9 grunde til at dykke i dit sabbatår

Dykning i dit sabbatår

At lære at dykke, er den perfekte måde at kombinere rejse, oplevelser og kultur med en interesse for det, der gemmer sig under overfladen – Og det bedste af det hele; Et dykkercertifikat har du resten af dit liv. Oplevelserne vil ingen ende tage!

Uanset om du gennemfører et PADI Open Water Diver kursus – første skridt på PADI’s uddannelsesstige, eller du når din status som PADI Professionel, så vil du berige dit liv betragteligt både før, under og efter dit sabbatår.

Her er 9 grunde til, at dykke i dit sabbatår:

#1 – Opdag den spændende undervandsverden

At lære, at scubadykke (dykning med flaske) åbner døren til en ny verden, lige meget hvor på kloden du befinder dig. Hvorend der er vand, er der mulighed for at opdage, hvad der ligger under overfladen, ligemeget om det er betagende koralrev, møder med det marine liv eller et unikt syn på historien gennem gamle skibsvrag.

#2 – Rejser, kultur og oplevelser

Dykning er det ideelle supplement til andre sabbatårs-planer; Når du rejser fra kyst til kyst på jagt efter forskellige dykkeroplevelser, vil du tilligemed opleve blandingen af ​​kulturer, seværdigheder og landbaserede eventyr – Nord, syd, øst eller vest, der er altid eventyr at komme efter

#3 – Scubadykning er for livet, ikke kun dit sabbatår

Uanset om du vælger at blive fritids eller professionel dykker med PADI, vil din certificering varer resten af ​​dit liv. Efter afslutningen af ​​din scubatræning samt den erfaringen du har fået fra dit sabbatår, kan du fortsætte med at dykke med venner, familie eller andre dykkerklubber, både hjemme eller på fremtidige ferier eller studieture.

#4 – Nye venner og makkersystemet 

Et vigtigt element i PADI’s træning er begrebet “dykker buddy” – En eller flere du dykker sammen med, for at øge sikkerheden og dele dine oplevelser. Ved at dykke med flere forskellige buddy’s, vil du have mulighed for at lave livslange bekendtskaber såvel som at lære vigtigheden af ​​tillid og samarbejde.

 #5 – Penge, penge, penge 

Mange sabbatårs rejsende vælger at arbejde under rejsen; Ikke blot for at dække leveomkostningerne, men også for at fordybe sig i hverdagenes livsstil. Ved at undervise som en PADI Divemaster eller derover, har du chancen for at tjene penge på at gøre noget, du virkelig elsker.

#6 – Færdigheder til at studere

En bekymring for mange elever er, om de vil finde det nemt at klare en akademisk rutine efter at have taget et sabbatår. Ved at lære at dykke (og især ved at lære andre at dykke som PADI Professionel), vil du være i stand til at forblive fokuseret på uddannelse, mens du har det sjovt, og du vil holde studiefærdighederne friske gennem blandt andet selvstændigt studie, klasserumsundervisning, eksaminer, praktiske demonstrationer og fremlæggelser.

#7 – Færdigheder til fremtidige jobs

Som dykker vil du være mere sikker, samvittighedsfuld og tilpasningsparat. PADI Divemastere og instruktører er fremragende problemløsere og ledere, der har undervist og arbejdet sammen med mennesker fra alle samfundslag. Disse meget overførbare færdigheder vil utvivlsomt øge dine fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet.

#8 – Færdigheder for livet

Dykningens færdigheder vil ikke bare forbedre studie- og arbejdsliv, de har også en positiv indvirkning på din personlige karakter. Du vil lære, hvornår du skal være modig og udfordre dig selv og hvornår du skal slappe af og ‘gå med strømmen’. Du vil være i stand til at kommunikere og arbejde sammen med andre mere effektivt, samt være bedre til at prioritere og beslutte. Du kan endda lære praktiske færdigheder, som redningsteknikker og navigation.

#9 – Beskyt vores oceaner

Når du omdannes fra land-krappe til scubadykker, bliver du ambassadør for undervandsverdenen, og får større opmærksomhed omkring de problemer, der påvirker vores hav. Du vil være i stand til at gøre en forskel for vores planets fremtid, uanset om det er at arbejde på forskningsprojekter (som koralundersøgelser eller fiskemærkning) eller indsamling og rapportering af marine affald.

 

Er du klar til at åbne døren til uendelige oplevelser – Både i dit sabbatår, men også efterfølgende, så tøv ikke med at tage kontakt til Diving2000 på tlf. 6613 0049

Vi glæder os til at hører fra dig !

 

Af: Tobias Theil Madsen
Teksten er inspireret af blogindlæg på Padi.com
Dette indlæg blev udgivet i Blandet. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anti-spam: complete the taskWordPress CAPTCHA