Dykker-tørtræning.. Jeps – It’s a thing!

Vidste du at du kan øve din dykning hjemmefra sofaen?!

Overfladeintervaller kan nogengange være alt for lange.! Trangen for, at komme tilbage i vandet kan føles uoverskuelig og tiden mellem dykkerturene, kan oftest ikke gå hurtigt nok, fordi du tørrer ud og det samme gør dine skills..
Når du begynder at pakke dit udstyr til dykket, kommer du måske helt i tvivl, om du kan huske hvordan det nu lige var man gjorde? Har du nogensinde oplevet sådan en pre-dyk nervøsitet?

Basal opsætning af dit dykkerudstyr, kan efter et langt overfladeinterval, synes fjern.

Men hvad kan du gøre?

Der er måske ikke lige udsigt til, at du kan komme i vandet og din dive-buddy er måske også gået hen og blevet lidt rusten.. Så er der vel ikke andet for at vente og se tiden an?


Men nej! Der er en masse gode forberedelser og øvelser du kan gøre hjemmefra, der gør at du bliver godt klædt på til, at du skal ud og dykke igen! Du ved sikkert allerede, at du kan læse lidt i din teoribog, eller se vores online webinar med god information omkring dykning, for at genopfriske hukommelsen. Dette vil være en god reminder, men det bliver aldrig at sidestille med et reelt dyk..
Hvad du virkelig har brug for er øvelse! Vidste du at du kan øve din dykning, selv når du ikke er i vandet?! Og det fantastiske er, at det faktisk virker og er med til at forbedre dine dykkerevner!!

Læsning i en bog, eller at se et webinar, er en god reminder, men det bliver aldrig at sidestille med et reelt dyk..

Du kan øve det mest basale ved at bruge “mental forberedelse”!

Mental forberedelse er hvor du visualiserer og snakker dig selv igennem en aktion. F.eks.; luk dine øjne og forestil dig at der er kommet vand ind i din maske. Gennemtænk øvelsen du lærte på dit open water kursus, hvor du tømmer masken. Hvis du gør det korrekt er der 2 nøglepunkter.

For det første bliver du måske bedre til denne øvelse. Undersøgelser viser at sports personer, atleter og scuba-dykkere, kan udføre en øvelse bedre, hvis de har benyttet mental forberedelse som en del af deres øvelsesrutine.
Det er dog vigtigt at man kombinere det med reel træning når man kommer ud at dykke. Så for det bedste resultat, bør man efterfølgende indlægge lidt øvelser i dykket, snakke med en professionel om tingene, eller tilmelde sig et genopfriskningskursus hvor mange af øvelserne bliver gennemgået på ny.

For det andet er det en hjælpende øvelse til at nedbringe pre-dyk nervøsiteten og nerverne. Undersøgelser viser også at når dykkere bruger mental forberedelse, bliver kroppen mere afslappet og klar. Derfor hjælper mental forberedelses-øvelserne bestemt mod nervøsitet!

Det virker fordi, at visualisere sig selv lave øvelsen, er ligesom en tørøvelse. At lave en bevægelse er muligt pga. forbindelserne der går fra vores hjerne, gennem nerver og ud til musklerne. Disse forbindelser lader din hjerne fortælle din krop hvordan den skal bevæge sig. Når du øver dine skills bruger du disse forbindelser, og jo mere du øver, jo stærkere bliver forbindelserne, samt dine bevægelser bliver langt mere glidende.
Så selvom du måske kun forestiller dig at lave øvelserne i dit hoved, så bliver forbindelserne faktisk aktiveret, og trænet af dette.

Tørtræning kan forberede og vedligeholde dine skills så du er klar til dit kommende dyk.

Hvorfor har jeg ikke hørt om dette i dykning før?!

Selvom mental forberedelse er en bekendt ting i sport og andre aktiviteter, så er det ikke så udbredt i dykning. Alligevel finder du faktisk mental forberedelse i en del af PADI’s kurser. Det gælder PADI Peak Performance Buoyancy, PADI Wreck Specialist, PADI Rescue Diver og mange andre kurser.

Mange fritidsdykkere dykker for sjov og for at nyde en fed oplevelse, og så virker disse forberedende øvelser måske som en stor ting, og måske kun for de professionelle.
Dette er dog ikke korrekt, da mental forberedelse henvender sig til alle dykkere, og især dem der elsker at være under vand og gerne vil forbedre sig på de kommende dyk!

Tænk på at hvis du har øvet øvelserne med mental forberedelse, og du kan udfører dem nemt fordi du har øvet dig, så kan du virkelig slappe af på dine dyk, fordi du ved at du er klar til at udfører øvelsen hvis der bliver behov for det! Det er derfor et skridt i retningen mod at blive en bedre og mere rolig dykker.

Så slap af, læn dig tilbage, luk øjnene og tag på et mentalt dyk hvor du forbedre dine dykkerevner.