Divemasterens gerninger

At være PADI Divemaster – Roller og ansvar

Divemaster-uddannelsen kan være DIT første skridt i den professionelle dykkerverden, og et springbræt mod, en karriere som PADI Dykkerinstruktør. Uddannelsen kan være et fundament til forskningsprojekter eller en måde, hvorpå DU kan forbedre din selvtillid.

Hvis du er interesseret i Divemaster-uddannelsen, så læs med i dette blogindlæg, hvor vi vil søge at dække, dine kommende opgaver og roller, som værende PADI Divemaster.

Som Divemaster er du en rollemodel, der hjælper med til, at undervise i teoretisk viden, færdigheder og ikke mindst holdninger, som i sidste ende former nye, modne dykkere.

Undervisning og Dykning

Som PADI Divemaster vil du indgå i en dynamisk hverdag, hvor det ikke er usandsynligt, at du hjælper på et PADI Open Water Diver kursus den ene dag og et PADI Discover Scuba Diver (Prøvedyk) session den næste dag. Under supervision og tæt samarbejde med en uddannet PADI Instruktør, er din rolle at;

  • Holde et vågent øje med elever, i løbet af dagen
  • Hjælpe med at demonstrere øvelser, og forbedre elevens udførelse af samme
  • Holde øje med gruppen, hvis instruktøren pludselig må lave en opstigning med en elev
  • Ledsage PADI Open Water Diver elever på overfladeøvelser, såsom svømning og navigation
  • Assistere ved PADI Discover Scuba Diving oplevelser (Prøvedyk)
  • Ledsage certificerede dykkere på oplevelsesdyk eller specialer
  • Sørge for, at elever er glade og i sikre hænder

Generelt set vil du fungere som instruktørens højre hånd, og ekstra sæt øjne, på opgaver hvor én instruktør er for lidt, men to instruktører er for meget.

Som Divemaster vil du endda være kvalificeret til at udføre enkelte kurser helt selvstændigt, uden en instruktør. Det gælder PADI ReActivate (Genopfriskningskursus), PADI Discover Local Diving og PADI Skin Diver kursus, ligesom du kan fungere som guide for allerede certificerede dykkere, på lokale dykkerture.

Med yderligere træning kan du endda undervise endnu mere.. Ved at deltage, og lade dig uddanne som PADI Discover Scuba Diving Leader, kan du udføre prøvedyk i pool, helt selvstændigt, ligesom du kan uddanne dig som Instruktør i enkelte specialkurser såsom  PADI Digital Underwater Photographer, PADI Emergency Oxygen Provider og Emergency First Response.  Mulighederne er mange!

Tilbage på land

Dit arbejde som Divemaster slutter ikke i vandkanten.. En tidlig morgen begynder typisk med pakning af dykkerbil, sikkerhedsudstyr, pakning af dykkerudstyr og selvfølgelig kaffebrygning, inden du byder eleverne velkommen, viser dem vej og svare på deres spørgsmål.

Du vil være delvist eller helt ansvarlig for dykkerlogistik, klargøring af klasseværelse, pool og dykkersted. Ved ankomst til dykkerstedet vil du give dykkerne en briefing på faciliteter, redningsplan og generelt hvad dykkerne kan forvente på det pågældende dykkersted med hensyn til forhold, navigation, farer og det maritime liv. Efter dykket, før fyraften, skal de brugte flasker fyldes og udstyret skyldes, så du eller dine kollegaer er klar til en ny dykkerdag, næste dag.

Spørg enhver PADI Divemaster, og han eller hun vil fortælle, at der ikke findes “en typisk dag” for en Divemaster. Og det er netop det, som gør livet som Divemaster så fedt! Opdag det selv.. – Start dit Divemaster eventyr i dag.

PADI Sidemount

“Sidemount” – Hva’ for en fisk??

Hvordan bærer en dykker sin dykkerflaske, når han befinder sig under havets overflade?

Siden dykningens oprindelse, har flasken befundet sig på ryggen – Det er naturligt og derfor et intuitivt sted at placere den..

Som du snart vil erfarer dig, er det ikke det eneste sted, man kan placerer dem. Fornyligt er Sidemount dykning – kunsten at bære én, som regel to (eller flere) flasker langs dykkerens side – steget i popularitet, blandt helt almindelige, rekreative dykkere ligesåvel som for ivrige tekniske dykkere. Hvis du er i tvivl om forskellen på Rekreativ og Teknisk dykning, så læs i vores tidligere blogindlæg hér.

Hvis du stadig har til gode, at prøve Sidemount dykning, så synes du sikkert, at det ser akavet og tungt ud. Du vil opdage, at denne type dykning er overraskende komfortabel og velafbalanceret i vandet. Montering af flasker på siden, udsprang fra hule- og grottedykning, men har vist sig, at have en række fordele ved almindelig rekreativ dykning også.. I dette indlæg vil vi dække de seks generelle fordele ved Sidemount..

1. Strømlinet

Sidemount giver en utrolig strømlinet udstyrsopsætning, selv med to eller flere flasker. Hvis dit Sidemount setup er korrekt, reducere du vandmodstanden betragteligt, fordi flaskerne hænger under og bagved dine skuldre, når du svømmer i en horisontal position. Af den grund oplever man en mere strømlinet statur, ved dykning med to mindre flasker på siden, fremfor én stor på ryggen.

2. Nemmere udstyrshåndtering

Hvis du ikke har brug for en øget luftmængde, vil det typisk være lettere, at håndtere to små flasker, fremfor én stor.. Hvis du har brug for en øget luftmængde, er det lettere at håndtere to enkelt flasker, fremfor et tungt dobbeltsæt på ryggen. Du vil også opdage at én af Sidemount dykningens helt store fordele er, at du ved denne slags dykning, først fastgøre og montere flaskerne, i vandet. Således undgår du, at stå eller gå på land med tunge flasker på ryggen. Bortset fra flaskerne, går Sidemount dykkeren i vandet fuldt udrustet.

3. Tilgængelighed

Ved Sidemount dykning vil dine regulators 1.trin og flaskernes ventiler altid være foran dig, synlige og frit tilgængelige. Det er altså nemmere at spotte og rette op på problemer (færdigheder der øves på Sidemount kurset), sammenlignet med et backmount setup.

4. Justerbar

Sidemount dykning består af det mest alsidige og justerbare dykker setup, du kan forestille dig. Fintuning og personlige justeringer giver dig et optimalt trim og en fremragende balance i vandet.. Dette er er også grunden til, at mange dykkere favorisere Sidemount dykning over backmount dykning, især ved sammenligning af Sidemount dykning med to flasker og dykning med dobbeltsæt på ryggen.

5. Øget luftmængde

Ved brug af beriget luft Nitrox og en EANx kompatibel dykkercomputer, øger du ofte din ikke-dekompressionsgrænse så meget, at din luft opbruges hurtigere end din bundtid kan udløbe. Løsningen på det, er flere flasker.. Mange steder i verden kan det være svært, næsten umuligt, at leje sig til dobbeltsæt. Ved Sidemount dykning kan du blot leje to almindelige dykkerflasker! Størrelsen på Sidemount flasker kan variere, men normalt bruges 7, 10, 11,1 eller 12 liters flasker i enten stål eller aluminium, afhængig af model.

6. Problemløsning

Ved Sidemount dykning bruges oftest to flasker, én på hver side (I Tec Sidemount, bruges altid mindst to flasker). Det betyder, at du i tilfælde af en tom-for-luft situation, ikke nødvendigvis behøver fæste lid til, at din makker kan levere en reservekilde. Dine to flasker fungere som to uafhængige luftsystemer, og således vil tom-for-luft på begge flasker samtidigt, være yderst usandsynligt.

Er du interesseret i, eller vil du vide mere om, så kontakt Diving2000 på mail eller tlf. Dykkercenteret har mange års erfaring med netop Sidemount dykning!

Mail: info@diving2000.dk tlf: +45 6613 0049

Teknisk og rekreativ dykning – Forskelle og ligheder..

Gå i dybden, med dykkerterminologien

– Teknisk og rekreativ dykning..

 

Hvis du har gennemført PADI’s Advanced Open Water kursus, ved du hvilket rush et dyk til 30 meter giver, men har du nogensinde spekuleret over, hvordan det er at dykke til 45 eller 50 meter?

Denne nysgerrighed lader os rette blikket mod en helt anden gren af dykningen – Teknisk dykning – Og lader os stille spørgsmål som; “Hvad er forskellen mellem teknisk dykning og fritidsdykning?”

Her er en god nyhed – Vi er kommet for at besvarer dine spørgsmål..

Dykkerstedet

Fritidsdykkere, eller rekreative dykkere som de også hedder, kan udforske undervandsverdenen, som ikke-dykkere aldrig vil se. Tekniske dykkere kan se alle de samme steder som fritidsdykkerne, men de kan gå endnu dybere og blive dernede endnu længere. Derved udvides deres undervandsverden betydeligt – også i forhold til fritidsdykkerens.

Øgede grænser åbner flere steder at udforske.  Tekniske dykkere, eller Tec-dykkere, bruger dog alternative åndedrætgasser og en masser ekstra udstyr. Af netop denne grund kan tekniske dykkersteder begrænses af logistiske årsager.

Træning og erfaring

Enhver dykker er forpligtet til at gennemføre et kursus for at blive certificeret som dykker. Både tec-dykkere og rekreative dykkere har en træningsbane for efteruddannelses og dygtiggørelse. Rekreative dykkere kan vælge Specialties, såsom natdykning eller vragdykning. Den tekniske dykkerbane inkludere trimix, rebreather og sidemount.

Grænser

PADI® lærer dig, at du skal dykke inden for dine grænser. Open Water dykkere er uddannet til at dykke til maksimalt 18 meter, mens erfarne dykkere rådes til, at forblive inden for ikke-dekompressionsgrænsen ved 40 meter.

Tekniske dykkere derimod, kan gå over 40 meter, fordi de benytter sig af planlagte dekompressions-stop. Disse udvidede grænser betyder, at du kan udforske et vrag længere tid, eller gå dybere ind i en hule.

Fotografer, for eksempel, sætter stor pris på udvidede grænser da det giver dem længere tid til, at få det perfekte ”skud” i kassen.

Planlægning

Fritidsdykkere bruger en RDP eller en dykkercomputer til at planlægge deres dyk. De fleste rekreative dykkercomputere giver visuelle instruktioner, der gør dykkerplanlægningen rigtig nem og overskuelig.

Tekniske dykkere har strenge planlægnings-procedurer. Forberedelse af udstyr, gasblandinger og planlægningsfasen af dekompression tager mere tid.

Heldigvis finder de fleste tec-dykkere planlægningsfasen hyggelig og sjov – De ser forberedelserne ligeså meget som en del af dykningen som dykket i sig selv.

Udstyr og omkostninger

Mens en rekreativ dykker har brug for ét sæt scuba-udstyr for at dykke, bruger tekniske dykkere mindst dobbelt så meget udstyr. På grund af behovet for mere udstyr er omkostningerne højere for tekniske dykkere.

Dykning er en udstyrssport – især teknisk dykning. Mens nogle ser dette som en ulempe, vil udstyrsnørden med garanti se dette som en fordel.

Find en sammenfatning af tec-udstyr her

Risiko

At gå dybere, i længere perioder, øger selvfølgelig risikoen for tekniske dykkere. Målet med træningen er imidlertid at mindske denne risiko.

Som teknisk dykker besidder du erfaring, træning og udstyr, der forhåbentlig skulle kunne hjælpe dig i vanskelige situationer.

Men hvorfor vil man løbe sådan en risiko? – Den ekstra risiko for tekniske dykkere giver mulighed for fænomenale oplevelser, som du ikke kunne opleve uden en øget risiko.  For eksempel kan rebreather-dykkere komme tættere på det maritime liv, da deres bobler ikke skræmmer dyrelivet.

Er du blevet inspireret?

Nu hvor du kender forskellen mellem teknisk dykning og fritidsdykning, kan du nemmere navigere og kende forskel på vores udbud af dykkerkurser – som både inkludere rekreativ og teknisk dykning.

Tøv heller ej, med at kontakte os på mail: info@diving2000.dk eller tlf. +45 6613 0049, hvis du skulle brænde inde med spørgsmål.

 

Dette blogindlæg er inspireret af lignende indlæg på Padi.com

 

 

 

10 spørgsmål til instruktøren..

10 spørgsmål enhver dykkerinstruktør er

blevet stillet..

Erfarne instruktører hører mange af de samme spørgsmål fra bekymrede eller betænksomme elever. Skal du snart på et dykkerkursus, eller er du stadig i fasen hvor du ”bare” overvejer det? – så læs med her, der er masser af svar at hente!

1. Hvad sker der hvis jeg løber tør for luft?

For det første er det meget usandsynligt, at du nogensinde kommer til at opleve dette! Under dit PADI Open Water Diver kursus vil du lærer hvordan du håndtere dit luftforbrug, og du vil få for vane at tjekke din resterende luft ofte. Du vil også lære, at vi aldrig dykker, til tanken er helt tom, men altid påregner en reservemængde, så dykket sluttes sikkert, før manglende luft bliver et problem. Som et led i dit Open Water Diver kursus vil vi øve ”tom for luft situationer”, så du er i stand til at håndtere disse sikkert ”in real life”.

2. Hvor lang tid varer ét dyk?

Det kan være rigtigt svært at sige hvor lang tid DINE dyk kommer til at vare, for det afhænger fuldstændigt af, hvor hurtigt du bruger luften. Det er naturligt, at man før sine første dyk er nervøs. Det resultere i, at begyndere bruger deres luft hurtigere end erfarne dykkere. Andre faktorer der også kan have indvirkning på længden af dine dyk kan være; kropsbygning, kondition, dybde, forholdene ved dykkersitet, hvor effektivt du benytter dine finner, vandtemperatur og meget mere.

Det er normalt, at et dyk i Danmark varer mellem 25-40 minutter – én ting er sikkert, dine dyk bliver længere, desto mere erfaring du får, så der er ingen undskyldninger for, ikke at få dykket.

3. Hvor dybt skal jeg dykke?

Dine første to dyk på PADI Open Water Diver kurset vil være til en maksimum dybde af 12 meter, dyk tre og fire vil være til maksimalt 18 meter (eller 12 meter for 10-11 årige). Dykkene på kurset skal være minimum 5 meter, men der er ingen krav om, at du skal dykke til 18 meter! Snak med din instruktør hvis du er nervøs for dybden.

4. Jeg bruger briller, kan jeg stadig lære at dykke?

JA absolut! En mulighed er at bruge kontaktlinser – engangslinser er at foretrække, da du kan risikere at miste dem under maskeøvelser. Er du ikke typen, der bruger kontaktlinser, anbefaler vi, at du investerer i en maske med styrke – kom forbi Diving2000 og se hvad vi kan tilbyde.

5. Jeg er ikke den store bogorm, kan jeg stadig følge med i teoridelen?

Ja! PADI Open Water Diver kurset er designet, så det er tilgængeligt for alle, uanset hvad deres foretrukne læringsstil måtte være. Teorien fokusere ikke udelukkende på læsning (selvom der vil være lidt), men ligeså meget på videoer, praktiske demonstrationer og instruktørens præsentationer.

Tiltaler denne form for kursus ikke dig, skulle du måske overveje PADI eLearning. Her vil du kunne tage alt teorien hjemmefra i dit eget tempo. Når du er færdig, kommer du til os og tager en mindre ”multiple choice quiz”, så vi kan se, at du har forstået teorien.

Hvis du er smartphone eller tablet bruger, kan du benytte dig af PADI’s Open Water Diver Touch produkt, som du også færdiggøre derhjemme. Denne giver dig en mere moderne undervisning.

6. Vil der være nogle former for farligt maritimt liv?

Det afhænger fuldstændig af, hvor du skal dykke, og hvad du forbinder med ”farligt”. I visse områder findes der koraller og planter, som kan skære og stikke, hvis du gnider dig op af dem. De fleste maritime dyr angriber ikke, men har forsvarsmekanismer, som kan bruges, hvis dyret bliver presset eller forskrækket.

Din instruktør kan informere om farligt maritimt liv i dit område, men som hovedregel, findes der ikke noget ”farligt” i Danmark.

Den gyldne regel i dykning er – kun kigge, aldrig røre. De fleste mennesker ville også blive irriteret, hvis nogle de ikke kendte kom til deres verden og prikkede på dem.

7. Kan jeg godt lære at dykke, selvom jeg ikke har en buddy?

Ja, intet problem!

Langt de fleste kommer på deres Open Water kursus uden en makker – Størstedelen af disse går fra kurset med ikke bare én fast buddy, men også en håndfuld nye gode bekendtskaber.

Kommer du på efterfølgende dykkerture, vil den ansvarlige Divemaster eller Instruktør sørge for at du får en buddy at dykke med.

8. Jeg er ikke en stærk svømmer, vil det blive et problem?

Du behøver ikke være Michael Phelps eller Pernille Blume for at lære at dykke, men der er nogle minimumskrav af sikkerhedsmæssige grunde. For at blive Open Water Diver skal du kunne svømme 200 meter (svømmestil er underordnet og der er ingen tidskrav), du skal træde i vande/flyde i 10 minutter og som det sidste, skal du gennemføre en række snorkel øvelser i overfladen. Det vigtigste er, at vi kan se, at du er komfortabel i vandet.

Er du i tvivl, om du kan klare disse ”svømmeprøver” så tag et smut i svømmehallen inden kursusstart.

9. Skal jeg have mit eget dykkerudstyr?

For at starte på et Open Water Diver kursus i Diving2000 skal du have dit eget maske-snorkel sæt. Dette er der flere grunde til – det er sjovest rent hygiejnisk at have sit eget, ligesom du er sikker på, at du har en maske, der passer lige netop DIT ansigt.

Resterende udstyr vil du kunne låne på kurset, men vi lægger ikke skjul på, at den bedste dykker har sit eget udstyr. Du behøver ikke købe hele pakken inden kursusstart, men vi vil råde dig til at overveje køb af udstyr under eller efter din uddannelse.

10. Hvor lang tid tager et PADI Open Water Diver kursus?

Det afhænger af dig og dit dykkercenter. Èn ting er sikkert, det skal være sjovt at lære at dykke! Derfor fokusere vi på, at der skal være plads til hygge, forskellighed og sjove oplevelser. Du vil sikkert kunne finde steder, der klarer kurser hurtigere end hos, men hos Diving2000 er du sikret et sjovt og succesfuldt forløb uden stress og jag.

Hos Diving2000 tager et PADI Open Water Diver kursus 4-5 dage – typisk fordelt over to weekender, så du er fri for at rive hverdage ud af kalenderen. Skulle du alligevel være besat i weekenderne, tilbyder vi 4-dags kurser i hverdage.

Ønsker du at tage et solokursus, aftales varighed med os, men typisk vil det kunne gøres på 3-4 dage.

Har du som tidligere nævnt benyttet dig af eLearning eller Touch produkter, skal du stadig tage den praktiske vanddel. Her vil du typisk blive koblet på et igangværende Open Water Diver hold, og tage det resterende med dem.

Har du stadig spørgsmål, eller er du klar til at tilmelde dig kursus?

– uanset hvad, så tøv ikke med at tag kontakt til Diving2000 på 66 13 00 49, vi står altid på spring med god rådgivning og en hyggelig snak.

Teksten er inspireret af blogindlæg på Padi.com

Ny dykker – 5 almindelige fejl

FEJL – Som helt ny dykker – undgå de 5 almindeligste.

5 almindelige fejl, som nye scuba dykkere begår

Som ny dykker er det meste ukendt. Alt er nyt og spændende, hvilket kan få nogle dykkere til at lave begynder-fejl. Kom godt i gang med din karriere som scuba dykker ved at undgå disse ofte forekommende fejltrin.

 

  1. Hastværk – FEJL

Hastværk er lastværk

Du må ikke presse dig selv til at ”følge med” – eller gøre tingene så hurtigt som de erfarne dykkere. Tag dig den nødvendige tid til at samle dit udstyr og husk ALLE punkterne i buddy-tjekket før HVERT dyk. Når du er i vandet, så stig langsomt ned og trykudlign for hver halve meter. Efterhånden som du kommer dybere, så sørg for at justere din opdrift.

RelaxedDiver-300x180HUSK: En god dykker er en afslappet dykker. Dykning ud over dine grænser/erfaring – eller forsøg på at holde trit med mere erfarne dykkere, er desværre årsag til mange ulykker. Så hold tempoet nede, og bevar kontrollen.

 

  1. Ikke at investere i dit eget, personlige udstyr – FEJL

Med dit eget udstyr er du sikker på at have noget, der passer – og som du er dus med. Der er mange fordele ved intuitivt at vide, hvor alt er placeret, især hvis det uventede sker. Tænk blot på, hvordan det er, når du låner en bil – kontra det at køre i din egen.

Er du usikker på, i hvilken rækkefølge du skal investere i dykkerudstyr?
En undersøgelse foretaget af PADI, blandt en stor gruppe erfarne dykkere, viser nedenstående top-5 på spørgsmålet: I hvilken rækkefølge ville du anskaffe dit eget dykkerudstyr?
Husk, at dette ikke er en facitliste, men blot et udtryk for, hvad netop denne gruppe af dykkere ville foretrække. Men, som med de fleste andre ting. Spørg dit lokale dykkercenter til råds. De vil – med baggrund i DINE ønsker og DINE behov – kunne vejlede dig optimalt

 

#1: Regulatorudstyr1
#2: Dykkercomputer
#3: Maske/snorkel
#4: Finner
#5: BCD

 

 

 

 

equipNår du har dit eget udstyr, er det vigtigt, at du vedligeholder det godt. Så kan du få glæde af det i årevis. PADI Equipment Specialist kurset er en fantastisk måde at lære om grundlæggende pleje og vedligeholdelse.

 

 

 

 

  1. thumps upHolde dig tilbage, hvis du har spørgsmål – FEJL

Alle dykkere har været nybegyndere på et tidspunkt. Og dykkere – ligesom alle andre – lærer ved at stille spørgsmål og høste erfaring. Der er ingen skam i at bede om en forklaring eller at søge vejledning. Som regel er du ikke den eneste, der har brug for mere info. Der er ganske givet andre, der tænker præcis som dig – og holder sig tilbage.

HUSK: De eneste dumme spørgsmål, er dem som ikke bliver stillet..!!


  1. Gøre for mange ting på én gang – FEJL

Det tager tid at blive fortrolig med det at opholde sig i et undersøisk miljø. Der er ting som opdrift, overvågning af din luftbeholdning, og at være opmærksom på din placering i forhold til bund/rev og andre dykkere. Som ny dykker, er det vigtigt at få noget dykkeerfaring, før du kaster dig over ekstra aktiviteter som f.eks. at tage billeder eller optage video. Forsøger du at gøre for mange nye ting på én gang, stresser du bare dig selv – og din hjerne.

Hvis du er interesseret i at få mere erfaring – under vejledning af en PADI instruktør, er PADI Advanced Open Water kursus en fantastisk måde at prøve forskellige typer af dykning (herunder også undervandsfotografering/videooptagelse) med en professionel dykker ved din side. Lad ikke navnet ”Advanced” narre dig. Du vil ikke blive bedt om at gøre skøre eller hasarderede ting. Opfat det mere som et kursus med en række ”smagsprøver” på forskellige specialer.

Se meget mere om myter og misforståelser, der knytter sig til Advanced-kurser hér: https://blog.diving2000.dk/avanceret-mythbuster/

 

specialtykursus– Og tjek endnu flere muligheder for at styrke dine dykke-kompetencer hér:
http://shop-diving2000.dk/category/dykkerkursus-88/

 

 

 

 

 

  1. Udsættelse af dykning efter certificering – FEJL

Den største fejl en ny dykker kan gøre, er at miste kontakten med sine nye færdigheder. Så det allerbedste, du kan gøre for dig selv – som dykker, er:

  • Hvis det er muligt, bør du planlægge et dyk umiddelbart efter din Open Water certificering
  • Meld dig ind i en lokal dykkerklub
  • Dyk mere end bare den ene gang om året, du er på ferie

diveclub1 - lille diveclub2OWD - fotos e

 

 

 

 

 

Din PADI certificering gælder for livet, men som med enhver anden færdighed. – Hvis ikke du bruger den – mister du den. Bliver du forhindret i at dykke i et stykke tid, kan du med fordel gennemgå de PADI materialer, du har modtaget i forbindelse med dit kursus – og på den måde, bevare vigtige procedurer i frisk erindring.

Hvis der er gået lang tid mellem dine dyk, kan du overveje et PADI Reactivate™ forløb (genopfriskning). Og på den måde hurtigt opdatere dine dykker-færdigheder og -viden. Du vil også få udstedt et PADI-kort, der dokumenterer, at din dykke færdigheder er blevet opdateret.

OWD - fotos f

 

 

 

 

 

 

Professionel dykker – DERFOR…

padi-pro-divers1

Keder du dig på dit arbejde? Finder du ofte dig selv stirrende ud af vinduet, og drømmer om rejser og eventyr? Det er ikke let at vågne op og gå på arbejde hver dag, når det eneste du ser frem til er, når du får fri – og igen kan pleje din hobby’er.

Hvis du har overvejet at gøre din kærlighed til dykning til dit erhverv, så læs endelig videre. At blive en PADI Open Water instruktør er en fantastisk måde at tilegne sig færdigheder, der kan hjælpe dig væk fra en enerverende otte-til-fire trummerum.

Her er 7 grunde til, du bør blive dykkerinstruktør:

Bær våddragt og finner på arbejdet, ikke jakkesæt og slips.

Hvert job har en type beklædning – måske en uniform, der passer til. Hvis du ikke bryder dig om at gå i slips og sorte sko. Så tænk på, at shorts og klip-klapper ofte er det mest passende for dykker-instruktøren.

Giant Stride

Et Giant Stride fra kajen – i stedet for en elevator fra stueetagen.

Nogle mennesker tilbringer mere end 15 timer om ugen i bil, bus eller tog, når de pendler til/fra arbejde. Hvis du ønsker at slippe for den daglige trummerum, så tænk på, at dykker-instruktører ofte bliver transporteret til arbejdet på en båd.

diveclub3

Træd vande – helt bogstaveligt.

I stedet for at deltage i kedelige møder, underviser dykkerinstruktører klasser. Den perfekte beskæftigelse for folk, der kan lide at dele den undersøiske verden med andre. Der findes næppe noget bedre end at se lidenskaben og begejstringen vokse i øjnene på en ny dykker.

Instructor1

Udforsk koral tunneler i stedet for at vandre frem og tilbage på kontorgange.

Dykkerinstruktører kan ofte tilføje “rejseguide” til deres CV. At guide og lede en gruppe dykkere på dykkerture til eksotiske dykkedestinationer vil hjælpe dig med at komme væk fra skrivebordet og få stillet din rejselyst.

Del din kærlighed til havet med andre.

Når du elsker dit job, mindskes gabet mellem arbejde og leg – og andre vil sige, at du er en af de heldigste mennesker i verden. Og hvem ønsker ikke at være det?

Instructor2

Vær omgivet af nysgerrige fisk, ikke karriere-fikserede medarbejdere.

At arbejde i dykkerbranchen betyder, at dine kolleger og kunder ofte er i gang med at planlægge dyk. Og som regel er de generelt lykkeligere end folk, der IKKE tænker på at dykke.

Arbejd på en dykkerbåd, ikke i en kontorbygning.

Dykkerinstruktører har et job, der kvalificerer – og giver dem mulighed for at arbejde – ikke kun på tropiske øer, men overalt i verden. Hvis det at være udendørs, i naturen, lyder bedre end at sidde under neonlys, der dræner din sjæl, så husk at tilmelding til et PADI Divemaster kursus er det første skridt i retning af at blive dykkerinstruktør og udleve en fantastisk livsstil.

OWD - fotos f

Gør havet og vandet til dit nye kontor. Klik hér for at lære mere om, hvordan DU bliver den næste PADI instruktør. http://shop-diving2000.dk/category/divemaster-instruktoer-154/

 

Endnu ikke overbevist? Tjek denne video og du vil se, hvad jeg mener. https://www.youtube.com/watch?v=w2zrRBy0-7U

 

Indlægget er inspireret af et indlæg af Andrew Jenkins, bragt på www.padi.com/blog/

/fk

Hvordan du trykudligner dine ører

divers-equalizing-ears-under-water-1024x680

Sådan trykudligner du

Trykudligning af ører. NEED TO KNOW for dykkeren – NICE TO KNOW for flypassageren.

En let tilgængelig guide i kunsten at trykudligne dine ører.

Lige fra simple tilfælde af svømmer-øre (betændelse i den ydre øregang) til mere alvorlige og undertiden varige øreskader… Dykkere er særligt udsatte over for øreproblemer. Primært fordi øret er en meget fintfølende og sart ”indretning”, der styrer både hørelse og balance – og som slet ikke er beregnet til de hurtige ændringer i det omgivende tryk, som dykning forårsager.

Heldigvis kan øreskader dog forebygges.

Mellemøret er et hulrum bag trommehinden, som kun har forbindelse ”udadtil” via det eustatiske rør, der forbinder svælget og mellemøret.

Hvis du undlader at øge trykket i mellemøret, og altså undlader at udligne trykket i ydre og indre øre, vil det resultere i et smertefuldt ”mellemøre-barotraume”, den mest almindelige tryk-relaterede skade.

Nøglen til sikker udligning, er at åbne de – normalt lukkede – eustatiske rør. Hvert rør har en slags envejsventil ved sin nedre ende, der forhindrer forurenende stoffer i at trænge fra næsen – og videre op til mellemørerne. At ”åbne” rørene, for at tillade det højere lufttryk i at nå til mellemørerne, kræver normalt bevidst handling. Synkebevægelser er ofte tilstrækkeligt.

EarCoverDiveImage_WEB

Uden at vide det, udligner du trykket i dine ører mange gange om dagen, blot ved at synke.

Ilt absorberes konstant gennem vævet i mellemøret, hvorved lufttrykket reduceres i disse rum. Når du synker, trækker dine bløde ganemuskler sig sammen – og åbner derved for passage til dine eustatiske rør. På den måde passerer luften fra din hals til dine mellemører – og udligner trykket. Det er dét, der giver det svage “pop” eller “klik” du kan høre ved næsten hver anden synkebevægelse.

Dykning, kræver dog en noget kraftigere – og hurtigere trykudligning end denne refleks er beregnet til at håndtere. Så dér er du nødt til at hjælpe lidt til.

Alle metoder til at trykudligne dine ører er i bund og grund bare forskellige måder, hvorpå du kan åbne de eustatiske rør, så luften kan passere.

oerets-anatomi-trykudligning

Metoder, der anvendes

 

Den ”Passive metode”

– Kræver ingen aktiv indsats

Sker som regel under opstigningen.

 

”Handsfree” – eller VOT (Voluntary Tubal Opening)

– Spænd i halsen og bevæg underkæben (skyd den lidt fremad).

Prøv evt. at gabe. Dette vil få musklerne i ganen til at ”trække” de eustatiske rør åbne. Du kan også forsøge med at smile og/eller rokke med ørerne.

Det kræver en masse øvelse, men nogle dykkere kan faktisk indøve en teknik til at kontrollere disse muskler og dermed holde de eustatiske rør åbne for kontinuerlig udligning.

 

Toynbee metoden”

– Bloker næsen / tryk næseborene sammen og lav synkebevægelser.

Med dine næsebor klemt sammen – eller på anden måde blokeret, skal du lave synkebevægelser. Selve synkebevægelsen vil trække det bagerste af tungen nedad, og dine eustatiske rør åbnes. Derodover vil bevægelsen med din tunge – med næsen lukket – komprimere luften mod dem (de eustatiske rør).

 

”Frenzel metoden” – eller ”Frenzels manøvre”

– Klem næsen sammen  / bloker dine næsebor og sig “K”

Hold dig for næsen, og sig lyden af bogstavet “K”. Derved bruger du nærmest tungen som stempel. Ved at hæve den bagerste del af tungen kan du presse luft op i de eustatiske rør – indtil du mærker et ”klik” – og trommehinderne bliver presset let udad. For nogle er denne metode nem at lære. Mens den for andre kræver timers øvelse.

 

”Lowry Teknikken”

– Hold dig for næsen, blæs og synk.

Denne metode kombinerer ”Valsalva” og ”Toynbee” – dvs. du holder dig for næsen og synker, samtidig med at du puster mod den blokerede næse. Derved åbnes de eustatiske rør, mens du presser luft op. Det kræver noget øvelse at synke og puste samtidig, men det er yderst effektivt, når  teknikken mestres.

 

”Valsalva Manøvren”

– Hold dig for næsen og blæs.

Valsalva er den metode de fleste dykkere lærer, i hvert fald  som den første metode. Du klemmer næseborene sammen og blæser gennem næsen (som når du pudser næse). Det overtryk, der derved skabes i din hals, tvinger som regel de eustatiske rør til at åbne. Du presser således luft fra lungerne, op igennem de eustatiske rør – og udligner således undertrykket i mellemørerne.

Valsalva metoden er relativ nem at udføre, men den har dog 3 væsentlige ”hager”:

  1. Da denne metode ikke aktiverer musklerne omkring det eustatiske rør, vil den ikke fungere, hvis røret allerede ER blokeret af det omgivende tryk. Altså, hvis ikke du har trykudlignet tidligt nok.
  2. Den kan være noget voldsom – specielt for de meget fine dele i øret, hvilket øger risikoen for at forøve skade.
  3. At blæse mod en tilstoppet næse hæver dit indvendige væsketryk, herunder væsketrykket i dit indre øre. Dette kan forårsage en brist af dit “runde vindue”. Så blæs endelig ikke for hårdt – og oprethold ikke presset i mere end fem sekunder.

 

Synkebevægelser – samt forskellige andre metoder til at trykudligne – er alle måder til at åbne de, normalt lukkede, eustatiske rør, hvilket udligner trykforskellen mellem det ydre og det indre øre. De sikreste udligningsmetoder benytter musklerne i halsen til at åbne rørene. Desværre aktiverer Valsalva-manøvren – som de fleste dykkere bliver undervist i – IKKE disse muskler, men tvinger luft fra halsen – ind i de eustatiske rør.

Dette fungerer udmærket, så længe dykkeren holder de eustatiske rør åbne – i takt med ændringerne i det omgivende. Men hvis en dykker ikke får udlignet tidligt eller ofte nok, kan trykforskellen tvinge det bløde væv sammen, og således lukke enderne af rørene. At presse luft mod disse bløde væv, vil bare ”låse” dem – og holde dem lukket. Derved når ingen luft frem til mellemørerne, som så ikke bliver udlignet – og et egentligt mellemøre-barotraume (skade på mellemøret), vil blive resultatet. Endnu værre er det, hvis man blæser for hårdt under en Valsalva Manøvre. Dette kan få både runde og ovale vinduer i det indre øre til at briste.

scuba-divers-equalizing-ears-1024x680

5 hurtige fif til nemmere trykudligning

Som udgangspunkt er det vigtigt, at du ikke er kold, træt, alt for anspændt eller forkølet. Men når først dette er på plads, er hér en god måde at komme i gang på.

  • Sørg for at få trykudlignet allerede INDEN du påbegynder nedstigningen, allerede i overfladen – altså INDEN du dykker. På den måde er du foran, eller som minimum ”på højde” med, de ændringerne i det omgivende tryk
  • Hold, så vidt det er muligt, hagen helt ind mod brystkassen når du trykudligner. Det letter luftens passage
  • Forsøg dig frem, med at holde et konstant – men BLIDT tryk, og se, om der kommer ”hul igennem”
  • Stop din nedstigning. Hold en pause på et par sekunder. Stig evt. lidt op igen. Slap af. Gentag forsøget
  • Trykudlign oftere. Prøv at smile, gabe, synke, bevæge kæben både sideværts samt frem/tilbage, og skiftevis at læne hovedet mod hver skulder, hvormed du strækker dine eustatiske rør – og de åbnes – ét ad gangen.

 

Som du ser, er der ikke kun én, men mange muligheder. Ofte drejer det sig om, simpelthen at prøve sig frem – og finde den, eller de metoder, der virker bedst for dig. Bliv endelig ved med at eksperimentere, slap af, og kombiner evt. flere af øvelserne på kryds og tværs.

Én ting er dog sikker. Jo mere du dykker, jo bedre – og mere afslappet bliver din trykudligning. Så råd nr. 1 er ubetinget: Bare se at komme i vandet..!!

 

Inspireret af artikler fra padi.com, sundhedsguiden.dk, undervandsitetet.dk samt SPORTDIVER og DAN (Divers Alert Network).

/fk

Avanceret “mythbuster”…

The way the world learns to dive

Det er for svært.

Jeg er slet ikke god nok.

Jeg behøver ikke at lære mere.

Jeg har ikke noget at bruge det til.

Myter er der mange af – osse når det kommer til PADI Advanced Open Water Diver kurset.

Men hér lige lidt fakta.

Myte nr. 1: – Jeg har ikke dykket særligt længe. Og er slet ikke klar til at dykke “avanceret”.

PADI Advanced Open Water Diver kursus er for dykkere, der ønsker at få endnu flere oplevelser under vand – og dykke sammen med en PADI Professional – eller bare have det sjovt, samtidig med at lære nyt. Ud over at logge flere dyk, vil du finjustere mange af de færdigheder, du lærte på dit Open Water kursus, som for eksempel navigation og opdrift.

Busted a

Myte nr. 2: – Advanced kurset er alt for krævende.

PADI Open Water Diver kursus dækker mange emner og kan være intens. Din instruktør førte dig fra ikke at kunne dykke til at være en dykker, der nu kan dykke med en buddy på egen hånd. Nu, hvor du er fortrolig med det grundlæggende i dykning, er det tid til at begynde at udforske og have det sjovt – og dét er præcist, hvad PADI Advanced Open Water Diver kursus handler om.

Advanced Open Water Diver programmet består grundlæggende af fem Adventure dyk – betragt det som en samling af specialer. Du kan blandt andet vælge imellem: Vragdykning, undervandsfotografering, nat dykning, strøm dyk, dybde dyk, dykning med tørdragt, dykning fra båd og mange flere.

Advanced Open Water Diver kurset er tiden i klasseværelset minimal – hvis der er nogen overhovedet. Der er endda mulighed for eLearning. Men uanset hvad, er det primære mål med kurset at dykke og have det sjovt. Der er ikke nogen prøve, og du kan sagtens gennemføre kurset på en weekend, eller bare tage det ét dyk ad gangen. Kontakt os i Diving 2000 eller tjek på vores hjemmeside, hvilket Advanced kursus, der passer dig bedst.

busted b

Myte nr. 3: – Jeg kan ikke bruge min ferie til at gå på kursus.

Findes der nogen bedre lejlighed til at prøve forskellige typer af dykning. Opleve andre dykker spots. Møde andre dykkere, end netop når du har ferie?

Fra vores nærområde kan for eksempel nævnes, Lillebælt til strøm-, dybde-, væg- og natdyk m.m.

Nyborg til navigation, nat, Peak Performance.

Svendborg/Langeland til vragdyk i verdensklasse.

Og i øvrigt er deltagelse på vores mandagsture (dem med grill) betinget af Advanced- eller Night Diver certificering.

Busted a

Myte nr. 4: – Jeg lærte at dykke på mit Open Water kursus.

Både JA og NEJ. På Open Water kurset lærer du det grundlæggende om dykning og, hvordan du dykker sikkert. Selvom mange mennesker er ” naturtalenter” er perfekt opdrift og undervands navigation ikke lige let for alle. På PADI Advanced Open Water Diver kursus, får du finjusteret disse færdigheder med tips og forslag fra din instruktør. Du kan også lære at dykke om natten, udforske vrag, dykke dybere og endda dykke med en undervands scooter. Altsammen under kyndig vejledning af din PADI instruktør.

Undervandsfotografering er også en færdighed du kan lære. En PADI Professional vil hjælpe dig med at undgå almindeligste faldgruber og hjælpe dig med at få ”skud i kassen”, som du vil være stolt over at dele.

busted b

Stadig ikke overbevist – Så kom endelig ind til os i Diving 2000 og lad os få en snak, eller klik videre HÉR for at læse meget mere. Endelig kan du jo også hoppe direkte ud i det – og tilmelde dig præcis dét kursus, der passer dig allerbedst.

ad2

ALLE VEJE FØRER TIL… NYBORG FÆRGEHAVN?

Hold

ALLE VEJE FØRER TIL… NYBORG FÆRGEHAVN?

Søndag var dagen, hvor tre hold nyudklækkede dykkere så dagens lys. Én efter én kom kursisterne op af vandet ved Nyborg Færgehavn med de helt store smil på. De nåede nemlig målstregen og opnåede en drøm om at færdiggøre et dykkerkursus for derefter at kunne udforske naturen under overfladen. Læs resten

Tag dig et prøvedyk

I Diving 2000 kan du selvfølgelig også få dig et prøvedyk, hvis det er om sommeren kan du vælge at tage dette udendørs.
Men det er helt at forstrække at man første gang tage det i en svømmehal under sikre og trygge rammer. vi har selvfølgelig alt dykkerudstyr med.
Har du lyst til at snorkle lidt efter dit prøvedyk, med bringer vi selvfølgelig snorkeludstyr.

 

Læs mere om prøvedyk her på siden