PADI Advanced Open Water Diver kursus

Her er alt du bør vide, om PADI’s Advanced Open Water Diver kursus..

Advanced Open Water Diver kurset fra PADI, er det næste skridt i dit dykkereventyr, siden du tog dit Open Water certifikat. Det er også et kursus, der med god grund, godt kan klare at blive forklaret lidt bedre, end hvad du sikkert har fundet andre steder..

Tag dit Dykkercertifikat her i Diving 2000

Det er præcis hvad du vil få ud af, at læse dette indlæg. Her forklarer vi præcis hvad du får ud af dit AOW kursus, og hvorfor du bør tage det!

En introduktion til Advanced-kurset

Ved dit Open Water Diver kursus, lærte du de basale færdigheder, der skal til, for at blive dykker. På Advanced kurset, vil du udvide din horisont, styrke dine færdigheder, og lære hvordan du tænker og handler som en sikker dykker. Du får muligheden for at øge din erfaring, fortsætte din uddannelse og stifte bekendtskab med forskellige specialties, under direkte opsyn af en instruktør.

Et Advanced Open Water kursus består af 5 forskellige Adventure Dives. Et ‘adventure dive’ er i praksis, det første dyk, på et givent Specialty kursus. Med mere end 26 PADI Specialties at vælge mellem, giver Advanced kurset dig mulighed for, at stifte bekendtskab med mange forskellige typer dykning.

Hvis du falder for ét eller flere af adventure dykkene, kan du fortsætte videre på Specialty kurset. For eksempel, kan du på Advanced kurset blive udsat for Wreck Adventure. Hvis du efterfølgende ønsker at lære mere om vragdykning, på PADI’s Wreck Specialty, kræver det blot tre dyk yderligere at blive færdiguddannet i vrag-speciale. Normalvis kræver et vrag-speciale 4 dyk, men det første havde du allerede på dit Advanced kursus.

Hvorfor bør du tage et Advanced kursus

Kort sagt.. – Det åbner op for flere og nye muligheder, styrker dine færdigheder og det er næste skridt på uddannelses-stigen hvis du ønsker at blive Rescue Diver, eller måske endda Professionel dykker.

Så snart du er færdiguddannet PADI Advanced Open Water Diver, må du dykke dybere end du måtte før. Du bliver certificeret til, at dykke til 30 meter, hvilket automatisk åbner døre til nye muligheder, nye dykkersteder og nye oplevelser. Der findes havdyr, som aldrig viser sig på lavere vand, ligesom at vrag ofte ligger dybere end 18 meter, som er grænsen for en Open Water Diver.

Hvis du har drømme om, at blive professionel dykker, kan du efter Advanced kurset fortsætte på Rescue, Divemaster og til sidst Instruktøruddannelserne.

Forudsætninger for, at deltage på kursus

Du behøver ikke være en advanceret dykker, for at deltage på dette kursus. Alt du skal bruge, er din certificering som Open Water Diver. PADI’s OWD kursus giver dig kerne-færdigheder der gør dig i stand til, at fortsætte videre på Advanced kurset. Mange dykkere fortsætter direkte på deres Advanced kursus, lige efter de har afsluttet deres Open Water Diver kursus. – Det kan man, fordi der ikke findes et krav til hvor mange antal dyk man skal have, for at deltage på AOW kurset.

PADI Junior Open Water dykkere, der er minimum 12 år gamle, kan deltage og opgradere til Advanced Open Water Diver, med visse restriktioner. Efter kurset er færdiggjort vil den maksimalt tilladte dybde være 21 meter, men den bliver automatisk opgraderet til 30 meter, så snart dykkeren fylder 15 år.

Lad os gå i detaljer..

Advanced Open Water kurset er et relativt let kursus at gennemføre. Der er hverken quizzer, pool-træning eller (som det eneste PADI kursus) ingen teoretisk eksamen. PADI’s AOW kursus består af fem forskellige adventure dyk. Til hvert adventure dyk, hører sig en smule teori som forberedes hjemmefra, i Advenced Manualen. Herefter gennemgås en Kundskabstest til hvert dyk, inden det respektive dyk udføres i åbent vand.

Kurset varer typisk 2 eller 3 dage, hvor der udføres op til tre dyk om dagen. Som regel dykkes der to gange i løbet af dagen, og et enkelt hen under aftenen, hvis du altså har valgt Nat-dyk som et af dine adventure dyk.

Af de i alt fem adventure dyk, er det et krav at Deep Dive og Underwater Navigation indgår.

Deep Adventure Dyk

At passere 18 meters dybde, vil helt automatisk medfølge at dit luftforbrug stiger (grundet et højere omgivende tryk), at din maksimalt tilladte bundtid mindskes, opdriften begrænses (grundet dit neoprenudstyr komprimeres) og måske du vil opleve effekterne af en begyndende nitrogen narkose. Ingen af disse er svære at håndtere, så længe du ved hvordan det skal gøres. På dit dybdedyk lærer du netop dette, sammen med andre relevante observationer, som for eksempel farve- og trykændringer på dybden.

Underwater Navigation Adventure Dyk

Mens nogle mennesker er fødte naturtalenter med et kompas, oplever vi typisk at størstedelen kæmper med netop denne færdighed, hvorfor navigations dykket typisk også anses for, at være et af de mindre attraktive specialties.. Imidlertid kommer vi ikke uden om, at Navigation adventure dykket er obligatorisk på Advanced kurset, fuldstændig ligesom dybdedykket. Målet med god og effektiv undervandsnavigation er, at bringe dig sikkert tilbage til båden, stranden, kajen eller hvor du ellers har planlagt dit exit-sted. Gode teknikker indenfor dette, vil også øge effektiviteten af din dykkerplan, fordi du kan navigere nøjagtigt derhen hvor du ønsker, uden at spilde dyrbar bundtid, på at svømme forkert.

Som en del af navigation adventure dykket vil du øve dig i kompassets brug på land, inden du afprøver og træner det under vandet. Du vil ligeledes lære teknikker der fremover, kan hjælpe dig med, at holde styr på afstande under vandet.

Hvis du er nervøs for navigationsdykket, kan du allerede nu, købe dig et kompas, og øve dig på dens funktioner hjemmefra. Det er desuden et rigtig vigtig redskab som du med garanti vil få brugt efterfølgende, på dine fremtidige dyk.

Hvilke yderligere Adventure dyk, findes der?

PADI har en bred vifte af Specialty-kurser, som du kan vælge fra, når du skal finde dine tre sidste Adventure dyk. Husk du skal have fem adventure dyk for, at blive certificeret Advanced-dykker, og to er allerede givet på forhånd – Dybde og navigation.

Ud over dybde og navigation kan nævnes; Peak Performance Buoyancy, Wreck Diver, Night Diver, Dry Suit Diver, Drift Diver, Enriched Air Diver (Nitrox) og mange flere..

Vær’ opmærksom på, at ikke alle PADI dykkercentre nødvendigvis udbyder ALLE PADI’s Specialties, da det kræver, at centret er i besiddelse af en instruktør med netop speciale i at undervise det givne Specialty. Dit valg af Adventure dyk, kan også afhænge af lokale forhold. Hvis du tager dit Advanced kursus hos os, Diving2000, har vi sammensat en pakke, netop med udgangspunkt i, hvad der er muligt og giver mening herhjemme. Det betyder at du på vores kursus vil blive udsat for..

  • Dybdedyk
  • Navigationsdyk
  • Vragdyk
  • Strømdyk
  • Natdyk (vinterhalvåret) / Peak Performance Buoyancy (sommerhalvåret)

Læs mere om Diving2000’s Advanced kursus hér, eller hør vores instruktør Tobias, fortælle om de enkelte adventure dyk i vores webinar.

Wreck Adventure Dyk

Et populært valg blandt kommende Advanced dykker! Vrag, og udforskning af disse, er utroligt fascinerende, og tit forbundet med et rigt dyreliv. Skibe, fly, biler mm.. Uanset om de er sunket med vilje eller ved et uheld, tilbyder de en spændende og eventyrlig oplevelse, som rigtig mange dykkere nyder at opleve. Med et Adventure vragdyk vil du ikke være i stand til, at dykke ind i vraget, men der er så mange oplevelse i vente alligevel.

På dette træningsdyk vil du lære om farer og sikkerhedsteknikker ved vragdykning, samt finneteknikker der undgår, at du hvirvler skidt og sediment op, der ødelægger sigtbarheden – En færdighed både du og dine buddys vil værdsætte..!

Fristelsen til at udforske sunkne skibe, fly og biler er noget, de fleste dykkere ikke kan modstå.

Drift Adventure Dyk (Strømdyk)

Mange dykkersteder rundt om i verden involvere strøm, hvilket kan være udfordrende uden den rette træning. Under træning i strømdyk, lærer du teknikker til, at håndtere strømmen korrekt, hvilket unægteligt øger sikkerheden og fornøjelsen. Det er tilligemed fremragende træning i opdriftskontrol.

Hvis gjort korrekt, er strømdyk både afslappende og spændende på samme tid, og du vil lære hvordan du lader dig følge strømmen på sikreste vis. Færdighederne på dette dyk, er helt fundamentale, og du vil opdage, at de kommer dig til gode mange gange i løbet af din karriere.

Peak Performance Buoyancy Adventure Dyk

Spørg enhver dykker, og de vil fortælle dig, at en af de vigtigste færdigheder at mestre, er netop bouyancy/opdriftskontrol. Opdriftskontrol er en færdighed som langt de fleste nye dykkere finder udfordrende, hvilket er grunden til, at det også er blandt de mest anbefalelsesværdige dyk af gennemføre. Peak Performance Buoyancy vil hjælpe dig med, at forstå hvordan opdrift og trykændringer har effekt på din dykning, og hvordan du bliver knivskarp til at styre netop denne. Mange oplever Peak Performance Buoyancy kurset som både sjovt og udfordrende, hvor du undervejs, vil lege med bly, hulahopringe og andre spændende objekter.

Night Adventure Dyk

Mens dykning i mørke måske virker skræmmende i starten, viser det sig at langt de fleste dykkere, ender med at holde utroligt meget af det. På et natdyk vil du opleve ting, som du aldrig havde set i dagslys, selvom du dykker præcis det samme sted. At være indelukket i mørket, og kun være i stand til, at se hvor din lygte lyser, giver en følelse man ikke kan forklare.. – Det skal opleves.

Mange steder, blandt andet i Danmark, kan man tilligemed opleve Morild. Morild er små organismer der lever i vandet, og som lyser op, når det sættes i bevægelse. En kemisk reaktion inde i organismen får den til at lyse op. Det opleves bedst ved, at ligger helt stille, på ganske lavt vand, med slukket eller afdæmpet lys. Ved bevægelse med armene, vil vandet omkring dig lyse op. Spørg din instruktør på kurset, og så vil han helt sikkert hjælpe med, at opleve dette fænomen.

Nyttigt udstyr

Udover dit normale udstyr, her omtalt som standardudstyr, er der enkelte andre vigtige stykker udstyr. Valget af udstyr afhænger selvfølgelig af, hvilke Adventure dyk du har valgt. Her tages udgangspunkt i ovennævnte dyk, som afvikles i forbindelse med Advenced kursus ved Diving2000.

Kompas; Den traditionelle kompas kan dateres helt tilbage til år 1190, og selvom verden siden da, har været i rivende udvikling, har man stadig ikke fundet, et bedre alternativ til navigation under vand.. Og hvorfor skulle man også – Det fungere jo upåklageligt! Kompasset er din tro følgesvend på navigationsdykket, og på fremtidige eventyr.

Lygten; Uden lygten vil du famle i blinde, både på dit dybdedyk og dit natdyk. Den leverer det nødvendige lys til, at du kan udfører din dykning på sikkert vis, og ligesom kompasset, vil du helt sikkert blive glad for, at have din egen fremadrettet.

Desuden, ligesom på alle Diving2000’s andre kurser, er det et krav at du har din egen maske og snorkel. Standardudstyr ud over ovennævnte kan lejes på kurset for 300,-

Hvis du har spørgsmål til dit Advanced Kursus som ikke er dækket i denne skrivelse, skal du ikke tøve med, at kontakte os på tlf. +45 6613 0049 eller mail info@diving2000.dk.

Avanceret “mythbuster”…

The way the world learns to dive

Det er for svært.

Jeg er slet ikke god nok.

Jeg behøver ikke at lære mere.

Jeg har ikke noget at bruge det til.

Myter er der mange af – osse når det kommer til PADI Advanced Open Water Diver kurset.

Men hér lige lidt fakta.

Myte nr. 1: – Jeg har ikke dykket særligt længe. Og er slet ikke klar til at dykke “avanceret”.

PADI Advanced Open Water Diver kursus er for dykkere, der ønsker at få endnu flere oplevelser under vand – og dykke sammen med en PADI Professional – eller bare have det sjovt, samtidig med at lære nyt. Ud over at logge flere dyk, vil du finjustere mange af de færdigheder, du lærte på dit Open Water kursus, som for eksempel navigation og opdrift.

Busted a

Myte nr. 2: – Advanced kurset er alt for krævende.

PADI Open Water Diver kursus dækker mange emner og kan være intens. Din instruktør førte dig fra ikke at kunne dykke til at være en dykker, der nu kan dykke med en buddy på egen hånd. Nu, hvor du er fortrolig med det grundlæggende i dykning, er det tid til at begynde at udforske og have det sjovt – og dét er præcist, hvad PADI Advanced Open Water Diver kursus handler om.

Advanced Open Water Diver programmet består grundlæggende af fem Adventure dyk – betragt det som en samling af specialer. Du kan blandt andet vælge imellem: Vragdykning, undervandsfotografering, nat dykning, strøm dyk, dybde dyk, dykning med tørdragt, dykning fra båd og mange flere.

Advanced Open Water Diver kurset er tiden i klasseværelset minimal – hvis der er nogen overhovedet. Der er endda mulighed for eLearning. Men uanset hvad, er det primære mål med kurset at dykke og have det sjovt. Der er ikke nogen prøve, og du kan sagtens gennemføre kurset på en weekend, eller bare tage det ét dyk ad gangen. Kontakt os i Diving 2000 eller tjek på vores hjemmeside, hvilket Advanced kursus, der passer dig bedst.

busted b

Myte nr. 3: – Jeg kan ikke bruge min ferie til at gå på kursus.

Findes der nogen bedre lejlighed til at prøve forskellige typer af dykning. Opleve andre dykker spots. Møde andre dykkere, end netop når du har ferie?

Fra vores nærområde kan for eksempel nævnes, Lillebælt til strøm-, dybde-, væg- og natdyk m.m.

Nyborg til navigation, nat, Peak Performance.

Svendborg/Langeland til vragdyk i verdensklasse.

Og i øvrigt er deltagelse på vores mandagsture (dem med grill) betinget af Advanced- eller Night Diver certificering.

Busted a

Myte nr. 4: – Jeg lærte at dykke på mit Open Water kursus.

Både JA og NEJ. På Open Water kurset lærer du det grundlæggende om dykning og, hvordan du dykker sikkert. Selvom mange mennesker er ” naturtalenter” er perfekt opdrift og undervands navigation ikke lige let for alle. På PADI Advanced Open Water Diver kursus, får du finjusteret disse færdigheder med tips og forslag fra din instruktør. Du kan også lære at dykke om natten, udforske vrag, dykke dybere og endda dykke med en undervands scooter. Altsammen under kyndig vejledning af din PADI instruktør.

Undervandsfotografering er også en færdighed du kan lære. En PADI Professional vil hjælpe dig med at undgå almindeligste faldgruber og hjælpe dig med at få ”skud i kassen”, som du vil være stolt over at dele.

busted b

Stadig ikke overbevist – Så kom endelig ind til os i Diving 2000 og lad os få en snak, eller klik videre HÉR for at læse meget mere. Endelig kan du jo også hoppe direkte ud i det – og tilmelde dig præcis dét kursus, der passer dig allerbedst.

ad2