At blive scuba erhvervsdykker i Danmark kræver en kombination af teoretisk og praktisk træning samt en vis grad af fysisk formåen. Her er nogle af de trin, du kan tage for at forfølge denne karrierevej:
Hvad skal der til for at blive erhvervsdykker i Danmark.
Få en grundlæggende dykkercertificering: Før du kan begynde at træne som en scuba erhvervsdykker, skal du have en grundlæggende dykkercertificering. Der er flere organisationer, der tilbyder dykkercertificeringer, herunder PADI, SSI og NAUI.
Få erfaring som rekreativ dykker: For at blive en succesfuld scuba erhvervsdykker, er det vigtigt at have en solid baggrund i rekreativ dykning. Dette inkluderer at dykke på forskellige steder og i forskellige forhold for at opbygge erfaring og dygtighed.
Tag et scuba erhvervsdykker kursus: Efter at have opnået grundlæggende dykkercertificering og opbygget en vis erfaring som rekreativ dykker, kan du tage et scuba erhvervsdykker kursus. Disse kurser vil lære dig specifikke færdigheder og teknikker, der er nødvendige for at arbejde som en scuba erhvervsdykker, såsom anvendelse af dykkerudstyr og dykning i farlige miljøer.
Opbyg fysisk styrke og udholdenhed: Scuba erhvervsdykning kan være en fysisk udfordrende aktivitet, så det er vigtigt at opbygge fysisk styrke og udholdenhed. Dette kan gøres gennem regelmæssig motion, herunder svømning og styrketræning.
Find en praktikplads: Efter at have gennemført et scuba erhvervsdykker kursus, kan du søge efter praktikpladser eller jobmuligheder. Dette kan omfatte arbejde i forskellige brancher, såsom undervandskonstruktion, miljøovervågning eller undersøgelse af skibe og vrag.
Tag kontakt med en godkendt dykkerskole, der kan hjælpe dig med planlægningen af dit kommende Scuba Erhvervsdykker certifikat.
Med et Scuba Erhvervsdykker certifikat, bliver du i stand til at dykke til en max. dybde af 30 meter samt at arbejde med håndværtøj. Du skal erhverve dig et efterfølgende erhvervsdykker kursus hvis du ønsker at arbejde med højtryks værtøj og dykke til 50 meter.
Bliv erhversdykker i Danmark
Det er vigtigt at bemærke, at scuba erhvervsdykning kan være farligt, og at der kræves en vis grad af risikotolerance og sikkerhedsbevidsthed. Det er vigtigt at følge alle sikkerhedsprocedurer og tage de nødvendige forholdsregler for at minimere risikoen for ulykker eller skader.
Da jeg startede med at snorkle som teenager, fandt jeg ud af at jeg havde behov for at udforske dybere vand end hvad snorkling muliggjorde. Jeg vidste, inderst inde, at jeg en dag ville få et dykkercertifikat. Kort efter min 18-års fødselsdag, føltes det som et slag i maven da jeg blev diagnosticeret med Type 1 diabetes (T1D), også kendt som insulin-afhængig diabetes. Ovnen i det fandt jeg ud af at det anbefales på det kraftigste, ikke at dykke med T1D..
Jeg var meget skuffet, men måtte også acceptere at T1D nu var en del af mig. Jeg kastede mig ud i at prøve andre aktiviteter som faldskærmsudspring, bungee jumping og svæveflyvning, men havde altid et ømt punkt for alt, der havde noget med vand at gøre.
Mange år efter, var jeg i gang med at planlægge en tur til Thailand og en ven nævnte hvor fantastisk dykning de har i Thailand. For at stille min nysgerrighed, søgte jeg på ”diabetes og dykning”. Jeg fandt ud af at Divers Alert Network (DAN) havde lavet en liste af retningslinjer for fritidsdykning med diabetes. Afhængig af omstændighederne, kunne mennesker med T1D nu dykke, hvis de levede op til visse kriterier og tog specifikke hensyn. Det er vitalt at ens blodsukkerniveau er inden for en specifik ramme når man dykker. En primær fare ved at dykke med T1D er risikoen for lavt blodsukker, hypoglykæmi, imens man er under vandet. Hypoglykæmi er nemt at kurere over vand ved at spise noget sukkerholdigt, men at spise under vand er udfordrende. Mere om det senere. Dykkere skal også undgå hyperglykæmi, for højt blodsukker, da det kan føre til diabetisk ketoacidose.
Det var den ultimative balancegang!
Efter at have læst retningslinjerne og forstod hvad de gik ud på, samt konsulteret egen læge, besluttede jeg mig for at springe ud i det og skrive mig op til at tage et Open Water Diver certifikat. Under kurset, endte jeg med uofficielt at undervise min instruktør og medstuderende i diabetes. I første omgang var jeg bekymret for, om min diabetes ville være en byrde for dem, men jeg fandt hurtig ud af at de var støttende, nysgerrige og villige til at hjælpe hvis jeg havde brug for hjælp.
Dykning med T1D er ikke umuligt, men du bør følge nogle retningslinjer og konsultere din egen læge
Hvis man har Type 1 diabetes og er interesseret i dykning, så gør jer selv den tjeneste at læse DAN’s retningslinjer for rekreativ dykning med diabetes for at se om du lever op til kravene. Dykning med diabetes er udfordrende og du skal kun dykke når du er indforstået med de risici der medfølger og har fået din læges godkendelse. Derudover bør du følge DAN’s retningslinjer.
Her er mit resume af retningslinjerne..
1. Før du begynder at dykke
Et hæmoglobin A1c (HbA1c) på under 9,0 er anbefalet. Hvis dit gennemsnitlige HbA1c har tendens til at være højere, så sørg for at planlægge dykket lang nok tid i forvejen, så du kan arbejde på at få dit blodsukker ned, så dit HbA1c kan være under 9,0 når du skal til lægetjek.
Når du skal til lægetjek inden dykning, kan det være en fordel at have printet DAN’s retningslinjer og forklare ens læge at man har forstået hvilke risici der medfølger.
Når du vælger dykkercenter, så husk at informere dem om, at du har T1D og at du er blevet godkendt af din læge.
2. Under dykket
Dit blodsukker skal ligge imellem 8,3 mmol/L – 16,7 mmol/L før du går i vandet. Hvis det er højere eller lavere, eller har en tendens til at være nedadgående, så undgå dykning
Husk på at svømning er motion og dit blodsukker vil med stor sandsynlighed falde under dykket
Spis en proteinrig morgenmad og mindsk dit overordnet insulinforbrug den dag du skal dykke. Det kan være med til at du fjerner nogle bekymringer om for lavt blodsukker.
Lav et håndtegn som du kan bruge til at fortælle din instruktør og buddy, at du har lavt blodsukker og skal søge mod overfladen.
Siden dekompression- og sikkerhedsstop tager tid, er det essentielt at tage højde for under planlægning, specielt i tilfælde af lavt blodsukker.
Hav noget hurtigvirkende glukose på dig under dykket, fx glukose gel som kan åbnes og spises under vandet.
Stil et glukagon kit (GlucaGen hypokit) hvor det resterende førstehjælpskit opbevares og giv Divemasteren eller turguiden en gennemgang og evt. udskrift af hvordan det virker.
Husk på at kontinuerlige glukosemonitorer ikke virker under vand. Sikre dig at der er en glukosemåler og teststrimler på land. Mål dit blodsukker 60 min, 30 min, og lige inden hvert dyk, gør det igen når du er tilbage på land.
3. Efter dykket
Bliv ved med at måle dit blodsukker i løbet af dagen, da fysiske aktiviteter kan påvirke dit blodsukker, også senere på dagen.
Noter alle dine blodsukkermålinger, insulinforbrug og madindtag i løbet af dagen. Du kan bruge denne information til at finde ud af hvad der virker bedst og bruge din erfaring til fremtidige dyk.
Husk at din lægeerklæring kun gælder et år, så den skal fornyes en gang om året.
Med omhyggelig planlægning og journalføring af mine blodsukre, forløb mit dykkerkursus og efterfølgende dyk, uden problemer. Et år efter jeg blev certificeret, dykkede jeg på Hawaii, forsynet med den viden jeg havde tillært mig.
Dykning med
diabetes kræver mere planlægning end nogen anden aktivitet jeg har kastet mig
ud i – men det gjorde det også endnu federe at opnår certificering og de
efterfølgende dyk.
Denne skrivelse er baseret på en dykkers egne erfaringer. Hvis du er diagnosticeret med Type 1 diabetes, og har spørgsmål til dykning, så kom forbi Diving2000 eller kontakt os på tlf. +45 6613 0049. Vi har før undervist elever med samme diagnose, og har vores egen dykkerinstruktør med T1D.
Ved et PADI Open Water Diver kursus lærer kommende dykkere at gravide ikke bør dykke. Den opmærksomme ved også, at dykning under graviditet indgår som punkt i PADI’s Helbredserklæring. Forståeligt nok, ønsker en del at vide, hvorfor dykning og graviditet er en no-go cocktail.
I dette blog-indlæg vil vi forsøge at besvare dine spørgsmål!
Dykning og graviditet som cocktail er et no-go. Læs her hvorfor..
Hvad ved vi om dykning og graviditet?
Selvom der på nuværende ikke forelægger testresultater på mennesker, der underbygger hvorledes dykning og tryksætning har indflydelse på et foster; At sidestille med alkohol, tobak og euroforiserende stoffer, forventes en moder at være omsorgsfuld og betænktsom, og have in mente, at alt hvad hun foretager sig, har effekt på fosteret. Hvis en gravid kvinde, bliver udsat for Dekompressionsyge (DCI), er der ingen garanti for, at babyen ikke også vil være udsat for samme.
Effekten af Dekompressionsyge
Restrektionen holder sig ikke kun til Åbent Vands dyk. Dykning i pools og fridykning kan også potentielt gå ud over et foster. Trykfaldsskader på luftveje og lunger kan opstå på lavt vand, så lavt som 1,5 meter. Luft-emboli er én af disse skader, som opstår når luftbobler i blodårene eller hjertet blokere for blodtilføreles, og forårsager dekompressionsyge som kan påvirke fostret, selv uden af moderen bemærker symptomer. Ifølge undersøgelser på dyr, udført af Society of Obstetricians and Gynaecologists of Canada (SOGC), påvises fosterskader som udfald af dekompressionsyge og overmætning af oxygen.
Ifølge Divers Alert Network (DAN), er luft-emboli (som kan forekomme med eller uden lunge traume) kendetegnet ved tilstedeværelsen af luftbobler i arteriel cirkulation. Disse bobler er fordelt over hele kroppen og kan afbryde cirkulationen af blod (derved ilt) eller forårsage vævtraumer hos fosteret.
Behandling i trykkammer
Hvis en gravid kvinde konstateres positiv for dekompressionsyge, vil den almindelige behandling i trykkammer, forvolde yderligere skader på fosteret. Det sker fordi det varierende tryk i kammeret udsætter fosteret for dekompressionstress.
DAN forklarer at “Fuldt funktionelle lunger er ekstremt effektive til at filtrere bobler fra cirkulationen. I et foster, omgår det meste blod imidlertid lungerne, og der frigives gas gennem moderkagen. Således forekommer lungefiltrering af bobler ikke inden i selve fosteret. Dette kan øge risikoen fra arteriel luft-emboli med potentielt ødelæggende konsekvenser.”
Konklusion..
Som med mange andre fysiske aktiviteter, anbefales det, at gravide konsulterer egen læge inden fysisk aktivitet.
Uanset om du prøver at blive gravid eller allerede er det, skal du undgå alle former for dykning. Således sikre man, at fostret forbliver sundt og fri for komplikationer. Snorkling og svømning er fremragende måde at nyde vandet på, under graviditet, så længe det udelukkende foregår på overfladen. Når barnet er født, bør lægen godkende at dykkeraktiviteter genoptages..
Vidste du at du kan øve din dykning hjemmefra sofaen?!
Overfladeintervaller kan nogengange være alt for lange.! Trangen for, at komme tilbage i vandet kan føles uoverskuelig og tiden mellem dykkerturene, kan oftest ikke gå hurtigt nok, fordi du tørrer ud og det samme gør dine skills.. Når du begynder at pakke dit udstyr til dykket, kommer du måske helt i tvivl, om du kan huske hvordan det nu lige var man gjorde? Har du nogensinde oplevet sådan en pre-dyk nervøsitet?
Basal opsætning af dit dykkerudstyr, kan efter et langt overfladeinterval, synes fjern.
Men hvad kan du gøre?
Der er måske ikke lige udsigt til, at du kan komme i vandet og din dive-buddy er måske også gået hen og blevet lidt rusten.. Så er der vel ikke andet for at vente og se tiden an?
Men nej! Der er en masse gode forberedelser og øvelser du kan gøre hjemmefra, der gør at du bliver godt klædt på til, at du skal ud og dykke igen! Du ved sikkert allerede, at du kan læse lidt i din teoribog, eller se vores online webinar med god information omkring dykning, for at genopfriske hukommelsen. Dette vil være en god reminder, men det bliver aldrig at sidestille med et reelt dyk.. Hvad du virkelig har brug for er øvelse! Vidste du at du kan øve din dykning, selv når du ikke er i vandet?! Og det fantastiske er, at det faktisk virker og er med til at forbedre dine dykkerevner!!
Læsning i en bog, eller at se et webinar, er en god reminder, men det bliver aldrig at sidestille med et reelt dyk..
Du kan øve det mest basale ved at bruge “mental forberedelse”!
Mental forberedelse er hvor du visualiserer og snakker dig selv igennem en aktion. F.eks.; luk dine øjne og forestil dig at der er kommet vand ind i din maske. Gennemtænk øvelsen du lærte på dit open water kursus, hvor du tømmer masken. Hvis du gør det korrekt er der 2 nøglepunkter.
For det første bliver du måske bedre til denne øvelse. Undersøgelser viser at sports personer, atleter og scuba-dykkere, kan udføre en øvelse bedre, hvis de har benyttet mental forberedelse som en del af deres øvelsesrutine. Det er dog vigtigt at man kombinere det med reel træning når man kommer ud at dykke. Så for det bedste resultat, bør man efterfølgende indlægge lidt øvelser i dykket, snakke med en professionel om tingene, eller tilmelde sig et genopfriskningskursus hvor mange af øvelserne bliver gennemgået på ny.
For det andet er det en hjælpende øvelse til at nedbringe pre-dyk nervøsiteten og nerverne. Undersøgelser viser også at når dykkere bruger mental forberedelse, bliver kroppen mere afslappet og klar. Derfor hjælper mental forberedelses-øvelserne bestemt mod nervøsitet!
Det virker fordi, at visualisere sig selv lave øvelsen, er ligesom en tørøvelse. At lave en bevægelse er muligt pga. forbindelserne der går fra vores hjerne, gennem nerver og ud til musklerne. Disse forbindelser lader din hjerne fortælle din krop hvordan den skal bevæge sig. Når du øver dine skills bruger du disse forbindelser, og jo mere du øver, jo stærkere bliver forbindelserne, samt dine bevægelser bliver langt mere glidende. Så selvom du måske kun forestiller dig at lave øvelserne i dit hoved, så bliver forbindelserne faktisk aktiveret, og trænet af dette.
Tørtræning kan forberede og vedligeholde dine skills så du er klar til dit kommende dyk.
Hvorfor har jeg ikke hørt om dette i dykning før?!
Selvom mental forberedelse er en bekendt ting i sport og andre aktiviteter, så er det ikke så udbredt i dykning. Alligevel finder du faktisk mental forberedelse i en del af PADI’s kurser. Det gælder PADI Peak Performance Buoyancy, PADI Wreck Specialist, PADI Rescue Diver og mange andre kurser.
Mange fritidsdykkere dykker for sjov og for at nyde en fed oplevelse, og så virker disse forberedende øvelser måske som en stor ting, og måske kun for de professionelle. Dette er dog ikke korrekt, da mental forberedelse henvender sig til alle dykkere, og især dem der elsker at være under vand og gerne vil forbedre sig på de kommende dyk!
Tænk på at hvis du har øvet øvelserne med mental forberedelse, og du kan udfører dem nemt fordi du har øvet dig, så kan du virkelig slappe af på dine dyk, fordi du ved at du er klar til at udfører øvelsen hvis der bliver behov for det! Det er derfor et skridt i retningen mod at blive en bedre og mere rolig dykker.
Så slap af, læn dig tilbage, luk øjnene og tag på et mentalt dyk hvor du forbedre dine dykkerevner.
Her er alt du bør vide, om PADI’s Advanced Open Water Diver kursus..
Advanced Open Water Diver kurset fra PADI, er det næste skridt i dit dykkereventyr, siden du tog dit Open Water certifikat. Det er også et kursus, der med god grund, godt kan klare at blive forklaret lidt bedre, end hvad du sikkert har fundet andre steder..
Det er præcis hvad du vil få ud af, at læse dette indlæg. Her forklarer vi præcis hvad du får ud af dit AOW kursus, og hvorfor du bør tage det!
En introduktion til Advanced-kurset
Ved dit Open Water Diver kursus, lærte du de basale færdigheder, der skal til, for at blive dykker. På Advanced kurset, vil du udvide din horisont, styrke dine færdigheder, og lære hvordan du tænker og handler som en sikker dykker. Du får muligheden for at øge din erfaring, fortsætte din uddannelse og stifte bekendtskab med forskellige specialties, under direkte opsyn af en instruktør.
Et Advanced Open Water kursus består af 5 forskellige Adventure Dives. Et ‘adventure dive’ er i praksis, det første dyk, på et givent Specialty kursus. Med mere end 26 PADI Specialties at vælge mellem, giver Advanced kurset dig mulighed for, at stifte bekendtskab med mange forskellige typer dykning.
Hvis du falder for ét eller flere af adventure dykkene, kan du fortsætte videre på Specialty kurset. For eksempel, kan du på Advanced kurset blive udsat for Wreck Adventure. Hvis du efterfølgende ønsker at lære mere om vragdykning, på PADI’s Wreck Specialty, kræver det blot tre dyk yderligere at blive færdiguddannet i vrag-speciale. Normalvis kræver et vrag-speciale 4 dyk, men det første havde du allerede på dit Advanced kursus.
Hvorfor bør du tage et Advanced kursus
Kort sagt.. – Det åbner op for flere og nye muligheder, styrker dine færdigheder og det er næste skridt på uddannelses-stigen hvis du ønsker at blive Rescue Diver, eller måske endda Professionel dykker.
Så snart du er færdiguddannet PADI Advanced Open Water Diver, må du dykke dybere end du måtte før. Du bliver certificeret til, at dykke til 30 meter, hvilket automatisk åbner døre til nye muligheder, nye dykkersteder og nye oplevelser. Der findes havdyr, som aldrig viser sig på lavere vand, ligesom at vrag ofte ligger dybere end 18 meter, som er grænsen for en Open Water Diver.
Du behøver ikke være en advanceret dykker, for at deltage på dette kursus. Alt du skal bruge, er din certificering som Open Water Diver. PADI’s OWD kursus giver dig kerne-færdigheder der gør dig i stand til, at fortsætte videre på Advanced kurset. Mange dykkere fortsætter direkte på deres Advanced kursus, lige efter de har afsluttet deres Open Water Diver kursus. – Det kan man, fordi der ikke findes et krav til hvor mange antal dyk man skal have, for at deltage på AOW kurset.
PADI Junior Open Water dykkere, der er minimum 12 år gamle, kan deltage og opgradere til Advanced Open Water Diver, med visse restriktioner. Efter kurset er færdiggjort vil den maksimalt tilladte dybde være 21 meter, men den bliver automatisk opgraderet til 30 meter, så snart dykkeren fylder 15 år.
Lad os gå i detaljer..
Advanced Open Water kurset er et relativt let kursus at gennemføre. Der er hverken quizzer, pool-træning eller (som det eneste PADI kursus) ingen teoretisk eksamen. PADI’s AOW kursus består af fem forskellige adventure dyk. Til hvert adventure dyk, hører sig en smule teori som forberedes hjemmefra, i Advenced Manualen. Herefter gennemgås en Kundskabstest til hvert dyk, inden det respektive dyk udføres i åbent vand.
Kurset varer typisk 2 eller 3 dage, hvor der udføres op til tre dyk om dagen. Som regel dykkes der to gange i løbet af dagen, og et enkelt hen under aftenen, hvis du altså har valgt Nat-dyk som et af dine adventure dyk.
Af de i alt fem adventure dyk, er det et krav at Deep Dive og Underwater Navigation indgår.
Deep Adventure Dyk
At passere 18 meters dybde, vil helt automatisk medfølge at dit luftforbrug stiger (grundet et højere omgivende tryk), at din maksimalt tilladte bundtid mindskes, opdriften begrænses (grundet dit neoprenudstyr komprimeres) og måske du vil opleve effekterne af en begyndende nitrogen narkose. Ingen af disse er svære at håndtere, så længe du ved hvordan det skal gøres. På dit dybdedyk lærer du netop dette, sammen med andre relevante observationer, som for eksempel farve- og trykændringer på dybden.
Underwater Navigation Adventure Dyk
Mens nogle mennesker er fødte naturtalenter med et kompas, oplever vi typisk at størstedelen kæmper med netop denne færdighed, hvorfor navigations dykket typisk også anses for, at være et af de mindre attraktive specialties.. Imidlertid kommer vi ikke uden om, at Navigation adventure dykket er obligatorisk på Advanced kurset, fuldstændig ligesom dybdedykket. Målet med god og effektiv undervandsnavigation er, at bringe dig sikkert tilbage til båden, stranden, kajen eller hvor du ellers har planlagt dit exit-sted. Gode teknikker indenfor dette, vil også øge effektiviteten af din dykkerplan, fordi du kan navigere nøjagtigt derhen hvor du ønsker, uden at spilde dyrbar bundtid, på at svømme forkert.
Som en del af navigation adventure dykket vil du øve dig i kompassets brug på land, inden du afprøver og træner det under vandet. Du vil ligeledes lære teknikker der fremover, kan hjælpe dig med, at holde styr på afstande under vandet.
Hvis du er nervøs for navigationsdykket, kan du allerede nu, købe dig et kompas, og øve dig på dens funktioner hjemmefra. Det er desuden et rigtig vigtig redskab som du med garanti vil få brugt efterfølgende, på dine fremtidige dyk.
Hvilke yderligere Adventure dyk, findes der?
PADI har en bred vifte af Specialty-kurser, som du kan vælge fra, når du skal finde dine tre sidste Adventure dyk. Husk du skal have fem adventure dyk for, at blive certificeret Advanced-dykker, og to er allerede givet på forhånd – Dybde og navigation.
Ud over dybde og navigation kan nævnes; Peak Performance Buoyancy, Wreck Diver, Night Diver, Dry Suit Diver, Drift Diver, Enriched Air Diver (Nitrox) og mange flere..
Vær’ opmærksom på, at ikke alle PADI dykkercentre nødvendigvis udbyder ALLE PADI’s Specialties, da det kræver, at centret er i besiddelse af en instruktør med netop speciale i at undervise det givne Specialty. Dit valg af Adventure dyk, kan også afhænge af lokale forhold. Hvis du tager dit Advanced kursus hos os, Diving2000, har vi sammensat en pakke, netop med udgangspunkt i, hvad der er muligt og giver mening herhjemme. Det betyder at du på vores kursus vil blive udsat for..
Læs mere om Diving2000’s Advanced kursus hér, eller hør vores instruktør Tobias, fortælle om de enkelte adventure dyk i vores webinar.
Wreck Adventure Dyk
Et populært valg blandt kommende Advanced dykker! Vrag, og udforskning af disse, er utroligt fascinerende, og tit forbundet med et rigt dyreliv. Skibe, fly, biler mm.. Uanset om de er sunket med vilje eller ved et uheld, tilbyder de en spændende og eventyrlig oplevelse, som rigtig mange dykkere nyder at opleve. Med et Adventure vragdyk vil du ikke være i stand til, at dykke ind i vraget, men der er så mange oplevelse i vente alligevel.
På dette træningsdyk vil du lære om farer og sikkerhedsteknikker ved vragdykning, samt finneteknikker der undgår, at du hvirvler skidt og sediment op, der ødelægger sigtbarheden – En færdighed både du og dine buddys vil værdsætte..!
Fristelsen til at udforske sunkne skibe, fly og biler er noget, de fleste dykkere ikke kan modstå.
Drift Adventure Dyk (Strømdyk)
Mange dykkersteder rundt om i verden involvere strøm, hvilket kan være udfordrende uden den rette træning. Under træning i strømdyk, lærer du teknikker til, at håndtere strømmen korrekt, hvilket unægteligt øger sikkerheden og fornøjelsen. Det er tilligemed fremragende træning i opdriftskontrol.
Hvis gjort korrekt, er strømdyk både afslappende og spændende på samme tid, og du vil lære hvordan du lader dig følge strømmen på sikreste vis. Færdighederne på dette dyk, er helt fundamentale, og du vil opdage, at de kommer dig til gode mange gange i løbet af din karriere.
Peak Performance Buoyancy Adventure Dyk
Spørg enhver dykker, og de vil fortælle dig, at en af de vigtigste færdigheder at mestre, er netop bouyancy/opdriftskontrol. Opdriftskontrol er en færdighed som langt de fleste nye dykkere finder udfordrende, hvilket er grunden til, at det også er blandt de mest anbefalelsesværdige dyk af gennemføre. Peak Performance Buoyancy vil hjælpe dig med, at forstå hvordan opdrift og trykændringer har effekt på din dykning, og hvordan du bliver knivskarp til at styre netop denne. Mange oplever Peak Performance Buoyancy kurset som både sjovt og udfordrende, hvor du undervejs, vil lege med bly, hulahopringe og andre spændende objekter.
Night Adventure Dyk
Mens dykning i mørke måske virker skræmmende i starten, viser det sig at langt de fleste dykkere, ender med at holde utroligt meget af det. På et natdyk vil du opleve ting, som du aldrig havde set i dagslys, selvom du dykker præcis det samme sted. At være indelukket i mørket, og kun være i stand til, at se hvor din lygte lyser, giver en følelse man ikke kan forklare.. – Det skal opleves.
Mange steder, blandt andet i Danmark, kan man tilligemed opleve Morild. Morild er små organismer der lever i vandet, og som lyser op, når det sættes i bevægelse. En kemisk reaktion inde i organismen får den til at lyse op. Det opleves bedst ved, at ligger helt stille, på ganske lavt vand, med slukket eller afdæmpet lys. Ved bevægelse med armene, vil vandet omkring dig lyse op. Spørg din instruktør på kurset, og så vil han helt sikkert hjælpe med, at opleve dette fænomen.
Nyttigt udstyr
Udover dit normale udstyr, her omtalt som standardudstyr, er der enkelte andre vigtige stykker udstyr. Valget af udstyr afhænger selvfølgelig af, hvilke Adventure dyk du har valgt. Her tages udgangspunkt i ovennævnte dyk, som afvikles i forbindelse med Advenced kursus ved Diving2000.
Kompas; Den traditionelle kompas kan dateres helt tilbage til år 1190, og selvom verden siden da, har været i rivende udvikling, har man stadig ikke fundet, et bedre alternativ til navigation under vand.. Og hvorfor skulle man også – Det fungere jo upåklageligt! Kompasset er din tro følgesvend på navigationsdykket, og på fremtidige eventyr.
Lygten; Uden lygten vil du famle i blinde, både på dit dybdedyk og dit natdyk. Den leverer det nødvendige lys til, at du kan udfører din dykning på sikkert vis, og ligesom kompasset, vil du helt sikkert blive glad for, at have din egen fremadrettet.
Desuden, ligesom på alle Diving2000’s andre kurser, er det et krav at du har din egen maske og snorkel. Standardudstyr ud over ovennævnte kan lejes på kurset for 300,-
Hvis du har spørgsmål til dit Advanced Kursus som ikke er dækket i denne skrivelse, skal du ikke tøve med, at kontakte os på tlf. +45 6613 0049 eller mail info@diving2000.dk.
Når du præsentere dig som værende Scubadykker, vil du formentlig få en af følgende to reaktioner.. Hvis personen du snakker med, selv er Scubadykker, vil du opleve et øjeblikkeligt kammeratskab, og hvis du er heldig, har du lige scoret dig en ny dykker buddy. Hvis personen derimod ikke selv er dykker, vil du formentlig få en ørefuld om blodtørstige hajer, og en fornægtning om, at du kan dykke i kolde Danmark – “Man kan da kun dykke syd på..?“
For at hjælpe med, at modsvare de forkerte opfattelser og forældede ideer, der unægteligt stadig eksistere, har vi sammensat en liste over de mest almindelige dykkermyter.
Myte #1 Du er nødt til, at dykke dybt, for overhovedet at se noget spændende
Ét af de første spørgsmål, en ikke-dykker med garanti stiller dig som Scubadykker er: “Hvor dybt kan du dykke?”. Og selvom nogle dykkere brænder for dyb dykning, typisk tekniske dykkere, så holder størstedelen sig, indefor den rekreative grænse, de fleste faktisk indenfor 18 meter-grænsen, hvor vandet er varmere, farverne stærkere, lyset bedre og luftmængden varer længere.
Myte #2 Der findes kun god dykning i troperne
Du kan dykke alle steder, bare der er vand.. Søer, floder, akvarier, oversvømmede miner og selvfølgelig havet. Nogen af klodens bedste dykkersteder er endda fundet i koldt-vands miljøer, herunder bl.a. British Columbia, Canada, Syd Afrika, Storbritanien og Scandinavien! – Du læste rigtigt.. Scandinavien er verdenskendt for fantastisk natur- og vragdykning.
Hemmoor Kreidesee syd for Hamborg byder på fremragende koldt-vands dykning. Her er en film produceret af vores rejsedeltager.
Myte #3 Scubadykning er farligt!
Ski, cykling, løb, selv madlavning kan være farligt, hvis du handler uagtsomt. Scubadykning, ligesom enhver anden aktivitet, har specifikke do’s og don’ts, som du med garanti vil stifte bekendtskab med under dit PADI dykkerkursus.
En sjov note er, at de fleste ikke-dykkere tror, at dykning er farligt på grund af hajer. Sandheden er, at både hunde, hjorte og køer er farlige end hajer, ifølge undersøgelser.
Myte #4 Scubadykning er dyrt
Udgiften for, at blive certificeret Scubadykker, er magen til det man giver for, at lære andre outdoor-aktiviteter. Undervisning på et Open Water Diver kursus, inkludere 6-8 timers pooltræning, og fire dyk i havet med en instruktør. Prisen er ca. den samme som..
En weekend med undervisning i klatring
En weekend med kajakundervisning
Ca. tre timers privat-undervisning i golf
Fire private yoga-timer
Husk, dit PADI dykkercertifikat følger dig resten af dit liv. Du kan til enhver tid opgradere dine muligheder med en instruktør, men din certificering giver dig lov til, at udforske havet ligeså meget og ligeså tit du lyster. Hvis du har været inaktiv i en længere periode, kan du altid genopfriske dine færdigheder for relativt få penge.
Myte #5 Du kan kun blive dykker, hvis du er en habil svømmer
Som en ny dykker erfarer, og hurtigt indser, medvirker ivrig svømning, til et meget kort dyk.. Erfarne dykkere er afslappede, og bruger meget sjældent armene. Til gengæld benyttes benene til store, rolige spark. I realiteten “svømmer” en dykker, fuldstændigt modsat, af en konkurrencesvømmer.
Grundlæggende svømme færdigheder er alt du skal besidde for, at blive dykker. Dette inkludere evnen til..
Flyde eller træde vande i 10 minutter. Der er stort set ingen begrænsninger, så længe du forbliver det samme sted i overfladen.
Svømme 200 meter (eller 300 meter med maske, finner og snorkel) uden stop. Der er ingen tidsbegrænsning, og ingen krav til svømmestil.
Myte #6 Scuba flakser er fulde af ren Oxygen
Luften vi indånder på land, kalder vi atmosfærisk luft og består af 21 procent oxygen og 79 procent nitrogen. Det er i størstedelens tilfælde, præcis det samme, dykkere har i deres flasker. Nogle dykkere benytter Nitrox, der er en blanding af luft, hvor oxygen niveauet er hævet, og typisk ligger på 28-36 procent. Af samme grund kaldes det til tider for beriget luft.
I visse former for teknisk dykning, bruges andre gasarter og/eller Nitrox med en højere ilt procent (Helt op til 100 procent), men det kræver ekstra træning.
Myte #7 Du kan ikke deltage på et dykkerkursus, uden at følges med en ven
Dykning med andre er sjovere og langt mere sikker en dykning alene, hvilket også er grunden til, at man altid dykker to og to sammen. MEN du kan sagtens møde op til et dykkerkursus, uden at have en makker. Mange dykker har dybe venskaber, der startede fordi de tilfældigt blev sammensat som et buddypar.
Myte #8 Det er svært, at lære at dykke og det tager lang tid
For ca. 40 år siden, tog det flere uger at lære at dykker. Elever deltog i militær-lignende træning med øvelser og udfordringer, der slet ikke er relevant for almindelig fritidsdykning. Siden da har..
The world recreational scuba training council (WRSTC) etableret standarder for fritidsdykning.
Elever kan starter deres træning hvor og når som helst, ved hjælp af materialer på deres modersmål.
I dag behøver det ikke at tage, mere end tre dage at få et dykkercertifikat.
Myte #9 Dykning er kun for unge og atletiske mennesker
Bestemt ikke! Lever man op til PADI helbredserklæring og kan gennemføre svømmeprøverne nævnt tidligere, så er man klar til, at starte på sit dykkerkursus.
Alder og dykning, har heller ingen begrænsninger. Gennem tidens løb har mange pensionister fået øjnene op for dykning. Her kan du læse om George, der fik dykkercertifikat i en alder af 74.
Myte #10 Man kan ikke dykke, hvis man lider af Klaustrofobi
Klaustrofobi behøver ikke nødvendigvis være en barriere for dykning. Nogen finder, at dykning hjælper dem men, at tolerere den klaustrofobi de oplever over havets overflade.
Hvis du er i tvivl, om dykning er noget for dig, kan du altid afprøve det, på et prøvedyk. Prøv med en maske der har et gennemsigtigt silikone skørt, da det oftest lukker mere lys ind i masken, og derved føles mere åbent.
Hvordan bærer en dykker sin dykkerflaske, når han befinder sig under havets overflade?
Siden dykningens oprindelse, har flasken befundet sig på ryggen – Det er naturligt og derfor et intuitivt sted at placere den..
Som du snart vil erfarer dig, er det ikke det eneste sted, man kan placerer dem. Fornyligt er Sidemountdykning – kunsten at bære én, som regel to (eller flere) flasker langs dykkerens side – steget i popularitet, blandt helt almindelige, rekreative dykkere ligesåvel som for ivrige tekniske dykkere. Hvis du er i tvivl om forskellen på Rekreativ og Teknisk dykning, så læs i vores tidligere blogindlæg hér.
Hvis du stadig har til gode, at prøve Sidemount dykning, så synes du sikkert, at det ser akavet og tungt ud. Du vil opdage, at denne type dykning er overraskende komfortabel og velafbalanceret i vandet. Montering af flasker på siden, udsprang fra hule- og grottedykning, men har vist sig, at have en række fordele ved almindelig rekreativ dykning også.. I dette indlæg vil vi dække de seks generelle fordele ved Sidemount..
1. Strømlinet
Sidemount giver en utrolig strømlinet udstyrsopsætning, selv med to eller flere flasker. Hvis dit Sidemount setup er korrekt, reducere du vandmodstanden betragteligt, fordi flaskerne hænger under og bagved dine skuldre, når du svømmer i en horisontal position. Af den grund oplever man en mere strømlinet statur, ved dykning med to mindre flasker på siden, fremfor én stor på ryggen.
2. Nemmere udstyrshåndtering
Hvis du ikke har brug for en øget luftmængde, vil det typisk være lettere, at håndtere to små flasker, fremfor én stor.. Hvis du har brug for en øget luftmængde, er det lettere at håndtere to enkelt flasker, fremfor et tungt dobbeltsæt på ryggen. Du vil også opdage at én af Sidemount dykningens helt store fordele er, at du ved denne slags dykning, først fastgøre og montere flaskerne, i vandet. Således undgår du, at stå eller gå på land med tunge flasker på ryggen. Bortset fra flaskerne, går Sidemount dykkeren i vandet fuldt udrustet.
3. Tilgængelighed
Ved Sidemount dykning vil dine regulators 1.trin og flaskernes ventiler altid være foran dig, synlige og frit tilgængelige. Det er altså nemmere at spotte og rette op på problemer (færdigheder der øves på Sidemount kurset), sammenlignet med et backmount setup.
4. Justerbar
Sidemount dykning består af det mest alsidige og justerbare dykker setup, du kan forestille dig. Fintuning og personlige justeringer giver dig et optimalt trim og en fremragende balance i vandet.. Dette er er også grunden til, at mange dykkere favorisere Sidemount dykning over backmount dykning, især ved sammenligning af Sidemount dykning med to flasker og dykning med dobbeltsæt på ryggen.
5. Øget luftmængde
Ved brug af beriget luft Nitrox og en EANx kompatibel dykkercomputer, øger du ofte din ikke-dekompressionsgrænse så meget, at din luft opbruges hurtigere end din bundtid kan udløbe. Løsningen på det, er flere flasker.. Mange steder i verden kan det være svært, næsten umuligt, at leje sig til dobbeltsæt. Ved Sidemount dykning kan du blot leje to almindelige dykkerflasker! Størrelsen på Sidemount flasker kan variere, men normalt bruges 7, 10, 11,1 eller 12 liters flasker i enten stål eller aluminium, afhængig af model.
6. Problemløsning
Ved Sidemount dykning bruges oftest to flasker, én på hver side (I Tec Sidemount, bruges altid mindst to flasker). Det betyder, at du i tilfælde af en tom-for-luft situation, ikke nødvendigvis behøver fæste lid til, at din makker kan levere en reservekilde. Dine to flasker fungere som to uafhængige luftsystemer, og således vil tom-for-luft på begge flasker samtidigt, være yderst usandsynligt.
Er du interesseret i, eller vil du vide mere om, så kontakt Diving2000 på mail eller tlf. Dykkercenteret har mange års erfaring med netop Sidemount dykning!
Hvis du har gennemført PADI’s Advanced Open Water kursus, ved du hvilket rush et dyk til 30 meter giver, men har du nogensinde spekuleret over, hvordan det er at dykke til 45 eller 50 meter?
Denne nysgerrighed lader os rette blikket mod en helt anden gren af dykningen – Teknisk dykning – Og lader os stille spørgsmål som; “Hvad er forskellen mellem teknisk dykning og fritidsdykning?”
Her er en god nyhed – Vi er kommet for at besvarer dine spørgsmål..
Dykkerstedet
Fritidsdykkere, eller rekreative dykkere som de også hedder, kan udforske undervandsverdenen, som ikke-dykkere aldrig vil se. Tekniske dykkere kan se alle de samme steder som fritidsdykkerne, men de kan gå endnu dybere og blive dernede endnu længere. Derved udvides deres undervandsverden betydeligt – også i forhold til fritidsdykkerens.
Øgede grænser åbner flere steder at udforske. Tekniske dykkere, eller Tec-dykkere, bruger dog alternative åndedrætgasser og en masser ekstra udstyr. Af netop denne grund kan tekniske dykkersteder begrænses af logistiske årsager.
Træning og erfaring
Enhver dykker er forpligtet til at gennemføre et kursus for at blive certificeret som dykker. Både tec-dykkere og rekreative dykkere har en træningsbane for efteruddannelses og dygtiggørelse. Rekreative dykkere kan vælge Specialties, såsom natdykning eller vragdykning. Den tekniske dykkerbane inkludere trimix, rebreather og sidemount.
Grænser
PADI® lærer dig, at du skal dykke inden for dine grænser. Open Water dykkere er uddannet til at dykke til maksimalt 18 meter, mens erfarne dykkere rådes til, at forblive inden for ikke-dekompressionsgrænsen ved 40 meter.
Tekniske dykkere derimod, kan gå over 40 meter, fordi de benytter sig af planlagte dekompressions-stop. Disse udvidede grænser betyder, at du kan udforske et vrag længere tid, eller gå dybere ind i en hule.
Fotografer, for eksempel, sætter stor pris på udvidede grænser da det giver dem længere tid til, at få det perfekte ”skud” i kassen.
Planlægning
Fritidsdykkere bruger en RDP eller en dykkercomputer til at planlægge deres dyk. De fleste rekreative dykkercomputere giver visuelle instruktioner, der gør dykkerplanlægningen rigtig nem og overskuelig.
Tekniske dykkere har strenge planlægnings-procedurer. Forberedelse af udstyr, gasblandinger og planlægningsfasen af dekompression tager mere tid.
Heldigvis finder de fleste tec-dykkere planlægningsfasen hyggelig og sjov – De ser forberedelserne ligeså meget som en del af dykningen som dykket i sig selv.
Udstyr og omkostninger
Mens en rekreativ dykker har brug for ét sæt scuba-udstyr for at dykke, bruger tekniske dykkere mindst dobbelt så meget udstyr. På grund af behovet for mere udstyr er omkostningerne højere for tekniske dykkere.
Dykning er en udstyrssport – især teknisk dykning. Mens nogle ser dette som en ulempe, vil udstyrsnørden med garanti se dette som en fordel.
At gå dybere, i længere perioder, øger selvfølgelig risikoen for tekniske dykkere. Målet med træningen er imidlertid at mindske denne risiko.
Som teknisk dykker besidder du erfaring, træning og udstyr, der forhåbentlig skulle kunne hjælpe dig i vanskelige situationer.
Men hvorfor vil man løbe sådan en risiko? – Den ekstra risiko for tekniske dykkere giver mulighed for fænomenale oplevelser, som du ikke kunne opleve uden en øget risiko. For eksempel kan rebreather-dykkere komme tættere på det maritime liv, da deres bobler ikke skræmmer dyrelivet.
Er du blevet inspireret?
Nu hvor du kender forskellen mellem teknisk dykning og fritidsdykning, kan du nemmere navigere og kende forskel på vores udbud af dykkerkurser – som både inkludere rekreativ og teknisk dykning.
Tøv heller ej, med at kontakte os på mail: info@diving2000.dk eller tlf. +45 6613 0049, hvis du skulle brænde inde med spørgsmål.
Dette blogindlæg er inspireret af lignende indlæg på Padi.com
Erfarne instruktører hører mange af de samme spørgsmål fra bekymrede eller betænksomme elever. Skal du snart på et dykkerkursus, eller er du stadig i fasen hvor du ”bare” overvejer det? – så læs med her, der er masser af svar at hente!
1. Hvad sker der hvis jeg løber tør for luft?
For det første er det meget usandsynligt, at du nogensinde kommer til at opleve dette! Under dit PADI Open Water Diver kursus vil du lærer hvordan du håndtere dit luftforbrug, og du vil få for vane at tjekke din resterende luft ofte. Du vil også lære, at vi aldrig dykker, til tanken er helt tom, men altid påregner en reservemængde, så dykket sluttes sikkert, før manglende luft bliver et problem. Som et led i dit Open Water Diver kursus vil vi øve ”tom for luft situationer”, så du er i stand til at håndtere disse sikkert ”in real life”.
2. Hvor lang tid varer ét dyk?
Det kan være rigtigt svært at sige hvor lang tid DINE dyk kommer til at vare, for det afhænger fuldstændigt af, hvor hurtigt du bruger luften. Det er naturligt, at man før sine første dyk er nervøs. Det resultere i, at begyndere bruger deres luft hurtigere end erfarne dykkere. Andre faktorer der også kan have indvirkning på længden af dine dyk kan være; kropsbygning, kondition, dybde, forholdene ved dykkersitet, hvor effektivt du benytter dine finner, vandtemperatur og meget mere.
Det er normalt, at et dyk i Danmark varer mellem 25-40 minutter – én ting er sikkert, dine dyk bliver længere, desto mere erfaring du får, så der er ingen undskyldninger for, ikke at få dykket.
3. Hvor dybt skal jeg dykke?
Dine første to dyk på PADI Open Water Diver kurset vil være til en maksimum dybde af 12 meter, dyk tre og fire vil være til maksimalt 18 meter (eller 12 meter for 10-11 årige). Dykkene på kurset skal være minimum 5 meter, men der er ingen krav om, at du skal dykke til 18 meter! Snak med din instruktør hvis du er nervøs for dybden.
4. Jeg bruger briller, kan jeg stadig lære at dykke?
JA absolut! En mulighed er at bruge kontaktlinser – engangslinser er at foretrække, da du kan risikere at miste dem under maskeøvelser. Er du ikke typen, der bruger kontaktlinser, anbefaler vi, at du investerer i en maske med styrke – kom forbi Diving2000 og se hvad vi kan tilbyde.
5. Jeg er ikke den store bogorm, kan jeg stadig følge med i teoridelen?
Ja! PADI Open Water Diver kurset er designet, så det er tilgængeligt for alle, uanset hvad deres foretrukne læringsstil måtte være. Teorien fokusere ikke udelukkende på læsning (selvom der vil være lidt), men ligeså meget på videoer, praktiske demonstrationer og instruktørens præsentationer.
Tiltaler denne form for kursus ikke dig, skulle du måske overveje PADI eLearning. Her vil du kunne tage alt teorien hjemmefra i dit eget tempo. Når du er færdig, kommer du til os og tager en mindre ”multiple choice quiz”, så vi kan se, at du har forstået teorien.
Hvis du er smartphone eller tablet bruger, kan du benytte dig af PADI’s Open Water Diver Touch produkt, som du også færdiggøre derhjemme. Denne giver dig en mere moderne undervisning.
6. Vil der være nogle former for farligt maritimt liv?
Det afhænger fuldstændig af, hvor du skal dykke, og hvad du forbinder med ”farligt”. I visse områder findes der koraller og planter, som kan skære og stikke, hvis du gnider dig op af dem. De fleste maritime dyr angriber ikke, men har forsvarsmekanismer, som kan bruges, hvis dyret bliver presset eller forskrækket.
Din instruktør kan informere om farligt maritimt liv i dit område, men som hovedregel, findes der ikke noget ”farligt” i Danmark.
Den gyldne regel i dykning er – kun kigge, aldrig røre. De fleste mennesker ville også blive irriteret, hvis nogle de ikke kendte kom til deres verden og prikkede på dem.
7. Kan jeg godt lære at dykke, selvom jeg ikke har en buddy?
Ja, intet problem!
Langt de fleste kommer på deres Open Water kursus uden en makker – Størstedelen af disse går fra kurset med ikke bare én fast buddy, men også en håndfuld nye gode bekendtskaber.
Kommer du på efterfølgende dykkerture, vil den ansvarlige Divemaster eller Instruktør sørge for at du får en buddy at dykke med.
8. Jeg er ikke en stærk svømmer, vil det blive et problem?
Du behøver ikke være Michael Phelps eller Pernille Blume for at lære at dykke, men der er nogle minimumskrav af sikkerhedsmæssige grunde. For at blive Open Water Diver skal du kunne svømme 200 meter (svømmestil er underordnet og der er ingen tidskrav), du skal træde i vande/flyde i 10 minutter og som det sidste, skal du gennemføre en række snorkel øvelser i overfladen. Det vigtigste er, at vi kan se, at du er komfortabel i vandet.
Er du i tvivl, om du kan klare disse ”svømmeprøver” så tag et smut i svømmehallen inden kursusstart.
9. Skal jeg have mit eget dykkerudstyr?
For at starte på et Open Water Diver kursus i Diving2000 skal du have dit eget maske-snorkel sæt. Dette er der flere grunde til – det er sjovest rent hygiejnisk at have sit eget, ligesom du er sikker på, at du har en maske, der passer lige netop DIT ansigt.
Resterende udstyr vil du kunne låne på kurset, men vi lægger ikke skjul på, at den bedste dykker har sit eget udstyr. Du behøver ikke købe hele pakken inden kursusstart, men vi vil råde dig til at overveje køb af udstyr under eller efter din uddannelse.
10. Hvor lang tid tager et PADI Open Water Diver kursus?
Det afhænger af dig og dit dykkercenter. Èn ting er sikkert, det skal være sjovt at lære at dykke! Derfor fokusere vi på, at der skal være plads til hygge, forskellighed og sjove oplevelser. Du vil sikkert kunne finde steder, der klarer kurser hurtigere end hos, men hos Diving2000 er du sikret et sjovt og succesfuldt forløb uden stress og jag.
Hos Diving2000 tager et PADI Open Water Diver kursus 4-5 dage – typisk fordelt over to weekender, så du er fri for at rive hverdage ud af kalenderen. Skulle du alligevel være besat i weekenderne, tilbyder vi 4-dags kurser i hverdage.
Ønsker du at tage et solokursus, aftales varighed med os, men typisk vil det kunne gøres på 3-4 dage.
Har du som tidligere nævnt benyttet dig af eLearning eller Touch produkter, skal du stadig tage den praktiske vanddel. Her vil du typisk blive koblet på et igangværende Open Water Diver hold, og tage det resterende med dem.
Har du stadig spørgsmål, eller er du klar til at tilmelde dig kursus?
– uanset hvad, så tøv ikke med at tag kontakt til Diving2000 på 66 13 00 49, vi står altid på spring med god rådgivning og en hyggelig snak.
FEJL – Som helt ny dykker – undgå de 5 almindeligste.
5 almindelige fejl, som nye scuba dykkere begår
Som ny dykker er det meste ukendt. Alt er nyt og spændende, hvilket kan få nogle dykkere til at lave begynder-fejl. Kom godt i gang med din karriere som scuba dykker ved at undgå disse ofte forekommende fejltrin.
Hastværk – FEJL
Hastværk er lastværk
Du må ikke presse dig selv til at ”følge med” – eller gøre tingene så hurtigt som de erfarne dykkere. Tag dig den nødvendige tid til at samle dit udstyr og husk ALLE punkterne i buddy-tjekket før HVERT dyk. Når du er i vandet, så stig langsomt ned og trykudlign for hver halve meter. Efterhånden som du kommer dybere, så sørg for at justere din opdrift.
HUSK: En god dykker er en afslappet dykker. Dykning ud over dine grænser/erfaring – eller forsøg på at holde trit med mere erfarne dykkere, er desværre årsag til mange ulykker. Så hold tempoet nede, og bevar kontrollen.
Ikke at investere i dit eget, personlige udstyr – FEJL
Med dit eget udstyr er du sikker på at have noget, der passer – og som du er dus med. Der er mange fordele ved intuitivt at vide, hvor alt er placeret, især hvis det uventede sker. Tænk blot på, hvordan det er, når du låner en bil – kontra det at køre i din egen.
Er du usikker på, i hvilken rækkefølge du skal investere i dykkerudstyr?
En undersøgelse foretaget af PADI, blandt en stor gruppe erfarne dykkere, viser nedenstående top-5 på spørgsmålet: I hvilken rækkefølge ville du anskaffe dit eget dykkerudstyr?
Husk, at dette ikke er en facitliste, men blot et udtryk for, hvad netop denne gruppe af dykkere ville foretrække. Men, som med de fleste andre ting. Spørg dit lokale dykkercenter til råds. De vil – med baggrund i DINE ønsker og DINE behov – kunne vejlede dig optimalt
Når du har dit eget udstyr, er det vigtigt, at du vedligeholder det godt. Så kan du få glæde af det i årevis. PADI Equipment Specialist kurset er en fantastisk måde at lære om grundlæggende pleje og vedligeholdelse.
Holde dig tilbage, hvis du har spørgsmål – FEJL
Alle dykkere har været nybegyndere på et tidspunkt. Og dykkere – ligesom alle andre – lærer ved at stille spørgsmål og høste erfaring. Der er ingen skam i at bede om en forklaring eller at søge vejledning. Som regel er du ikke den eneste, der har brug for mere info. Der er ganske givet andre, der tænker præcis som dig – og holder sig tilbage.
HUSK: De eneste dumme spørgsmål, er dem som ikke bliver stillet..!!
Gøre for mange ting på én gang – FEJL
Det tager tid at blive fortrolig med det at opholde sig i et undersøisk miljø. Der er ting som opdrift, overvågning af din luftbeholdning, og at være opmærksom på din placering i forhold til bund/rev og andre dykkere. Som ny dykker, er det vigtigt at få noget dykkeerfaring, før du kaster dig over ekstra aktiviteter som f.eks. at tage billeder eller optage video. Forsøger du at gøre for mange nye ting på én gang, stresser du bare dig selv – og din hjerne.
Hvis du er interesseret i at få mere erfaring – under vejledning af en PADI instruktør, er PADI Advanced Open Water kursus en fantastisk måde at prøve forskellige typer af dykning (herunder også undervandsfotografering/videooptagelse) med en professionel dykker ved din side. Lad ikke navnet ”Advanced” narre dig. Du vil ikke blive bedt om at gøre skøre eller hasarderede ting. Opfat det mere som et kursus med en række ”smagsprøver” på forskellige specialer.
Dyk mere end bare den ene gang om året, du er på ferie
Din PADI certificering gælder for livet, men som med enhver anden færdighed. – Hvis ikke du bruger den – mister du den. Bliver du forhindret i at dykke i et stykke tid, kan du med fordel gennemgå de PADI materialer, du har modtaget i forbindelse med dit kursus – og på den måde, bevare vigtige procedurer i frisk erindring.
Hvis der er gået lang tid mellem dine dyk, kan du overveje et PADI Reactivate™ forløb (genopfriskning). Og på den måde hurtigt opdatere dine dykker-færdigheder og -viden. Du vil også få udstedt et PADI-kort, der dokumenterer, at din dykke færdigheder er blevet opdateret.
HUSK: En god dykker er en afslappet dykker. Dykning ud over dine grænser/erfaring – eller forsøg på at holde trit med mere erfarne dykkere, er desværre årsag til mange ulykker. Så hold tempoet nede, og bevar kontrollen.
