagelig for nye angreb af galvanisk tæring da stålet bliver mere åbent. Denne handling kan gøre din kniv pæn igen, men du skal være opmærksom på, at rusten formentlig vil komme hurtigt igen. Vi anbefaler altid forebyggende vedligeholdelse af dykkerkniven, ved at sørge for at vaske og tørre kniven og skeden mellem hvert dyk.
Næste skridt på vejen til en velholdt dykkerkniv er en skarp æg, så du er klar til at kunne skære i de materialer du evt. kan møde på dine dyk. Det er vigtigt at din kniv er både skarp og ren, for der er ikke noget værre end at have et værktøj, som ikke dur til det, som det er tænkt til – At skære.
At slibe en dykkerkniv
Der findes mange forskellige slibe- sten og maskiner, som gør et rigtigt godt stykke arbejde, hvis man ved hvordan de bruges. Det kan være svært at beskrive en korrekt fremgangsmåde på skrift, men vi vil alligevel give det et forsøg her. Det handler om at æggen på kniven er så jævn og fin som muligt og vinklen er ens fra spisen til skaftet – Her anbefaledes en vinkel på 15°- 20° afhængig af formålet med kniven. Jo lavere vinkel jo oftere skal den slibes eller stryges med strygestål. Du kan købe slibesæt med vinkel holdere så du får en helt præcis vinkel. Og derved en meget skarp kniv.
Er din kniv hakket og udjævn skal man måske starte med en grov slibesten og slibe til æggen er helt jævn. Derefter en finere sten og gøre processen igen til æggen er helt jævn. Knivsæggen skal altid være våd når den slibes, enten ved vand eller olie. Da hurtig gående slibemaskiner varmen stålet op og ødelægger hærdningen, frarådes dette.
Har du ikke selv mod på at slibe dine knive, så kom ind i Diving2000. Her vil vores teknikker gerne tage sig af din kniv og give den et nyt liv. Vi håber at dette indlæg har givet dig lyst til at tjekke noget af dit dykkerudstyr igen, inden det atter skal med på dykkertur.
Da jeg startede med at snorkle som teenager, fandt jeg ud af at jeg havde behov for at udforske dybere vand end hvad snorkling muliggjorde. Jeg vidste, inderst inde, at jeg en dag ville få et dykkercertifikat. Kort efter min 18-års fødselsdag, føltes det som et slag i maven da jeg blev diagnosticeret med Type 1 diabetes (T1D), også kendt som insulin-afhængig diabetes. Ovnen i det fandt jeg ud af at det anbefales på det kraftigste, ikke at dykke med T1D..
Jeg var meget skuffet, men måtte også acceptere at T1D nu var en del af mig. Jeg kastede mig ud i at prøve andre aktiviteter som faldskærmsudspring, bungee jumping og svæveflyvning, men havde altid et ømt punkt for alt, der havde noget med vand at gøre.
Mange år efter, var jeg i gang med at planlægge en tur til Thailand og en ven nævnte hvor fantastisk dykning de har i Thailand. For at stille min nysgerrighed, søgte jeg på ”diabetes og dykning”. Jeg fandt ud af at Divers Alert Network (DAN) havde lavet en liste af retningslinjer for fritidsdykning med diabetes. Afhængig af omstændighederne, kunne mennesker med T1D nu dykke, hvis de levede op til visse kriterier og tog specifikke hensyn. Det er vitalt at ens blodsukkerniveau er inden for en specifik ramme når man dykker. En primær fare ved at dykke med T1D er risikoen for lavt blodsukker, hypoglykæmi, imens man er under vandet. Hypoglykæmi er nemt at kurere over vand ved at spise noget sukkerholdigt, men at spise under vand er udfordrende. Mere om det senere. Dykkere skal også undgå hyperglykæmi, for højt blodsukker, da det kan føre til diabetisk ketoacidose.
Det var den ultimative balancegang!
Efter at have læst retningslinjerne og forstod hvad de gik ud på, samt konsulteret egen læge, besluttede jeg mig for at springe ud i det og skrive mig op til at tage et Open Water Diver certifikat. Under kurset, endte jeg med uofficielt at undervise min instruktør og medstuderende i diabetes. I første omgang var jeg bekymret for, om min diabetes ville være en byrde for dem, men jeg fandt hurtig ud af at de var støttende, nysgerrige og villige til at hjælpe hvis jeg havde brug for hjælp.
Dykning med T1D er ikke umuligt, men du bør følge nogle retningslinjer og konsultere din egen læge
Hvis man har Type 1 diabetes og er interesseret i dykning, så gør jer selv den tjeneste at læse DAN’s retningslinjer for rekreativ dykning med diabetes for at se om du lever op til kravene. Dykning med diabetes er udfordrende og du skal kun dykke når du er indforstået med de risici der medfølger og har fået din læges godkendelse. Derudover bør du følge DAN’s retningslinjer.
Her er mit resume af retningslinjerne..
1. Før du begynder at dykke
Et hæmoglobin A1c (HbA1c) på under 9,0 er anbefalet. Hvis dit gennemsnitlige HbA1c har tendens til at være højere, så sørg for at planlægge dykket lang nok tid i forvejen, så du kan arbejde på at få dit blodsukker ned, så dit HbA1c kan være under 9,0 når du skal til lægetjek.
Når du skal til lægetjek inden dykning, kan det være en fordel at have printet DAN’s retningslinjer og forklare ens læge at man har forstået hvilke risici der medfølger.
Når du vælger dykkercenter, så husk at informere dem om, at du har T1D og at du er blevet godkendt af din læge.
2. Under dykket
Dit blodsukker skal ligge imellem 8,3 mmol/L – 16,7 mmol/L før du går i vandet. Hvis det er højere eller lavere, eller har en tendens til at være nedadgående, så undgå dykning
Husk på at svømning er motion og dit blodsukker vil med stor sandsynlighed falde under dykket
Spis en proteinrig morgenmad og mindsk dit overordnet insulinforbrug den dag du skal dykke. Det kan være med til at du fjerner nogle bekymringer om for lavt blodsukker.
Lav et håndtegn som du kan bruge til at fortælle din instruktør og buddy, at du har lavt blodsukker og skal søge mod overfladen.
Siden dekompression- og sikkerhedsstop tager tid, er det essentielt at tage højde for under planlægning, specielt i tilfælde af lavt blodsukker.
Hav noget hurtigvirkende glukose på dig under dykket, fx glukose gel som kan åbnes og spises under vandet.
Stil et glukagon kit (GlucaGen hypokit) hvor det resterende førstehjælpskit opbevares og giv Divemasteren eller turguiden en gennemgang og evt. udskrift af hvordan det virker.
Husk på at kontinuerlige glukosemonitorer ikke virker under vand. Sikre dig at der er en glukosemåler og teststrimler på land. Mål dit blodsukker 60 min, 30 min, og lige inden hvert dyk, gør det igen når du er tilbage på land.
3. Efter dykket
Bliv ved med at måle dit blodsukker i løbet af dagen, da fysiske aktiviteter kan påvirke dit blodsukker, også senere på dagen.
Noter alle dine blodsukkermålinger, insulinforbrug og madindtag i løbet af dagen. Du kan bruge denne information til at finde ud af hvad der virker bedst og bruge din erfaring til fremtidige dyk.
Husk at din lægeerklæring kun gælder et år, så den skal fornyes en gang om året.
Med omhyggelig planlægning og journalføring af mine blodsukre, forløb mit dykkerkursus og efterfølgende dyk, uden problemer. Et år efter jeg blev certificeret, dykkede jeg på Hawaii, forsynet med den viden jeg havde tillært mig.
Dykning med
diabetes kræver mere planlægning end nogen anden aktivitet jeg har kastet mig
ud i – men det gjorde det også endnu federe at opnår certificering og de
efterfølgende dyk.
Denne skrivelse er baseret på en dykkers egne erfaringer. Hvis du er diagnosticeret med Type 1 diabetes, og har spørgsmål til dykning, så kom forbi Diving2000 eller kontakt os på tlf. +45 6613 0049. Vi har før undervist elever med samme diagnose, og har vores egen dykkerinstruktør med T1D.
