Når du har fundet den korrekte vægt af det bly du skal have på,(se tidligere indlæg) så skal du til at kigge på hvordan du ligger i vandet.
Specielt til denne øvelse er det en kæmpe fordel at være 2 personer og/eller have et videokamera til rådighed. Som man siger: et billede siger mere end 1000 ord, og når du fordeler dit bly vil du få utrolig indsigt i hvordan du ligger i vandet ved hjælp af makker/kamera. Læs resten →
Her er alt du bør vide, om PADI’s Advanced Open Water Diver kursus..
Advanced Open Water Diver kurset fra PADI, er det næste skridt i dit dykkereventyr, siden du tog dit Open Water certifikat. Det er også et kursus, der med god grund, godt kan klare at blive forklaret lidt bedre, end hvad du sikkert har fundet andre steder..
Det er præcis hvad du vil få ud af, at læse dette indlæg. Her forklarer vi præcis hvad du får ud af dit AOW kursus, og hvorfor du bør tage det!
En introduktion til Advanced-kurset
Ved dit Open Water Diver kursus, lærte du de basale færdigheder, der skal til, for at blive dykker. På Advanced kurset, vil du udvide din horisont, styrke dine færdigheder, og lære hvordan du tænker og handler som en sikker dykker. Du får muligheden for at øge din erfaring, fortsætte din uddannelse og stifte bekendtskab med forskellige specialties, under direkte opsyn af en instruktør.
Et Advanced Open Water kursus består af 5 forskellige Adventure Dives. Et ‘adventure dive’ er i praksis, det første dyk, på et givent Specialty kursus. Med mere end 26 PADI Specialties at vælge mellem, giver Advanced kurset dig mulighed for, at stifte bekendtskab med mange forskellige typer dykning.
Hvis du falder for ét eller flere af adventure dykkene, kan du fortsætte videre på Specialty kurset. For eksempel, kan du på Advanced kurset blive udsat for Wreck Adventure. Hvis du efterfølgende ønsker at lære mere om vragdykning, på PADI’s Wreck Specialty, kræver det blot tre dyk yderligere at blive færdiguddannet i vrag-speciale. Normalvis kræver et vrag-speciale 4 dyk, men det første havde du allerede på dit Advanced kursus.
Hvorfor bør du tage et Advanced kursus
Kort sagt.. – Det åbner op for flere og nye muligheder, styrker dine færdigheder og det er næste skridt på uddannelses-stigen hvis du ønsker at blive Rescue Diver, eller måske endda Professionel dykker.
Så snart du er færdiguddannet PADI Advanced Open Water Diver, må du dykke dybere end du måtte før. Du bliver certificeret til, at dykke til 30 meter, hvilket automatisk åbner døre til nye muligheder, nye dykkersteder og nye oplevelser. Der findes havdyr, som aldrig viser sig på lavere vand, ligesom at vrag ofte ligger dybere end 18 meter, som er grænsen for en Open Water Diver.
Du behøver ikke være en advanceret dykker, for at deltage på dette kursus. Alt du skal bruge, er din certificering som Open Water Diver. PADI’s OWD kursus giver dig kerne-færdigheder der gør dig i stand til, at fortsætte videre på Advanced kurset. Mange dykkere fortsætter direkte på deres Advanced kursus, lige efter de har afsluttet deres Open Water Diver kursus. – Det kan man, fordi der ikke findes et krav til hvor mange antal dyk man skal have, for at deltage på AOW kurset.
PADI Junior Open Water dykkere, der er minimum 12 år gamle, kan deltage og opgradere til Advanced Open Water Diver, med visse restriktioner. Efter kurset er færdiggjort vil den maksimalt tilladte dybde være 21 meter, men den bliver automatisk opgraderet til 30 meter, så snart dykkeren fylder 15 år.
Lad os gå i detaljer..
Advanced Open Water kurset er et relativt let kursus at gennemføre. Der er hverken quizzer, pool-træning eller (som det eneste PADI kursus) ingen teoretisk eksamen. PADI’s AOW kursus består af fem forskellige adventure dyk. Til hvert adventure dyk, hører sig en smule teori som forberedes hjemmefra, i Advenced Manualen. Herefter gennemgås en Kundskabstest til hvert dyk, inden det respektive dyk udføres i åbent vand.
Kurset varer typisk 2 eller 3 dage, hvor der udføres op til tre dyk om dagen. Som regel dykkes der to gange i løbet af dagen, og et enkelt hen under aftenen, hvis du altså har valgt Nat-dyk som et af dine adventure dyk.
Af de i alt fem adventure dyk, er det et krav at Deep Dive og Underwater Navigation indgår.
Deep Adventure Dyk
At passere 18 meters dybde, vil helt automatisk medfølge at dit luftforbrug stiger (grundet et højere omgivende tryk), at din maksimalt tilladte bundtid mindskes, opdriften begrænses (grundet dit neoprenudstyr komprimeres) og måske du vil opleve effekterne af en begyndende nitrogen narkose. Ingen af disse er svære at håndtere, så længe du ved hvordan det skal gøres. På dit dybdedyk lærer du netop dette, sammen med andre relevante observationer, som for eksempel farve- og trykændringer på dybden.
Underwater Navigation Adventure Dyk
Mens nogle mennesker er fødte naturtalenter med et kompas, oplever vi typisk at størstedelen kæmper med netop denne færdighed, hvorfor navigations dykket typisk også anses for, at være et af de mindre attraktive specialties.. Imidlertid kommer vi ikke uden om, at Navigation adventure dykket er obligatorisk på Advanced kurset, fuldstændig ligesom dybdedykket. Målet med god og effektiv undervandsnavigation er, at bringe dig sikkert tilbage til båden, stranden, kajen eller hvor du ellers har planlagt dit exit-sted. Gode teknikker indenfor dette, vil også øge effektiviteten af din dykkerplan, fordi du kan navigere nøjagtigt derhen hvor du ønsker, uden at spilde dyrbar bundtid, på at svømme forkert.
Som en del af navigation adventure dykket vil du øve dig i kompassets brug på land, inden du afprøver og træner det under vandet. Du vil ligeledes lære teknikker der fremover, kan hjælpe dig med, at holde styr på afstande under vandet.
Hvis du er nervøs for navigationsdykket, kan du allerede nu, købe dig et kompas, og øve dig på dens funktioner hjemmefra. Det er desuden et rigtig vigtig redskab som du med garanti vil få brugt efterfølgende, på dine fremtidige dyk.
Hvilke yderligere Adventure dyk, findes der?
PADI har en bred vifte af Specialty-kurser, som du kan vælge fra, når du skal finde dine tre sidste Adventure dyk. Husk du skal have fem adventure dyk for, at blive certificeret Advanced-dykker, og to er allerede givet på forhånd – Dybde og navigation.
Ud over dybde og navigation kan nævnes; Peak Performance Buoyancy, Wreck Diver, Night Diver, Dry Suit Diver, Drift Diver, Enriched Air Diver (Nitrox) og mange flere..
Vær’ opmærksom på, at ikke alle PADI dykkercentre nødvendigvis udbyder ALLE PADI’s Specialties, da det kræver, at centret er i besiddelse af en instruktør med netop speciale i at undervise det givne Specialty. Dit valg af Adventure dyk, kan også afhænge af lokale forhold. Hvis du tager dit Advanced kursus hos os, Diving2000, har vi sammensat en pakke, netop med udgangspunkt i, hvad der er muligt og giver mening herhjemme. Det betyder at du på vores kursus vil blive udsat for..
Læs mere om Diving2000’s Advanced kursus hér, eller hør vores instruktør Tobias, fortælle om de enkelte adventure dyk i vores webinar.
Wreck Adventure Dyk
Et populært valg blandt kommende Advanced dykker! Vrag, og udforskning af disse, er utroligt fascinerende, og tit forbundet med et rigt dyreliv. Skibe, fly, biler mm.. Uanset om de er sunket med vilje eller ved et uheld, tilbyder de en spændende og eventyrlig oplevelse, som rigtig mange dykkere nyder at opleve. Med et Adventure vragdyk vil du ikke være i stand til, at dykke ind i vraget, men der er så mange oplevelse i vente alligevel.
På dette træningsdyk vil du lære om farer og sikkerhedsteknikker ved vragdykning, samt finneteknikker der undgår, at du hvirvler skidt og sediment op, der ødelægger sigtbarheden – En færdighed både du og dine buddys vil værdsætte..!
Drift Adventure Dyk (Strømdyk)
Mange dykkersteder rundt om i verden involvere strøm, hvilket kan være udfordrende uden den rette træning. Under træning i strømdyk, lærer du teknikker til, at håndtere strømmen korrekt, hvilket unægteligt øger sikkerheden og fornøjelsen. Det er tilligemed fremragende træning i opdriftskontrol.
Hvis gjort korrekt, er strømdyk både afslappende og spændende på samme tid, og du vil lære hvordan du lader dig følge strømmen på sikreste vis. Færdighederne på dette dyk, er helt fundamentale, og du vil opdage, at de kommer dig til gode mange gange i løbet af din karriere.
Peak Performance Buoyancy Adventure Dyk
Spørg enhver dykker, og de vil fortælle dig, at en af de vigtigste færdigheder at mestre, er netop bouyancy/opdriftskontrol. Opdriftskontrol er en færdighed som langt de fleste nye dykkere finder udfordrende, hvilket er grunden til, at det også er blandt de mest anbefalelsesværdige dyk af gennemføre. Peak Performance Buoyancy vil hjælpe dig med, at forstå hvordan opdrift og trykændringer har effekt på din dykning, og hvordan du bliver knivskarp til at styre netop denne. Mange oplever Peak Performance Buoyancy kurset som både sjovt og udfordrende, hvor du undervejs, vil lege med bly, hulahopringe og andre spændende objekter.
Night Adventure Dyk
Mens dykning i mørke måske virker skræmmende i starten, viser det sig at langt de fleste dykkere, ender med at holde utroligt meget af det. På et natdyk vil du opleve ting, som du aldrig havde set i dagslys, selvom du dykker præcis det samme sted. At være indelukket i mørket, og kun være i stand til, at se hvor din lygte lyser, giver en følelse man ikke kan forklare.. – Det skal opleves.
Mange steder, blandt andet i Danmark, kan man tilligemed opleve Morild. Morild er små organismer der lever i vandet, og som lyser op, når det sættes i bevægelse. En kemisk reaktion inde i organismen får den til at lyse op. Det opleves bedst ved, at ligger helt stille, på ganske lavt vand, med slukket eller afdæmpet lys. Ved bevægelse med armene, vil vandet omkring dig lyse op. Spørg din instruktør på kurset, og så vil han helt sikkert hjælpe med, at opleve dette fænomen.
Nyttigt udstyr
Udover dit normale udstyr, her omtalt som standardudstyr, er der enkelte andre vigtige stykker udstyr. Valget af udstyr afhænger selvfølgelig af, hvilke Adventure dyk du har valgt. Her tages udgangspunkt i ovennævnte dyk, som afvikles i forbindelse med Advenced kursus ved Diving2000.
Kompas; Den traditionelle kompas kan dateres helt tilbage til år 1190, og selvom verden siden da, har været i rivende udvikling, har man stadig ikke fundet, et bedre alternativ til navigation under vand.. Og hvorfor skulle man også – Det fungere jo upåklageligt! Kompasset er din tro følgesvend på navigationsdykket, og på fremtidige eventyr.
Lygten; Uden lygten vil du famle i blinde, både på dit dybdedyk og dit natdyk. Den leverer det nødvendige lys til, at du kan udfører din dykning på sikkert vis, og ligesom kompasset, vil du helt sikkert blive glad for, at have din egen fremadrettet.
Desuden, ligesom på alle Diving2000’s andre kurser, er det et krav at du har din egen maske og snorkel. Standardudstyr ud over ovennævnte kan lejes på kurset for 300,-
Hvis du har spørgsmål til dit Advanced Kursus som ikke er dækket i denne skrivelse, skal du ikke tøve med, at kontakte os på tlf. +45 6613 0049 eller mail info@diving2000.dk.
Når du præsentere dig som værende Scubadykker, vil du formentlig få en af følgende to reaktioner.. Hvis personen du snakker med, selv er Scubadykker, vil du opleve et øjeblikkeligt kammeratskab, og hvis du er heldig, har du lige scoret dig en ny dykker buddy. Hvis personen derimod ikke selv er dykker, vil du formentlig få en ørefuld om blodtørstige hajer, og en fornægtning om, at du kan dykke i kolde Danmark – “Man kan da kun dykke syd på..?“
For at hjælpe med, at modsvare de forkerte opfattelser og forældede ideer, der unægteligt stadig eksistere, har vi sammensat en liste over de mest almindelige dykkermyter.
Myte #1 Du er nødt til, at dykke dybt, for overhovedet at se noget spændende
Ét af de første spørgsmål, en ikke-dykker med garanti stiller dig som Scubadykker er: “Hvor dybt kan du dykke?”. Og selvom nogle dykkere brænder for dyb dykning, typisk tekniske dykkere, så holder størstedelen sig, indefor den rekreative grænse, de fleste faktisk indenfor 18 meter-grænsen, hvor vandet er varmere, farverne stærkere, lyset bedre og luftmængden varer længere.
Myte #2 Der findes kun god dykning i troperne
Du kan dykke alle steder, bare der er vand.. Søer, floder, akvarier, oversvømmede miner og selvfølgelig havet. Nogen af klodens bedste dykkersteder er endda fundet i koldt-vands miljøer, herunder bl.a. British Columbia, Canada, Syd Afrika, Storbritanien og Scandinavien! – Du læste rigtigt.. Scandinavien er verdenskendt for fantastisk natur- og vragdykning.
Myte #3 Scubadykning er farligt!
Ski, cykling, løb, selv madlavning kan være farligt, hvis du handler uagtsomt. Scubadykning, ligesom enhver anden aktivitet, har specifikke do’s og don’ts, som du med garanti vil stifte bekendtskab med under dit PADI dykkerkursus.
En sjov note er, at de fleste ikke-dykkere tror, at dykning er farligt på grund af hajer. Sandheden er, at både hunde, hjorte og køer er farlige end hajer, ifølge undersøgelser.
Myte #4 Scubadykning er dyrt
Udgiften for, at blive certificeret Scubadykker, er magen til det man giver for, at lære andre outdoor-aktiviteter. Undervisning på et Open Water Diver kursus, inkludere 6-8 timers pooltræning, og fire dyk i havet med en instruktør. Prisen er ca. den samme som..
En weekend med undervisning i klatring
En weekend med kajakundervisning
Ca. tre timers privat-undervisning i golf
Fire private yoga-timer
Husk, dit PADI dykkercertifikat følger dig resten af dit liv. Du kan til enhver tid opgradere dine muligheder med en instruktør, men din certificering giver dig lov til, at udforske havet ligeså meget og ligeså tit du lyster. Hvis du har været inaktiv i en længere periode, kan du altid genopfriske dine færdigheder for relativt få penge.
Myte #5 Du kan kun blive dykker, hvis du er en habil svømmer
Som en ny dykker erfarer, og hurtigt indser, medvirker ivrig svømning, til et meget kort dyk.. Erfarne dykkere er afslappede, og bruger meget sjældent armene. Til gengæld benyttes benene til store, rolige spark. I realiteten “svømmer” en dykker, fuldstændigt modsat, af en konkurrencesvømmer.
Grundlæggende svømme færdigheder er alt du skal besidde for, at blive dykker. Dette inkludere evnen til..
Flyde eller træde vande i 10 minutter. Der er stort set ingen begrænsninger, så længe du forbliver det samme sted i overfladen.
Svømme 200 meter (eller 300 meter med maske, finner og snorkel) uden stop. Der er ingen tidsbegrænsning, og ingen krav til svømmestil.
Myte #6 Scuba flakser er fulde af ren Oxygen
Luften vi indånder på land, kalder vi atmosfærisk luft og består af 21 procent oxygen og 79 procent nitrogen. Det er i størstedelens tilfælde, præcis det samme, dykkere har i deres flasker. Nogle dykkere benytter Nitrox, der er en blanding af luft, hvor oxygen niveauet er hævet, og typisk ligger på 28-36 procent. Af samme grund kaldes det til tider for beriget luft.
I visse former for teknisk dykning, bruges andre gasarter og/eller Nitrox med en højere ilt procent (Helt op til 100 procent), men det kræver ekstra træning.
Myte #7 Du kan ikke deltage på et dykkerkursus, uden at følges med en ven
Dykning med andre er sjovere og langt mere sikker en dykning alene, hvilket også er grunden til, at man altid dykker to og to sammen. MEN du kan sagtens møde op til et dykkerkursus, uden at have en makker. Mange dykker har dybe venskaber, der startede fordi de tilfældigt blev sammensat som et buddypar.
Myte #8 Det er svært, at lære at dykke og det tager lang tid
For ca. 40 år siden, tog det flere uger at lære at dykker. Elever deltog i militær-lignende træning med øvelser og udfordringer, der slet ikke er relevant for almindelig fritidsdykning. Siden da har..
The world recreational scuba training council (WRSTC) etableret standarder for fritidsdykning.
Elever kan starter deres træning hvor og når som helst, ved hjælp af materialer på deres modersmål.
I dag behøver det ikke at tage, mere end tre dage at få et dykkercertifikat.
Myte #9 Dykning er kun for unge og atletiske mennesker
Bestemt ikke! Lever man op til PADI helbredserklæring og kan gennemføre svømmeprøverne nævnt tidligere, så er man klar til, at starte på sit dykkerkursus.
Alder og dykning, har heller ingen begrænsninger. Gennem tidens løb har mange pensionister fået øjnene op for dykning. Her kan du læse om George, der fik dykkercertifikat i en alder af 74.
Myte #10 Man kan ikke dykke, hvis man lider af Klaustrofobi
Klaustrofobi behøver ikke nødvendigvis være en barriere for dykning. Nogen finder, at dykning hjælper dem men, at tolerere den klaustrofobi de oplever over havets overflade.
Hvis du er i tvivl, om dykning er noget for dig, kan du altid afprøve det, på et prøvedyk. Prøv med en maske der har et gennemsigtigt silikone skørt, da det oftest lukker mere lys ind i masken, og derved føles mere åbent.
Der er ikke noget speciale i PADI regi som, hvis det er udført grundigt og korrekt, er vigtigere for en dykker, end PADI Peak Performance Buoyancy kurset!
Den korrekte afvejning er vigtig for det kan spare dig for en masse unødige anstrengelser. Det siger sig selv at de fleste mennesker skal have bly på for at komme ned, men man skal også passe på, at man ikke får så meget bly på, at man er nødt til at have en masse luft i sin BCD under sit dyk. En masse luft i BCD’en vil nemlig skabe en hel masse modstand i vandet, og man ville være nødt til at bruge flere kræfter, og dermed mere luft for at lave det samme arbejde.
Dykkerrejse til El-Quseir – Ubegrænset oplevelser…!
Den eneste begrænsning der er ved et ophold i dykker-campen, er din lyst til at dykke! En typisk dag starter ved 7-tiden, og du snupper en kop kaffe på terrassen uden for din hytte-dør, hvor du har frit udsyn til det smukke Rødehav.
Morgenmaden indtager du i restauranten, hvor kokken brummer en morgenhilsen, imens du forsyner dig fra fadene. Læs resten →