VELKOMMEN TIL PALAU! Her kan du læse mere om denne destination.
BERØMTE KALKSTENSØER De ligner små grønne, bløde puder på et turkisblåt tæppe, men det er i virkeligheden de karakteristiske kalkstensøer, der udgør landet Palau i den vestlige del af Stillehavet. Landet er lille, meget lille, men hvad det mangler i størrelse, gør det op for i overdådig natur – både over og under vand.
EN VRIMMEL AF DYR – OG EN SØ MED MILLIONER AF VANDMÆND Koralrev på koralrev omkranser Palau, og her er alt fra smådyr og uendelige fiskestimer til revhajer, djævlerokker og søkøer. Palau er absolut ét top spot for dykning og er drømmedestinationen for mange dykkere verden over. Men noget af det mest specielle ved Palau er ikke engang i havet, men i en helt unik sø med millioner af harmløse vandmænd. Derudover er befolkningen enormt venlige og meget, meget miljøbevidste.
LUKSUS OG VERDENSKLASSE SERVICE Du kan vælge mellem en 7-nætters eller en 10-nætters safari om bord på den skønne M/Y Palau Siren. Liveaboard båden byder på verdensklasses luksus og serviceniveauet er i top. Du kan godt dykke i Palau, selvom du er begynder, men det anbefales klart at du har fået dig lidt mere erfaring, inden du tager af sted, for at få det maksimale ud af din drømmerejse. De fleste dyk omkring Palau er strømdyk, som jo bekendt netop tiltrækker de store dyr. En revkrog anbefales så du kan ligge og nyde de pelagiske dyr i ro, når du altså ikke glider ubesværet hen langs en koralvæg.
VANDTEMPERATURER
Vejret omkring Palau er forholdsvis stabilt hele året rundt og vandtemperaturen ligger næsten fast på 30 dejlige grader. Det er tropisk klima, når det er bedst!
VELKOMMEN TIL FIJI! Her kan du læse mere om denne destination.
PARADISET I STILLEHAVET Det kan være svært at beskrive Fiji, for det føles lidt som om ordene ikke helt giver et retfærdigt billede af dette underskønne ø-landskab i Stillehavet. Måske verdens bedste sted at se koralrev overbegroet med bløde koraller og klart blåt vand, så langt øjet rækker. Ø-riget her er spækket med dykkersteder, der overgår din vildeste fantasi og alt det, du har set i TV, som nok har været med til at sparke din interesse for dykning i gang.
DYKNING I FIJI Fiji har den perfekte kombination af de store havdyr og koralrev. De store dyr, som f.eks. djævlerokker og hajer, er naturligvis yderst populære, og lever ofte på steder med moderat til stærk strøm. Det bør derfor forventes at du kommer til at dykke en del strømdykning, men der bliver der også masser af dykning i beskyttede laguner med alskens farvestrålende fisk og mindre dyr. Du behøver ikke være mere end Open Water Diver og der er ingen krav om minimum antal dyk i din logbog.
OVERDÅDIG LIVEABOARD Du bliver budt velkommen på Fijis største ø, Viti Levu, af de ansatte på Volivoli Beach Resort, som er udgangspunktet for den videre tur til den overdådige liveaboard båd, S/Y Fiji Siren, der skal fragte dig rundt blandt Fijis øer. M/Y Fiji Siren blev bygget i 2013 og er en del af Siren-flåden, som består af 6 luksus liveaboards uden sidestykke. Du kan vælge mellem en 7-nætters eller en 10-nætters tur til Fijis allersmukkeste dykkersteder, og du kan selvfølgelig altid tilvælge ophold på resort før eller efter turen. To gummibåde følger altid med og det er dem, der fragter dig ud til startstedet for alle dykkene.
VANDTEMPERATURER
Vandet er altid varmt i Fiji! Du kan dog forvente et lille fald i temperaturen i den danske sommerperiode, da det er vinter på den sydlige halvkugle, men det er stadig tæt på Ækvator, så du har intet at frygte.
Vi har et stort udvalg af masker og snorkel på i Diving 2000
Dykning har en lang historie, der strækker sig tilbage til hulemalerier og fund af genstande fra havet, hvilket beviser, at mennesket har dykket i årtusinder. Ønsket om at komme under vandet har altid eksisteret, og en af de mest fundamentale grunde til dette er jagt efter mad.
I det gamle Grækenland er der dokumentation for, at fridykkere dykkede efter svampe og endda brugte fridykning til militære angreb. Dog stod de over for en udfordring: Den tid, man kunne opholde sig under vandet, var ekstremt begrænset på den tid. De fysiske love sætter naturlige grænser for, hvor dybt man kan dykke med et primitivt rør som eneste luftforsyning. Så det store spørgsmål var, hvordan man kunne forlænge opholdet under vandet.
I det 16. århundrede begyndte man at anvende dykkerklokker som en kilde til luft under vandet. Ved at nedsænke klokken med åbningen nedad skabte man et sammentryk af luft i toppen af klokken, som dykkeren kunne svømme tilbage til, når han havde brug for luft. Dette kunne gentages, indtil luften var opbrugt.
I England og Frankrig i det 16. århundrede blev dykkerdragter fremstillet af læder og kunne anvendes til dybder på cirka 20 meter. De blev pumpet fulde af luft fra overfladen, og ved konstant overtryk blev indtrængende vand holdt ude. Da metalhjelmen blev opfundet, blev det muligt at dykke dybere.
I løbet af det 19. og 20. århundrede blev dykkerudstyret fortsat udviklet og forbedret, og det dykkerudstyr, vi bruger i dag, blev principielt opfundet i 1942-43 af Jacques Yves Cousteau og Emile Gagnan. Deres banebrydende opfindelse var Aqualung’en, som er forfaderen til den regulatorteknologi, vi kender i dag.
En anbefalelsesværdig bog om udviklingen og testdyk med Aqualung’en, der er forfader til den moderne regulator, er “Den tavse verden” af Jacques Cousteau
Hulemalerier og fund af genstande fra havet beviser, at mennesket har dykket gennem årtusinder.
Ønsket om at komme under vandet har sikkert altid eksisteret. Det kan der være flere grunde til, men den mest essentielle af alle, er mad.
I det gamle Grækenland er det kendt, at fridykkere dykkede efter svampe og endda anvendte fridykning til militære angreb.
Dog var det et problem, at dén tidsperiode, man kunne opholde sig under vand, var umådelig kort. Fysikkens love sætter jo en begrænsning for, hvor dybt man kan dykke med et primitivt rør som eneste luftforsyning, så det store spørgsmål var, hvordan man kunne løse problemet og dermed gøre det muligt at opholde sig længere tid under vandet.
I det 16. århundrede begyndte man at anvende dykkerklokker som luftkilde under vandet. Ved at nedsænke klokken med åbningen nedad opstod sammentrykket luft i toppen af klokken, som dykkeren kunne svømme tilbage til, når han havde brug for luft. Dette kunne gentages, indtil luften var ubrugelig.
I 16 hundredetalets England og Frankrig var dykkerdragter lavet af læder og kunne anvendes til ca 20 meters dybde. De blev pumpet fulde af luft fra overfladen, og ved konsant overtryk blev indtrængende vand undgået. Da metal hjelmen blev opfundet, steg operationsdybden.
Løbende op gennem det 19. og 20. århundrede blev dykkerudstyret udviklet og forbedret, og dét dykkerudstyr, som vi dykker med i dag, blev principielt opfundet i 1942-43 af Jacques Yves Cousteau og Emile Gagnan.
En anbefalelsesværdig bog i forbindelse med udviklingen og testdykkene med Aqualung’en, forfaderen til dét som vi idag kender som regulatoren, er ” Den tavse verden” af Jacques Cousteau.
Tørdragter til dykning: Hold dig tør under vandet med Diving 2000
Velkommen til Diving 2000 – din førende leverandør af dykkerudstyr i Danmark. I dag vil vi fokusere på et afgørende stykke udstyr, der kan forbedre dit dykkeroplevelse: tørdragter. Hvis du ønsker at udforske undervandsverdenen og samtidig holde dig varm og tør, er en tørdragt afgørende. Læs videre for at lære mere om tørdragter og tørdragtsdykning.
Tørdragter: Hold dig tør og varm under vandet
Tørdragter er designet til at holde dig tør under dit dyk og tilbyde den nødvendige isolation for at holde dig varm. Hos Diving 2000 tilbyder vi et bredt udvalg af tørdragter fra anerkendte mærker som Waterproof, Scubapro og Santi. Vores sortiment omfatter både trilaminat og neopren tørdragter, der begge er kendt for deres styrke, holdbarhed og fleksibilitet.
Trilaminat tørdragter: Skalbaseret beskyttelse
Trilaminat tørdragter fungerer som en skal, hvor du har isoleringen indenunder i form af varme inderdragter. Denne type tørdragt giver dig fleksibilitet til at tilpasse isolationen efter dine individuelle behov og dykkerforhold. Trilaminat tørdragter er velegnede til både rekreative dykkere og tekniske dykkere, der ønsker en mere tilpasset løsning.
Neopren tørdragter: Komfortabel isolation
Neopren tørdragter er også populære blandt dykkere og tilbyder en fremragende isoleringsevne. Neoprenens egenskaber giver en naturlig isolering, der holder på kropsvarmen og beskytter mod det kolde vand. Ved valg af en neopren tørdragt skal du også bruge en inderdragt, men mængden af isolering afhænger af tykkelsen på neoprenen.
Komplet beskyttelse med tilbehør
Når du dykker med en tørdragt, er der visse vigtige tilbehør, der fuldender din beskyttelse. Du skal have en hætte, handsker og i nogle tilfælde støvler ved siden af din tørdragt. Hals- og håndledsmanchetter i latex eller silikone sikrer, at der ikke løber vand ind i dragten. Hos Diving 2000 finder du et bredt udvalg af tilbehør til tørdragter, der kan forbedre din dykkeroplevelse og sikre optimal beskyttelse.
Din pålidelige kilde til tørdragter: Diving 2000
Hos Diving 2000 er vi stolte af at tilbyde Danmarks største udvalg af tørdragter. Vi samarbejder med de bedste producenter for at sikre, at vores kunder får produkter af høj kvalitet og ydeevne. Vores sortiment omfatter tørdragter fra Waterproof, Scubapro og Santi, der er kendt for deres innovation og pålidelighed.
Få professionel vejledning og service
Vi forstår, at valg af den rigtige tørdragt kan være en udfordring. Derfor står vores dygtige og erfarne personale altid klar til at hjælpe dig med at træffe den bedste beslutning. Udover salg tilbyder vi også tørdragtsservice, herunder trykprøvning og rens af ventiler, så du kan holde din tørdragt i topform.
Søg efter tørdragter hos Diving 2000
Hvis du er på udkig efter en pålidelig og holdbar tørdragt, er Diving 2000 det rette sted for dig. Besøg vores hjemmeside her for at udforske vores store udvalg af tørdragter. Vi tilbyder gratis fragt på ordrer over 499 kr og en dages returret for at sikre, at du er tilfreds med dit køb.
Dyk ned i verdenen af tørdragtsdykning med Diving 2000
Tag springet og oplev spændingen ved tørdragtsdykning med Diving 2000. Vores kvalitetsprodukter, ekspertise og fremragende kundeservice vil sikre, at du får den bedste oplevelse under vandet. Udforsk vores sortiment online, kontakt os for vejledning eller besøg vores butik for at finde den perfekte tørdragt til dine dykkerbehov. Dyk sikkert, hold dig tør, og nyd den smukke undervandsverden med en tørdragt fra Diving 2000!
Erhvervsdykning er en krævende opgave, og det kræver meget træning samt fysisk og mental styrke. Det er en af de farligste jobs i verden, og enhver fejl eller forsømmelse kan føre til alvorlige skader eller endda dødsfald. I denne artikel vil vi beskrive, hvordan arbejdet som erhvervsdykker foregår.
Erhvervsdykkere arbejder primært i dybt vand og udfører forskellige opgaver som reparation, inspektion eller konstruktion af offshore platforme, rørledninger eller skibe. Dykkerne kan også deltage i rednings- og genopretningsmissioner, hvor de søger efter og henter genstande fra vandet.
Før hver dykning skal dykkerne forberede sig grundigt. Det er en omhyggelig proces, som involverer at kontrollere udstyr, luftforsyning og sikkerhedstiltag. Dykkerne skal også have en god fysisk tilstand og sundhedstatus, da belastningerne under dykning kan være ekstreme.
Når dykkerne begynder deres dyk, udfører de en række kontroller for at sikre, at alt udstyr fungerer korrekt. Mens de dykker, vil de blive udsat for en række udfordringer. Nogle dykkeres arbejde kan f.eks. udføres i stærke undervandssstrømme og med ringe sigtbarhed, mens andre kan arbejde i meget dybt vand. Under hele dykningen skal dykkerne konstant være på vagt og træffe beslutninger for at bevare deres egen sikkerhed og effektivitet i arbejdet.
Har du nogensinde tænkt over, hvordan dit dykkerudstyr blev til?
Teknologien og udstyret, som dykkere bruger i dag, virker velkendt for os alle. Du vil blive overrasket, når du hører historierne om dykkerudstyrets oprindelse.
Dykkermasker: Dykkermasker er en grundlæggende del af udstyret, når man dykker. Du kan simpelthen ikke opleve skønheden i den undersøiske verden uden en maske. Vidste du, at det tidligste eksempel på undervandsbriller kan spores tilbage til det 13. århundrede? Perserne skar tynde skiver af skildpaddeskjolde og polerede dem for at finde værdifulde perler under vandet. Fremad et par århundreder måtte dykkere bære en standard dykkerdragt, også kendt som kobberhjelm-udstyr. Du har måske set den dragt, jeg henviser til, en stor dragt med en metal dykkerhjelm.
Synligheden ud af den dragt var ekstremt minimal, fordi dykkere kun kunne se gennem små, gitterede glasvinduer. I dag bliver dykkermasker lavet med linser af høj kvalitet og solide konstruktioner, der lader os se klarere og beskytter os mere end en skildpadde skal nogensinde kunne.
Snorkler: Hvor der er en dykkermaske, er der en snorkel. Konceptet med snorklen har ikke ændret sig gennem århundrederne. I bund og grund er snorklen en tube, der forbinder dykkeren med den åbne luft. De tidligste optegnelser om snorkling kan spores tilbage til 3000 f.Kr. I Grækenland ville svampedyrkere trække vejret gennem tynde, hule siv for at samle svampe. Selvom snorklens koncept ikke har ændret sig, er den blevet forbedret med funktioner, der prioriterer komfort og oplevelse. For eksempel har standard-snorklen en fleksibel tube og en formstøbt mundstykke, der allerede er mere behagelig end en hul pind. Andre funktioner inkluderer en sprøjtebeskytter, en tømmeventil, og du kan endda få en snorkel i din favoritfarve.
Dykkerfinner: Vidste du, at det var Benjamin Franklin, der kom på idéen med finner? Ja, den samme præsident, der er på 100-dollar sedlen, får æren for at opfinde svømmefinner i en alder af 11.
Franklin elskede at svømme i en ung alder og undrede sig over, hvordan han kunne svømme hurtigere. Han skar to ovale stykker træ ud og brugte sandalreb til at holde dem fast i hænderne. Han prøvede det samme koncept med fodsålerne, men det virkede ikke. Som han hurtigt forstod, stammer kraften fra toppen af fødderne, ikke bunden, når man svømmer. Hans model, træpladerne, førte til den store mangfoldighed af finner, vi har i dag. Hans forkærlighed for svømning førte til, at han blev optaget i International Swimming Hall of Fame i 1968.
Dykkertanke: Før der var tanke, var der dykkerklokker. I det 16. århundrede demonstrerede to grækere deres luftkammeropfindelse for den spanske kejser. Opfinderne sænkede sig selv ned med et tændt lys inde i dykkerklokken. Da opfinderne og lyset kom tilbage uden at være blevet berørt af vandet, begyndte verden at bygge videre på denne opdagelse.
Kort tid efter blev dykkerklokken til en luftboble, der tillod fridykkere at trække vejret uden at skulle komme op til overfladen. Astronomen Edmond Halley forbedrede dykkerklokken betydeligt ved at tilføje et vindue og en ekstra luftforsyning. Selvom konceptet med at bringe luft ned under vandet ikke har ændret sig, er nutidens dykkertanke meget mindre, og teknologien har gjort det muligt at bære dette livsstøttesystem som en rygsæk.
Dykkerveste (BCDs): I det 17. århundrede opfandt John Lethbridge “dykkermotoren”. Dette var det første “dykkerdragt“, der ikke var forbundet til en luftforsyning. Dykkeren ville træde ind i et trætønde og bruge armhullerne til at bjærge værdifulde genstande fra skibsvrag. På samme måde som en kranarm ville dykkeren blive sænket ned til vraget, fylde sine arme med værdigenstande og derefter blive hævet tilbage på skibet for at genopfylde “dykkermotorens” luftforsyning og gentage processen. Den kontrollerede sænkning og opstigning fra “dykkermotoren” inspirerede dykkervestene (BCDs). Uden brug af et taljesystem bruger BCD’er i stedet vægte og luft til at dykke ned, stige op og opretholde korrekt dybde under dykning.
Dykkerregulatorer: Dykkerverdenen ændrede sig drastisk i 1926, da det første åbne kredsløb for selvstændigt dykkerudstyr blev opfundet.
Dette var første gang i historien, at en dykker kunne trække vejret under vand uden at være forbundet til overfladen. 16 år senere, i 1942, blev opfindelsen gjort kommerciel af Emile Gagnan og Jacques Cousteau. Deres opfindelse gjorde det muligt at trække vejret efter behov og undgå manuelle justeringer. De kaldte det Aqua-Lung, og det var her dykker regulatoren blev født. Denne opfindelse gav fødsel til rekreativ dykning og gjorde det muligt for dagens certificerede dykkere at frit udforske den undersøiske verden.
Jeg håber, at dette har givet dig en ny følelse af værdsættelse for dit dykkerudstyr. Du kan se de udfordringer, der gik ind i at skabe det standardudstyr, vi har i dag. Det krævede konstant arbejde fra modige individer, der stræbte efter at udforske den undersøiske verden. Takket være dem er undervandsekspedition kommet langt, hvilket giver os mulighed for at fortsætte med at dykke og udforske undervandsverdenens vidundere.
Undervandsjagt er en spændende og bæredygtig fritidsaktivitet, der kombinerer dykning, jagt og naturoplevelser. I Danmark, med sine mange kyststrækninger og varierede havmiljøer, tilbyder undervandsjagt unikke muligheder for både begyndere og erfarne jægere. I dette blogindlæg vil vi dykke ned i, hvad undervandsjagt i Danmark indebærer og hvorfor det er en aktivitet, der er værd at udforske.
Hvad er undervandsjagt?
Undervandsjagt
Undervandsjagt, også kendt som fridykning med harpun, er en form for jagt. Jægeren dykker ned under vandoverfladen for at fange fisk og andre havdyr ved hjælp af en harpun eller spyd. Det kræver både fysisk udholdenhed og dygtighed, da man skal kunne holde vejret, navigere under vand og affyre harpunen præcist.
Udstyr til undervandsjagt
Det grundlæggende udstyr til undervandsjagt inkluderer en våddragt, dykkermaske, snorkel, svømmefødder og en harpun eller spyd. Nogle jægere vælger også at medbringe en bøje, så de er synlige for både og andre dykkere. Det er vigtigt at vælge udstyr af god kvalitet og sikre, at det passer godt for maksimal komfort og sikkerhed.
Populære stedet for undervandsjagt i Danmark
Danmark har en lang kystlinje og mange forskellige undervandsområder, der er velegnede til undervandsjagt. Nogle af de mest populære steder inkluderer:
Sydfyn: Er et meget attraktivt sted for undervandsjagt. Her kan man finde torsk, fladfisk og hvis du er heldig måske en ørred.
Bornholm: Østersøens klare vand og varierede havbund gør Bornholm til et attraktivt sted for undervandsjagt. Her kan man finde torsk, fladfisk og sild.
Langeland: Langelands kystlinje og rev er kendt for sin bestand af havørred, hvilket gør det til et populært sted for undervandsjagt.
Limfjorden: I Limfjorden kan man jage forskellige arter som fladfisk, torsk og hummere.
Regler og love for undervandsjagt i Danmark
For at dyrke undervandsjagt i Danmark skal man overholde en række regler og love for at beskytte både mennesker og miljøet. Nogle af disse regler inkluderer:
Mindstemål: Fisk og skaldyr skal være over et bestemt mindstemål for at kunne fanges og tages med hjem.
Fredningstider: Visse arter har særlige fredningstider, hvor det ikke er tilladt at fange dem.
Dykkerflag: Det er lovpligtigt at anvende et dykkerflag, når man dykker, så både og andre dykkere er opmærksomme på ens tilstedeværelse.
Per- og polyfluoroalkylstoffer (PFAS) er en gruppe af kemikalier, der er blevet brugt i forskellige industrielle og forbrugerprodukter siden 1940’erne. PFAS er kendt for deres modstandsdygtighed over for vand, olie og varme. På grund af deres stabilitet og persistens, har PFAS haft en langvarig indvirkning på miljøet, og de kan ophobes i både mennesker og dyr.
Hvad angår dykning, er der ikke en direkte forbindelse mellem PFAS og dykkeraktiviteter. Imidlertid kan PFAS have indirekte indvirkninger på dykning ved at påvirke vandkvaliteten og det omgivende økosystem. Her er nogle potentielle indvirkninger af PFAS på dykning:
Vandkvalitet: Ophobningen af PFAS i vandkilder kan påvirke vandkvaliteten og gøre det mindre sikkert for både mennesker og dyreliv. Dette kan påvirke dykkeroplevelsen, da det kan føre til dårligere sigtbarhed under vandet og øget risiko for sundhedsproblemer for dykkere, der kommer i kontakt med forurenet vand.
Miljøpåvirkning: PFAS kan ophobes i både planter og dyr, hvilket kan føre til forstyrrelser i økosystemet. Dette kan have en negativ indvirkning på dykkeroplevelsen, da det kan føre til færre marine arter at observere og et mindre attraktivt undervandslandskab.
Fiskebestande: PFAS kan påvirke fiskebestande ved at akkumulere i fisk og forårsage reproduktions- og udviklingsproblemer. Dette kan påvirke dykkeroplevelsen, da det kan føre til et fald i antallet og diversiteten af fisk og andre marine arter, der er tilgængelige for observation.
Selvom PFAS ikke direkte påvirker dykning, er det vigtigt at være opmærksom på den potentielle miljøpåvirkning og de risici, der er forbundet med udsættelse for disse kemikalier. For at minimere risikoen bør dykkere følge retningslinjer for sikker dykning og vælge at dykke i områder med god vandkvalitet og lavere koncentrationer af forurenende stoffer.
Jacques-Yves Cousteau: En dykkerpioners betydning for udviklingen af dykkerudstyr.
Jacques-Yves Cousteau var en fransk søofficer, opfinder, forsker og filmskaber, som forandrede dykker- og dykkerudstyrsscenen markant. Som en pioner indenfor undervandsforskning og beskyttelse af havmiljøet arbejdede Cousteau utrætteligt for at udforske og værne om vores klode og dens oceaner.
I dette blogindlæg vil vi se nærmere på Cousteaus indflydelse på dykning og udviklingen af dykkerudstyr.
I 1943 udviklede Jacques-Yves Cousteau sammen med ingeniør Émile Gagnan det første selvstændige undervandsåndedrætsapparat (SCUBA) ved navn Aqua-Lung. Aqua-Lung var en banebrydende opfindelse, som gjorde det muligt for dykkere at trække vejret under vandet uden at skulle være forbundet til en overfladeforsyning. Dette nyskabende udstyr åbnede op for nye muligheder indenfor dykning og blev grundlaget for moderne dykkerudstyr og teknikker.
Calypso: Cousteaus berømte skib og undervandslaboratorium
Calypso var Cousteaus ikoniske skib og flydende laboratorium, som fungerede som en platform for hans undervandsekspeditioner og forskning. Calypso var udstyret med en lang række avancerede teknologier og dykkerudstyr, herunder undervandskameraer, lys og dykkerklokker. Disse fremskridt muliggjorde, at Cousteau og hans hold kunne udforske og dokumentere undervandsmiljøet på en hidtil uset måde.
Undervandsboliger og Conshelf-projekterne
Cousteau var ligeledes en pioner inden for udviklingen af undervandsboliger og deltog i “Conshelf”-projekterne. Conshelf I, II og III var en serie af eksperimenter, hvor dykkere boede og arbejdede i undervandsboliger over længere tid for at undersøge mulighederne for menneskelig bosættelse under havoverfladen. Disse projekter øgede vores viden om menneskets evne til at leve og arbejde under vand og lagde grundstenen for fremtidige undervandshabitater.
Formidling af undervandsverdenen gennem film
Udover at udvikle teknologi og udstyr til dykning var Cousteau også en stor formidler af havets skønhed og betydning. Gennem sine prisvindende dokumentarfilm og tv-serier som “The Undersea World of Jacques Cousteau” og “The Silent World” præsenterede han undervandsverdenen og dens utrolige biodiversitet for millioner af mennesker.
Dykning og ubehaget ved brandmænd. Brandmænd er kendt for at have tentakler, som er dækket af små, giftige celler. Når disse gift celler kommer i kontakt med huden, frigiver de en toksin, der kan forårsage smerte, kløe og irritation. Selvom vand normalt kan hjælpe med at lindre smerten fra brandmands forbrændinger, kan det faktisk også forværre situationen.
Når en brandmand brænder en dykker, trænger toksinerne fra dens nubre ned i huden og forårsager en kemisk reaktion, som frigiver histaminer og andre inflammatoriske forbindelser. Hvis en person er i vandet, kan denne reaktion accelereres, fordi vandet kan føre til en hurtigere spredning af toksinerne i huden. Derudover kan vandets kølige temperatur også forårsage en sammentrækning af blodkarrene i huden, hvilket kan føre til øget frigivelse af histaminer og endnu mere smerte.
Som dykker eller laver du uv-jagt er det vigtigt at vide, hvordan man undgår brandmandsforbrændinger, og hvordan man håndterer dem, hvis man bliver brændt. Det er bedst at undgå områder, hvor brandmænd er kendt for at være til stede, og altid bære den rigtige dykkerudstyr i form af en god hætte og handsker, hvis det er muligt. Hvis du bliver brændt, skal du straks vaske området med saltvand for at fjerne eventuelle rester af nubre og toksiner. Du kan også anvende en varmepude eller varmt vand til området for at lindre smerten. Det er også muligt at bruge en skarp dykkerkniv eller barber skraber til at fjerne det ramte område.
Her i Diving 2000 har vi altid en tube Xylocain® gel i bilen hvis man skulle blive ramt af en brandmand, dette er en gel der bedøver det påvirkede område.
Dykning og ubehaget ved brandmænd kar også resulterer i en allergisk reaktion, så i milde tilfælde kan afhjælpes med antihistamin.
Det er også vigtigt med en god dykkertræning, så du har et godt overblik og overskud når du er under vand, i den forbindelse vil vi anbefale at du dykker regelmæssigt og tager videregående dykker kurser, så du hele tiden forbedre dine færdigheder som dykker.
Husk altid at søge lægehjælp, hvis du oplever alvorlige symptomer eller hvis dine symptomer ikke forbedres inden for et par dage.