Valg af Våddragt: Limestone vs. Petroleum – Kvalitet og Sundhedsmæssige Aspekter

Hvordan vælger jeg våddragt?

Introduktion: Våddragter er afgørende for dykkere og vandsportsentusiaster, der ønsker at forblive varme og beskyttede i vandet. Men vidste du, at der findes forskellige produktionsmetoder til våddragter? Hos Diving 2000 i Odense fokuserer vi på at levere våddragter af høj kvalitet. I dette blogindlæg vil vi udforske forskellen mellem våddragter produceret af limestone og petroleum og undersøge de sundhedsmæssige aspekter ved brugen af disse materialer.

Limestone: Naturligt og Bæredygtigt Valg Våddragter produceret af limesten er blevet populære blandt dykkere, der søger et mere bæredygtigt valg. Limestone bruges som et alternativ til neopren, der normalt fremstilles af petroleum. Limestone gennemgår en forarbejdningsproces, hvor det omdannes til kloropren, der derefter anvendes til at fremstille våddragter.

  1. Kvalitet og Ydeevne: Limestone baserede våddragter er kendt for deres gode termiske egenskaber. Materialet giver fremragende isolering, hvilket hjælper dykkere med at holde varmen i koldt vand. Den fleksible og elastiske natur af limestoneneopren giver også stor bevægelsesfrihed og komfort under vandet.
  2. Bæredygtighed: Ved at vælge en våddragt fremstillet af limestone bidrager du til at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer. Produktionen af limestoneneopren kræver mindre energi og ressourcer sammenlignet med petroleumbaserede alternativer. Derudover er limesten en naturligt forekommende ressource, der kan udvindes på en mere ansvarlig og bæredygtig måde.

Sundhedsmæssige Aspekter ved Petroleumbaserede Våddragter Petroleumbaserede våddragter, der er lavet af traditionel neopren, kan have visse sundhedsmæssige betænkeligheder. Neopren er kendt for at afgive visse kemikalier og forbindelser, der kan være skadelige for miljøet og menneskers sundhed. Her er et par nøglepunkter at overveje:

  1. Allergiske Reaktioner: Nogle mennesker kan være allergiske over for neopren og opleve hudirritation eller kløe efter brug af petroleumbaserede våddragter. Dette kan være ubehageligt og hæmme dykkerens oplevelse.
  2. Miljøpåvirkning: Petroleumbaserede materialer bidrager til udledning af drivhusgasser og forstærker klimaforandringerne. Denne miljøpåvirkning er et vigtigt aspekt at tage hensyn til, når man vælger sin våddragt.
våddragt

Valget er dit! Ved at vælge en våddragt, der er produceret af limestone, tager du et skridt mod bæredygtighed og bevarelse af vores miljø. Hos Diving 2000 er vi stolte af at tilbyde vores kunder våddragter af høj kvalitet, der både opfylder dykkeres behov og tager hensyn til vores planet.

Afsluttende tanker: Uanset om du er dykker eller vandsportsentusiast, bør du overveje de materialer, der anvendes i produktionen af din våddragt. Ved at vælge en limestonebaseret våddragt kan du ikke kun nyde fordelene ved en kvalitetsdragt, men også bidrage til en mere bæredygtig fremtid og undgå potentielle sundhedsrisici. Dyk ned i valget og vælg med omhu – både for din egen skyld og for vores miljøs skyld!

Har du spørgsmål eller ønsker yderligere information om våddragter af høj kvalitet? Besøg vores hjemmeside på www.shop-diving2000.dk eller kontakt vores venlige team i Odense. Vi står klar til at hjælpe dig med at vælge den bedste våddragt til dine behov og ønsker.

Diving 2000 har et stort udvalg af våddragter
Våddragt til dame
Våddragt til herre
Våddragt til børn

Våddragt
Våddragt 3mm
Våddragt 5mm
Våddragt 7mm
Tørdragt

Hvordan dit dykkerudstyr blev til?

Har du nogensinde tænkt over, hvordan dit dykkerudstyr blev til?

Teknologien og udstyret, som dykkere bruger i dag, virker velkendt for os alle. Du vil blive overrasket, når du hører historierne om dykkerudstyrets oprindelse.

Dykkermasker: Dykkermasker er en grundlæggende del af udstyret, når man dykker. Du kan simpelthen ikke opleve skønheden i den undersøiske verden uden en maske. Vidste du, at det tidligste eksempel på undervandsbriller kan spores tilbage til det 13. århundrede? Perserne skar tynde skiver af skildpaddeskjolde og polerede dem for at finde værdifulde perler under vandet. Fremad et par århundreder måtte dykkere bære en standard dykkerdragt, også kendt som kobberhjelm-udstyr. Du har måske set den dragt, jeg henviser til, en stor dragt med en metal dykkerhjelm.

Synligheden ud af den dragt var ekstremt minimal, fordi dykkere kun kunne se gennem små, gitterede glasvinduer. I dag bliver dykkermasker lavet med linser af høj kvalitet og solide konstruktioner, der lader os se klarere og beskytter os mere end en skildpadde skal nogensinde kunne.

Tungdykker / Hjelmdykker

Snorkler: Hvor der er en dykkermaske, er der en snorkel. Konceptet med snorklen har ikke ændret sig gennem århundrederne. I bund og grund er snorklen en tube, der forbinder dykkeren med den åbne luft. De tidligste optegnelser om snorkling kan spores tilbage til 3000 f.Kr. I Grækenland ville svampedyrkere trække vejret gennem tynde, hule siv for at samle svampe. Selvom snorklens koncept ikke har ændret sig, er den blevet forbedret med funktioner, der prioriterer komfort og oplevelse. For eksempel har standard-snorklen en fleksibel tube og en formstøbt mundstykke, der allerede er mere behagelig end en hul pind. Andre funktioner inkluderer en sprøjtebeskytter, en tømmeventil, og du kan endda få en snorkel i din favoritfarve.

Dykkerfinner: Vidste du, at det var Benjamin Franklin, der kom på idéen med finner? Ja, den samme præsident, der er på 100-dollar sedlen, får æren for at opfinde svømmefinner i en alder af 11.

Franklin elskede at svømme i en ung alder og undrede sig over, hvordan han kunne svømme hurtigere. Han skar to ovale stykker træ ud og brugte sandalreb til at holde dem fast i hænderne. Han prøvede det samme koncept med fodsålerne, men det virkede ikke. Som han hurtigt forstod, stammer kraften fra toppen af fødderne, ikke bunden, når man svømmer. Hans model, træpladerne, førte til den store mangfoldighed af finner, vi har i dag. Hans forkærlighed for svømning førte til, at han blev optaget i International Swimming Hall of Fame i 1968.

Dykkertanke: Før der var tanke, var der dykkerklokker. I det 16. århundrede demonstrerede to grækere deres luftkammeropfindelse for den spanske kejser. Opfinderne sænkede sig selv ned med et tændt lys inde i dykkerklokken. Da opfinderne og lyset kom tilbage uden at være blevet berørt af vandet, begyndte verden at bygge videre på denne opdagelse.

Kort tid efter blev dykkerklokken til en luftboble, der tillod fridykkere at trække vejret uden at skulle komme op til overfladen. Astronomen Edmond Halley forbedrede dykkerklokken betydeligt ved at tilføje et vindue og en ekstra luftforsyning. Selvom konceptet med at bringe luft ned under vandet ikke har ændret sig, er nutidens dykkertanke meget mindre, og teknologien har gjort det muligt at bære dette livsstøttesystem som en rygsæk.

Dykkerveste (BCDs): I det 17. århundrede opfandt John Lethbridge “dykkermotoren”. Dette var det første “dykkerdragt“, der ikke var forbundet til en luftforsyning. Dykkeren ville træde ind i et trætønde og bruge armhullerne til at bjærge værdifulde genstande fra skibsvrag. På samme måde som en kranarm ville dykkeren blive sænket ned til vraget, fylde sine arme med værdigenstande og derefter blive hævet tilbage på skibet for at genopfylde “dykkermotorens” luftforsyning og gentage processen. Den kontrollerede sænkning og opstigning fra “dykkermotoren” inspirerede dykkervestene (BCDs). Uden brug af et taljesystem bruger BCD’er i stedet vægte og luft til at dykke ned, stige op og opretholde korrekt dybde under dykning.

Dykkerregulatorer: Dykkerverdenen ændrede sig drastisk i 1926, da det første åbne kredsløb for selvstændigt dykkerudstyr blev opfundet.

Dette var første gang i historien, at en dykker kunne trække vejret under vand uden at være forbundet til overfladen. 16 år senere, i 1942, blev opfindelsen gjort kommerciel af Emile Gagnan og Jacques Cousteau. Deres opfindelse gjorde det muligt at trække vejret efter behov og undgå manuelle justeringer. De kaldte det Aqua-Lung, og det var her dykker regulatoren blev født. Denne opfindelse gav fødsel til rekreativ dykning og gjorde det muligt for dagens certificerede dykkere at frit udforske den undersøiske verden.

Jeg håber, at dette har givet dig en ny følelse af værdsættelse for dit dykkerudstyr. Du kan se de udfordringer, der gik ind i at skabe det standardudstyr, vi har i dag. Det krævede konstant arbejde fra modige individer, der stræbte efter at udforske den undersøiske verden. Takket være dem er undervandsekspedition kommet langt, hvilket giver os mulighed for at fortsætte med at dykke og udforske undervandsverdenens vidundere.

Hvor ofte skal dykkerudstyr serviceres?

Hvis du køber en bil, denne kraftfulde maskine der transporterer dig fra et sted til et andet, vil du gerne være sikker på, at den fungerer i tip-top stand, så den er sikker at køre med og vil holde længere. Du vil få skiftet olie hver sjette måned, rotere dækkene og tjekke væskerne osv., fordi dette køretøj har en opgave at udføre, og du har brug for, at det gør det så sikkert som muligt.

Det samme gælder for dit dykkerudstyr. Det er kraftfulde maskiner, der hjælper dig med at komme fra et sted til et andet (mens du trækker vejret under vandet!). Du vil gerne sikre dig, at det er i tip-top stand, så det er sikkert at bruge og vil holde længere. Dit dykkerudstyr har en opgave at udføre, og du har brug for, at det gør det så sikkert som muligt. Med det sagt, ligesom en bil, skal du have mekanismernes detaljer tjekket med jævne mellemrum. Men hvor ofte? Hvilket dykkerudstyr skal jeg have serviceret? Hvor lang tid tager det? Hvor meget koster det at få dykkerudstyr serviceret? Dette er spørgsmål, som vi vil dække, mens vi dykker dybere ned i vigtigheden og processen med at servicere dit dykkerudstyr. Servicering af din BCD (vest med oppustelig luftkammer)

Nogle gange tænker vi bare på vores BCD’er som disse oppustelige jakker, vi har på, i stedet for maskiner. Og hvis du tænker over det, er de begge dele! Men hvis du skulle stige op i en varmluftballon, ville du ønske, at nogen havde kontrolleret ballonens integritet, inden du stiger opad og opad. Det samme gælder for at dykke nedad. Når din BCD bliver serviceret, vil teknikeren kontrollere for lækager, give den en grundig rengøring og servicere luftfyldningsventilen og tømningsventilerne.

Ligesom din regulator (som vi snart kommer til), vil teknikeren adskille BCD’en og undersøge deleternes integritet undervejs. Hvis nogen dele ser defekte ud, vil de bestille nye fra producenten og erstatte dem. Derefter vil de rense BCD’ens inderside og yderside. Når alt ser rent og nyt ud, vil de samle alt igen, kontrollere alle stropper og låse, og udføre en lækagetest. Når teknikeren godkender din BCD’s funktionalitet, vil de ringe til dig, så du kan komme og hente den, og du er klar til et dyk lige efter.

Hvor ofte du skal have tjekket din BCD, afhænger af producentens anbefalinger og garantikrav. En god tommelfingerregel for alt dit udstyr er en gang om året, men nogle produkter behøver kun at blive serviceret en gang hver 2-3 år, afhængigt af hvor ofte du dykker, og igen producentens anbefalinger for det specifikke produkt. Husk at få tjekket din tank.

Når vi tænker på service af vores dykkerudstyr, tænker vi ofte først på vores regulator. Den er uden tvivl det mest komplekse stykke dykkerudstyr, vi ejer, og med så mange små, fungerende dele giver det mening, at den har brug for et tjek en gang imellem. Men hvor ofte er for ofte eller ikke ofte nok? brugermanual, der fulgte med din regulator, vil fortælle dig præcis det. Tidligere var tommelfingerreglen “En gang om året, hvert år”, uanset hvor meget vi dykkede. Men mange regulatorer i dag er lavet til at være langt mere holdbare end de plejede at være.

Når du tager din regulator med til service, vil du normalt få en grundig overhaling, hvor din regulator bliver adskilt, inspiceret, samlet og testet for ydeevne. Dette er meget vigtigt for at du er sikker på at din regulator virker som den skal på alle dine dyk.

Hvor ofte skal dykkerudstyr serviceres?



Vi servicerer tanke og de fleste dykkerudstyr fra mærker som Aqualung, Mares, Atomic, Zeagle, Tusa, Scubapro og Cressi i Diving 2000 i Odense.

Hvor ofte skal dykkerudstyr serviceres?

En generel tommelfingerregel er en gang om året, men det afhænger af hvilket udstyr vi taler om og hvad producenten anbefaler (disse oplysninger bør være i dokumentationen, der fulgte med dit specifikke dykkerudstyr). Afhængigt af garantikrav og sikkerhedsanbefalinger kan frekvensen for service af dykkerudstyr være mellem en til tre år (med din tanks hydrostatiske tryktest udført hvert femte år).

Hvor lang tid tager det at få mit dykkerudstyr serviceret?

Det tager normalt mellem tre dage og tre uger at få dit udstyr serviceret, Med er helt normalt service på din regulator og BCD tager typisk 8-10 dage fra du indleverer dette i Diving 2000.

Hvor meget koster det at servicere dykkerudstyr?

Igen afhænger dette af hvilket udstyr der skal serviceres, teknikerens pris for arbejdskraft og reservedele, som du måske har brug for til dit dykkerudstyr.
Kontakt Diving 2000 for et estimat over de aktuelle servicepriser.