DIVEMASTER KURSUS HOS DIVING 2000

become a padi divemaster

Et dykkerkursus er starten på et livslangt eventyr. Det giver helt fantastiske oplevelser, som man kan leve højt på længe. De fleste dykkere nyder det som en spændende fritidsinteresse, en måde at få gode minder på når de rejser og et middel til at lære om havets miljø og dyr.

Men en del bliver altså så bidt af dykning, at det er begyndelsen til en helt ny karriere, hvor det er dem, der lærer andre at dykke. Hvis det kunne være noget for dig, så læs videre…

Første skridt på den professionelle dykker-sti hedder Divemaster. Som Divemaster skal man grueligt meget igennem i forhold til de andre dykkerkurser. Og det er jo helt naturligt eftersom at andre efterfølgende ser til netop dig, som den der skal sørge for sikkerheden og for at have grundig viden. Det er jo selvfølgelig dem selv, der skal dykke som de har lært, inden for deres egne grænser. Men mange dykkere, især de nye, føler en ekstra tryghed, når DU står klar på stranden og overvåger dem eller ligger roligt foran dem under vandet. Og du skal leve op til deres tillid!

Den tillid lærer du at leve op til på Divemaster-uddannelsen. I korte træk består uddannelsen af ca. 10 omgange teori, hvor man virkelig går i dybden med forskellige emner som fysik, fysiologi og udstyr med tilhørende eksamen. Du skal lave nogle såkaldte stressøvelser i svømmehallen, der tester dig i at klare stressede situationer under vand. Du skal lave et par svømmeprøver. Og så skal du følge med som aspirant på et hav af dykkerkurser og ture, så du kommer ud for så mange tænkelige dykkerscenarier som muligt. Du bliver superskarp, når det kommer til at observere mennesker, og det kræver at du er i besiddelse af en vis mængde tålmodighed og sociale egenskaber. I det hele taget får du rig mulighed for at vise at du mestrer rollen som professionel dykker. Men – det gælder ikke om at være verdensmester, og det forventes at du tager ansvar for din egen udvikling og udviser en god portion entusiasme.

Som Divemaster bliver du medlem af PADI organisationen og kan dermed tjene penge på din uddannelse. Du kan efterfølgende videreuddanne dig til dykkerinstruktør, som igen åbner for et væld af nye muligheder. Som Divemaster kan du få arbejde både herhjemme og i udlandet – mange vælger netop at tage til udlandet og arbejde fuld tid som Divemaster i et par år og få en pokkers masse fede oplevelser med videre i livet.

Det er enormt givende at være Divemaster. At se udtrykket i folks ansigter, når DU har guidet dem igennem et fantastisk dyk og været med til at give dem en oplevelse for livet. Når de ser til DIG som eksperten og bliver trygge, når de kan se at du har styr på sagerne. Og alle de dykkeroplevelser, du får…

For at kunne uddanne dig til Divemaster skal du have gennemført OWD, AOWD, EFR samt Rescue kurset eller tilsvarende. Du skal have 40 loggede dyk inden du starter og 60 for at blive certificeret – og du kan forvente masser af dyk under selve kurset!

Diving 2000 afholder en uforpligtende introaften for alle, der er interesserede i at høre mere om uddannelsen eller starte på den – vi starter nemlig et kursus op inden for kort tid.

Du kan tilmelde dig aftenen på vores kalender. Du er også mere end velkommen til at komme forbi butikken eller ringe til os for at få en snak om denne spændende karrierevej.

 

Skriv et svar