Korrekt afvejning af dig og dit dykkerudstyr

Der er ikke noget speciale i PADI regi som, hvis det er udført grundigt og korrekt, er vigtigere for en dykker, end PADI Peak Performance Buoyancy kurset!

Den korrekte afvejning er vigtig for det kan spare dig for en masse unødige anstrengelser. Det siger sig selv at de fleste mennesker skal have bly på for at komme ned, men man skal også passe på, at man ikke får så meget bly på, at man er nødt til at have en masse luft i sin BCD under sit dyk. En masse luft i BCD’en vil nemlig skabe en hel masse modstand i vandet, og man ville være nødt til at bruge flere kræfter, og dermed mere luft for at lave det samme arbejde.

På et OWD kursus lærer man at finde ud af hvor meget bly man skal have på. Det er dog kun den første lille del af korrekt afvejning. For at opsummere vil vi gennemgå en korrekt afvejning trin for trin.

Det er værd at indskyde, at det mest optimale er at være to personer til at lave denne øvelse. Dermed kan man give hinanden feedback på det man ser.

Vurdering af blymængde
1: Tag alt dit dykkerudstyr på – og vi er kede af at understrege det – men vi snakker om alt udstyr. Dette kan i sagens natur godt blive en varm affære såfremt man dykker i tørdragt med en god tyk inderdragt.

Tøm så din bcd/vinge og evt. dragt for luft. Derefter rækker din makker dig så bly, kg for kg, til du med let vejrtrækning kommer til at ligge med øjnene i vandoverfladen. Det skal være sådan at du, når du puster helt ud, synker mod bunden. På denne måde ved du, at du er korrekt afvejet.
Hvis du kan komme afsted med at lave ovenstående øvelse med kun 30 bar i din tank har du allerede kompenseret for den vægt du er nødt til at tilføje pga. luftforbrug. Hvis denne mulighed ikke er til stede er det jo et ”velkendt faktum” at lufts vægtfylde ved 0 grader C, og ved 1 bar vejer 1/775 g/cm3. Med lidt omregningsfaktor, kan man konstatere at luft vejer 1,29 g/l.

Hvis man tager udgangspunkt i en dykker med en 15 l. tank, så kan man regne ud at hans luft i en flaske trykket op til 200 bar må veje:

Kg = 15 x 200 x 1,291000 = 3,870 kg.

Hvis man antager at dykkeren godt vil have en reserveluftmængde, for en god ordens skyld tager vi her tommelfingerregelen om 50 bar når vi går op, så skal ”opdriftsforøgelsen” blot regnes med 150 bar, da det jo er det forbrugte luft.

Kg = 15 x 150 x 1,291000 = 2,903 kg.

Dette vil så sige at hvis man er korrekt afvejet med fuld tank, skal man tilregne at ”vinde” 3 kg opdrift hen mod slutningen af dykket. Det er alligevel en del bly at mangle når man kæmper for at holde et sikkerhedsstop.

Derudover skal du også huske på at hvis du laver øvelsen i ferskvand eller pool er der forskel på opdriften i forhold til saltvand, da saltholdigheden forøger din opdrift.

Det er svært at sige præcis hvor meget vægt du skal tilføje for at kompensere for den øgede opdrift, men den perfekte øvelse ville være at have et stort kar fyldt fuldstændig med vand, også langsomt nedsænke sig selv, for derefter at gå op, og så måle hvor mange liter vand der er forsvundet ud over siden.

Archimedes sagde jo; at enhver genstand der nedsænkes i vand får en opdrift der er lig med vægten af det vand den fortrænger.

Derfor er det din volumen og ikke din vægt der er afgørende