Kategoriarkiv: Open Water Diver (Begynderkursus)

Dykning med Type 1 Diabetes

Udgivet den af
Svar

En beretning fra det virkelige liv..

Da jeg startede med at snorkle som teenager, fandt jeg ud af at jeg havde behov for at udforske dybere vand end hvad snorkling muliggjorde. Jeg vidste, inderst inde, at jeg en dag ville få et dykkercertifikat. Kort efter min 18-års fødselsdag, føltes det som et slag i maven da jeg blev diagnosticeret med Type 1 diabetes (T1D), også kendt som insulin-afhængig diabetes. Ovnen i det fandt jeg ud af at det anbefales på det kraftigste, ikke at dykke med T1D..

Jeg var meget skuffet, men måtte også acceptere at T1D nu var en del af mig. Jeg kastede mig ud i at prøve andre aktiviteter som faldskærmsudspring, bungee jumping og svæveflyvning, men havde altid et ømt punkt for alt, der havde noget med vand at gøre.

Mange år efter, var jeg i gang med at planlægge en tur til Thailand og en ven nævnte hvor fantastisk dykning de har i Thailand. For at stille min nysgerrighed, søgte jeg på ”diabetes og dykning”. Jeg fandt ud af at Divers Alert Network (DAN) havde lavet en liste af retningslinjer for fritidsdykning med diabetes. Afhængig af omstændighederne, kunne mennesker med T1D nu dykke, hvis de levede op til visse kriterier og tog specifikke hensyn. Det er vitalt at ens blodsukkerniveau er inden for en specifik ramme når man dykker. En primær fare ved at dykke med T1D er risikoen for lavt blodsukker, hypoglykæmi, imens man er under vandet. Hypoglykæmi er nemt at kurere over vand ved at spise noget sukkerholdigt, men at spise under vand er udfordrende. Mere om det senere. Dykkere skal også undgå hyperglykæmi, for højt blodsukker, da det kan føre til diabetisk ketoacidose.

Det var den ultimative balancegang!

Efter at have læst retningslinjerne og forstod hvad de gik ud på, samt konsulteret egen læge, besluttede jeg mig for at springe ud i det og skrive mig op til at tage et Open Water Diver certifikat. Under kurset, endte jeg med uofficielt at undervise min instruktør og medstuderende i diabetes. I første omgang var jeg bekymret for, om min diabetes ville være en byrde for dem, men jeg fandt hurtig ud af at de var støttende, nysgerrige og villige til at hjælpe hvis jeg havde brug for hjælp.

Dykning med T1D er ikke umuligt, men du bør følge nogle retningslinjer og konsultere din egen læge

Hvis man har Type 1 diabetes og er interesseret i dykning, så gør jer selv den tjeneste at læse DAN’s retningslinjer for rekreativ dykning med diabetes for at se om du lever op til kravene.  Dykning med diabetes er udfordrende og du skal kun dykke når du er indforstået med de risici der medfølger og har fået din læges godkendelse. Derudover bør du følge DAN’s retningslinjer.

Her er mit resume af retningslinjerne..

1. Før du begynder at dykke

  • Et hæmoglobin A1c (HbA1c) på under 9,0 er anbefalet. Hvis dit gennemsnitlige HbA1c har tendens til at være højere, så sørg for at planlægge dykket lang nok tid i forvejen, så du kan arbejde på at få dit blodsukker ned, så dit HbA1c kan være under 9,0 når du skal til lægetjek. 
  • Når du skal til lægetjek inden dykning, kan det være en fordel at have printet DAN’s retningslinjer og forklare ens læge at man har forstået hvilke risici der medfølger.
  • Når du vælger dykkercenter, så husk at informere dem om, at du har T1D og at du er blevet godkendt af din læge.

2. Under dykket

  • Dit blodsukker skal ligge imellem 8,3 mmol/L – 16,7 mmol/L før du går i vandet. Hvis det er højere eller lavere, eller har en tendens til at være nedadgående, så undgå dykning
  • Husk på at svømning er motion og dit blodsukker vil med stor sandsynlighed falde under dykket
  • Spis en proteinrig morgenmad og mindsk dit overordnet insulinforbrug den dag du skal dykke. Det kan være med til at du fjerner nogle bekymringer om for lavt blodsukker.
  • Lav et håndtegn som du kan bruge til at fortælle din instruktør og buddy, at du har lavt blodsukker og skal søge mod overfladen.
  • Siden dekompression- og sikkerhedsstop tager tid, er det essentielt at tage højde for under planlægning, specielt i tilfælde af lavt blodsukker.
  • Hav noget hurtigvirkende glukose på dig under dykket, fx glukose gel som kan åbnes og spises under vandet.
  • Stil et glukagon kit (GlucaGen hypokit) hvor det resterende førstehjælpskit opbevares og giv Divemasteren eller turguiden en gennemgang og evt. udskrift af hvordan det virker.
  • Husk på at kontinuerlige glukosemonitorer ikke virker under vand. Sikre dig at der er en glukosemåler og teststrimler på land. Mål dit blodsukker 60 min, 30 min, og lige inden hvert dyk, gør det igen når du er tilbage på land.

3. Efter dykket

  • Bliv ved med at måle dit blodsukker i løbet af dagen, da fysiske aktiviteter kan påvirke dit blodsukker, også senere på dagen.
  • Noter alle dine blodsukkermålinger, insulinforbrug og madindtag i løbet af dagen. Du kan bruge denne information til at finde ud af hvad der virker bedst og bruge din erfaring til fremtidige dyk.
  • Husk at din lægeerklæring kun gælder et år, så den skal fornyes en gang om året.

Med omhyggelig planlægning og journalføring af mine blodsukre, forløb mit dykkerkursus og efterfølgende dyk, uden problemer. Et år efter jeg blev certificeret, dykkede jeg på Hawaii, forsynet med den viden jeg havde tillært mig.

Dykning med diabetes kræver mere planlægning end nogen anden aktivitet jeg har kastet mig ud i – men det gjorde det også endnu federe at opnår certificering og de efterfølgende dyk.

Denne skrivelse er baseret på en dykkers egne erfaringer. Hvis du er diagnosticeret med Type 1 diabetes, og har spørgsmål til dykning, så kom forbi Diving2000 eller kontakt os på tlf. +45 6613 0049. Vi har før undervist elever med samme diagnose, og har vores egen dykkerinstruktør med T1D.

Udstyrsguide til den nye dykker

Udgivet den af
1

Er du faret vild i udstyrsjunglen..?

Dykkerudstyr er obligatorisk for, at vi kan begå os under havets overflade! Ihvertfald hvis vi skal opholde os dernede, i mere end blot et par minutter af gangen.

Som ny dykker, i en helt ny verden, kan det af og til være svært at følge med, når snakken falder på udstyr. Det er ganske forståeligt! Dykning og især dykkerudstyr er omsværmet af synonymer.. – Altså brugen af flere ord for samme. I dette indlæg, vil vi søge, at komme med en udstyrsordbog, så du har lettere ved, at begå dig i denne nye verden..

1. Våddragt, Neoprendragt, Streamer, Shorty

Som dykker kan man ikke undgå, at stifte bekendtskab med en våddragt. Men har du noglesinde tænkt over, hvor mange forskellige termer for “våddragt” der findes? Nogle steder går den under navnet neoprendragt, grundet dens materiale. Andre steder, typisk sydpå, går den under navnet “wetty”, som en slags slang for dens engelske navn “wetsuit”. Måske du er støt på en Streamer eller en Shorty – Begge er våddragter! Den ene lang (Streamer), den anden kort (Shorty). Ligegyldigt hvad du ender med at kalde din våddragt, så ændre det ikke på, at den er essentiel for varme og beskyttelse, langt de fleste steder i verden.

2. BCD, BC, Vest, Buoyancy Control Device, Buoyancy Compensator

De fleste steder i verden, refereres til Vesten enten som BCD eller BC – Begge forkortelse for Buoyancy Control Device, og det ligger i navnet, at dette stykke udstyr er nødvendigt i henhold til, at styre sin opdrift. Med træning kommer, at BCD’en hjælper dig til at ligge helt neutral i vandet, enten ved at øge eller reducere mængden af luft i vestens blære. Foruden opdriften tjener BCD’en et andet, meget vigtigt formål, nemlig at fastholde flasken på din ryg, som et alternativ for, at bære flasken under armen.. De fleste bruger også vesten som fastgørelsespunkt for ekstraudstyr som lygter og kompas, ligesom nogle BCD’er endda kan rumme bly.

3. Regulator: 1. trin, 2. trin, Alternativ luftkile

Mens de fleste dykkere kun har hørt udtrykket “Regulatorsættet” i forbindelse med deres kursus, kan andre måske mindes instruktørens; “Husk nu støvhætten på jeres 1. trin..”

Denne del af udstyrssamlingen er essentiel, og direkte livsoprettende. Regulatoren leverer din luft, og det er væsentligt, at kende de forskellige dele. 1. trinnet monteres direkte på flaskens ventil, og herfra forgrenes luften, til de nødvendige kilder. Undervejs reduceres trykket, fra højtryk i flasken, til et omgivende tryk, som du kan trække vejret fra. 2. trinnet, eller det primære andet trin, er det mundstykke hvorfra du får din luft.

Er udtrykket “Alternativ luftkilde” nyt for dig? – Så skyldes det nok, at din instruktør brugte termen “Octopus“. Octopussen er din reserveluftkilde, som altid er til rådighed, hvis din makker skulle komme i luftproblemer. Nogle steder sydpå bruges udtryk som “Occy” eller “Buddy regulator” på samme vis, som brugen af ordet “Octopus”. Ligemeget hvad du kalder dit alternative 2. trin, så forventes det verden over, at den markeres med en tydelig gul farve og placeres i brystregionen.

4. Instrumenter: Manometer, SPG, Computer, Consol

En ganske nødvendig del af et regulatorsæt – Næsten ligeså vigtigt som 1. og 2. trin – er et manometer. Manometeret viser hvor meget tryk der er tilbage på flasken. Nogle steder refereres til manometeret som SPG, efter dens engelske navn Submersible Pressure Gauge.

En dykkercomputer er et fantastisk værktøj, som hjælper dig til et sikkert dyk. Computeren kommer i mange afskygninger. Det mest normale er, at bære sin computer på håndledet eller i en Consol. En Consol er en integration af typisk manometer, computer og til tider også kompas. Det nyeste nye på dykkermarkedet er computere med indbygget elektronisk kompas og luftintegration med en elektronisk transmitter.

5. Vægte, Bly, Blybælte, Integreret vægtsystem

Hvem har nogensinde hoppet i vandet, med scubaudstyr, uden bly, og stadig formået at komme under med hovedet..? Det er tæt på at være en umulig opgave!

Nogle dykkere foretrækker at bære blyet på et bælte, mens andre foretrækker at bruge en BCD med integrerede blylommer, som holder blyet på kroppen, og stadig besidder en dump-funktion. Stort set ALLE dykkere behøver ekstra vægt for at dykke, men det er helt op til den enkelte, om det bæres på et blybælte eller i BCD’en.

6. Maske, Snorkel, Finner

Hvem finder glæde i, at dykke, uden at være i stand til, at se hvad der er rundt om en? Sikkert ikke nogle, og efter som det menneskelige øje, ikke er bygget til, at se under vandet, er dykkermasken en genial opfindelse.. Dykkermasker kommer i mange forskellige former, farver og størrelser, og hvis du først én gang har prøvet at dykke med en maske der ikke passer, så kender du bestemt glæden i, at have en personlig dykkermaske.

Hvorfor skal vi egentlig have en snorkel? – Et spørgsmål der med garanti bliver stillet, på hvert eneste Open Water Diver kursus! Og svaret er simpelt.. Sikkerhedsudstyr! Ud over at bidrage med sikkerhed, giver snorklen dig mulighed for, at spare på luften i flasken, når du ligger i overfladen før og efter dykket. Skulle man komme til overfladen uden luft i flasken, kan man snorkle tilbage til sikkerhed.

Finnerne er vigtige, ikke blot for at komme fremad, men også for at kontrollere dine bevægelser og holde dig på ret køl under dit dyk. Og en bonusfordel, med forskellige farver finner, har du lettere ved at genkende folk fra hinanden under vand.

En basisk forståelse af dykkerudstyr, og ikke mindst terminologien der bruges rundt omkring i verden, er guld værd. Hvis du vil være en endnu større udstyrsekspert, så anbefaler vi, at du kigger nærmere på PADI Equipment Specialist kurset.

Er du på udkig efter dit første stykke dykkerudstyr? Tag et kig på vores webshop, eller besøg vores butikker i Odense og Nyborg.

10 spørgsmål til instruktøren..

Udgivet den af
2

10 spørgsmål enhver dykkerinstruktør er

blevet stillet..

Erfarne instruktører hører mange af de samme spørgsmål fra bekymrede eller betænksomme elever. Skal du snart på et dykkerkursus, eller er du stadig i fasen hvor du ”bare” overvejer det? – så læs med her, der er masser af svar at hente!

1. Hvad sker der hvis jeg løber tør for luft?

For det første er det meget usandsynligt, at du nogensinde kommer til at opleve dette! Under dit PADI Open Water Diver kursus vil du lærer hvordan du håndtere dit luftforbrug, og du vil få for vane at tjekke din resterende luft ofte. Du vil også lære, at vi aldrig dykker, til tanken er helt tom, men altid påregner en reservemængde, så dykket sluttes sikkert, før manglende luft bliver et problem. Som et led i dit Open Water Diver kursus vil vi øve ”tom for luft situationer”, så du er i stand til at håndtere disse sikkert ”in real life”.

2. Hvor lang tid varer ét dyk?

Det kan være rigtigt svært at sige hvor lang tid DINE dyk kommer til at vare, for det afhænger fuldstændigt af, hvor hurtigt du bruger luften. Det er naturligt, at man før sine første dyk er nervøs. Det resultere i, at begyndere bruger deres luft hurtigere end erfarne dykkere. Andre faktorer der også kan have indvirkning på længden af dine dyk kan være; kropsbygning, kondition, dybde, forholdene ved dykkersitet, hvor effektivt du benytter dine finner, vandtemperatur og meget mere.

Det er normalt, at et dyk i Danmark varer mellem 25-40 minutter – én ting er sikkert, dine dyk bliver længere, desto mere erfaring du får, så der er ingen undskyldninger for, ikke at få dykket.

3. Hvor dybt skal jeg dykke?

Dine første to dyk på PADI Open Water Diver kurset vil være til en maksimum dybde af 12 meter, dyk tre og fire vil være til maksimalt 18 meter (eller 12 meter for 10-11 årige). Dykkene på kurset skal være minimum 5 meter, men der er ingen krav om, at du skal dykke til 18 meter! Snak med din instruktør hvis du er nervøs for dybden.

4. Jeg bruger briller, kan jeg stadig lære at dykke?

JA absolut! En mulighed er at bruge kontaktlinser – engangslinser er at foretrække, da du kan risikere at miste dem under maskeøvelser. Er du ikke typen, der bruger kontaktlinser, anbefaler vi, at du investerer i en maske med styrke – kom forbi Diving2000 og se hvad vi kan tilbyde.

5. Jeg er ikke den store bogorm, kan jeg stadig følge med i teoridelen?

Ja! PADI Open Water Diver kurset er designet, så det er tilgængeligt for alle, uanset hvad deres foretrukne læringsstil måtte være. Teorien fokusere ikke udelukkende på læsning (selvom der vil være lidt), men ligeså meget på videoer, praktiske demonstrationer og instruktørens præsentationer.

Tiltaler denne form for kursus ikke dig, skulle du måske overveje PADI eLearning. Her vil du kunne tage alt teorien hjemmefra i dit eget tempo. Når du er færdig, kommer du til os og tager en mindre ”multiple choice quiz”, så vi kan se, at du har forstået teorien.

Hvis du er smartphone eller tablet bruger, kan du benytte dig af PADI’s Open Water Diver Touch produkt, som du også færdiggøre derhjemme. Denne giver dig en mere moderne undervisning.

6. Vil der være nogle former for farligt maritimt liv?

Det afhænger fuldstændig af, hvor du skal dykke, og hvad du forbinder med ”farligt”. I visse områder findes der koraller og planter, som kan skære og stikke, hvis du gnider dig op af dem. De fleste maritime dyr angriber ikke, men har forsvarsmekanismer, som kan bruges, hvis dyret bliver presset eller forskrækket.

Din instruktør kan informere om farligt maritimt liv i dit område, men som hovedregel, findes der ikke noget ”farligt” i Danmark.

Den gyldne regel i dykning er – kun kigge, aldrig røre. De fleste mennesker ville også blive irriteret, hvis nogle de ikke kendte kom til deres verden og prikkede på dem.

7. Kan jeg godt lære at dykke, selvom jeg ikke har en buddy?

Ja, intet problem!

Langt de fleste kommer på deres Open Water kursus uden en makker – Størstedelen af disse går fra kurset med ikke bare én fast buddy, men også en håndfuld nye gode bekendtskaber.

Kommer du på efterfølgende dykkerture, vil den ansvarlige Divemaster eller Instruktør sørge for at du får en buddy at dykke med.

8. Jeg er ikke en stærk svømmer, vil det blive et problem?

Du behøver ikke være Michael Phelps eller Pernille Blume for at lære at dykke, men der er nogle minimumskrav af sikkerhedsmæssige grunde. For at blive Open Water Diver skal du kunne svømme 200 meter (svømmestil er underordnet og der er ingen tidskrav), du skal træde i vande/flyde i 10 minutter og som det sidste, skal du gennemføre en række snorkel øvelser i overfladen. Det vigtigste er, at vi kan se, at du er komfortabel i vandet.

Er du i tvivl, om du kan klare disse ”svømmeprøver” så tag et smut i svømmehallen inden kursusstart.

9. Skal jeg have mit eget dykkerudstyr?

For at starte på et Open Water Diver kursus i Diving2000 skal du have dit eget maske-snorkel sæt. Dette er der flere grunde til – det er sjovest rent hygiejnisk at have sit eget, ligesom du er sikker på, at du har en maske, der passer lige netop DIT ansigt.

Resterende udstyr vil du kunne låne på kurset, men vi lægger ikke skjul på, at den bedste dykker har sit eget udstyr. Du behøver ikke købe hele pakken inden kursusstart, men vi vil råde dig til at overveje køb af udstyr under eller efter din uddannelse.

10. Hvor lang tid tager et PADI Open Water Diver kursus?

Det afhænger af dig og dit dykkercenter. Èn ting er sikkert, det skal være sjovt at lære at dykke! Derfor fokusere vi på, at der skal være plads til hygge, forskellighed og sjove oplevelser. Du vil sikkert kunne finde steder, der klarer kurser hurtigere end hos, men hos Diving2000 er du sikret et sjovt og succesfuldt forløb uden stress og jag.

Hos Diving2000 tager et PADI Open Water Diver kursus 4-5 dage – typisk fordelt over to weekender, så du er fri for at rive hverdage ud af kalenderen. Skulle du alligevel være besat i weekenderne, tilbyder vi 4-dags kurser i hverdage.

Ønsker du at tage et solokursus, aftales varighed med os, men typisk vil det kunne gøres på 3-4 dage.

Har du som tidligere nævnt benyttet dig af eLearning eller Touch produkter, skal du stadig tage den praktiske vanddel. Her vil du typisk blive koblet på et igangværende Open Water Diver hold, og tage det resterende med dem.

Har du stadig spørgsmål, eller er du klar til at tilmelde dig kursus?

– uanset hvad, så tøv ikke med at tag kontakt til Diving2000 på 66 13 00 49, vi står altid på spring med god rådgivning og en hyggelig snak.

Teksten er inspireret af blogindlæg på Padi.com

Ny dykker – 5 almindelige fejl

Udgivet den af
Svar

FEJL – Som helt ny dykker – undgå de 5 almindeligste.

5 almindelige fejl, som nye scuba dykkere begår

Som ny dykker er det meste ukendt. Alt er nyt og spændende, hvilket kan få nogle dykkere til at lave begynder-fejl. Kom godt i gang med din karriere som scuba dykker ved at undgå disse ofte forekommende fejltrin.

 

  1. Hastværk – FEJL

Hastværk er lastværk

Du må ikke presse dig selv til at ”følge med” – eller gøre tingene så hurtigt som de erfarne dykkere. Tag dig den nødvendige tid til at samle dit udstyr og husk ALLE punkterne i buddy-tjekket før HVERT dyk. Når du er i vandet, så stig langsomt ned og trykudlign for hver halve meter. Efterhånden som du kommer dybere, så sørg for at justere din opdrift.

RelaxedDiver-300x180HUSK: En god dykker er en afslappet dykker. Dykning ud over dine grænser/erfaring – eller forsøg på at holde trit med mere erfarne dykkere, er desværre årsag til mange ulykker. Så hold tempoet nede, og bevar kontrollen.

 

  1. Ikke at investere i dit eget, personlige udstyr – FEJL

Med dit eget udstyr er du sikker på at have noget, der passer – og som du er dus med. Der er mange fordele ved intuitivt at vide, hvor alt er placeret, især hvis det uventede sker. Tænk blot på, hvordan det er, når du låner en bil – kontra det at køre i din egen.

Er du usikker på, i hvilken rækkefølge du skal investere i dykkerudstyr?
En undersøgelse foretaget af PADI, blandt en stor gruppe erfarne dykkere, viser nedenstående top-5 på spørgsmålet: I hvilken rækkefølge ville du anskaffe dit eget dykkerudstyr?
Husk, at dette ikke er en facitliste, men blot et udtryk for, hvad netop denne gruppe af dykkere ville foretrække. Men, som med de fleste andre ting. Spørg dit lokale dykkercenter til råds. De vil – med baggrund i DINE ønsker og DINE behov – kunne vejlede dig optimalt

 

#1: Regulatorudstyr1
#2: Dykkercomputer
#3: Maske/snorkel
#4: Finner
#5: BCD

 

 

 

 

equipNår du har dit eget udstyr, er det vigtigt, at du vedligeholder det godt. Så kan du få glæde af det i årevis. PADI Equipment Specialist kurset er en fantastisk måde at lære om grundlæggende pleje og vedligeholdelse.

 

 

 

 

  1. thumps upHolde dig tilbage, hvis du har spørgsmål – FEJL

Alle dykkere har været nybegyndere på et tidspunkt. Og dykkere – ligesom alle andre – lærer ved at stille spørgsmål og høste erfaring. Der er ingen skam i at bede om en forklaring eller at søge vejledning. Som regel er du ikke den eneste, der har brug for mere info. Der er ganske givet andre, der tænker præcis som dig – og holder sig tilbage.

HUSK: De eneste dumme spørgsmål, er dem som ikke bliver stillet..!!


  1. Gøre for mange ting på én gang – FEJL

Det tager tid at blive fortrolig med det at opholde sig i et undersøisk miljø. Der er ting som opdrift, overvågning af din luftbeholdning, og at være opmærksom på din placering i forhold til bund/rev og andre dykkere. Som ny dykker, er det vigtigt at få noget dykkeerfaring, før du kaster dig over ekstra aktiviteter som f.eks. at tage billeder eller optage video. Forsøger du at gøre for mange nye ting på én gang, stresser du bare dig selv – og din hjerne.

Hvis du er interesseret i at få mere erfaring – under vejledning af en PADI instruktør, er PADI Advanced Open Water kursus en fantastisk måde at prøve forskellige typer af dykning (herunder også undervandsfotografering/videooptagelse) med en professionel dykker ved din side. Lad ikke navnet ”Advanced” narre dig. Du vil ikke blive bedt om at gøre skøre eller hasarderede ting. Opfat det mere som et kursus med en række ”smagsprøver” på forskellige specialer.

Se meget mere om myter og misforståelser, der knytter sig til Advanced-kurser hér: https://blog.diving2000.dk/avanceret-mythbuster/

 

specialtykursus– Og tjek endnu flere muligheder for at styrke dine dykke-kompetencer hér:
http://shop-diving2000.dk/category/dykkerkursus-88/

 

 

 

 

 

  1. Udsættelse af dykning efter certificering – FEJL

Den største fejl en ny dykker kan gøre, er at miste kontakten med sine nye færdigheder. Så det allerbedste, du kan gøre for dig selv – som dykker, er:

  • Hvis det er muligt, bør du planlægge et dyk umiddelbart efter din Open Water certificering
  • Meld dig ind i en lokal dykkerklub
  • Dyk mere end bare den ene gang om året, du er på ferie

diveclub1 - lille diveclub2OWD - fotos e

 

 

 

 

 

Din PADI certificering gælder for livet, men som med enhver anden færdighed. – Hvis ikke du bruger den – mister du den. Bliver du forhindret i at dykke i et stykke tid, kan du med fordel gennemgå de PADI materialer, du har modtaget i forbindelse med dit kursus – og på den måde, bevare vigtige procedurer i frisk erindring.

Hvis der er gået lang tid mellem dine dyk, kan du overveje et PADI Reactivate™ forløb (genopfriskning). Og på den måde hurtigt opdatere dine dykker-færdigheder og -viden. Du vil også få udstedt et PADI-kort, der dokumenterer, at din dykke færdigheder er blevet opdateret.

OWD - fotos f

 

 

 

 

 

 

Hvordan du trykudligner dine ører

Udgivet den af
Svar

divers-equalizing-ears-under-water-1024x680

Sådan trykudligner du

Trykudligning af ører. NEED TO KNOW for dykkeren – NICE TO KNOW for flypassageren.

En let tilgængelig guide i kunsten at trykudligne dine ører.

Lige fra simple tilfælde af svømmer-øre (betændelse i den ydre øregang) til mere alvorlige og undertiden varige øreskader… Dykkere er særligt udsatte over for øreproblemer. Primært fordi øret er en meget fintfølende og sart ”indretning”, der styrer både hørelse og balance – og som slet ikke er beregnet til de hurtige ændringer i det omgivende tryk, som dykning forårsager.

Heldigvis kan øreskader dog forebygges.

Mellemøret er et hulrum bag trommehinden, som kun har forbindelse ”udadtil” via det eustatiske rør, der forbinder svælget og mellemøret.

Hvis du undlader at øge trykket i mellemøret, og altså undlader at udligne trykket i ydre og indre øre, vil det resultere i et smertefuldt ”mellemøre-barotraume”, den mest almindelige tryk-relaterede skade.

Nøglen til sikker udligning, er at åbne de – normalt lukkede – eustatiske rør. Hvert rør har en slags envejsventil ved sin nedre ende, der forhindrer forurenende stoffer i at trænge fra næsen – og videre op til mellemørerne. At ”åbne” rørene, for at tillade det højere lufttryk i at nå til mellemørerne, kræver normalt bevidst handling. Synkebevægelser er ofte tilstrækkeligt.

EarCoverDiveImage_WEB

Uden at vide det, udligner du trykket i dine ører mange gange om dagen, blot ved at synke.

Ilt absorberes konstant gennem vævet i mellemøret, hvorved lufttrykket reduceres i disse rum. Når du synker, trækker dine bløde ganemuskler sig sammen – og åbner derved for passage til dine eustatiske rør. På den måde passerer luften fra din hals til dine mellemører – og udligner trykket. Det er dét, der giver det svage “pop” eller “klik” du kan høre ved næsten hver anden synkebevægelse.

Dykning, kræver dog en noget kraftigere – og hurtigere trykudligning end denne refleks er beregnet til at håndtere. Så dér er du nødt til at hjælpe lidt til.

Alle metoder til at trykudligne dine ører er i bund og grund bare forskellige måder, hvorpå du kan åbne de eustatiske rør, så luften kan passere.

oerets-anatomi-trykudligning

Metoder, der anvendes

 

Den ”Passive metode”

– Kræver ingen aktiv indsats

Sker som regel under opstigningen.

 

”Handsfree” – eller VOT (Voluntary Tubal Opening)

– Spænd i halsen og bevæg underkæben (skyd den lidt fremad).

Prøv evt. at gabe. Dette vil få musklerne i ganen til at ”trække” de eustatiske rør åbne. Du kan også forsøge med at smile og/eller rokke med ørerne.

Det kræver en masse øvelse, men nogle dykkere kan faktisk indøve en teknik til at kontrollere disse muskler og dermed holde de eustatiske rør åbne for kontinuerlig udligning.

 

”Toynbee metoden”

– Bloker næsen / tryk næseborene sammen og lav synkebevægelser.

Med dine næsebor klemt sammen – eller på anden måde blokeret, skal du lave synkebevægelser. Selve synkebevægelsen vil trække det bagerste af tungen nedad, og dine eustatiske rør åbnes. Derodover vil bevægelsen med din tunge – med næsen lukket – komprimere luften mod dem (de eustatiske rør).

 

”Frenzel metoden” – eller ”Frenzels manøvre”

– Klem næsen sammen  / bloker dine næsebor og sig “K”

Hold dig for næsen, og sig lyden af bogstavet “K”. Derved bruger du nærmest tungen som stempel. Ved at hæve den bagerste del af tungen kan du presse luft op i de eustatiske rør – indtil du mærker et ”klik” – og trommehinderne bliver presset let udad. For nogle er denne metode nem at lære. Mens den for andre kræver timers øvelse.

 

”Lowry Teknikken”

– Hold dig for næsen, blæs og synk.

Denne metode kombinerer ”Valsalva” og ”Toynbee” – dvs. du holder dig for næsen og synker, samtidig med at du puster mod den blokerede næse. Derved åbnes de eustatiske rør, mens du presser luft op. Det kræver noget øvelse at synke og puste samtidig, men det er yderst effektivt, når  teknikken mestres.

 

”Valsalva Manøvren”

– Hold dig for næsen og blæs.

Valsalva er den metode de fleste dykkere lærer, i hvert fald  som den første metode. Du klemmer næseborene sammen og blæser gennem næsen (som når du pudser næse). Det overtryk, der derved skabes i din hals, tvinger som regel de eustatiske rør til at åbne. Du presser således luft fra lungerne, op igennem de eustatiske rør – og udligner således undertrykket i mellemørerne.

Valsalva metoden er relativ nem at udføre, men den har dog 3 væsentlige ”hager”:

  1. Da denne metode ikke aktiverer musklerne omkring det eustatiske rør, vil den ikke fungere, hvis røret allerede ER blokeret af det omgivende tryk. Altså, hvis ikke du har trykudlignet tidligt nok.
  2. Den kan være noget voldsom – specielt for de meget fine dele i øret, hvilket øger risikoen for at forøve skade.
  3. At blæse mod en tilstoppet næse hæver dit indvendige væsketryk, herunder væsketrykket i dit indre øre. Dette kan forårsage en brist af dit “runde vindue”. Så blæs endelig ikke for hårdt – og oprethold ikke presset i mere end fem sekunder.

 

Synkebevægelser – samt forskellige andre metoder til at trykudligne – er alle måder til at åbne de, normalt lukkede, eustatiske rør, hvilket udligner trykforskellen mellem det ydre og det indre øre. De sikreste udligningsmetoder benytter musklerne i halsen til at åbne rørene. Desværre aktiverer Valsalva-manøvren – som de fleste dykkere bliver undervist i – IKKE disse muskler, men tvinger luft fra halsen – ind i de eustatiske rør.

Dette fungerer udmærket, så længe dykkeren holder de eustatiske rør åbne – i takt med ændringerne i det omgivende. Men hvis en dykker ikke får udlignet tidligt eller ofte nok, kan trykforskellen tvinge det bløde væv sammen, og således lukke enderne af rørene. At presse luft mod disse bløde væv, vil bare ”låse” dem – og holde dem lukket. Derved når ingen luft frem til mellemørerne, som så ikke bliver udlignet – og et egentligt mellemøre-barotraume (skade på mellemøret), vil blive resultatet. Endnu værre er det, hvis man blæser for hårdt under en Valsalva Manøvre. Dette kan få både runde og ovale vinduer i det indre øre til at briste.

scuba-divers-equalizing-ears-1024x680

5 hurtige fif til nemmere trykudligning

Som udgangspunkt er det vigtigt, at du ikke er kold, træt, alt for anspændt eller forkølet. Men når først dette er på plads, er hér en god måde at komme i gang på.

  • Sørg for at få trykudlignet allerede INDEN du påbegynder nedstigningen, allerede i overfladen – altså INDEN du dykker. På den måde er du foran, eller som minimum ”på højde” med, de ændringerne i det omgivende tryk
  • Hold, så vidt det er muligt, hagen helt ind mod brystkassen når du trykudligner. Det letter luftens passage
  • Forsøg dig frem, med at holde et konstant – men BLIDT tryk, og se, om der kommer ”hul igennem”
  • Stop din nedstigning. Hold en pause på et par sekunder. Stig evt. lidt op igen. Slap af. Gentag forsøget
  • Trykudlign oftere. Prøv at smile, gabe, synke, bevæge kæben både sideværts samt frem/tilbage, og skiftevis at læne hovedet mod hver skulder, hvormed du strækker dine eustatiske rør – og de åbnes – ét ad gangen.

 

Som du ser, er der ikke kun én, men mange muligheder. Ofte drejer det sig om, simpelthen at prøve sig frem – og finde den, eller de metoder, der virker bedst for dig. Bliv endelig ved med at eksperimentere, slap af, og kombiner evt. flere af øvelserne på kryds og tværs.

Én ting er dog sikker. Jo mere du dykker, jo bedre – og mere afslappet bliver din trykudligning. Så råd nr. 1 er ubetinget: Bare se at komme i vandet..!!

 

Inspireret af artikler fra padi.com, sundhedsguiden.dk, undervandsitetet.dk samt SPORTDIVER og DAN (Divers Alert Network).

/fk

ALLE VEJE FØRER TIL… NYBORG FÆRGEHAVN?

Udgivet den af
Svar

Hold

ALLE VEJE FØRER TIL… NYBORG FÆRGEHAVN?

Søndag var dagen, hvor tre hold nyudklækkede dykkere så dagens lys. Én efter én kom kursisterne op af vandet ved Nyborg Færgehavn med de helt store smil på. De nåede nemlig målstregen og opnåede en drøm om at færdiggøre et dykkerkursus for derefter at kunne udforske naturen under overfladen. Læs resten →