Erhvervsdykning er en krævende opgave, og det kræver meget træning samt fysisk og mental styrke. Det er en af de farligste jobs i verden, og enhver fejl eller forsømmelse kan føre til alvorlige skader eller endda dødsfald. I denne artikel vil vi beskrive, hvordan arbejdet som erhvervsdykker foregår.
Erhvervsdykkere arbejder primært i dybt vand og udfører forskellige opgaver som reparation, inspektion eller konstruktion af offshore platforme, rørledninger eller skibe. Dykkerne kan også deltage i rednings- og genopretningsmissioner, hvor de søger efter og henter genstande fra vandet.
Før hver dykning skal dykkerne forberede sig grundigt. Det er en omhyggelig proces, som involverer at kontrollere udstyr, luftforsyning og sikkerhedstiltag. Dykkerne skal også have en god fysisk tilstand og sundhedstatus, da belastningerne under dykning kan være ekstreme.
Når dykkerne begynder deres dyk, udfører de en række kontroller for at sikre, at alt udstyr fungerer korrekt. Mens de dykker, vil de blive udsat for en række udfordringer. Nogle dykkeres arbejde kan f.eks. udføres i stærke undervandssstrømme og med ringe sigtbarhed, mens andre kan arbejde i meget dybt vand. Under hele dykningen skal dykkerne konstant være på vagt og træffe beslutninger for at bevare deres egen sikkerhed og effektivitet i arbejdet.
At blive scuba erhvervsdykker i Danmark kræver en kombination af teoretisk og praktisk træning samt en vis grad af fysisk formåen. Her er nogle af de trin, du kan tage for at forfølge denne karrierevej:
Hvad skal der til for at blive erhvervsdykker i Danmark.
Få en grundlæggende dykkercertificering: Før du kan begynde at træne som en scuba erhvervsdykker, skal du have en grundlæggende dykkercertificering. Der er flere organisationer, der tilbyder dykkercertificeringer, herunder PADI, SSI og NAUI.
Få erfaring som rekreativ dykker: For at blive en succesfuld scuba erhvervsdykker, er det vigtigt at have en solid baggrund i rekreativ dykning. Dette inkluderer at dykke på forskellige steder og i forskellige forhold for at opbygge erfaring og dygtighed.
Tag et scuba erhvervsdykker kursus: Efter at have opnået grundlæggende dykkercertificering og opbygget en vis erfaring som rekreativ dykker, kan du tage et scuba erhvervsdykker kursus. Disse kurser vil lære dig specifikke færdigheder og teknikker, der er nødvendige for at arbejde som en scuba erhvervsdykker, såsom anvendelse af dykkerudstyr og dykning i farlige miljøer.
Opbyg fysisk styrke og udholdenhed: Scuba erhvervsdykning kan være en fysisk udfordrende aktivitet, så det er vigtigt at opbygge fysisk styrke og udholdenhed. Dette kan gøres gennem regelmæssig motion, herunder svømning og styrketræning.
Find en praktikplads: Efter at have gennemført et scuba erhvervsdykker kursus, kan du søge efter praktikpladser eller jobmuligheder. Dette kan omfatte arbejde i forskellige brancher, såsom undervandskonstruktion, miljøovervågning eller undersøgelse af skibe og vrag.
Tag kontakt med en godkendt dykkerskole, der kan hjælpe dig med planlægningen af dit kommende Scuba Erhvervsdykker certifikat.
Med et Scuba Erhvervsdykker certifikat, bliver du i stand til at dykke til en max. dybde af 30 meter samt at arbejde med håndværtøj. Du skal erhverve dig et efterfølgende erhvervsdykker kursus hvis du ønsker at arbejde med højtryks værtøj og dykke til 50 meter.
Bliv erhversdykker i Danmark
Det er vigtigt at bemærke, at scuba erhvervsdykning kan være farligt, og at der kræves en vis grad af risikotolerance og sikkerhedsbevidsthed. Det er vigtigt at følge alle sikkerhedsprocedurer og tage de nødvendige forholdsregler for at minimere risikoen for ulykker eller skader.
Dykning er en fascinerende sport, som giver dig mulighed for at udforske undervandsverdenen og se fantastiske skabninger og landskaber, som du ikke kan se andre steder. For mange dykkere er det vigtigt at kunne blive under vandet længere tid og minimere overfladsintervallet, og det er her, nitrox kurset kommer ind i billedet. Nitrox eller beriget luft er en gasblanding, der indeholder mere ilt end den luft, som vi normalt indånder. I dette blogindlæg vil vi tale om fordelene ved at dykke med nitrox og give dig nogle råd om, hvordan du kan tage et nitrox-certifikat.
Hvad er nitrox?
Før vi dykker ned i fordelene ved nitrox, lad os kort diskutere, hvad det er. Nitrox er en gasblanding, der indeholder en højere procentdel af ilt end normal luft. Mens almindelig luft består af 79% nitrogen og 21% ilt, består nitrox normalt af 28-36% ilt og resten nitrogen. Nitrox er en gasblanding, der kan variere i procentdelene af ilt og nitrogen, men de fleste dykkere bruger den mest almindelige blanding på 28-36% ilt.
Fordele ved nitrox
Længere bundtider: En af de største fordele ved at dykke med nitrox er, at du kan blive under vandet længere tid. Nitrox giver dig mulighed for at forlænge dine bundtider sammenlignet med almindelig luft, da der er mindre nitrogen i nitrox-gasblandingen. Nitrogen er den gas, der begrænser vores dykkeplan, da vores krop skal absorbere nitrogenet fra luften og udskille det igen, når vi går op til overfladen. Ved at bruge en nitrox-gasblanding med mindre nitrogen kan vi øge vores bundtid og dykke længere.
Kortere overfladsintervaller: Når du dykker, skal du tage pauser mellem dykkene for at lade dit kropssystem udskille nitrogenet fra din krop. Disse pauser kaldes overfladsintervaller og varierer afhængigt af dybden og dykkets varighed. Med nitrox kan du forkorte overfladsintervallerne, da du har mindre nitrogen i dit system, og derfor har du mindre nitrogen, der skal udskilles.
Dybere gentagne dyk: En anden fordel ved at bruge nitrox er, at du kan udforske dybere dyk på gentagne dyk. Hvis du dykker gentagne gange på samme dag eller over flere dage, kan nitrogenopbygning i dit system begrænse din dybde, og du skal dykke mere overfladisk på senere dyk. Med nitrox kan du forblive på den ønskede dybde og fortsætte med at udforske.
Er et nitrox certifikat det værd? Selvom nitrox tidligere var forbeholdt tekniske dykkere, er det nu tilgængeligt for alle, og Enriched Air Diver er et af PADI’s mest populære specialkurser. Med et nitrox-certifikat kan du forblive under vandet i længere tid og udforske mere af havet. Hvis du planlægger en dykkerferie, er det en god idé at få dit nitrox-certifikat, så du kan få mest muligt ud af din tid under vandet.
Men hvorfor bruger ikke alle nitrox, hvis det har så mange fordele? Der er nogle ulemper, såsom højere pris for nitrox-genopfyldning, dybdebegrænsninger, tilgængelighed og behovet for en dedikeret nitroxcylinder. Men med den stigende popularitet af nitrox-certifikater, er det nemmere at finde nitrox påfyldninger i dag end tidligere.
At tage et nitrox-kursus tager kun få timer, og det meste af træningen kan gennemføres i Diving 2000 på blot et par timer. Du skal blot mødes med en PADI-instruktør for en kort session, hvor I vil øve at analysere luften, før du får dit nitrox-certifikat.
I alt kan et nitrox-certifikat være en stor fordel for enhver dykker, der ønsker at udforske mere af havet og forlænge sine dykkeroplevelser.
Vi har rigtig mange forskellige Padi specialties i programmet, tjek her hvad der lige passer dig
Første gang du scubadykker er en fantastisk oplevelse.
For de fleste dykkere er det en uforglemmelig oplevelse, første gang de trækker vejret under vandet. Det åbner døren til en helt ny verden. Det, du føler og ser, er unikt. At dykke er en enestående oplevelse.
Det er kun dig selv, som kan sige, hvorfor scuba dykning interesserer dig. Leder du efter eventyr? Dykning er en af verdens mest eventyrlige aktiviteter. Elsker du naturen? og mangfoldigheden i et uberørt koralrev, eller det betagende liv i en sø eller en oversvømmet stenbrud. Er det opdagelsestrangen, som driver dig? Selv på meget besøgte dykkersteder vil du se ting, som de fleste aldrig oplever, og komme på steder, hvor de fleste aldrig når hen.
Scubadykning giver adrenalin og intensitet eller fred og ro i sindet. vi bruger det faktisk til PTSD ramte veteraner.
Du kan vælge at tage udfordringer op, som giver store belønninger. Udfordringer, som kræver træning, planlægning, udstyr og målrettethed, eller du kan vælge bare at drive afslappet gennem nogle af verdens mest stille og smukke omgivelser. Der er altid noget nyt at se, noget nyt at udforske og en ny måde at nyde det på. Du bliver aldrig træt af at dykke.
PADI Open Water Diver I løbet af PADI Open Water Diver-kurset lærer du alt det, som du skal vide, for at kunne udforske undervandsverdenen med scuba. De fleste finder det en givende udfordring, som ikke stiller de store krav. Træning er vigtig, fordi:
• Det gør dykning meningsfuld og giver resultater, så du kan få det ud af det, som du vil.
• Der er potentielle farer, som du skal undgå, nedsætte og/eller håndtere.
• Ligesom al anden sport har dykning nogle risici, som du er nødt til at acceptere.
Certificeringen viser, at du lever op til kravene, som kurset stiller. Dive Centre og Resorter kræver bevis for certificering, før de lejer dig dykkerudstyr eller fylder dykkerflasker op. Som PADI Open Water Diver bliver du trænet til en maksimum dybde på 18 meter. Du vil også være kvalificeret til at dykke under betingelser, der er de samme eller bedre end dem, du har trænet i, inden for de tidsgrænser, som fremgår af din dykkercomputer eller tabeller (du vil lære mere om disse grænser i sektionerne fire og fem).
Da jeg startede med at snorkle som teenager, fandt jeg ud af at jeg havde behov for at udforske dybere vand end hvad snorkling muliggjorde. Jeg vidste, inderst inde, at jeg en dag ville få et dykkercertifikat. Kort efter min 18-års fødselsdag, føltes det som et slag i maven da jeg blev diagnosticeret med Type 1 diabetes (T1D), også kendt som insulin-afhængig diabetes. Ovnen i det fandt jeg ud af at det anbefales på det kraftigste, ikke at dykke med T1D..
Jeg var meget skuffet, men måtte også acceptere at T1D nu var en del af mig. Jeg kastede mig ud i at prøve andre aktiviteter som faldskærmsudspring, bungee jumping og svæveflyvning, men havde altid et ømt punkt for alt, der havde noget med vand at gøre.
Mange år efter, var jeg i gang med at planlægge en tur til Thailand og en ven nævnte hvor fantastisk dykning de har i Thailand. For at stille min nysgerrighed, søgte jeg på ”diabetes og dykning”. Jeg fandt ud af at Divers Alert Network (DAN) havde lavet en liste af retningslinjer for fritidsdykning med diabetes. Afhængig af omstændighederne, kunne mennesker med T1D nu dykke, hvis de levede op til visse kriterier og tog specifikke hensyn. Det er vitalt at ens blodsukkerniveau er inden for en specifik ramme når man dykker. En primær fare ved at dykke med T1D er risikoen for lavt blodsukker, hypoglykæmi, imens man er under vandet. Hypoglykæmi er nemt at kurere over vand ved at spise noget sukkerholdigt, men at spise under vand er udfordrende. Mere om det senere. Dykkere skal også undgå hyperglykæmi, for højt blodsukker, da det kan føre til diabetisk ketoacidose.
Det var den ultimative balancegang!
Efter at have læst retningslinjerne og forstod hvad de gik ud på, samt konsulteret egen læge, besluttede jeg mig for at springe ud i det og skrive mig op til at tage et Open Water Diver certifikat. Under kurset, endte jeg med uofficielt at undervise min instruktør og medstuderende i diabetes. I første omgang var jeg bekymret for, om min diabetes ville være en byrde for dem, men jeg fandt hurtig ud af at de var støttende, nysgerrige og villige til at hjælpe hvis jeg havde brug for hjælp.
Dykning med T1D er ikke umuligt, men du bør følge nogle retningslinjer og konsultere din egen læge
Hvis man har Type 1 diabetes og er interesseret i dykning, så gør jer selv den tjeneste at læse DAN’s retningslinjer for rekreativ dykning med diabetes for at se om du lever op til kravene. Dykning med diabetes er udfordrende og du skal kun dykke når du er indforstået med de risici der medfølger og har fået din læges godkendelse. Derudover bør du følge DAN’s retningslinjer.
Her er mit resume af retningslinjerne..
1. Før du begynder at dykke
Et hæmoglobin A1c (HbA1c) på under 9,0 er anbefalet. Hvis dit gennemsnitlige HbA1c har tendens til at være højere, så sørg for at planlægge dykket lang nok tid i forvejen, så du kan arbejde på at få dit blodsukker ned, så dit HbA1c kan være under 9,0 når du skal til lægetjek.
Når du skal til lægetjek inden dykning, kan det være en fordel at have printet DAN’s retningslinjer og forklare ens læge at man har forstået hvilke risici der medfølger.
Når du vælger dykkercenter, så husk at informere dem om, at du har T1D og at du er blevet godkendt af din læge.
2. Under dykket
Dit blodsukker skal ligge imellem 8,3 mmol/L – 16,7 mmol/L før du går i vandet. Hvis det er højere eller lavere, eller har en tendens til at være nedadgående, så undgå dykning
Husk på at svømning er motion og dit blodsukker vil med stor sandsynlighed falde under dykket
Spis en proteinrig morgenmad og mindsk dit overordnet insulinforbrug den dag du skal dykke. Det kan være med til at du fjerner nogle bekymringer om for lavt blodsukker.
Lav et håndtegn som du kan bruge til at fortælle din instruktør og buddy, at du har lavt blodsukker og skal søge mod overfladen.
Siden dekompression- og sikkerhedsstop tager tid, er det essentielt at tage højde for under planlægning, specielt i tilfælde af lavt blodsukker.
Hav noget hurtigvirkende glukose på dig under dykket, fx glukose gel som kan åbnes og spises under vandet.
Stil et glukagon kit (GlucaGen hypokit) hvor det resterende førstehjælpskit opbevares og giv Divemasteren eller turguiden en gennemgang og evt. udskrift af hvordan det virker.
Husk på at kontinuerlige glukosemonitorer ikke virker under vand. Sikre dig at der er en glukosemåler og teststrimler på land. Mål dit blodsukker 60 min, 30 min, og lige inden hvert dyk, gør det igen når du er tilbage på land.
3. Efter dykket
Bliv ved med at måle dit blodsukker i løbet af dagen, da fysiske aktiviteter kan påvirke dit blodsukker, også senere på dagen.
Noter alle dine blodsukkermålinger, insulinforbrug og madindtag i løbet af dagen. Du kan bruge denne information til at finde ud af hvad der virker bedst og bruge din erfaring til fremtidige dyk.
Husk at din lægeerklæring kun gælder et år, så den skal fornyes en gang om året.
Med omhyggelig planlægning og journalføring af mine blodsukre, forløb mit dykkerkursus og efterfølgende dyk, uden problemer. Et år efter jeg blev certificeret, dykkede jeg på Hawaii, forsynet med den viden jeg havde tillært mig.
Dykning med
diabetes kræver mere planlægning end nogen anden aktivitet jeg har kastet mig
ud i – men det gjorde det også endnu federe at opnår certificering og de
efterfølgende dyk.
Denne skrivelse er baseret på en dykkers egne erfaringer. Hvis du er diagnosticeret med Type 1 diabetes, og har spørgsmål til dykning, så kom forbi Diving2000 eller kontakt os på tlf. +45 6613 0049. Vi har før undervist elever med samme diagnose, og har vores egen dykkerinstruktør med T1D.
Ved et PADI Open Water Diver kursus lærer kommende dykkere at gravide ikke bør dykke. Den opmærksomme ved også, at dykning under graviditet indgår som punkt i PADI’s Helbredserklæring. Forståeligt nok, ønsker en del at vide, hvorfor dykning og graviditet er en no-go cocktail.
I dette blog-indlæg vil vi forsøge at besvare dine spørgsmål!
Dykning og graviditet som cocktail er et no-go. Læs her hvorfor..
Hvad ved vi om dykning og graviditet?
Selvom der på nuværende ikke forelægger testresultater på mennesker, der underbygger hvorledes dykning og tryksætning har indflydelse på et foster; At sidestille med alkohol, tobak og euroforiserende stoffer, forventes en moder at være omsorgsfuld og betænktsom, og have in mente, at alt hvad hun foretager sig, har effekt på fosteret. Hvis en gravid kvinde, bliver udsat for Dekompressionsyge (DCI), er der ingen garanti for, at babyen ikke også vil være udsat for samme.
Effekten af Dekompressionsyge
Restrektionen holder sig ikke kun til Åbent Vands dyk. Dykning i pools og fridykning kan også potentielt gå ud over et foster. Trykfaldsskader på luftveje og lunger kan opstå på lavt vand, så lavt som 1,5 meter. Luft-emboli er én af disse skader, som opstår når luftbobler i blodårene eller hjertet blokere for blodtilføreles, og forårsager dekompressionsyge som kan påvirke fostret, selv uden af moderen bemærker symptomer. Ifølge undersøgelser på dyr, udført af Society of Obstetricians and Gynaecologists of Canada (SOGC), påvises fosterskader som udfald af dekompressionsyge og overmætning af oxygen.
Ifølge Divers Alert Network (DAN), er luft-emboli (som kan forekomme med eller uden lunge traume) kendetegnet ved tilstedeværelsen af luftbobler i arteriel cirkulation. Disse bobler er fordelt over hele kroppen og kan afbryde cirkulationen af blod (derved ilt) eller forårsage vævtraumer hos fosteret.
Behandling i trykkammer
Hvis en gravid kvinde konstateres positiv for dekompressionsyge, vil den almindelige behandling i trykkammer, forvolde yderligere skader på fosteret. Det sker fordi det varierende tryk i kammeret udsætter fosteret for dekompressionstress.
DAN forklarer at “Fuldt funktionelle lunger er ekstremt effektive til at filtrere bobler fra cirkulationen. I et foster, omgår det meste blod imidlertid lungerne, og der frigives gas gennem moderkagen. Således forekommer lungefiltrering af bobler ikke inden i selve fosteret. Dette kan øge risikoen fra arteriel luft-emboli med potentielt ødelæggende konsekvenser.”
Konklusion..
Som med mange andre fysiske aktiviteter, anbefales det, at gravide konsulterer egen læge inden fysisk aktivitet.
Uanset om du prøver at blive gravid eller allerede er det, skal du undgå alle former for dykning. Således sikre man, at fostret forbliver sundt og fri for komplikationer. Snorkling og svømning er fremragende måde at nyde vandet på, under graviditet, så længe det udelukkende foregår på overfladen. Når barnet er født, bør lægen godkende at dykkeraktiviteter genoptages..
Her er alt du bør vide, om PADI’s Advanced Open Water Diver kursus..
Advanced Open Water Diver kurset fra PADI, er det næste skridt i dit dykkereventyr, siden du tog dit Open Water certifikat. Det er også et kursus, der med god grund, godt kan klare at blive forklaret lidt bedre, end hvad du sikkert har fundet andre steder..
Det er præcis hvad du vil få ud af, at læse dette indlæg. Her forklarer vi præcis hvad du får ud af dit AOW kursus, og hvorfor du bør tage det!
En introduktion til Advanced-kurset
Ved dit Open Water Diver kursus, lærte du de basale færdigheder, der skal til, for at blive dykker. På Advanced kurset, vil du udvide din horisont, styrke dine færdigheder, og lære hvordan du tænker og handler som en sikker dykker. Du får muligheden for at øge din erfaring, fortsætte din uddannelse og stifte bekendtskab med forskellige specialties, under direkte opsyn af en instruktør.
Et Advanced Open Water kursus består af 5 forskellige Adventure Dives. Et ‘adventure dive’ er i praksis, det første dyk, på et givent Specialty kursus. Med mere end 26 PADI Specialties at vælge mellem, giver Advanced kurset dig mulighed for, at stifte bekendtskab med mange forskellige typer dykning.
Hvis du falder for ét eller flere af adventure dykkene, kan du fortsætte videre på Specialty kurset. For eksempel, kan du på Advanced kurset blive udsat for Wreck Adventure. Hvis du efterfølgende ønsker at lære mere om vragdykning, på PADI’s Wreck Specialty, kræver det blot tre dyk yderligere at blive færdiguddannet i vrag-speciale. Normalvis kræver et vrag-speciale 4 dyk, men det første havde du allerede på dit Advanced kursus.
Hvorfor bør du tage et Advanced kursus
Kort sagt.. – Det åbner op for flere og nye muligheder, styrker dine færdigheder og det er næste skridt på uddannelses-stigen hvis du ønsker at blive Rescue Diver, eller måske endda Professionel dykker.
Så snart du er færdiguddannet PADI Advanced Open Water Diver, må du dykke dybere end du måtte før. Du bliver certificeret til, at dykke til 30 meter, hvilket automatisk åbner døre til nye muligheder, nye dykkersteder og nye oplevelser. Der findes havdyr, som aldrig viser sig på lavere vand, ligesom at vrag ofte ligger dybere end 18 meter, som er grænsen for en Open Water Diver.
Du behøver ikke være en advanceret dykker, for at deltage på dette kursus. Alt du skal bruge, er din certificering som Open Water Diver. PADI’s OWD kursus giver dig kerne-færdigheder der gør dig i stand til, at fortsætte videre på Advanced kurset. Mange dykkere fortsætter direkte på deres Advanced kursus, lige efter de har afsluttet deres Open Water Diver kursus. – Det kan man, fordi der ikke findes et krav til hvor mange antal dyk man skal have, for at deltage på AOW kurset.
PADI Junior Open Water dykkere, der er minimum 12 år gamle, kan deltage og opgradere til Advanced Open Water Diver, med visse restriktioner. Efter kurset er færdiggjort vil den maksimalt tilladte dybde være 21 meter, men den bliver automatisk opgraderet til 30 meter, så snart dykkeren fylder 15 år.
Lad os gå i detaljer..
Advanced Open Water kurset er et relativt let kursus at gennemføre. Der er hverken quizzer, pool-træning eller (som det eneste PADI kursus) ingen teoretisk eksamen. PADI’s AOW kursus består af fem forskellige adventure dyk. Til hvert adventure dyk, hører sig en smule teori som forberedes hjemmefra, i Advenced Manualen. Herefter gennemgås en Kundskabstest til hvert dyk, inden det respektive dyk udføres i åbent vand.
Kurset varer typisk 2 eller 3 dage, hvor der udføres op til tre dyk om dagen. Som regel dykkes der to gange i løbet af dagen, og et enkelt hen under aftenen, hvis du altså har valgt Nat-dyk som et af dine adventure dyk.
Af de i alt fem adventure dyk, er det et krav at Deep Dive og Underwater Navigation indgår.
Deep Adventure Dyk
At passere 18 meters dybde, vil helt automatisk medfølge at dit luftforbrug stiger (grundet et højere omgivende tryk), at din maksimalt tilladte bundtid mindskes, opdriften begrænses (grundet dit neoprenudstyr komprimeres) og måske du vil opleve effekterne af en begyndende nitrogen narkose. Ingen af disse er svære at håndtere, så længe du ved hvordan det skal gøres. På dit dybdedyk lærer du netop dette, sammen med andre relevante observationer, som for eksempel farve- og trykændringer på dybden.
Underwater Navigation Adventure Dyk
Mens nogle mennesker er fødte naturtalenter med et kompas, oplever vi typisk at størstedelen kæmper med netop denne færdighed, hvorfor navigations dykket typisk også anses for, at være et af de mindre attraktive specialties.. Imidlertid kommer vi ikke uden om, at Navigation adventure dykket er obligatorisk på Advanced kurset, fuldstændig ligesom dybdedykket. Målet med god og effektiv undervandsnavigation er, at bringe dig sikkert tilbage til båden, stranden, kajen eller hvor du ellers har planlagt dit exit-sted. Gode teknikker indenfor dette, vil også øge effektiviteten af din dykkerplan, fordi du kan navigere nøjagtigt derhen hvor du ønsker, uden at spilde dyrbar bundtid, på at svømme forkert.
Som en del af navigation adventure dykket vil du øve dig i kompassets brug på land, inden du afprøver og træner det under vandet. Du vil ligeledes lære teknikker der fremover, kan hjælpe dig med, at holde styr på afstande under vandet.
Hvis du er nervøs for navigationsdykket, kan du allerede nu, købe dig et kompas, og øve dig på dens funktioner hjemmefra. Det er desuden et rigtig vigtig redskab som du med garanti vil få brugt efterfølgende, på dine fremtidige dyk.
Hvilke yderligere Adventure dyk, findes der?
PADI har en bred vifte af Specialty-kurser, som du kan vælge fra, når du skal finde dine tre sidste Adventure dyk. Husk du skal have fem adventure dyk for, at blive certificeret Advanced-dykker, og to er allerede givet på forhånd – Dybde og navigation.
Ud over dybde og navigation kan nævnes; Peak Performance Buoyancy, Wreck Diver, Night Diver, Dry Suit Diver, Drift Diver, Enriched Air Diver (Nitrox) og mange flere..
Vær’ opmærksom på, at ikke alle PADI dykkercentre nødvendigvis udbyder ALLE PADI’s Specialties, da det kræver, at centret er i besiddelse af en instruktør med netop speciale i at undervise det givne Specialty. Dit valg af Adventure dyk, kan også afhænge af lokale forhold. Hvis du tager dit Advanced kursus hos os, Diving2000, har vi sammensat en pakke, netop med udgangspunkt i, hvad der er muligt og giver mening herhjemme. Det betyder at du på vores kursus vil blive udsat for..
Læs mere om Diving2000’s Advanced kursus hér, eller hør vores instruktør Tobias, fortælle om de enkelte adventure dyk i vores webinar.
Wreck Adventure Dyk
Et populært valg blandt kommende Advanced dykker! Vrag, og udforskning af disse, er utroligt fascinerende, og tit forbundet med et rigt dyreliv. Skibe, fly, biler mm.. Uanset om de er sunket med vilje eller ved et uheld, tilbyder de en spændende og eventyrlig oplevelse, som rigtig mange dykkere nyder at opleve. Med et Adventure vragdyk vil du ikke være i stand til, at dykke ind i vraget, men der er så mange oplevelse i vente alligevel.
På dette træningsdyk vil du lære om farer og sikkerhedsteknikker ved vragdykning, samt finneteknikker der undgår, at du hvirvler skidt og sediment op, der ødelægger sigtbarheden – En færdighed både du og dine buddys vil værdsætte..!
Fristelsen til at udforske sunkne skibe, fly og biler er noget, de fleste dykkere ikke kan modstå.
Drift Adventure Dyk (Strømdyk)
Mange dykkersteder rundt om i verden involvere strøm, hvilket kan være udfordrende uden den rette træning. Under træning i strømdyk, lærer du teknikker til, at håndtere strømmen korrekt, hvilket unægteligt øger sikkerheden og fornøjelsen. Det er tilligemed fremragende træning i opdriftskontrol.
Hvis gjort korrekt, er strømdyk både afslappende og spændende på samme tid, og du vil lære hvordan du lader dig følge strømmen på sikreste vis. Færdighederne på dette dyk, er helt fundamentale, og du vil opdage, at de kommer dig til gode mange gange i løbet af din karriere.
Peak Performance Buoyancy Adventure Dyk
Spørg enhver dykker, og de vil fortælle dig, at en af de vigtigste færdigheder at mestre, er netop bouyancy/opdriftskontrol. Opdriftskontrol er en færdighed som langt de fleste nye dykkere finder udfordrende, hvilket er grunden til, at det også er blandt de mest anbefalelsesværdige dyk af gennemføre. Peak Performance Buoyancy vil hjælpe dig med, at forstå hvordan opdrift og trykændringer har effekt på din dykning, og hvordan du bliver knivskarp til at styre netop denne. Mange oplever Peak Performance Buoyancy kurset som både sjovt og udfordrende, hvor du undervejs, vil lege med bly, hulahopringe og andre spændende objekter.
Night Adventure Dyk
Mens dykning i mørke måske virker skræmmende i starten, viser det sig at langt de fleste dykkere, ender med at holde utroligt meget af det. På et natdyk vil du opleve ting, som du aldrig havde set i dagslys, selvom du dykker præcis det samme sted. At være indelukket i mørket, og kun være i stand til, at se hvor din lygte lyser, giver en følelse man ikke kan forklare.. – Det skal opleves.
Mange steder, blandt andet i Danmark, kan man tilligemed opleve Morild. Morild er små organismer der lever i vandet, og som lyser op, når det sættes i bevægelse. En kemisk reaktion inde i organismen får den til at lyse op. Det opleves bedst ved, at ligger helt stille, på ganske lavt vand, med slukket eller afdæmpet lys. Ved bevægelse med armene, vil vandet omkring dig lyse op. Spørg din instruktør på kurset, og så vil han helt sikkert hjælpe med, at opleve dette fænomen.
Nyttigt udstyr
Udover dit normale udstyr, her omtalt som standardudstyr, er der enkelte andre vigtige stykker udstyr. Valget af udstyr afhænger selvfølgelig af, hvilke Adventure dyk du har valgt. Her tages udgangspunkt i ovennævnte dyk, som afvikles i forbindelse med Advenced kursus ved Diving2000.
Kompas; Den traditionelle kompas kan dateres helt tilbage til år 1190, og selvom verden siden da, har været i rivende udvikling, har man stadig ikke fundet, et bedre alternativ til navigation under vand.. Og hvorfor skulle man også – Det fungere jo upåklageligt! Kompasset er din tro følgesvend på navigationsdykket, og på fremtidige eventyr.
Lygten; Uden lygten vil du famle i blinde, både på dit dybdedyk og dit natdyk. Den leverer det nødvendige lys til, at du kan udfører din dykning på sikkert vis, og ligesom kompasset, vil du helt sikkert blive glad for, at have din egen fremadrettet.
Desuden, ligesom på alle Diving2000’s andre kurser, er det et krav at du har din egen maske og snorkel. Standardudstyr ud over ovennævnte kan lejes på kurset for 300,-
Hvis du har spørgsmål til dit Advanced Kursus som ikke er dækket i denne skrivelse, skal du ikke tøve med, at kontakte os på tlf. +45 6613 0049 eller mail info@diving2000.dk.
Når du præsentere dig som værende Scubadykker, vil du formentlig få en af følgende to reaktioner.. Hvis personen du snakker med, selv er Scubadykker, vil du opleve et øjeblikkeligt kammeratskab, og hvis du er heldig, har du lige scoret dig en ny dykker buddy. Hvis personen derimod ikke selv er dykker, vil du formentlig få en ørefuld om blodtørstige hajer, og en fornægtning om, at du kan dykke i kolde Danmark – “Man kan da kun dykke syd på..?“
For at hjælpe med, at modsvare de forkerte opfattelser og forældede ideer, der unægteligt stadig eksistere, har vi sammensat en liste over de mest almindelige dykkermyter.
Myte #1 Du er nødt til, at dykke dybt, for overhovedet at se noget spændende
Ét af de første spørgsmål, en ikke-dykker med garanti stiller dig som Scubadykker er: “Hvor dybt kan du dykke?”. Og selvom nogle dykkere brænder for dyb dykning, typisk tekniske dykkere, så holder størstedelen sig, indefor den rekreative grænse, de fleste faktisk indenfor 18 meter-grænsen, hvor vandet er varmere, farverne stærkere, lyset bedre og luftmængden varer længere.
Myte #2 Der findes kun god dykning i troperne
Du kan dykke alle steder, bare der er vand.. Søer, floder, akvarier, oversvømmede miner og selvfølgelig havet. Nogen af klodens bedste dykkersteder er endda fundet i koldt-vands miljøer, herunder bl.a. British Columbia, Canada, Syd Afrika, Storbritanien og Scandinavien! – Du læste rigtigt.. Scandinavien er verdenskendt for fantastisk natur- og vragdykning.
Hemmoor Kreidesee syd for Hamborg byder på fremragende koldt-vands dykning. Her er en film produceret af vores rejsedeltager.
Myte #3 Scubadykning er farligt!
Ski, cykling, løb, selv madlavning kan være farligt, hvis du handler uagtsomt. Scubadykning, ligesom enhver anden aktivitet, har specifikke do’s og don’ts, som du med garanti vil stifte bekendtskab med under dit PADI dykkerkursus.
En sjov note er, at de fleste ikke-dykkere tror, at dykning er farligt på grund af hajer. Sandheden er, at både hunde, hjorte og køer er farlige end hajer, ifølge undersøgelser.
Myte #4 Scubadykning er dyrt
Udgiften for, at blive certificeret Scubadykker, er magen til det man giver for, at lære andre outdoor-aktiviteter. Undervisning på et Open Water Diver kursus, inkludere 6-8 timers pooltræning, og fire dyk i havet med en instruktør. Prisen er ca. den samme som..
En weekend med undervisning i klatring
En weekend med kajakundervisning
Ca. tre timers privat-undervisning i golf
Fire private yoga-timer
Husk, dit PADI dykkercertifikat følger dig resten af dit liv. Du kan til enhver tid opgradere dine muligheder med en instruktør, men din certificering giver dig lov til, at udforske havet ligeså meget og ligeså tit du lyster. Hvis du har været inaktiv i en længere periode, kan du altid genopfriske dine færdigheder for relativt få penge.
Myte #5 Du kan kun blive dykker, hvis du er en habil svømmer
Som en ny dykker erfarer, og hurtigt indser, medvirker ivrig svømning, til et meget kort dyk.. Erfarne dykkere er afslappede, og bruger meget sjældent armene. Til gengæld benyttes benene til store, rolige spark. I realiteten “svømmer” en dykker, fuldstændigt modsat, af en konkurrencesvømmer.
Grundlæggende svømme færdigheder er alt du skal besidde for, at blive dykker. Dette inkludere evnen til..
Flyde eller træde vande i 10 minutter. Der er stort set ingen begrænsninger, så længe du forbliver det samme sted i overfladen.
Svømme 200 meter (eller 300 meter med maske, finner og snorkel) uden stop. Der er ingen tidsbegrænsning, og ingen krav til svømmestil.
Myte #6 Scuba flakser er fulde af ren Oxygen
Luften vi indånder på land, kalder vi atmosfærisk luft og består af 21 procent oxygen og 79 procent nitrogen. Det er i størstedelens tilfælde, præcis det samme, dykkere har i deres flasker. Nogle dykkere benytter Nitrox, der er en blanding af luft, hvor oxygen niveauet er hævet, og typisk ligger på 28-36 procent. Af samme grund kaldes det til tider for beriget luft.
I visse former for teknisk dykning, bruges andre gasarter og/eller Nitrox med en højere ilt procent (Helt op til 100 procent), men det kræver ekstra træning.
Myte #7 Du kan ikke deltage på et dykkerkursus, uden at følges med en ven
Dykning med andre er sjovere og langt mere sikker en dykning alene, hvilket også er grunden til, at man altid dykker to og to sammen. MEN du kan sagtens møde op til et dykkerkursus, uden at have en makker. Mange dykker har dybe venskaber, der startede fordi de tilfældigt blev sammensat som et buddypar.
Myte #8 Det er svært, at lære at dykke og det tager lang tid
For ca. 40 år siden, tog det flere uger at lære at dykker. Elever deltog i militær-lignende træning med øvelser og udfordringer, der slet ikke er relevant for almindelig fritidsdykning. Siden da har..
The world recreational scuba training council (WRSTC) etableret standarder for fritidsdykning.
Elever kan starter deres træning hvor og når som helst, ved hjælp af materialer på deres modersmål.
I dag behøver det ikke at tage, mere end tre dage at få et dykkercertifikat.
Myte #9 Dykning er kun for unge og atletiske mennesker
Bestemt ikke! Lever man op til PADI helbredserklæring og kan gennemføre svømmeprøverne nævnt tidligere, så er man klar til, at starte på sit dykkerkursus.
Alder og dykning, har heller ingen begrænsninger. Gennem tidens løb har mange pensionister fået øjnene op for dykning. Her kan du læse om George, der fik dykkercertifikat i en alder af 74.
Myte #10 Man kan ikke dykke, hvis man lider af Klaustrofobi
Klaustrofobi behøver ikke nødvendigvis være en barriere for dykning. Nogen finder, at dykning hjælper dem men, at tolerere den klaustrofobi de oplever over havets overflade.
Hvis du er i tvivl, om dykning er noget for dig, kan du altid afprøve det, på et prøvedyk. Prøv med en maske der har et gennemsigtigt silikone skørt, da det oftest lukker mere lys ind i masken, og derved føles mere åbent.
Dykkerudstyr er obligatorisk for, at vi kan begå os under havets overflade! Ihvertfald hvis vi skal opholde os dernede, i mere end blot et par minutter af gangen.
Som ny dykker, i en helt ny verden, kan det af og til være svært at følge med, når snakken falder på udstyr. Det er ganske forståeligt! Dykning og især dykkerudstyr er omsværmet af synonymer.. – Altså brugen af flere ord for samme. I dette indlæg, vil vi søge, at komme med en udstyrsordbog, så du har lettere ved, at begå dig i denne nye verden..
1. Våddragt, Neoprendragt, Streamer, Shorty
Som dykker kan man ikke undgå, at stifte bekendtskab med en våddragt. Men har du noglesinde tænkt over, hvor mange forskellige termer for “våddragt” der findes? Nogle steder går den under navnet neoprendragt, grundet dens materiale. Andre steder, typisk sydpå, går den under navnet “wetty”, som en slags slang for dens engelske navn “wetsuit”. Måske du er støt på en Streamer eller en Shorty – Begge er våddragter! Den ene lang (Streamer), den anden kort (Shorty). Ligegyldigt hvad du ender med at kalde din våddragt, så ændre det ikke på, at den er essentiel for varme og beskyttelse, langt de fleste steder i verden.
2. BCD, BC, Vest, Buoyancy Control Device, Buoyancy Compensator
De fleste steder i verden, refereres til Vesten enten som BCD eller BC – Begge forkortelse for Buoyancy Control Device, og det ligger i navnet, at dette stykke udstyr er nødvendigt i henhold til, at styre sin opdrift. Med træning kommer, at BCD’en hjælper dig til at ligge helt neutral i vandet, enten ved at øge eller reducere mængden af luft i vestens blære. Foruden opdriften tjener BCD’en et andet, meget vigtigt formål, nemlig at fastholde flasken på din ryg, som et alternativ for, at bære flasken under armen.. De fleste bruger også vesten som fastgørelsespunkt for ekstraudstyr som lygter og kompas, ligesom nogle BCD’er endda kan rumme bly.
3. Regulator: 1. trin, 2. trin, Alternativ luftkile
Mens de fleste dykkere kun har hørt udtrykket “Regulatorsættet” i forbindelse med deres kursus, kan andre måske mindes instruktørens; “Husk nu støvhætten på jeres 1. trin..”
Denne del af udstyrssamlingen er essentiel, og direkte livsoprettende. Regulatoren leverer din luft, og det er væsentligt, at kende de forskellige dele. 1. trinnet monteres direkte på flaskens ventil, og herfra forgrenes luften, til de nødvendige kilder. Undervejs reduceres trykket, fra højtryk i flasken, til et omgivende tryk, som du kan trække vejret fra. 2. trinnet, eller det primære andet trin, er det mundstykke hvorfra du får din luft.
Er udtrykket “Alternativ luftkilde” nyt for dig? – Så skyldes det nok, at din instruktør brugte termen “Octopus“. Octopussen er din reserveluftkilde, som altid er til rådighed, hvis din makker skulle komme i luftproblemer. Nogle steder sydpå bruges udtryk som “Occy” eller “Buddy regulator” på samme vis, som brugen af ordet “Octopus”. Ligemeget hvad du kalder dit alternative 2. trin, så forventes det verden over, at den markeres med en tydelig gul farve og placeres i brystregionen.
4. Instrumenter: Manometer, SPG, Computer, Consol
En ganske nødvendig del af et regulatorsæt – Næsten ligeså vigtigt som 1. og 2. trin – er et manometer. Manometeret viser hvor meget tryk der er tilbage på flasken. Nogle steder refereres til manometeret som SPG, efter dens engelske navn Submersible Pressure Gauge.
En dykkercomputer er et fantastisk værktøj, som hjælper dig til et sikkert dyk. Computeren kommer i mange afskygninger. Det mest normale er, at bære sin computer på håndledet eller i en Consol. En Consol er en integration af typisk manometer, computer og til tider også kompas. Det nyeste nye på dykkermarkedet er computere med indbygget elektronisk kompas og luftintegration med en elektronisk transmitter.
5. Vægte, Bly, Blybælte, Integreret vægtsystem
Hvem har nogensinde hoppet i vandet, med scubaudstyr, uden bly, og stadig formået at komme under med hovedet..? Det er tæt på at være en umulig opgave!
Nogle dykkere foretrækker at bære blyet på et bælte, mens andre foretrækker at bruge en BCD med integrerede blylommer, som holder blyet på kroppen, og stadig besidder en dump-funktion. Stort set ALLE dykkere behøver ekstra vægt for at dykke, men det er helt op til den enkelte, om det bæres på et blybælte eller i BCD’en.
6. Maske, Snorkel, Finner
Hvem finder glæde i, at dykke, uden at være i stand til, at se hvad der er rundt om en? Sikkert ikke nogle, og efter som det menneskelige øje, ikke er bygget til, at se under vandet, er dykkermasken en genial opfindelse.. Dykkermasker kommer i mange forskellige former, farver og størrelser, og hvis du først én gang har prøvet at dykke med en maske der ikke passer, så kender du bestemt glæden i, at have en personlig dykkermaske.
Hvorfor skal vi egentlig have en snorkel? – Et spørgsmål der med garanti bliver stillet, på hvert eneste Open Water Diver kursus! Og svaret er simpelt.. Sikkerhedsudstyr! Ud over at bidrage med sikkerhed, giver snorklen dig mulighed for, at spare på luften i flasken, når du ligger i overfladen før og efter dykket. Skulle man komme til overfladen uden luft i flasken, kan man snorkle tilbage til sikkerhed.
Finnerne er vigtige, ikke blot for at komme fremad, men også for at kontrollere dine bevægelser og holde dig på ret køl under dit dyk. Og en bonusfordel, med forskellige farver finner, har du lettere ved at genkende folk fra hinanden under vand.
En basisk forståelse af dykkerudstyr, og ikke mindst terminologien der bruges rundt omkring i verden, er guld værd. Hvis du vil være en endnu større udstyrsekspert, så anbefaler vi, at du kigger nærmere på PADI Equipment Specialist kurset.
Er du på udkig efter dit første stykke dykkerudstyr? Tag et kig på vores webshop, eller besøg vores butikker i Odense og Nyborg.
Divemaster-uddannelsen kan være DIT første skridt i den professionelle dykkerverden, og et springbræt mod, en karriere som PADI Dykkerinstruktør. Uddannelsen kan være et fundament til forskningsprojekter eller en måde, hvorpå DU kan forbedre din selvtillid.
Hvis du er interesseret i Divemaster-uddannelsen, så læs med i dette blogindlæg, hvor vi vil søge at dække, dine kommende opgaver og roller, som værende PADI Divemaster.
Som Divemaster er du en rollemodel, der hjælper med til, at undervise i teoretisk viden, færdigheder og ikke mindst holdninger, som i sidste ende former nye, modne dykkere.
Hjælpe med at demonstrere øvelser, og forbedre elevens udførelse af samme
Holde øje med gruppen, hvis instruktøren pludselig må lave en opstigning med en elev
Ledsage PADI Open Water Diver elever på overfladeøvelser, såsom svømning og navigation
Assistere ved PADI Discover Scuba Diving oplevelser (Prøvedyk)
Ledsage certificerede dykkere på oplevelsesdyk eller specialer
Sørge for, at elever er glade og i sikre hænder
Generelt set vil du fungere som instruktørens højre hånd, og ekstra sæt øjne, på opgaver hvor én instruktør er for lidt, men to instruktører er for meget.
Med yderligere træning kan du endda undervise endnu mere.. Ved at deltage, og lade dig uddanne som PADI Discover Scuba Diving Leader, kan du udføre prøvedyk i pool, helt selvstændigt, ligesom du kan uddanne dig som Instruktør i enkelte specialkurser såsom PADI Digital Underwater Photographer, PADI Emergency Oxygen Provider og Emergency First Response. Mulighederne er mange!
Tilbage på land
Dit arbejde som Divemaster slutter ikke i vandkanten.. En tidlig morgen begynder typisk med pakning af dykkerbil, sikkerhedsudstyr, pakning af dykkerudstyr og selvfølgelig kaffebrygning, inden du byder eleverne velkommen, viser dem vej og svare på deres spørgsmål.
Du vil være delvist eller helt ansvarlig for dykkerlogistik, klargøring af klasseværelse, pool og dykkersted. Ved ankomst til dykkerstedet vil du give dykkerne en briefing på faciliteter, redningsplan og generelt hvad dykkerne kan forvente på det pågældende dykkersted med hensyn til forhold, navigation, farer og det maritime liv. Efter dykket, før fyraften, skal de brugte flasker fyldes og udstyret skyldes, så du eller dine kollegaer er klar til en ny dykkerdag, næste dag.
Spørg enhver PADI Divemaster, og han eller hun vil fortælle, at der ikke findes “en typisk dag” for en Divemaster. Og det er netop det, som gør livet som Divemaster så fedt! Opdag det selv.. – Start dit Divemaster eventyr i dag.
