Kategoriarkiv: Dykkerudstyr

Valg af Våddragt: Limestone vs. Petroleum – Kvalitet og Sundhedsmæssige Aspekter

Udgivet den af

Hvordan vælger jeg våddragt?

Introduktion: Våddragter er afgørende for dykkere og vandsportsentusiaster, der ønsker at forblive varme og beskyttede i vandet. Men vidste du, at der findes forskellige produktionsmetoder til våddragter? Hos Diving 2000 i Odense fokuserer vi på at levere våddragter af høj kvalitet. I dette blogindlæg vil vi udforske forskellen mellem våddragter produceret af limestone og petroleum og undersøge de sundhedsmæssige aspekter ved brugen af disse materialer.

våddragt

Limestone: Naturligt og Bæredygtigt Valg Våddragter produceret af limesten er blevet populære blandt dykkere, der søger et mere bæredygtigt valg. Limestone bruges som et alternativ til neopren, der normalt fremstilles af petroleum. Limestone gennemgår en forarbejdningsproces, hvor det omdannes til kloropren, der derefter anvendes til at fremstille våddragter.

  1. Kvalitet og Ydeevne: Limestone baserede våddragter er kendt for deres gode termiske egenskaber. Materialet giver fremragende isolering, hvilket hjælper dykkere med at holde varmen i koldt vand. Den fleksible og elastiske natur af limestoneneopren giver også stor bevægelsesfrihed og komfort under vandet.
  2. Bæredygtighed: Ved at vælge en våddragt fremstillet af limestone bidrager du til at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer. Produktionen af limestoneneopren kræver mindre energi og ressourcer sammenlignet med petroleumbaserede alternativer. Derudover er limesten en naturligt forekommende ressource, der kan udvindes på en mere ansvarlig og bæredygtig måde.

Sundhedsmæssige Aspekter ved Petroleumbaserede Våddragter Petroleumbaserede våddragter, der er lavet af traditionel neopren, kan have visse sundhedsmæssige betænkeligheder. Neopren er kendt for at afgive visse kemikalier og forbindelser, der kan være skadelige for miljøet og menneskers sundhed. Her er et par nøglepunkter at overveje:

  1. Allergiske Reaktioner: Nogle mennesker kan være allergiske over for neopren og opleve hudirritation eller kløe efter brug af petroleumbaserede våddragter. Dette kan være ubehageligt og hæmme dykkerens oplevelse.
  2. Miljøpåvirkning: Petroleumbaserede materialer bidrager til udledning af drivhusgasser og forstærker klimaforandringerne. Denne miljøpåvirkning er et vigtigt aspekt at tage hensyn til, når man vælger sin våddragt.
våddragt

Valget er dit! Ved at vælge en våddragt, der er produceret af limestone, tager du et skridt mod bæredygtighed og bevarelse af vores miljø. Hos Diving 2000 er vi stolte af at tilbyde vores kunder våddragter af høj kvalitet, der både opfylder dykkeres behov og tager hensyn til vores planet.

Afsluttende tanker: Uanset om du er dykker eller vandsportsentusiast, bør du overveje de materialer, der anvendes i produktionen af din våddragt. Ved at vælge en limestonebaseret våddragt kan du ikke kun nyde fordelene ved en kvalitetsdragt, men også bidrage til en mere bæredygtig fremtid og undgå potentielle sundhedsrisici. Dyk ned i valget og vælg med omhu – både for din egen skyld og for vores miljøs skyld!

Har du spørgsmål eller ønsker yderligere information om våddragter af høj kvalitet? Besøg vores hjemmeside på www.shop-diving2000.dk eller kontakt vores venlige team i Odense. Vi står klar til at hjælpe dig med at vælge den bedste våddragt til dine behov og ønsker.

Diving 2000 har et stort udvalg af våddragter
Våddragt til dame
Våddragt til herre
Våddragt til børn

Våddragt
Våddragt 3mm
Våddragt 5mm
Våddragt 7mm
Tørdragt

Hvordan dit dykkerudstyr blev til?

Udgivet den af

Har du nogensinde tænkt over, hvordan dit dykkerudstyr blev til?

Teknologien og udstyret, som dykkere bruger i dag, virker velkendt for os alle. Du vil blive overrasket, når du hører historierne om dykkerudstyrets oprindelse.

Dykkermasker: Dykkermasker er en grundlæggende del af udstyret, når man dykker. Du kan simpelthen ikke opleve skønheden i den undersøiske verden uden en maske. Vidste du, at det tidligste eksempel på undervandsbriller kan spores tilbage til det 13. århundrede? Perserne skar tynde skiver af skildpaddeskjolde og polerede dem for at finde værdifulde perler under vandet. Fremad et par århundreder måtte dykkere bære en standard dykkerdragt, også kendt som kobberhjelm-udstyr. Du har måske set den dragt, jeg henviser til, en stor dragt med en metal dykkerhjelm.

Synligheden ud af den dragt var ekstremt minimal, fordi dykkere kun kunne se gennem små, gitterede glasvinduer. I dag bliver dykkermasker lavet med linser af høj kvalitet og solide konstruktioner, der lader os se klarere og beskytter os mere end en skildpadde skal nogensinde kunne.

Tungdykker / Hjelmdykker

Snorkler: Hvor der er en dykkermaske, er der en snorkel. Konceptet med snorklen har ikke ændret sig gennem århundrederne. I bund og grund er snorklen en tube, der forbinder dykkeren med den åbne luft. De tidligste optegnelser om snorkling kan spores tilbage til 3000 f.Kr. I Grækenland ville svampedyrkere trække vejret gennem tynde, hule siv for at samle svampe. Selvom snorklens koncept ikke har ændret sig, er den blevet forbedret med funktioner, der prioriterer komfort og oplevelse. For eksempel har standard-snorklen en fleksibel tube og en formstøbt mundstykke, der allerede er mere behagelig end en hul pind. Andre funktioner inkluderer en sprøjtebeskytter, en tømmeventil, og du kan endda få en snorkel i din favoritfarve.

Dykkerfinner: Vidste du, at det var Benjamin Franklin, der kom på idéen med finner? Ja, den samme præsident, der er på 100-dollar sedlen, får æren for at opfinde svømmefinner i en alder af 11.

Franklin elskede at svømme i en ung alder og undrede sig over, hvordan han kunne svømme hurtigere. Han skar to ovale stykker træ ud og brugte sandalreb til at holde dem fast i hænderne. Han prøvede det samme koncept med fodsålerne, men det virkede ikke. Som han hurtigt forstod, stammer kraften fra toppen af fødderne, ikke bunden, når man svømmer. Hans model, træpladerne, førte til den store mangfoldighed af finner, vi har i dag. Hans forkærlighed for svømning førte til, at han blev optaget i International Swimming Hall of Fame i 1968.

Dykkertanke: Før der var tanke, var der dykkerklokker. I det 16. århundrede demonstrerede to grækere deres luftkammeropfindelse for den spanske kejser. Opfinderne sænkede sig selv ned med et tændt lys inde i dykkerklokken. Da opfinderne og lyset kom tilbage uden at være blevet berørt af vandet, begyndte verden at bygge videre på denne opdagelse.

Kort tid efter blev dykkerklokken til en luftboble, der tillod fridykkere at trække vejret uden at skulle komme op til overfladen. Astronomen Edmond Halley forbedrede dykkerklokken betydeligt ved at tilføje et vindue og en ekstra luftforsyning. Selvom konceptet med at bringe luft ned under vandet ikke har ændret sig, er nutidens dykkertanke meget mindre, og teknologien har gjort det muligt at bære dette livsstøttesystem som en rygsæk.

Dykkerveste (BCDs): I det 17. århundrede opfandt John Lethbridge “dykkermotoren”. Dette var det første “dykkerdragt“, der ikke var forbundet til en luftforsyning. Dykkeren ville træde ind i et trætønde og bruge armhullerne til at bjærge værdifulde genstande fra skibsvrag. På samme måde som en kranarm ville dykkeren blive sænket ned til vraget, fylde sine arme med værdigenstande og derefter blive hævet tilbage på skibet for at genopfylde “dykkermotorens” luftforsyning og gentage processen. Den kontrollerede sænkning og opstigning fra “dykkermotoren” inspirerede dykkervestene (BCDs). Uden brug af et taljesystem bruger BCD’er i stedet vægte og luft til at dykke ned, stige op og opretholde korrekt dybde under dykning.

Dykkerregulatorer: Dykkerverdenen ændrede sig drastisk i 1926, da det første åbne kredsløb for selvstændigt dykkerudstyr blev opfundet.

Dette var første gang i historien, at en dykker kunne trække vejret under vand uden at være forbundet til overfladen. 16 år senere, i 1942, blev opfindelsen gjort kommerciel af Emile Gagnan og Jacques Cousteau. Deres opfindelse gjorde det muligt at trække vejret efter behov og undgå manuelle justeringer. De kaldte det Aqua-Lung, og det var her dykker regulatoren blev født. Denne opfindelse gav fødsel til rekreativ dykning og gjorde det muligt for dagens certificerede dykkere at frit udforske den undersøiske verden.

Jeg håber, at dette har givet dig en ny følelse af værdsættelse for dit dykkerudstyr. Du kan se de udfordringer, der gik ind i at skabe det standardudstyr, vi har i dag. Det krævede konstant arbejde fra modige individer, der stræbte efter at udforske den undersøiske verden. Takket være dem er undervandsekspedition kommet langt, hvilket giver os mulighed for at fortsætte med at dykke og udforske undervandsverdenens vidundere.

Hvor ofte skal dykkerudstyr serviceres?

Udgivet den af

Hvis du køber en bil, denne kraftfulde maskine der transporterer dig fra et sted til et andet, vil du gerne være sikker på, at den fungerer i tip-top stand, så den er sikker at køre med og vil holde længere. Du vil få skiftet olie hver sjette måned, rotere dækkene og tjekke væskerne osv., fordi dette køretøj har en opgave at udføre, og du har brug for, at det gør det så sikkert som muligt.

Det samme gælder for dit dykkerudstyr. Det er kraftfulde maskiner, der hjælper dig med at komme fra et sted til et andet (mens du trækker vejret under vandet!). Du vil gerne sikre dig, at det er i tip-top stand, så det er sikkert at bruge og vil holde længere. Dit dykkerudstyr har en opgave at udføre, og du har brug for, at det gør det så sikkert som muligt. Med det sagt, ligesom en bil, skal du have mekanismernes detaljer tjekket med jævne mellemrum. Men hvor ofte? Hvilket dykkerudstyr skal jeg have serviceret? Hvor lang tid tager det? Hvor meget koster det at få dykkerudstyr serviceret? Dette er spørgsmål, som vi vil dække, mens vi dykker dybere ned i vigtigheden og processen med at servicere dit dykkerudstyr. Servicering af din BCD (vest med oppustelig luftkammer)

Nogle gange tænker vi bare på vores BCD’er som disse oppustelige jakker, vi har på, i stedet for maskiner. Og hvis du tænker over det, er de begge dele! Men hvis du skulle stige op i en varmluftballon, ville du ønske, at nogen havde kontrolleret ballonens integritet, inden du stiger opad og opad. Det samme gælder for at dykke nedad. Når din BCD bliver serviceret, vil teknikeren kontrollere for lækager, give den en grundig rengøring og servicere luftfyldningsventilen og tømningsventilerne.

Ligesom din regulator (som vi snart kommer til), vil teknikeren adskille BCD’en og undersøge deleternes integritet undervejs. Hvis nogen dele ser defekte ud, vil de bestille nye fra producenten og erstatte dem. Derefter vil de rense BCD’ens inderside og yderside. Når alt ser rent og nyt ud, vil de samle alt igen, kontrollere alle stropper og låse, og udføre en lækagetest. Når teknikeren godkender din BCD’s funktionalitet, vil de ringe til dig, så du kan komme og hente den, og du er klar til et dyk lige efter.

Hvor ofte du skal have tjekket din BCD, afhænger af producentens anbefalinger og garantikrav. En god tommelfingerregel for alt dit udstyr er en gang om året, men nogle produkter behøver kun at blive serviceret en gang hver 2-3 år, afhængigt af hvor ofte du dykker, og igen producentens anbefalinger for det specifikke produkt. Husk at få tjekket din tank.

Når vi tænker på service af vores dykkerudstyr, tænker vi ofte først på vores regulator. Den er uden tvivl det mest komplekse stykke dykkerudstyr, vi ejer, og med så mange små, fungerende dele giver det mening, at den har brug for et tjek en gang imellem. Men hvor ofte er for ofte eller ikke ofte nok? brugermanual, der fulgte med din regulator, vil fortælle dig præcis det. Tidligere var tommelfingerreglen “En gang om året, hvert år”, uanset hvor meget vi dykkede. Men mange regulatorer i dag er lavet til at være langt mere holdbare end de plejede at være.

Når du tager din regulator med til service, vil du normalt få en grundig overhaling, hvor din regulator bliver adskilt, inspiceret, samlet og testet for ydeevne. Dette er meget vigtigt for at du er sikker på at din regulator virker som den skal på alle dine dyk.

Hvor ofte skal dykkerudstyr serviceres?



Vi servicerer tanke og de fleste dykkerudstyr fra mærker som Aqualung, Mares, Atomic, Zeagle, Tusa, Scubapro og Cressi i Diving 2000 i Odense.

Hvor ofte skal dykkerudstyr serviceres?

En generel tommelfingerregel er en gang om året, men det afhænger af hvilket udstyr vi taler om og hvad producenten anbefaler (disse oplysninger bør være i dokumentationen, der fulgte med dit specifikke dykkerudstyr). Afhængigt af garantikrav og sikkerhedsanbefalinger kan frekvensen for service af dykkerudstyr være mellem en til tre år (med din tanks hydrostatiske tryktest udført hvert femte år).

Hvor lang tid tager det at få mit dykkerudstyr serviceret?

Det tager normalt mellem tre dage og tre uger at få dit udstyr serviceret, Med er helt normalt service på din regulator og BCD tager typisk 8-10 dage fra du indleverer dette i Diving 2000.

Hvor meget koster det at servicere dykkerudstyr?

Igen afhænger dette af hvilket udstyr der skal serviceres, teknikerens pris for arbejdskraft og reservedele, som du måske har brug for til dit dykkerudstyr.
Kontakt Diving 2000 for et estimat over de aktuelle servicepriser.

Servicer din dykkerkniv!

Udgivet den af
Svar

Nu når vi alle er lidt groundet og ikke rigtig kan komme ud i vores rette element.. – Ja så har vi en ide til, hvad du kan bruge en af dine ellers planlagte dykkerdage på.

Da vi som fuldt udrustet dykker ofte har en kniv med på dykket og den sjældent forlader skeden, bør du få den tjekket efter. Kniven er et redskab der formentlig oftest bliver brugt til kage-skæring. Grundet saltvand og sjældent opsyn, er det ikke usandsynligt, at den har begyndende rust, og måske er den heller ikke længere så skarp, som den burde være.

Knive til dykning er ofte lavet af rustfrit stål eller titanium. Selvom knive af disse materialer burde være rustfri, så ser man desvære til tider rustbelægninger, der hvor bladet støder på i skeden. Det skyldes at saltvand og metaller begynder at tære ved galvaniseringen, fordi ioner i saltvand angriber alle former for metal. Derfor er det vigtigt at få skyllet ens knive efter hvert dyk, også selvom kniven er lavet af rustfrit stål og slet ikke har forladt skeden under dykket. Titanium har en bedre beskyttelse end rustfrit stål, men den skal også skylles og efterses.

Ser din kniv og sådan ud? Image Credit: Learntodivetoday

At rense en dykkerkniv

Er der rust på din kniv skal det fjernes! Dette kan ske ved at bruge ståluld og olie. Herved pudses overfladerusten af til kniven er blank og efterfølgende smøres i olie. Er der gravrust på kniven skal der hårdere midler til, måske en stålbørste på en boremaskine, men dette vil også gøre kniven mere modtagelig for nye angreb af galvanisk tæring da stålet bliver mere åbent. Denne handling kan gøre din kniv pæn igen, men du skal være opmærksom på, at rusten formentlig vil komme hurtigt igen. Vi anbefaler altid forebyggende vedligeholdelse af dykkerkniven, ved at sørge for at vaske og tørre kniven og skeden mellem hvert dyk.

Næste skridt på vejen til en velholdt dykkerkniv er en skarp æg, så du er klar til at kunne skære i de materialer du evt. kan møde på dine dyk. Det er vigtigt at din kniv er både skarp og ren, for der er ikke noget værre end at have et værktøj, som ikke dur til det, som det er tænkt til – At skære.

At slibe en dykkerkniv

Der findes mange forskellige slibe- sten og maskiner, som gør et rigtigt godt stykke arbejde, hvis man ved hvordan de bruges. Det kan være svært at beskrive en korrekt fremgangsmåde på skrift, men vi vil alligevel give det et forsøg her. Det handler om at æggen på kniven er så jævn og fin som muligt og vinklen er ens fra spisen til skaftet – Her anbefaledes en vinkel på 15°- 20° afhængig af formålet med kniven. Jo lavere vinkel jo oftere skal den slibes eller stryges med strygestål. Du kan købe slibesæt med vinkel holdere så du får en helt præcis vinkel. Og derved en meget skarp kniv.

Er din kniv hakket og udjævn skal man måske starte med en grov slibesten og slibe til æggen er helt jævn. Derefter en finere sten og gøre processen igen til æggen er helt jævn. Knivsæggen skal altid være våd når den slibes, enten ved vand eller olie. Da hurtig gående slibemaskiner varmen stålet op og ødelægger hærdningen, frarådes dette.

Har du ikke selv mod på at slibe dine knive, så kom ind i Diving2000. Her vil vores teknikker gerne tage sig af din kniv og give den et nyt liv.
Vi håber at dette indlæg har givet dig lyst til at tjekke noget af dit dykkerudstyr igen, inden det atter skal med på dykkertur.

Udstyrsguide til den nye dykker

Udgivet den af
1

Er du faret vild i udstyrsjunglen..?

Dykkerudstyr er obligatorisk for, at vi kan begå os under havets overflade! Ihvertfald hvis vi skal opholde os dernede, i mere end blot et par minutter af gangen.

Som ny dykker, i en helt ny verden, kan det af og til være svært at følge med, når snakken falder på udstyr. Det er ganske forståeligt! Dykning og især dykkerudstyr er omsværmet af synonymer.. – Altså brugen af flere ord for samme. I dette indlæg, vil vi søge, at komme med en udstyrsordbog, så du har lettere ved, at begå dig i denne nye verden..

1. Våddragt, Neoprendragt, Streamer, Shorty

Som dykker kan man ikke undgå, at stifte bekendtskab med en våddragt. Men har du noglesinde tænkt over, hvor mange forskellige termer for “våddragt” der findes? Nogle steder går den under navnet neoprendragt, grundet dens materiale. Andre steder, typisk sydpå, går den under navnet “wetty”, som en slags slang for dens engelske navn “wetsuit”. Måske du er støt på en Streamer eller en Shorty – Begge er våddragter! Den ene lang (Streamer), den anden kort (Shorty). Ligegyldigt hvad du ender med at kalde din våddragt, så ændre det ikke på, at den er essentiel for varme og beskyttelse, langt de fleste steder i verden.

2. BCD, BC, Vest, Buoyancy Control Device, Buoyancy Compensator

De fleste steder i verden, refereres til Vesten enten som BCD eller BC – Begge forkortelse for Buoyancy Control Device, og det ligger i navnet, at dette stykke udstyr er nødvendigt i henhold til, at styre sin opdrift. Med træning kommer, at BCD’en hjælper dig til at ligge helt neutral i vandet, enten ved at øge eller reducere mængden af luft i vestens blære. Foruden opdriften tjener BCD’en et andet, meget vigtigt formål, nemlig at fastholde flasken på din ryg, som et alternativ for, at bære flasken under armen.. De fleste bruger også vesten som fastgørelsespunkt for ekstraudstyr som lygter og kompas, ligesom nogle BCD’er endda kan rumme bly.

3. Regulator: 1. trin, 2. trin, Alternativ luftkile

Mens de fleste dykkere kun har hørt udtrykket “Regulatorsættet” i forbindelse med deres kursus, kan andre måske mindes instruktørens; “Husk nu støvhætten på jeres 1. trin..”

Denne del af udstyrssamlingen er essentiel, og direkte livsoprettende. Regulatoren leverer din luft, og det er væsentligt, at kende de forskellige dele. 1. trinnet monteres direkte på flaskens ventil, og herfra forgrenes luften, til de nødvendige kilder. Undervejs reduceres trykket, fra højtryk i flasken, til et omgivende tryk, som du kan trække vejret fra. 2. trinnet, eller det primære andet trin, er det mundstykke hvorfra du får din luft.

Er udtrykket “Alternativ luftkilde” nyt for dig? – Så skyldes det nok, at din instruktør brugte termen “Octopus“. Octopussen er din reserveluftkilde, som altid er til rådighed, hvis din makker skulle komme i luftproblemer. Nogle steder sydpå bruges udtryk som “Occy” eller “Buddy regulator” på samme vis, som brugen af ordet “Octopus”. Ligemeget hvad du kalder dit alternative 2. trin, så forventes det verden over, at den markeres med en tydelig gul farve og placeres i brystregionen.

4. Instrumenter: Manometer, SPG, Computer, Consol

En ganske nødvendig del af et regulatorsæt – Næsten ligeså vigtigt som 1. og 2. trin – er et manometer. Manometeret viser hvor meget tryk der er tilbage på flasken. Nogle steder refereres til manometeret som SPG, efter dens engelske navn Submersible Pressure Gauge.

En dykkercomputer er et fantastisk værktøj, som hjælper dig til et sikkert dyk. Computeren kommer i mange afskygninger. Det mest normale er, at bære sin computer på håndledet eller i en Consol. En Consol er en integration af typisk manometer, computer og til tider også kompas. Det nyeste nye på dykkermarkedet er computere med indbygget elektronisk kompas og luftintegration med en elektronisk transmitter.

5. Vægte, Bly, Blybælte, Integreret vægtsystem

Hvem har nogensinde hoppet i vandet, med scubaudstyr, uden bly, og stadig formået at komme under med hovedet..? Det er tæt på at være en umulig opgave!

Nogle dykkere foretrækker at bære blyet på et bælte, mens andre foretrækker at bruge en BCD med integrerede blylommer, som holder blyet på kroppen, og stadig besidder en dump-funktion. Stort set ALLE dykkere behøver ekstra vægt for at dykke, men det er helt op til den enkelte, om det bæres på et blybælte eller i BCD’en.

6. Maske, Snorkel, Finner

Hvem finder glæde i, at dykke, uden at være i stand til, at se hvad der er rundt om en? Sikkert ikke nogle, og efter som det menneskelige øje, ikke er bygget til, at se under vandet, er dykkermasken en genial opfindelse.. Dykkermasker kommer i mange forskellige former, farver og størrelser, og hvis du først én gang har prøvet at dykke med en maske der ikke passer, så kender du bestemt glæden i, at have en personlig dykkermaske.

Hvorfor skal vi egentlig have en snorkel? – Et spørgsmål der med garanti bliver stillet, på hvert eneste Open Water Diver kursus! Og svaret er simpelt.. Sikkerhedsudstyr! Ud over at bidrage med sikkerhed, giver snorklen dig mulighed for, at spare på luften i flasken, når du ligger i overfladen før og efter dykket. Skulle man komme til overfladen uden luft i flasken, kan man snorkle tilbage til sikkerhed.

Finnerne er vigtige, ikke blot for at komme fremad, men også for at kontrollere dine bevægelser og holde dig på ret køl under dit dyk. Og en bonusfordel, med forskellige farver finner, har du lettere ved at genkende folk fra hinanden under vand.

En basisk forståelse af dykkerudstyr, og ikke mindst terminologien der bruges rundt omkring i verden, er guld værd. Hvis du vil være en endnu større udstyrsekspert, så anbefaler vi, at du kigger nærmere på PADI Equipment Specialist kurset.

Er du på udkig efter dit første stykke dykkerudstyr? Tag et kig på vores webshop, eller besøg vores butikker i Odense og Nyborg.

Værd at vide – INDEN du dykker med en tørdragt

Udgivet den af
Svar

Værd at vide, inden man kaster sig ud I dykning med tørdragt.

Hvorfor overhovedet begynde på det dér med tørdragt..??

Den mest åbenlyse fordel er, at en tørdragt holder dig tør – og vil, med det rigtige valg af inderbekædning, hjælpe dig med at holde dig varm. Der er dog lige et par ekstra overvejelser, inden du gearer op.

Din opdriftskontrol vil være anderledes.d7proiss_prebent_arms_small

Din tørdragt vil give dig yderligere mulighed for kontrol med opdriften. Du kan tilføre luft til dragten ved hjælp af en manuelt betjent inflator-ventil – og lukke luft ud af dragten gennem en kombineret automatisk og manuelt betjent udluftningsventil.

Tørdragtsdykning er en færdighed, der kræver øvelse, især fordi luften har langt mere plads at flytte sig rundt på, i forhold til en BCD. Det er også vigtigt at være korrekt afvejet for at forhindre en opstigning med fødderne først og/eller tab af kontrol.dry

Af sikkerhedshensyn bør du dog fortsat dykke med BCD, både som backup, og for at have ekstra opdrift, når du er i overfladen.

Du bør aldrig dykke i tørdragt uden et forudgående kursus – evt. PADI Dry Suit Specialty 


Eller, som minimum – af en PADI instruktør, i svømmehal – at have modtaget nødvendig indføring/instruktion i dykning med tørdragt.

 

Du vil kunne tilpasse graden af isolering.inderdragt

Tørdragter isolerer langt bedre end våddragter. Du vil typisk have en isolering bestående af tre lag. Det inderste, kropsnære samt et tykkere, isolerende lag – og selvfølgelig en vandtæt ydre “skal”. Du regulerer nemt din temperatur, ved valg af tykkelse på din inderdragt. Altså, tykkelsen af det isolerende lag.

Du skal også vælge de rigtige handsker til dit dyk. Jo større termisk beskyttelse, de giver – jo varmere de er – des tykkere vil de være, hvilket giver dig mindre bevægelighed og følelse i fingrene. Du skal altså sørge for at finde den rette balance.

handskerDine manchetter er vigtige.

Hals- og håndledsmanchetter skal være vandtætte – uden at begrænse blodgennemstrømningen. Håndledsmanchetter, der er for stramme kan give følelsesløshed, snurren eller tab af bevægelighed i fingre eller hænder. En for stram halsmanchet  kan gøre dig svimmel eller uklar og/eller give dig hovedpine. I ekstreme tilfælde kan du miste bevidstheden. Ved at være omhyggelig med tilpasning og strækning/blødgøring af latex manchetter før brug, kan du dog helt undgå disse problemer.

manchetter

At tisse er mere kompliceret.

Dykkere, som anvender tørdragter til længere dyk, vil ofte være interesserede i et “Pee-valve”- (tisseventil) -system, der indeholder en kønsspecifik “samle-enhed” plus et rør, der leder urinen ud i det omgivende vand. Tisse-ventiler lyder umiddelbart fristende og ligetil, men de KAN også forårsage komplikationer, herunder passage af luft ind i blæren, urogenitale infektioner eller en tilstand kendt som “genital squeeze”. For at minimere din risiko, så brug et balanceret tisse-ventil-system med én-vejs kontraventiler og huske at rense det grundigt efter hvert brug. På kortere dyk, vælger mange dykkere dog simpelthen at holde sig.

pee-valves

Din hud kan blive irriteret.

Manchetter (især dem lavet af latex) kan irritere din hud. Dårlige monterings-/tætningssæt kan give gnidemærker og mere sjældent, kan du få blå mærker grundet et problem kaldet “tørdragts-squeeze”, som forårsages af, at du ikke får fyldt luft i dragten under nedstigningen. Hvis du har følsom hud, kan du vælge at bruge manchetter eller forsejlinger af silikone eller neopren istedet.

/fk

Det dér EVO førstetrin..?!

Udgivet den af
Svar

Scubapro MK25 EVO førstetrin

Fagudtryk, tekniske termer og fremmedartede begreber.

Lidt læsestof for nørder – og de, som bare gerne vil lidt mere i dybden med, hvad der fører et førstetrin fra fremragende til det helt sublime.

Herunder kan du finde oplysninger, der måske gør dig lidt klogere på, hvad der adskiller Scubapro‘s hæderkronede førstetrin MK25 og MK25 EVO

Et virkelig “nice-to-know” for enhver koldtvandsdykker.

Tekniske data:

MK25-EVOx2

  • Luft-afbalanceret gennemstrømnings-stempel i et forkromet messinghus sikrer et konstant og ubesværet air-flow, upåvirket af både skiftende tank-tryk, omgivende tryk samt åndedrætsintensitet.
  • Patenteret XTIS (Extended Thermal Insulating System) isolerer fuldstændigt de mekaniske komponenter mod kulde, hvilket øger frysningsresistensen med 30 procent i forhold til MK25. Vel at mærke, uden at gå på kompromis med ydeevnen. Isoleringssystemets nøglekomponenter – i hvert fald de synlige dele – er klart blå.

MK25-EVO-inside

  • Ny isolerende ”coating” på fjeder, isolerende bøsninger i huset, anti-freeze hætte, større hus og cover-gevind. Det hele i perfekt samspil med XTIS for at forbedre ydeevne i selv meget koldt vand.
  • Anti-freeze beskyttelsen  øger markant åndings-pålideligheden, under dykning i selv de mest ekstreme vandtemperaturer.
  • To modstående højtryksporte tillader, at førstetrinet kan monteres både opad og nedad.
  • Fem højtydende lavtryksporte monteret på swivel/drejeligt tårn maksimerer mulighederne for optimal slangeføring.

MK25-EVO_YOKE-DIN

  • Ydre/udvendig regulering af mellemtryk gør det muligt – for teknikere – nemt og hurtigt at finjustere ydeevnen.
  • Fås med enten 232bar/3364psi YOKE- eller 300bar/4350psi DIN-konfiguration.
  • Vægt: YOKE 790g – DIN 572g.
  • Luftgennemstrømning ved 200bar/2900psi: (l/min/SCFM): >8500/301.
  • Mellemtryk (bar/psi): 9.0-9.8/130-142.

YOKE eller DIN – fordele/ulember. Det kan du se meget mere om HÉR: YOKE/DIN

/fk

Regulator – Hvilken type kobling er bedst..??

Udgivet den af
1

Regulator med DIN eller YOKE..?

Ny regulator – Hvad er bedst?Flaskeventiler

Hvilken type kobling skal jeg vælge?

Fordele og ulemper.

Specielt for nyuddannede dykkere, der står for at skulle investere i udstyr til deres nye hobby, kan det virke som lidt af en jungle. Mulighederne er mange og forvirringen kan let blive total.

I denne artikel vil jeg prøve at løfte sløret – bare en lille smule. Så valget af regulator,  DIN-kobling eller YOKE-kobling, kan blive en lille tand lettere.

Hvorfor regulator med DIN-kobling?

I Tyskland har man primært valgt DIN, grundet muligheden for at kunne benytte et højere tryk. Hvilket kan være praktisk ved industriel anvendelse samt kommerciel dykning. Hvor YOKE-ventilen (den med bøjlekobling) kun er godkendt til et maksimalt arbejdstryk på 200 bar, kan en DIN ventil sættes op til at håndtere et tryk på op til 300 bar.

4-din-conversion-complete

De første rekreative dykkere (fritidsdykkere), der benyttede sig af DIN-koblingen var tekniske dykkere. Ikke kun på grund af det rent praktiske i den ekstra kapacitet på 300 bar, men også på grund af den øgede sikkerhed, der er forbundet med DIN systemet.
Spørgsmålet omkring sikkerhed har længe været genstand for diskussion blandt dykkere. Nogle hævder, at alt andet end DIN ligefrem er dødelig, mens andre hævder, at DIN faktisk ikke ER mere sikker, end YOKE systemet – overhovedet.

right-k-valve

Teoretisk set har DIN-systemet nogle sikkerhedsmæssige fordele. Den større tolerance, i forhold til højt tryk, kan reducere risikoen for brist i tilfælde af overfyldning, når tanken er forbundet til en kompressor – under opfyldning. Afgørende er det, at O-ringen på DIN-koblingen er INDEN i regulatoren, hvor den på YOKE-koblingen, er placeret på ydersiden af ventilen. DIN-koblingens O-ring er således mindre udsat for beskadigelse eller tab under transport.
Forsøg har også vist, at DIN er mere modstandsdygtig over for slag og stød i forhold til YOKE-koblingen, som KAN blive slået løs. – Et usandsynligt, men ikke umuligt, scenarie.

Hvorfor regulator med YOKE-kobling?

V30-YokeMen drag ingen forhastede konklusioner om YOKE-ventilen. Millioner af dyk er udført med YOKE-ventiler siden dykningen blev populær, og den har bevist at være rigelig sikker. Det kan minde om diskussionen om, hvorvidt den nye Airbus 380 er sikrere end den gamle Boeing 737. På papiret har 380 flere sikkerhedsfunktioner. Men 737 har millioner af flyvetimer bag sig, med et absolut minimum af uheld. Det er også værd at bemærke, at DAN og andre dykker-sikkerheds-organisationer ikke har nogle særlige politikker knyttet til brug af YOKE-ventiler.

TK-01

Teknisk dykning, som er en helt anden disciplin, kan kræve andre konfigurationer eller ”set-ups”. Tec-dykkere benytter ofte højere arbejdstryk i deres tanke – op til 300 bar. Ved dykning i vrag og huler, er den øgede beskyttelse mod slag og stød – hvor minimal denne risiko end er, dog værd at tage med.

Tankene du lejer på en ferie er typisk udstyret med YOKE-ventiler, så de fleste dykkere vælger ofte YOKE-koblinger til rejsebrug, for at sikre kompatibilitet. Hvis du foretrækker DIN, men stadig ønsker at leje tanke, er det normalt et spørgsmål om at fjerne en lille indsats (plug) fra flaskeventiler med YOKE-kobling – så du kan benytte en regulator med DIN-kobling. Hvis dette ikke er muligt, er en DIN/YOKE adapter også en mulighed, der kan løse problemet.

Kombi

Et personligt valg

Prismæssigt er forskellen jævnet ud, i løbet af de seneste år. Førhen var DIN kun tilgængelig for high-end, eller tec-specifikt dykkerudstyr. I dag kan de fleste, også ”basic” –regulatorer, leveres både med YOKE og DIN, alene afhængigt af  kundens personlige præference.

Så, hvis du først og fremmest er tec dykker, vil du sandsynligvis ønske at benytte DIN. Hvis du ikke er tec-dykker, er det mest af alt et spørgsmål om personlig smag. Prisen er stort set den samme, og du kan nemt komme ud over problemerne med at rejse og leje udstyr. I betragtning af DIN’s fortrin, selvom de er minimale, selv til rekreativ dykning, vil jeg selv foretrække DIN. Men igen, det er et rent personligt – og subjektivt valg.

DIN (Deutsches Institut norm)

/fk