Fantastisk dykning i Egypten

FANTASTISKE KORALREV PÅ STRIBE
Egypten byder på en sand mangfoldighed af underskønne dykkersteder, som du kan opleve på forskellige måder. Rødehavet er et relativt smalt hav, som er omkranset af koralrev på begge sider og fra nord til syd. Revene varierer i bredde og dybde, og er tilgængelige fra både land og båd. I det nordlige Rødehav omkring Sinai-halvøen findes der også en del meget spændende vrag, som ligger på perfekte dykker-dybder. I det sydlige Rødehav bliver koralrevene lidt mere dramatiske og efterhånden som havet bliver bredere er der også store chancer for at møde større dyr som hajer, delfiner og søkøer.

BESØG VORES IDYLLISKE DYKKERCAMP
Vi samarbejder med et vidunderligt resort i El Quseir, Roots Luxury Camp, som ligger forholdsvis tæt på Hurghada. Tilknyttet Roots er dykkercenteret Pharaoh Dive Club. Roots Luxury Camp har deres helt eget ’husrev’, som er koralrevet lige uden for døren, og her kan du dykke ubegrænset på egen hånd eller med guide. I resortet, som har alt hvad hjertet begærer, bor du i lækre hytter, der passer perfekt til den omkringliggende ørken. Der er swimming pool, terrasser, bålplads, restaurant og de fleste vælger et all inclusive ophold, så det eneste, de skal tænke på er at dykke og slappe af! Vi arrangerer fællesrejser til Roots hvert år, hvor vi tager afsted som en gruppe og har masser af socialt samvær, men du kan også sagtens rejse derned på egen hånd. Dette er i øvrigt den perfekte måde at opleve Rødehavets bedste dykning på, hvis du ikke er til det med at bo på en båd, eller hvis du har familien med, da der er mange udflugtsmuligheder fra El Quseir.

PÅ RUNDTUR BLANDT RØDEHAVETS SMUKKESTE DYKKERSTEDER
En såkaldt liveaboard er en meget populær måde at rejse på, når formålet er at dykke. Som navnet antyder bor man ombord på en båd, der fungerer som flydende hotel og dykkercenter i ét. Her får man alle sine måltider, og hvis det bliver lidt køligt mellem dykkene, henter man bare sin trøje i kahytten. Liveaboard er på alle måder afslapning med stort A. Man skal ikke slæbe udstyr, eller gå langt for at komme hen til dykkerstedet – man sejler bare hen til stedet og hopper i fra båden.

Liveaboard er for dig, som bare elsker alt ved havet. Efter endt dykning kan man spise sin aftensmad mens man nyder solnedgangen og lytter til bølgernes skvulpen. Når man vågner op næste morgen er man ankommet til et nyt sted fyldt med smukke koralrev eller spændende vrag. På denne måde dækker man et større område og dykker på de ofte lidt mere ufremkommelige dykkersteder, hvor koralrevene ofte er uberørte og mere dramatiske. Det er også langt nemmere at møde f.eks. delfiner, hajer og søkøer, når man bevæger sig væk fra den populære kyst.

VANDTEMPERATURER

Vandet i Rødehavet er lækkert og lunt hele året rundt. Temperaturen varierer fra 22-29 grader og er meget salt. Du kan dykke i våddragt fra 3-7 mm afhængig af årstiden, men det er altid en god idé at tage en hætte med, da det kan blive lidt køligt, hvis du har flere dyk på en dag.

Se vores kommende dykkerrejser / Rødehavsrejser.

Diving 2000 har et kæmpe udvalg af våddragter og dykkercomputer til din ferie i Egypten.

Dykning på SRI LANKA

VELKOMMEN TIL SRI LANKA!
Her kan du læse mere om denne destination.

NY, BLOMSTRENDE DYKKERDESTINATION
Sri Lanka er en forholdsvis ny dykkerdestination. Kulturen og naturen har masser at byde på, og er hjemsted for intet mindre end syv UNESCO Verdensarv-områder. Men det, der gør det ekstra interessant for dykkere er nok de mere end 200 vrag, der skønnes at ligge langs Sri Lankas kyst. De mange vrag vidner om en lang maritim historie, der inkluderer Sri Lanka som flådebase under 2. Verdenskrig. Der har indtil for nylig været lukket for dykkere i dette område og dykning på vragene måtte kun ske ledsaget af Sri Lankas søværn.

HISTORISKE VRAG
Det mest berømte af alle vrag er HMS Hermes, der blev skudt i sænk i marts 1942 af japanerne. Det ligger på 45-58 meters dybde og man skal derfor være teknisk dykker for at dykke på det. Men det er også uddannelsen og udstyret værd! Det vrimler med liv på vraget, fra store rokker og kæmpe bars til finurlige koraller og kæmpe stimer af f.eks. tun og mindre, farvestrålende fisk. Det skal dog siges at der er masser af andre vrag i området, der egner sig udmærket til rekreative dykkere, og hvis man tager til Sri Lanka for at dykke på vrag, bliver man bestemt ikke snydt. Man tager ud til vragene i en dykkerbåd sammen med Deep Sea Resort, som udover at være Sri Lankas eneste dykkercenter for både teknisk og rekreativ dykning, også har behagelige overnatningsmuligheder. Resortet ligger i byen Batticaloa ved kanten af Sri Lankas største lagune.

VANDTEMPERATURER
Vandtemperaturerne ligger mellem 27 og 30 grader, varmest i april-juni. Man skal dog være opmærksom på at på de dybe, tekniske dyk kan temperaturen falde en smule.

Har du behov for undervandsjagt udstyr – så har Diving 2000 del hele på lager.

Dykning på MALDIVERNE

VELKOMMEN TIL MALDIVERNE!
Her kan du læse mere om denne destination.


MALDIVERNE – ET ÆGTE TROPISK EVENTYR

Maldiverne er den ultimative rejsedestination for mange dykkere (og ikke-dykkere). Når man googler billeder af denne ø-gruppe i det Indiske Ocean, og ser de kridhvide sandstrande og turkisblå klare vand, tænker man måske at de har fået en overhaling med Photoshop. Men de fleste viser altså sandheden. Maldiverne er en af jordens smukkeste perler og ikke kun over vand!

HVALHAJER OG DJÆVLEROKKER
Koral atollerne er omringet af et rigt og farvestrålende dyreliv, og det er ét af de steder, hvor dykkere rejser hen i håb om at møde hvalhajer og djævlerokker. Det er der nemlig gode chancer for på mange af dykkerstederne. Men det er også koralrev på koralrev, der danner et helt fantastisk grundlag for noget af det bedste dykning på vores planet. Uanset om du dykker fra en liveaboard båd eller fra et resort/dykkercenter, så skal man dykke med en guide. Mange af stederne i Maldiverne er nemlig fredede og mange af dyrearterne truede, så der er strenge regler for dykning for at sikre sig at turisterne passer bedst muligt på den unikke undervandsnatur.

LUKSUS HELE VEJEN RUNDT
Hvis du er til historie og kultur er Maldiverne nok ikke for dig, men er du til afslapning, forkælelse og skønhed, der brænder sig fast på nethinden, er du kommet til den rette destination! Du kan nyde Maldiverne i fulde drag uanset om du vælger et hotel eller en liveaboard båd som udgangspunkt for din dykning. Vi anbefaler dog hotel eller resort til dig, der tager familien med eller hvor dykning ikke nødvendigvis er hovedformålet. Der er gode dykkermuligheder ved alle de resorts, som ligger på de små koral atoller. Men – er dykning i fokus er en liveaboard rejse klart at anbefale, da du bliver fragtet rundt til mange flere og forskelligartede dykkersteder. Og luksus er garanteret ved begge muligheder!

VANDTEMPERATURER
Vi behøver vel dårlig t nævne det, men vandet omkring Maldiverne er dejligt varmt hele året rundt. Du møder 27-30 grader varmt vand, hvilket betyder at det er den tynde af dine våddragter, der skal pakkes!

Hvis du drømmer om en dykkerrejse til Maldiverne, så skriv til info@divetheworld.dk eller ring på telefon 66130049 – så finder vi en rejse til dine behov. Ved aktuelle fællesrejser til Maldiverne kan de ses nedenfor.

Diving 2000 har alt i svømmefødder eller finner til snorkling eller dykning.

Dykning i Indonesien.

VELKOMMEN TIL INDONESIEN!
Her kan du læse mere om denne destination.

UENDELIGE MULIGHEDER
Indonesien er ikke bare ét sted, men et stort område med omkring 17.500 dejlige, tropiske øer. For en dykker har Indonesien alt – store dyr som hvalhajer, djævlerokker og andre hajer til søheste, nøgensnegle og tudsefisk. Der findes mange forskellige nationalparker og andre områder i Indonesien, hvor dykningen er helt fabelagtig. Nedenunder kan du læse mere om de forskellige liveaboard destinationer. Og husk at vi også kan arrangere landbaseret dykning nogle steder i Indonesien, hvis du ikke er så meget til livet ombord på en båd.

Bali & Gili
Indonesien består af tusindvis af øer, hvor Bali og Gili øerne, på trods af deres små størrelser er blandt de ubestridte højdepunkter.
Bali er kendt som Gudernes ø og med rette. Her kan du opleve majestætisk og betagende natur, smukke hinduistiske templer, endeløse, smukke strande og ikke mindst dykning ud over det sædvanlige. Manta Rays, Mola Mola’s, rev og vrag i verdensklasse, danner rammerne for en uforglemmelig dykkerferie. 
Vi samarbejder med det dansk-ejede dykkerresort AB-Wonderdive.

KOMODO
Når man siger navnet Komodo, tænker langt de fleste som det første på den store Komodo varan, der udelukkende lever på denne samt nabo-øerne. Øen er også udnævnt til ét af UNESCOs Verdensarv områder. Men man må ikke glemme at der rundt om øen findes et overdådigt rige under overfladen! Når du tager til Komodo for at dykke, besøger du også en række andre øer, der er spækket med fantastiske dykkersteder. Du kan forvente at møde revhajer, djævlerokker og koralrev, der myldrer med liv.

RAJA AMPAT
Raja Ampat er et endnu forholdsvis uberørt dykkerparadis! Det er ét af de steder, der først er ved at blive ’opdaget’ af turister, og derfor er der ikke rigtigt så mange muligheder for at bo på et godt hotel. Men vand-vejen er også den absolut bedste måde at udforske området. Du møder uberørte koralrev, der er overbegroet med smukke blødkoraller og større dyr som djævlerokker, wobbegonger og andre hajarter. Du har også mulighed for at tage en tur i kajak i mangroven og kigge efter de fantastisk smukke paradisfugle, der lever i området.

VANDTEMPERATURER
Vandtemperaturerne i Indonesien kan variere en del afhængig af hvor og hvornår du tager hen. Ved Komodo ligger temperaturen mellem 27 og 30 grader, ved Raja Ampat mellem 27 og 30 grader. Det skal du huske at tjekke op på inden du rejser, så du får pakket det rigtige udstyr.

Diving 2000 har alt i snorkeludstyr – så mangler du er snorkelsæt så kig her.

DYKNING PÅ FILIPPINERNE.

VELKOMMEN TIL FILIPPINERNE!
Her kan du læse mere om denne destination.

UENDELIGE MULIGHEDER FOR SUVERÆN DYKNING
Filippinerne består af mere end 7000 tropiske øer, der byder på et væld af dykkermuligheder. Landbaseret dykning og liveaboards er lige almindeligt, og en kombination af de to er meget populært. Men en liveaboard er nu engang den allerbedste måde at komme langt omkring og opleve så meget af den fantastiske dykning på Filippinerne som muligt. Hvis du alligevel foretrækker dykning fra land og at bo i en resort, kan det nu sagtens lade sig gøre, da der findes masser af dykkervenlige resorts og hoteller.

HVALHAJER OG RÆVEHAJER
Filippinerne tiltrækker hvert år tusindvis af dykkere, som har hver deres mål. Om det er undervandsfotografer, der vil studere makro-liv og undersøge alle revner og sprækker i de smukke koralrev, eller eventyrere, der er ude efter et møde med havets ’Big 5’, så kan du på Filippinerne få opfyldt dit mål. Er det for eksempel hvalhajer eller de karakteristiske, og meget truede, rævehajer du ønsker at opleve helt tæt på, så er du på rette vej. Der er naturligvis aldrig garantier, men der er flere steder i Filippinerne, der er kendt som ’hotspots’ for disse hajer. Djævlerokker er også almindelige mange steder.

PERFEKT DESTINATION TIL KOMBINERET DYKKER- OG FAMILIEREJSE
Malapascua, Southern Visayas, Moalboal, Puerto Galera, Coron Island… Mulighederne er mange, så sæt dig lidt ind i, hvad dine forventninger til Filippinerne er, så kan vi meget bedre vejlede dig til den perfekte dykker-drømmerejse. Filippinerne er i øvrigt ét af de steder, hvor dykker- og familieferie kan kombineres med stor success!

VANDTEMPERATURER
Filippinerne er ét af de fantastiske steder, hvor vandtemperaturen altid er lækker! Året rundt svinger den mellem 27-30 grader, så det er lig med dejlig nem dykning.

Skal du bruge et snorkelsæt eller vinterbaderudstyr – så har vi det på lager.

Dykning på TOBAGO

VELKOMMEN TIL TOBAGO!
Her kan du læse mere om denne destination.

CARIBISK PARADIS
Tobago er den ene del af den Caribiske ø-republik Trinidad og Tobago. Og det er Caribien, som du har set det på TV og i rejsekataloger; palmetræer, hvide sandstrande, turkisblåt hav og tropisk varme. Dykningen er også noget at glæde sig til! Rundt om Tobago ligger der masser af fantastiske dykkersteder, og ét af de mest uberørte koralrev i Caribien. Du har også mulighed for at møde ørnerokker og flere forskellige hajarter. Koralrevene byder på en smuk kombination af både hårde og bløde koraller og det vrimler med fiskeliv, så langt øjet rækker. Tobago er ret perfekt som dykkerdestination for de mindre øvede dykkere, men kan også sagtens tilfredsstille den mere erfarne dykker. Sigten varierer mellem 15 og 30 meter afhængig af om det er regntid eller tørkeperiode.

VELEGNET TIL FAMILIEFERIE
Tobago er ét af de steder, der egner sig helt fantastisk som ferie til dem, der måske har ikke-dykkende familiemedlemmer med, eller som kun ønsker at bruge noget af ferien på at dykke. Der er masser af snorkling-muligheder lige fra stranden, og så er øen også hjemsted for anden smuk natur og kultur som regnskove og små, hyggelige fiskerlandsbyer. Der findes en stor variation af aktiviteter og udflugter at tage på, så der er ingen, der kommer til at kede sig! Og selvfølgelig er der plads til masser af ægte caribisk strand-dase-tid!

VANDTEMPERATURER
Der er dejligt lunt i Caribien! Du kan regne med at vandet er ca. 27-28 grader og kan dermed nøjes med en 3 mm shorty.

Du skal selvfølgelig have et dykkercertifikat inden du rejser

Dykning i Huler og grotter i Mexico

VELKOMMEN TIL MEXICO!
Her kan du læse mere om denne destination

MEXICO ER BÅDE CARIBIEN, STILLEHAVET OG GROTTESYSTEMER
Glæd dig til en mangfoldighed af dykkeroplevelser i Mexico! Landet giver dig adgang til både Stillehavet og det Caribiske Hav, og så er det spækket med såkaldte cenoter, som er betegnelsen for snørklede undervands-grottesystemer med krystalklart vand.

SOCORRO
Socorro er egentlig én ø, men samtidig også fællesbetegnelsen for en række andre, omkringliggende øer, som populært benævnes Mini Galápagos. Beliggenheden i Stillehavet ud for Mexicos kyst er én ting, men det er de store dyr og det fantastiske liv under havoverfladen, der er klart det mest interessante! Her kan du forvente at se masser af hajer og djævlerokker, delfiner og hvaler, krydret med kæmpe pelagiske fiskestimer. Turene til Socorro ligger som regel i november til maj.

GUADALUPE
Hvidhajer? Så er du kommet til det rette sted! Mange har nok hørt at det er Sydafrika, man skal rejse til, hvis man vil se hvidhajer, og det kan der bestemt også være noget om. Men i de seneste år er det altså blevet Guadalupe, som ligeledes ligger i Stillehavet ud for Baja California, der er blevet udråbt til den ultimative hvidhaj-destination! Du kan komme til Guadalupe i august til oktober, det er her hvidhaj-sæsonen er på sit højeste.

YUCATAN
På Yucatan halvøen, som ligger ved det Caribiske Hav kan du dykke ved bl.a. Cozumel, som på trods af at være et populært turiststed, stadig formår at passe på sine traditioner og natur. Her kommer du til at dykke ved smukke koralrev med masser af farvestrålende liv, og det er også herfra at du kan tage på hule-ekspeditioner og komme til at dykke i de krystalklare huler, som Mexico er meget kendt for. Denne del af Mexico er egnet til dykning hele året rundt, selvom der kan være nogle sæsonvariationer i forhold til temperaturer og det liv, du møder under overfladen.

VANDTEMPERATURER
Vandtemperaturerne svinger mellem 21 og 28 grader i Mexico, afhængig af om du er tæt ved land på den Caribiske side, eller ude på én af Stillehavsøerne, så vær opmærksom på netop din destination.

Skal du dykker i hulerne i Mexico, så er det en god ide med noget teknisk dykning

Dykning på GALÁPAGOS

VELKOMMEN TIL GALÁPAGOS!
Her kan du læse mere om denne destination

ET BESKYTTET RIGE I STILLEHAVET
Galápagos, som hører til Ecuador, er kendt for at være et helt unikt sted – både over og under vand. Ø-gruppen nyder godt af alskens beskyttelse fra diverse organisationer, og er udråbt både til marine park, national park og UNESCO Verdensarv-område. Og kan et sted virkelig være så specielt? Når det kommer til Galápagos er svaret et rungende ’Ja!’.

EN ANDEN VERDEN
Du mærker hurtigt den specielle stemning, og især hvis du er vant til at rejse, vil du nyde at befinde dig et ’anderledes’ sted. Kombinationen af dyrelivet, planterne og øernes tydeligt vulkanske udseende er en fryd for det eventyrlystne øje. Men mange af de ting, der gør øerne så specielle kan ikke umiddelbart ses – i hvert fald ikke på land. Galápagos ligger f.eks. både på den nordlige og den sydlige halvkugle, og så er hele tre forskellige havstrømme med til at skabe det unikke liv under vandet, som ændrer sig meget afhængig af årstid og hvilken ø, du besøger.

STORE HAVDYR OG SMUKKE REV
Dykningen på Galápagos er en oplevelse for livet – intet mindre. Det vrimler med store dyr og kæmpe fiskestimer. Du møder hammerhajer, søløver og diverse rokker på de fleste af dine dyk, og du kan også være heldig at støde på en hvalhaj eller en djævlerokke. Der er masser af store pelagiske fiskestimer og farvestrålende dyreliv på koralrevene – kort sagt: Der mangler intet! Fra båden er det mere end sandsynligt at se delfiner og måske andre større hvaler, og på dine landture møder du de fantastiske havleguaner, landleguaner og masser af endemiske øgler. Luften byder ligeledes på et helt unikt fugleliv, hvor man må fremhæve den blåfodede sule, der bombejager fisk lige under havoverfladen.

VANDTEMPERATURER

Grundet de vekslende havstrømme er vandtemperaturerne lidt køligere end man kunne forvente, når man tænker på beliggenheden ved Ækvator. Vandet har en temperatur på mellem 21 og 25 grader, så det er stadig lunt. Men alt fra en 5 mm til en tørdragt kan bruges, afhængig af hvad du foretrækker. 

Dykning på GALÁPAGOS kan være udfordrende dykning, husk at tage videregående kurser i dykning før du rejser

Dykning på CURACAO

VELKOMMEN TIL CURACAO!
Her kan du læse mere om denne destination

SJOVE KORALFORMATIONER OG VRAG
Curacao er en rigtig perle af en caribisk ø. Den er en del af De Hollandske Antiller, hvilket både kulturen og bygningerne bærer præg af, men tropeøen er selvfølgelig også Caribien, når det er bedst – komplet med hvide strande, palmetræer og sol i lange baner! Dykningen byder på en mangfoldighed af farvestrålende koralrev og fiskeliv, ligesom øen er hjemsted for ét af Caribiens bedste vrag ’The Superior Producer’. Dykkerstederne er meget forskellige og du kan opleve både ’Mushroom Forest’ og ’Beacon Point’, hvor koralformationerne ligner henholdsvis champignoner og søjler. Der dykkes fra land og via dagsture med båd.

SPÆNDENDE KULTURSKATTE
På Curacao oplever du den ægte, afslappede caribiske stemning, og der er masser at lave udover at dykke. Derfor egner destinationen sig også rigtigt godt til ikke-dykkere. Du kan med stor succes kombinere dykker- og familieferien her, da du selv bestemmer, hvor mange dage, du vil dykke. Den karakteristiske hovedstad, Willemstad, er bestemt et besøg værd, og der findes masser af museer og andre kulturskatte, som kan nydes, hvis man altså bliver træt af at dase på stranden.

VANDTEMPERATURER
Vandtemperaturen ligger på omkring 25-28 grader, og det er ’koldest’ i vinter/forår og varmest i sommer/efterår.

Før din dykkerrejse til CURACAO er det en god ide at tage et PADI Advanced kursus

Dykning på Cocos Island

VELKOMMEN TIL COCOS ISLAND!
Her kan du læse mere om denne destination

HAJERNES HEMMELIGE FRISTED
Cocos Island er en enestående ø, der ligger isoleret i Stillehavet ca. 550 km fra Costa Rica i Mellemamerika. Øen er ubeboet af mennesker, men til gengæld er dyrelivet exceptionelt rigt. I havet udfor øen har nogle af de smukkeste og mystiske skabninger fundet sig en base under den solbeskinnede overflade. En af de mest unikke oplevelser, der venter på dig, er mødet med den karakteristiske hammerhaj. Og nu taler vi ikke bare om flygtige møder, der kræver at man konstant er på udkig. Tværtimod kan man ’læne sig tilbage’, hvis man da ellers har styr på sin opdrift, og nyde synet af hajerne, mens de stille glider henover hovedet eller forbi i et par meters afstand. De kommer i flokke af et par stykker og helt op til flere hundrede individer. Og man skal ikke være nervøs for at blive hajføde – hammerhajerne er ikke aggressive overfor mennesker, og det virker nærmest som om at de selv er på ferie i farvandet omkring øen.

EN OVERFLOD AF DYRELIV
Det er dog ikke kun hammerhajer, der gør stedet til noget specielt. Man kan også være heldig at stifte bekendtskab med hvalhajen, den hvidtippede revhaj, mantaen og andre rokker, store tun og sejlfisk. Dertil kommer en overflod af farvestrålende fisk, hvoraf mange er endemiske til øen, dvs. at de ikke findes andre steder i verden. Fra overfladen kan man ofte se delfiner, søløver og større hvaler, der passerer øen på deres årlige vandringer. Årsagen til dette væld af dyr er bl.a. at Cocos Island ligger ovenpå en af de mindre tektoniske plader, og dermed skaber nogle dramatiske ’drop-offs’, der altid er populære jagtområder for dyrene. Modsatrettede havstrømme sørger for masser af plankton til de mindre dyr, som således bliver et måltid for de større.

SLIP DIN INDRE EVENTYRER LØS
Du bor på en lækker og luksuriøs liveaboard, men får også mulighed for at udforske øens smukke natur, med floder, vandfald og dejlige strande. Der kan trekkes op til øens højeste punkter, der når sit maksimum ved 575,5 meter, eller man kan tage på rafting-tur, hvis man hører til den lidt mere eventyrlystne type. Cocos Island siges desuden at gemme på flere skatte, som har været eftertragtet af pirater i fordums tid, så man kan også slippe sin indre Indiana Jones løs, hvis man gemmer på sådan én!

VANDTEMPERATURER

Temperaturerne kan variere en del omkring øen, men et gennemsnit på 26 grader kan forventes. I nogle perioder kan vandet godt være en anelse koldere.

Det er en god ide at tage et PADI Rescue diver kursus