Nu hvor du har en Open Water certificering, er du sandsynligvis top motiveret på at få mere erfaring – og gerne så hurtigt som muligt. Du er interesseret, du er indstillet på at lære endnu mere – og du er hooked på tanken om at deltage på Specialty kurser, fordi du hér vil få undervisning og vejledning af en professionel PADI Instruktør.

Hvis den lange liste af Specialty kurser  synes overvældende, og nærmest får din maske til at rotere, er hér en overskuelig liste over fire PADI Specialty kurser, som enhver ny dykker bør overveje.

Peak Performance Buoyancy – opdriftskontrol

På dit Open Water kursus har du demonstreret hovering og fin-pivot. Men, kan du svømme gennem en hulahop-ring uden at røre siderne? Opdriftskontrol er nok den vigtigste færdighed for enhver dykker. På dette kursus, vil du i løbet af 1 teorilektion og 2 dyk, lære at finjustere din afvejning samt at mestre åndedrætskontrol. Færdighederne, du opnår på dette kursus, vil hjælpe dig til at forbedre dit luftforbrug, gøre dine dyk længere og LANGT behageligere.

Underwater Navigator – undervandsnavigation

Noget af det bedste ved dykning er følelsen af vægtløshed. Du kan slå kolbøtter, stå på hovedet og svømme på ryggen, hvis du vil. Ulempen er dog, at ved at gøre dette, kan du hurtigt miste din fornemmelse for retning – altså orienteringen, i denne nye verden. At kunne finde vej tilbage til båden eller kysten er afgørende på et hvert dyk. Dette gør, at skarphed på navigation, er blandt de mest nødvendige færdigheder – og en god idé for enhver dykker.

Deep Diver -dybdedyk

Som ny dykker, er du certificeret – og rådet til – ikke at dykke dybere end 18 meter. Ønsker du at kunne gå dybere? Så er PADI Deep Diver kurset lige noget for dig. I løbet af kurset vil du opleve, hvad der sker, når du dykker på dybere vand. Som f.eks. ændringer i farverne og virkningerne af forøget tryk. På dette kursus vil du lære, hvordan du sikkert og trygt kan dykke til en dybde af max. 40 meter.

Night Diver – natdyk

Hvorfor begrænse dine dyk til dagtimerne? Dykning i tusmørke og ved daggry giver dig mulighed for at opleve dyreadfærd, som du ikke får at se i løbet af dagen. Mange væsner komme ud af deres skjulesteder i ly af mørket. Før du giver dig i kast med natdyk, så tjek PADI Night Diver kurset. Du vil her lære, hvordan du kommunikerer med din lygte samt andre uundværlige teknikker til natdykning.

Viften af PADI Specialty kurser er som cross-fit for dykkere. Specialty-programmet indeholder en lang række af forskellige typer af dykning. Hver især vil de klæde dig rigtig godt på til at kunne dykke trygt, behageligt og sikkert i forskellige situationer.

Hvis du gerne vil prøve et dyk fra hver af disse kurser, kan du til en begyndelse tage et PADI Advanced Open Water kursus (AOW). Læs mere om forskellene mellem dit Open Water kursus og AOW kurset, HER.

/fk

Tips til at holde dig varm under vand

Der er en grund til, at folk strømmer til havet, når det er varmt. At sænke dig selv ned i køligt vand, trækker hurtigt varmen ud af din krop – og sænker din kernetemperatur. Det er fantastisk, hvis du tager en hurtig dukkert for at blive kølet af, men knap så fantastisk, når du er 10 meter under overfladen og prøver at nyde synet af en papegøjefisk.

At fryse ødelægger ikke blot nydelsen ved dykket – det kan også være farligt. I takt med, at kroppens kernetemperatur falder, nedsættes både din reaktionstid og dine tankeprocesser. Din krop bruger også mere energi for at holde dig varm, hvilket gør, at du så har mindre udholdenhed til dit dyk. Her er nogle bud på, hvordan du holder på din kropsvarme, og kan nyde dit dyk.

1 – Hold dit hoved tildækket. Du vil jo ikke stå på ski uden en hue – og bør heller ikke dykke i koldt vand uden en hætte. En hætte er den vigtigste del af din ”termiske beskyttelse”, og bør absolut være det første, du skal have i tankerne. Alle andre steder på kroppen, hvor blodkar ligger tæt på / lige under hudens overflade, kan kroppen lukke for blodgennemstrømningen, for at minimere varmetabet. Men IKKE i hovedbunden. Dér vil varmetabet fortsætte med uformindsket styrke.
Så… “HOLD HOVEDET KOLDT – OG VARMT”

2 – Hold vandet ude. Selv den bedste våd– eller tørdragt er værdiløs, hvis den tillader for meget koldt vand at komme ind. Reparer beskadigede lynlåse og sømme. Du skal særligt være opmærksom på halsmanchetten, fordi – når du svømmer fremefter, kan den ligefrem fungere som en kanal for vandet. En hætte kan her gøre dobbelt gavn. Både til at holde dit hoved varmt – og samtidig som hjælp til at forsegle halsmanchetten.

3 – Tørdragt med inderdragt. En tørdragt i sig selv, holder dig bare tør – ikke varm. Isoleringen afhænger af inderdragten. Altså, hvad du har på UNDER tørdragten. Inderdragter fås lige fra ganske tynde – som undertøj med lange ben og ærmer – til meget tykke heldragter, til dykning i selv MEGET koldt vand. Eksempelvis til is-dykning. Endelig er el-opvarmet undertøj ikke kun noget der hører Hollywood til – men et fantastisk stykke udstyr til dykning i koldt vand.

4 – Det bare ingenting. Varmetabet er enormt, hvor koldt vand flyder over nøgen hud, så en tynd full-body dragt er varmere end en tyk shorty.

5 – Hold dig til lavere vand. Jo dybere du dykker, jo mere komprimeres neoprenen i din våddragt – og jo tyndere (jo mere komprimeret/sammentrykket) den er, jo dårligere isolerer den.

6 – Gå til overfladen, hvis du ryster. Ukontrollable rystelser/skælven er et tegn på hypotermi (underafkøling). En tilstand, der ikke bare er voldsom ubehagelig, men den kan også udvikle sig til at være potentiel farlig.

7 – Pak dig ind – over vandet. Tilbage på dækket – eller på land, vil en våddragt virke som en effektiv køler, når du sidder i en let brise. Rigtig mange dykkere mister faktisk mere varme MELLEM dykkene, end når de er i vandet. Tag en frakke på, udover våddragten. Eventuelt en vindjakke eller endnu bedre – et regnsæt. Eller tag simpelthen våddragten af – og tør dig.

8 – Hav noget varmt at drikke. En termokande med varm kakao, kaffe,
te eller suppe kan hjælpe dig med at genoprette din kernetemperatur mellem dykkene. Men drik under ingen omstændigheder alkohol, da alkohol sender blodet til hudens overflade – og derved gør, at du mister endnu mere varme.

/fk

foto: Waterproof

Om det er havkat eller sæler – det klare vand og gode sigt – eller de lave temperaturer…
Vi hylder dét, der gør koldt-vands-dykning til det bedste.

# 1 – Fordi vi kan opleve et meget varieret marint liv.
Dykning i koldt vand præsenterer dig for en unik biodiversitet, så som havkat, regnbueørred, makrel, pighvar, laks, savgylte, havørred, store nøgensnegle og sønilliker, for blot at nævne nogle få. For at finde flere koldtvands-væsner, prøv at tjekke ”ScubaEarth Critter Finder”.

# 2 – Fordi vi ønsker at opleve fremmedartede og usædvanlige miljøer. Koldtvands-dykkere har mulighed for at dykke i floder, søer, sten- og kalkbrud samt selvfølgelig i havet. Svømning gennem kelp-skove føles som at flyve. Desideret is-dykning er en ganske enestående oplevelse – og vil få dig til at føle som en sand eventyrer. Vrag i store søer, dykning i bjerge og fossiljagt i floder, er blot enkelte eksempler på nogle af de miljøer, der er så værdsat af koldtvands-dykkere.

# 3 – Fordi udfordring styrker kammeratskab.
Koldtvands-dykkere bruger mere udstyr. Tykkere dragter, mere vægt, kraftigere lygter, stærke finner, og må nogle gange dykke i ringere sigt. Den solidaritet og det særlige sammenhold, der ses blandt koldtvands-dykkere, findes fordi de skal kunne håndtere udfordringerne. Mange dykker med mottoet: “Hvis du kan dykke i koldt vand, kan du dykke overalt”.

# 4 – Fordi ikke alle har mulighed for at bo i – eller rejse til et sted, hvor vandet er varmt.
Selvom du bor i en del af verden, der ikke ligefrem er tropisk, skal du finde et sted nær hjemmet, hvor du kan dykke regelmæssigt. Aktive dykkere accepterer dykning i koldt vand, bl.a. fordi det øger deres muligheder for at dykke betragteligt. At være parat og villig til at dykke i lavere temperaturer, åbner dørene til vinterdykning og en dykkesæson, der strækker sig over hele året.

foto: hufffingtonpost.com

# 5 – På grund af hajerne og de store pattedyr.
Fik vi nævnt det forskelligartede marine liv? Sæler, søløver, hajer, spækhuggere og hvaler tilbringer alle størstedelen af deres liv i køligere farvande. Og ønsker du at se enorme sardin-stimer i Sydafrika, pjaltefisk i Australien, eller søkøer i Florida, er du nødt til at kunne dykke i køligere farvande.

Disse er blot nogle få grunde til, at vi elsker dykning i køligere farvande. Har noget af alt dette prikket til din nysgerrighed – din interesse? Hvis det er tilfældet, så kontakt dit lokale PADI dykkercenter og meld dig som deltager på næste koldtvands-tur.

Indlægget er inspireret af en artikel, bragt på www.padi.com/blog/

/fk

PADI Members, der er aktive i Europa, bør være opmærksomme på, at der i det seneste år er sket ændringer i den europæiske standard EN250. Denne standard bl.a. omhandler fremstilling af ”åndingsudstyr, dykkerudstyr og trykflaskeapparater” samt krav til prøvning og mærkning. Herunder således også, hvordan alternative luftkilder anvendes. Effekten af disse ændringer vil komme gradvist – idet udstyr, der er fremstillet i henhold til kravene i den tidligere version af standarden, vil være på markedet i mange år. Du skal dog være opmærksom på ændringerne i standarden, så du ved, hvornår hvilke ændringer skal implementeres vedrørende konfigurationen af alternative luftkilder.

Klik på billedet til venstre for at se hele dokumentet fra DS (Dansk Standard)

De vigtigste ændringer – altså dem, som vil påvirke regulatorer fremstillet i overensstemmelse med den nye (2014) version af standarden, er som følger:

• En konfiguration med ”octopus” er ikke en anbefalet løsning, hvis dybden er større (dybere) end 30m – eller vandtemperaturen er under 10° C. I stedet anbefales et alternativt, fuldstændig uafhængigt system.
• Regulatorers første trin, der ikke er designet til brug i koldt vand, SKAL være mærket med “> 10° C”.
• Regulatorers første trin kan være mærket med en lavere arbejdstemperatur, hvis angivet af fabrikanten.
• Regulatorers første trin vil blive præget med et “A”, hvis de er kompatible/forenelige med en alternativ luftkilde (octopus konfiguration).

Disse ændringer vil træde i kraft gradvist, efterhånden som flere regulatorer vil være fremstillet i overensstemmelse med den reviderede standard. Hvis du har spørgsmål om, hvordan du kan bruge en bestemt regulator, bør du henvende dig til producenten for nærmere oplysning.