Sådan trykudligner du

Trykudligning af ører. NEED TO KNOW for dykkeren – NICE TO KNOW for flypassageren.

En let tilgængelig guide i kunsten at trykudligne dine ører.

Lige fra simple tilfælde af svømmer-øre (betændelse i den ydre øregang) til mere alvorlige og undertiden varige øreskader… Dykkere er særligt udsatte over for øreproblemer. Primært fordi øret er en meget fintfølende og sart ”indretning”, der styrer både hørelse og balance – og som slet ikke er beregnet til de hurtige ændringer i det omgivende tryk, som dykning forårsager.

Heldigvis kan øreskader dog forebygges.

Mellemøret er et hulrum bag trommehinden, som kun har forbindelse ”udadtil” via det eustatiske rør, der forbinder svælget og mellemøret.

Hvis du undlader at øge trykket i mellemøret, og altså undlader at udligne trykket i ydre og indre øre, vil det resultere i et smertefuldt ”mellemøre-barotraume”, den mest almindelige tryk-relaterede skade.

Nøglen til sikker udligning, er at åbne de – normalt lukkede – eustatiske rør. Hvert rør har en slags envejsventil ved sin nedre ende, der forhindrer forurenende stoffer i at trænge fra næsen – og videre op til mellemørerne. At ”åbne” rørene, for at tillade det højere lufttryk i at nå til mellemørerne, kræver normalt bevidst handling. Synkebevægelser er ofte tilstrækkeligt.

Uden at vide det, udligner du trykket i dine ører mange gange om dagen, blot ved at synke.

Ilt absorberes konstant gennem vævet i mellemøret, hvorved lufttrykket reduceres i disse rum. Når du synker, trækker dine bløde ganemuskler sig sammen – og åbner derved for passage til dine eustatiske rør. På den måde passerer luften fra din hals til dine mellemører – og udligner trykket. Det er dét, der giver det svage “pop” eller “klik” du kan høre ved næsten hver anden synkebevægelse.

Dykning, kræver dog en noget kraftigere – og hurtigere trykudligning end denne refleks er beregnet til at håndtere. Så dér er du nødt til at hjælpe lidt til.

Alle metoder til at trykudligne dine ører er i bund og grund bare forskellige måder, hvorpå du kan åbne de eustatiske rør, så luften kan passere.

Metoder, der anvendes

Den ”Passive metode”

– Kræver ingen aktiv indsats

Sker som regel under opstigningen.

”Handsfree” – eller VOT (Voluntary Tubal Opening)

– Spænd i halsen og bevæg underkæben (skyd den lidt fremad).

Prøv evt. at gabe. Dette vil få musklerne i ganen til at ”trække” de eustatiske rør åbne. Du kan også forsøge med at smile og/eller rokke med ørerne.

Det kræver en masse øvelse, men nogle dykkere kan faktisk indøve en teknik til at kontrollere disse muskler og dermed holde de eustatiske rør åbne for kontinuerlig udligning.

”Toynbee metoden”

– Bloker næsen / tryk næseborene sammen og lav synkebevægelser.

Med dine næsebor klemt sammen – eller på anden måde blokeret, skal du lave synkebevægelser. Selve synkebevægelsen vil trække det bagerste af tungen nedad, og dine eustatiske rør åbnes. Derodover vil bevægelsen med din tunge – med næsen lukket – komprimere luften mod dem (de eustatiske rør).

”Frenzel metoden” – eller ”Frenzels manøvre”

– Klem næsen sammen  / bloker dine næsebor og sig “K”

Hold dig for næsen, og sig lyden af bogstavet “K”. Derved bruger du nærmest tungen som stempel. Ved at hæve den bagerste del af tungen kan du presse luft op i de eustatiske rør – indtil du mærker et ”klik” – og trommehinderne bliver presset let udad. For nogle er denne metode nem at lære. Mens den for andre kræver timers øvelse.

”Lowry Teknikken”

– Hold dig for næsen, blæs og synk.

Denne metode kombinerer ”Valsalva” og ”Toynbee” – dvs. du holder dig for næsen og synker, samtidig med at du puster mod den blokerede næse. Derved åbnes de eustatiske rør, mens du presser luft op. Det kræver noget øvelse at synke og puste samtidig, men det er yderst effektivt, når  teknikken mestres.

”Valsalva Manøvren”

– Hold dig for næsen og blæs.

Valsalva er den metode de fleste dykkere lærer, i hvert fald  som den første metode. Du klemmer næseborene sammen og blæser gennem næsen (som når du pudser næse). Det overtryk, der derved skabes i din hals, tvinger som regel de eustatiske rør til at åbne. Du presser således luft fra lungerne, op igennem de eustatiske rør – og udligner således undertrykket i mellemørerne.

Valsalva metoden er relativ nem at udføre, men den har dog 3 væsentlige ”hager”:

1. Da denne metode ikke aktiverer musklerne omkring det eustatiske rør, vil den ikke fungere, hvis røret allerede ER blokeret af det omgivende tryk. Altså, hvis ikke du har trykudlignet tidligt nok.
2. Den kan være noget voldsom – specielt for de meget fine dele i øret, hvilket øger risikoen for at forøve skade.
3. At blæse mod en tilstoppet næse hæver dit indvendige væsketryk, herunder væsketrykket i dit indre øre. Dette kan forårsage en brist af dit “runde vindue”. Så blæs endelig ikke for hårdt – og oprethold ikke presset i mere end fem sekunder.

Synkebevægelser – samt forskellige andre metoder til at trykudligne – er alle måder til at åbne de, normalt lukkede, eustatiske rør, hvilket udligner trykforskellen mellem det ydre og det indre øre. De sikreste udligningsmetoder benytter musklerne i halsen til at åbne rørene. Desværre aktiverer Valsalva-manøvren – som de fleste dykkere bliver undervist i – IKKE disse muskler, men tvinger luft fra halsen – ind i de eustatiske rør.

Dette fungerer udmærket, så længe dykkeren holder de eustatiske rør åbne – i takt med ændringerne i det omgivende. Men hvis en dykker ikke får udlignet tidligt eller ofte nok, kan trykforskellen tvinge det bløde væv sammen, og således lukke enderne af rørene. At presse luft mod disse bløde væv, vil bare ”låse” dem – og holde dem lukket. Derved når ingen luft frem til mellemørerne, som så ikke bliver udlignet – og et egentligt mellemøre-barotraume (skade på mellemøret), vil blive resultatet. Endnu værre er det, hvis man blæser for hårdt under en Valsalva Manøvre. Dette kan få både runde og ovale vinduer i det indre øre til at briste.

5 hurtige fif til nemmere trykudligning

Som udgangspunkt er det vigtigt, at du ikke er kold, træt, alt for anspændt eller forkølet. Men når først dette er på plads, er hér en god måde at komme i gang på.

• Sørg for at få trykudlignet allerede INDEN du påbegynder nedstigningen, allerede i overfladen – altså INDEN du dykker. På den måde er du foran, eller som minimum ”på højde” med, de ændringerne i det omgivende tryk
• Hold, så vidt det er muligt, hagen helt ind mod brystkassen når du trykudligner. Det letter luftens passage
• Forsøg dig frem, med at holde et konstant – men BLIDT tryk, og se, om der kommer ”hul igennem”
• Stop din nedstigning. Hold en pause på et par sekunder. Stig evt. lidt op igen. Slap af. Gentag forsøget
• Trykudlign oftere. Prøv at smile, gabe, synke, bevæge kæben både sideværts samt frem/tilbage, og skiftevis at læne hovedet mod hver skulder, hvormed du strækker dine eustatiske rør – og de åbnes – ét ad gangen.

Som du ser, er der ikke kun én, men mange muligheder. Ofte drejer det sig om, simpelthen at prøve sig frem – og finde den, eller de metoder, der virker bedst for dig. Bliv endelig ved med at eksperimentere, slap af, og kombiner evt. flere af øvelserne på kryds og tværs.

Én ting er dog sikker. Jo mere du dykker, jo bedre – og mere afslappet bliver din trykudligning. Så råd nr. 1 er ubetinget: Bare se at komme i vandet..!!

Inspireret af artikler fra padi.com, sundhedsguiden.dk, undervandsitetet.dk samt SPORTDIVER og DAN (Divers Alert Network).

/fk