Efter sidste succesfulde workshop med Lars Kirkegaard fra FOTOGRAFIT, har vi valgt at holde endnu et spændende fotokursus omkring de basale elementer i undervandsfotografering. Denne gang er kurset målrettet dig, der gerne vil i gang, eller lige er startet og har brug for at komme hurtigt videre.
Du deltager på lige fod med andre “uerfarne” og får ryddet ud i unoderne og vil til slut have et godt overblik over alle de elementer, som måske i langt tid har været en mindre gåde for dig.
Vi starter, med teori fredag den 9. september klokken 17, og slutter lørdag sen eftermiddag efter at have været en tur i vandet med kameraerne og efterfølgende evalueret dem i teorilokalet. Lars vil stå for både den teoretiske undervisning og for praktisk coaching og styre dig igennem hele forløbet.
Kurset er for begyndere og let øvede med eget undervandskamera, men har du taget billeder i længere tid og har stadig en del ting du er i tvivl om, kan du sagtens deltage og få en masse ud af det.
Du skal selvfølgelig have dit eget dykkerudstyr, da der skal dykkes lørdag morgen.
Kurset gennemgår:
* Basal fototeknik
* Udstyr til brug af uv. fotografering
* Logistik og håndtering af filer
* Let efterbehandling og gennemgang af Adobe Lightroom
* Evaluering af billeder
Du skal selv medbringe uv. kamera og laptop.
Vi arbejder i Lightroom, som kan hentes i gratis prøveversion på Adobe.com
Alt software skal være installeret og kamerahuse skal være afprøvet inden kursusstart.